De smarte byers stjernearkitekt: ”Byer er åbne platforme”

Smart cities er mere end optimering af trafik og skraldeafhentning. Det handler også om at skabe en platform for løbende byudvikling i samspil med borgerne og et åbent økosystem for innovation, siger Carlo Ratti, international smart city-forsker.

Peter Hesseldahl

Den italienske arkitekt Carlo Ratti er en pioner inden for smart cities. Som leder af det amerikanske MIT-universitets Senseable City Lab har han gennemført banebrydende forskning i, hvordan en intens brug af sensorer og data kan synliggøre, hvad der egentlig foregår i byen – her og nu. 

”I en realtime by kan vi skabe et utal af feedback loops mellem os og bymiljøet”, siger Carlo Ratti til Mandag Morgen.

”Realtidsdata kan hjælpe os til at bruge byens infrastruktur bedre. Vi kan overvåge trafikken og tilpasse vores navigationsplaner efter forholdene. Vi kan levere offentlige tjenester som affaldsindsamling eller vedligeholdelse med større præcision, fordi ydelserne kan justeres dag for dag efter det aktuelle behov.”

Men realtidsbyen støtter også sociale processer.

”Vi kan se vores venner på Facebook og finde sammen med dem. Vi kan lede efter dates på Tinder eller Grindr. Vi får kort sagt et løbende kybernetisk samspil med bymiljøet omkring os”, siger han. 

Carlo Rattis projekter er kendetegnet ved deres elegante visualiseringer, der betyder, at selv meget store datasæt og meget komplekse sammenhænge fremstår tydeligt. Man behøver ikke specialviden for at se rytmen og strømmene af mennesker, vand og affald igennem byen.

Et eksempel er et dynamisk kort over Singapore, hvor byens form og afstande ændres, alt efter hvor der er trængsel i trafikken – på kortet kan man altså direkte se, hvor langt væk noget er målt i tid snarere end kilometer.

Et andet eksempel er projektet ’Trash | Track’, hvor man forsynede flere tusind stykker affald med en lille sender, så man på et kort kunne følge, hvor affaldet havnede, for på den måde at skabe bevidsthed om, at affald ikke bare er noget, der forsvinder.

Mange af Senseable City Labs projekter bygger på analyse af store mængder anonyme data fra mobiltelefoner. Via de data kan man eksempelvis kortlægge, hvordan og hvornår borgerne bruger byen til arbejde, sport eller socialt samvær, så man f.eks. bedre kan planlægge busruter eller etablere nye pladser eller parker. Projekterne synliggør mønstre, som virker åbenlyse, men visualiseringen betyder, at man som myndighed eller borger bedre forstår byens skiftende mønstre af funktioner.

Topstyring eller bottom-up

Et væsentligt spørgsmål er, hvordan magtbalancen og rollefordelingen bliver i den smarte by. Vil det være top-down-styring, hvor borgerne konstant modtager instrukser om at følge trafikstrømmene og får påmindelser om at genbruge?

Eller bliver det en bottom-up-proces, hvor myndighederne bruger data til at forstå, hvad borgerne rent faktisk ønsker og har brug for, for derefter at levere service og tjenester, der svarer til det? 

”Det bliver sandsynligvis en kombination af begge,” siger Carlo Ratti og fortsætter:

”Byer er åbne platforme. Byens liv og funktioner opstår gennem myriader af individuelle handlinger, som spiller sammen og forstærker hinanden, og ikke gennem top-down-planlægning og -ledelse. Generelt mener jeg, at de lokale myndigheder først og fremmest skal opmuntre og inddrage borgerne til at være deltagere og medskabere. Det kan være borgerne, der forvandler byerne – fra bunden – hvis vi kan udvikle de rigtige platforme til at deltage på.”

”Dermed ikke sagt, at de lokale myndigheder bare skal slippe rattet for byudviklingen. Myndighederne kan støtte forskning og give bevillinger til udvikling på områder, der måske er knap så tiltrækkende for privat kapital at engagere sig i. Det kan være områder, der ikke er synderligt glamourøse, men ikke desto mindre er helt uundværlige, som f.eks. affaldshåndtering eller vandforsyning,” siger Carlo Ratti. 

”Den offentlige sektor kan også fremme brugen af ​​åbne platforme og åbne standarder i smart city-projekter. Det ville fremskynde indførelsen af smarte løsninger og intelligent brug af data i byer verden over,” siger han.

Giv plads til de små

Som mange, der arbejder med smart cities, er Carlo Ratti betænkelig ved, at byerne er tilbøjelige til at vælge topstyrede og færdigudviklede it-løsninger, som leveres af store selskaber som Cisco, IBM, Microsoft eller Google.

”Det vigtigste er, at regeringerne investerer i at støtte et økosystem for innovation, der fungerer nedefra og op. Snarere end blot at trække på de traditionelle spillere i branchen skal politikere og embedsmænd gå videre ved at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tillader en bredere form for innovation at trives,” siger han.

”Samtidig må regeringerne styre uden om fristelsen til at spille en mere deterministisk og topstyrende rolle. Det er ikke deres beføjelse at afgøre, hvad den næste smart city-løsning skal være – eller endnu værre, at bruge borgernes penge til at styrke den position, som indtages af de multinationale tech-virksomheder, der nu markedsfører sig på dette område,” slår han fast.

LÆS OGSÅ: 

Fremtidens smarte byer justerer alt i realtid

MM Special: Smarte byer skal være mere end smart teknologi


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu