Defensiv retorik kan koste landbruget dyrt
Landbrugets afvisning af den grønne dagsorden kan koste indflydelse i det lange løb. Det vurderer eksperter, der undrer sig over de skarpe reaktioner på regeringens klimaplan. De påpeger, at bæredygtighedsdagsordenen rummer en række nye forretningsmuligheder for dansk landbrugs- og fødevareindustri. Men hvis ikke erhvervet spiller en aktiv og konstruktiv rolle i den politiske proces, risikerer det at få påduttet rammebetingelser, som det ikke har haft indflydelse på.
Anna Fenger Schefte
Landbrugets skarpe reaktion på regeringens klimaplan risikerer at give bagslag. Det er budskabet fra en række eksperter, der advarer om, at landbrugs- og fødevareerhvervet risikerer at miste indflydelse på sin egen fremtid, hvis ikke det forholder sig mere konstruktivt til den grønne dagsorden.
Siden klimaminister Martin Lidegaard fremlagde regeringens klimaplan forrige tirsdag, har hovedbudskabet fra landbruget været, at planen vil være med til at flytte fødevareproduktionen ud af Danmark.
Flere eksperter, som Mandag Morgen har talt med, undrer sig over, at landbruget spiller så hårdt med musklerne. De vurderer, at den nuværende forsvarsposition kan ende med at skubbe den kommende klimalov i ”forkert” retning.
”Landbruget får ikke noget ud af at stille sig på bagbenene – ud over måske at tilfredsstille kritiske kilder i baglandet. De kan vælge at se det her udspil som en anledning til at tænke i nye muligheder, nye afgrøder og nye produktionsmetoder, som kan skabe en positiv udvikling og ny vækst. Hvis landbruget ikke tænker sådan, risikerer det at få påduttet krav, som det ikke selv har været med til at udforme,” siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.
Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet, mener, at det vil give bagslag, hvis ikke landbruget vælger en mere konstruktiv tilgang:
”Det forekommer lidt underligt, at landbruget reagerer så stærkt på udspillet, når det var mange af de samme overvejelser, der lå i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Den var de generelt meget positive over for. Det må være lidt af en automatreaktion. Jeg håber ikke, at det blokerer for en dialog om fælles mål og tiltag, som kan skubbe til en mere bæredygtig udvikling. For det kommer landbruget ikke uden om,” siger han.
Dobbeltkommunikation
Landbrugets reaktion var anderledes positiv, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i fredags varslede ”ambitiøse vækstplaner”, som skal skabe op mod 6.000 arbejdspladser i fødevareerhvervet. ”Det har førsteprioritet for mig at få skabt vækst i landbruget,” sagde den nytiltrådte minister.
Eksperterne vurderer, at landbruget stadig hænger fast i en tosporet kommunikationsstrategi.
På den ene side har der været en positiv dialog mellem politikere og landbrug i forhold til bl.a. landbrugs- og fødevarekommissionens rapport, vækstplanen, afskaffelsen af sukker- og fedtafgifter og nu Sass’ varslede vækstinitiativer.
På anden side spiller landbruget op til konflikt, hver gang diskussionen handler om, hvordan man sikrer, at sektoren ikke bare er økonomisk, men også miljømæssigt, bæredygtig.
Men i det lange løb er det to sider af samme sag: Den vækst, som dansk landbrug skal leve af i fremtiden, kan ikke være andet end bæredygtig.
”Bæredygtighed – social, økonomisk og miljømæssig – er en forudsætning og må tænkes ind på alle niveauer i landbruget,” siger Jørgen E. Olesen.
Arla har de seneste år arbejdet på at køre en ny forretningsmodel i stilling, der skal skabe højere overskud ved brug af færre ressourcer. Under overskriften ”closer to nature” har selskabet bl.a. forpligtet sig til at reducere sit CO2-udslip med 25 pct. i 2020 i forhold til 2005.
Det understøttes af Lene Lange, professor og forskningsdirektør på Aalborg Universitet, som vurderer, at Danmark kan skabe og ikke tabe job ved at tage yderligere skridt mod en grøn produktion.
”Meget mere står for tur. De klogeste valg er dem, hvor man både sikrer forbedret ressourceeffektivitet og lavere emissionsniveau, samtidig med at der udvikles smarte grønne teknologier, der øger vores produktivitet, konkurrenceevne og ikke mindst jobskabelse.”
Tilbage til fremtiden
En risiko ved den nuværende debat er, at landbruget mister indflydelse på sin egen fremtid – og dermed også forspilder nogle af de muligheder, som ændringer i en mere bæredygtig retning skaber. Nogle af klimaplanens forslag kan i høj grad også styrke den økonomiske bæredygtighed. Kataloget over virkemidler indeholder således nye forslag om støtteordninger, der kan skabe bedre vilkår for ny produktion og nye afgrøder, bl.a. f.eks. et forslag om, at staten støtter landbruget med 40 millioner kr. til dyrkning af energipil, der kan bruges som biobrændsel. Det at tænke i nye ressourcer og produkter kan åbne nye markeder og indtjeningsmuligheder for en hårdt trængt landbrugssektor. Se figur 3.
[graph title="Voksende ressource- og gældspres" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/0809f-afe_fig03_voksende-ressource-og-gaeldspres.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a2377-afe_fig03_voksende-ressource-og-gaeldspres.png" text="Det voksende pres på ressourcerne øger behovet for nytænkning og udvikling af afgrøder og produktion. Det kan være afgørende, hvis landbruget skal ud af den tunge gældskrise, som erhvervet i dag befinder sig i."]Kilde: AGROBIOSAM: ”Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer”, 2013, og Danmarks Nationalbank: ”Finansiel Stabilitet”, 2013. [/graph]”Der er en række krav, som kan koste på bundlinjen, men der er også muligheder for at tænke tiltagene mere positivt – som et middel til innovation og udvikling, der kan være med til at skabe vækst i erhvervet. Det handler om at finde en balance mellem pisk og gulerod,” siger Henning Otte Hansen.
Den balance kræver, at landbrugs- og fødevareerhvervet selv spiller ind med forslag, forbedringer og nye ideer, som rækker ud over de kortsigtede økonomiske interesser.
Der er da også tiltro til, at landbruget, når det kommer til selve forhandlingen, vil være mere konstruktive.
”Jeg tror og håber, at de vil være mere pragmatiske på de interne linjer i den kommende forhandlingsproces. Ellers får de ikke meget ud af det,” siger Henning Otte Hansen.
Her har politikerne dog også en rolle at spille. I stedet for at blive i det klassiske ”klimasprog” kunne de invitere til en dialog, som fokuserer på økonomisk bæredygtighed.
Jørgen E. Olesen mener, at regeringen i klimaplanen kunne have handlet noget mere taktisk smart for at få landbruget med på vognen.
”Det er klart, at listen over virkemidler skræmmer. Regeringen har efter min mening grebet det forkert an. Den burde have startet med en diskussion af, hvordan vi får gennemført de virkningsfulde tiltag, på en måde så landbrugets økonomiske byrde bliver så lille som muligt. Det handler i høj grad om de rette incitamenter. Her er der en række instrumenter, der faktisk også er beskrevet i anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, f.eks. klimagasudledning som en del af reguleringen af husdyrbrug og brug af klimagasregnskaber på bedriftsniveau,” siger Jørgen E. Olesen.
Også Jan Johannesen understreger behovet for en dialog.
”Man skal gøre det klogt og rigtigt. Det kræver en proces, hvor alle inddrages og tages med på råd. Ellers kan det blive meget svært at fastholde en økonomisk bæredygtighed, og det vil koste Danmark og landbrugssektoren dyrt,” siger Jan Johannesen.