De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Af Thomas Winter Poulsen, COO, Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Googles, Facebooks og Apples imponerende hovedkvarterer er yndede besøgsmål i Silicon Valley. Men der er langt mere at komme efter. Men Silicon Valleys økosystem er stort, byder på en utrolig mængde viden og iværksætteri og sover aldrig.

På Innovationscenteret gør vi vores absolut bedste for at skabe overblik, relationer og netværk af relevans for Danmark og danske virksomheder. Her er et udpluk af observationer fra vores daglige virke:

Forskning, uddannelse og techtransfer

Tillad mig at introducere en ny forkortelse, UHNW, som står for ultra high net worth, hvilket er personer med en formue på over 30 millioner dollar.

I en nylig offentliggjort rapport om universiteternes alumner med UHNW er Stanford University ikke overraskende på listen som nr. 2. Harvard (i Boston) indtager førstepladsen.

5.580 tidligere Stanford-studerende kan sætte UHNW-titlen på cv’et. Den samlede formue for disse 5.580 er ikke mindre end 2,9 billioner dollar. Knap tre billioner dollar – den lader vi lige stå.

Et godt bud på, hvorfor Stanford ligger i toppen af listen, er universitetets fokus på entreprenørskab, kommercialisering af forskning samt de mange TTO’er, der findes på og omkring Stanford.

Det siges, at Stanford hvert år genererer mere end 500 levedygtige og velfinansierede virksomheder. Ganske imponerende af et universitet med blot 16.500 studerende.

De studerende, der ikke sidder i garager rundtomkring i Silicon Valley og udvikler på livet løs, kan frisk fra det grønne klæde blive ganske velhavende fra det øjeblik, de indtræder på arbejdsmarkedet.

Praktikpladser i sommerferien er en god adgangsbillet. Hos en af de absolut største tech-aktører blev en helt nyuddannet master i datavidenskab fra et af områdets universiteter efter sommerens praktikplads tilbudt ansættelse med følgende vilkår: 65.000 dollar i sign-on fee, 100.000 dollar i fast årlig løn, og et optionsprogram på op mod 130.000 dollar årligt.

Dertil kommer fri forplejning tre gange om dagen og en endeløs række af goder. Ikke så tosset.

Acceleratorerne skaber unicorns på stribe

Der findes et utal af acceleratorer i Silicon Valley, blandt de mere velkendte er Y Combinator (YC). YC har siden 2017 indgået mere end 1.100 ventureinvesteringer for et samlet beløb på 6,1 milliarder kroner. For de seneste 15 år er antallet af handler 2.400.

Det vidner om, at der er kommet mere fart på investeringerne de senere år. YC investerer meget tidligt i virksomheder og giver som udgangspunkt 150.000 til virksomhederne i acceleratorprogrammerne til gengæld for en ejerandel på 7 procent. De mest lovende får derefter yderligere investeringer på et senere tidspunkt.

Den største finansielle succes for YC var fundingen af Dropbox, der er blevet børsnoteret med en markedsværdi på 12,6 milliarder dollar.

YC har lavet 30 exits alene i år, og over årene er ikke færre end 22 af deres investeringer blevet til unicorns(markedsværdi på over 1 milliard dollar. Der findes p.t. cirka 400 globalt). YC har realiseret fire af disse investeringer og er derfor stadigvæk medejer af 18 enhjørninger.

Ifølge YC har deres samlede portefølje af virksomheder en anslået værdi på over 100 milliarder dollar. Det fremgår ikke, hvor meget YC ejer af disse, men det vidner om, at acceleratorer her har en berettigelse. Det vidner også om, at de gør noget rigtigt.

Med til historien hører dog, at YC har set 110 af deres porteføljevirksomheder gå nedenom og hjem. Det er altså ikke alt, de rører ved, som bliver til guld. En stor del af deres nuværende virksomheder er på et meget tidligt stadie, hvorfor deres skæbne endnu er uvis.

Venturekapitalen strømmer

Markedsobservatører, der følger venturekapitalen i Silicon Valley, hævder, at der på ugentlig basis bliver vekslet ejerandele for 1,2 milliarder dollar. Den størrelsesorden af investeringer sender et signal til omverdenen om, at her er muligheder for dem, som kan og vil.

Pengene kommer ofte med et højt niveau af ekspertise og specialisering, hvor værdikæden af penge er intakt hele vejen fra universitet til opstart til børsnotering. Der er ikke finansielle huller, kløfter eller andre benspænd, der distraherer virksomhederne unødigt på deres vej mod en dominerende position på de globale markeder.

Udfordringen og dermed kunsten for en investor og stifter er at finde det perfekte match fra starten. Det er noget, som entreprenørerne bør gå meget højt op i. Penge er ikke bare penge i Silicon Valley.

Giganterne investerer også

De største virksomheder er ligeledes meget aktive investorer i Silicon Valley. Google Ventures var den mest aktive i 2018 med mere end 70 investeringer i virksomheder.

Salesforce og Intel er henholdsvis nummer to og tre på listen over de mest aktive virksomheder på corporate venture-siden. Corporate venture-afdelinger i området opkøbte i 2018 ejerandele i lige over 500 virksomheder for mere end 14,3 milliarder dollar.

AI-, cybersikkerheds- og healthtech-virksomheder er særligt eftertragtede i dette segment.

Læring fra Silicon Valley

Silicon Valley is not a place – it’s a mindset” og ”Silicon Valley cannot be imitated” er lidt slidte mundheld, som dog ikke er skudt helt ved siden af.

Silicon Valley har et særligt mindset, og det kan ikke sådan lige kopieres, selv om mange har prøvet. Men der er viden at hente og mulighed for at finde nye perspektiver på de udfordringer, man står med.

Ved det netop overståede TechBBQ i København oplevede jeg, hvordan Danmark er ved at få godt gang i entreprenørskabet. Det var en fantastisk oplevelse at tage del i et velbesøgt og virkelig godt sammensat program over to dage.

Et styrket dansk økosystem for entreprenørskab er en væsentlig ingrediens i fortsat dansk konkurrenceevne.

Innovationscenteret i Silicon Valley gør sit bedste for at bidrage til styrkelsen af det danske økosystem – ikke mindst ved at bygge bro til nyttig viden og inspiration.

Derfor åbner vi nu mulighed for, at danske entreprenører, investorer og forretningsudviklere kan komme til Silicon Valley og kigge over hegnet samt deltage i StartUp Grind, som en del af vores Founders & Innovators Summit i februar 2020.

En god mulighed for at blive ved med at lære.  Læs mere her.

 

Forrige artikel Risikoen ved at hyre efter kulturelt match Risikoen ved at hyre efter kulturelt match Næste artikel Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef