Defensiv retorik kan koste landbruget dyrt

Landbrugets afvisning af den grønne dagsorden kan koste indflydelse i det lange løb. Det vurderer eksperter, der undrer sig over de skarpe reaktioner på regeringens klimaplan. De påpeger, at bæredygtighedsdagsordenen rummer en række nye forretningsmuligheder for dansk landbrugs- og fødevareindustri. Men hvis ikke erhvervet spiller en aktiv og konstruktiv rolle i den politiske proces, risikerer det at få påduttet rammebetingelser, som det ikke har haft indflydelse på.

Landbrugets skarpe reaktion på regeringens klimaplan risikerer at give bagslag. Det er budskabet fra en række eksperter, der advarer om, at landbrugs- og fødevareerhvervet risikerer at miste indflydelse på sin egen fremtid, hvis ikke det forholder sig mere konstruktivt til den grønne dagsorden.

Siden klimaminister Martin Lidegaard fremlagde regeringens klimaplan forrige tirsdag, har hovedbudskabet fra landbruget været, at planen vil være med til at flytte fødevareproduktionen ud af Danmark.  

Flere eksperter, som Mandag Morgen har talt med, undrer sig over, at landbruget spiller så hårdt med musklerne. De vurderer, at den nuværende forsvarsposition kan ende med at skubbe den kommende klimalov i ”forkert” retning. 

”Landbruget får ikke noget ud af at stille sig på bagbenene – ud over måske at tilfredsstille kritiske kilder i baglandet. De kan vælge at se det her udspil som en anledning til at tænke i nye muligheder, nye afgrøder og nye produktionsmetoder, som kan skabe en positiv udvikling og ny vækst. Hvis landbruget ikke tænker sådan, risikerer det at få påduttet krav, som det ikke selv har været med til at udforme,” siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet, mener, at det vil give bagslag, hvis ikke landbruget vælger en mere konstruktiv tilgang:

”Det forekommer lidt underligt, at landbruget reagerer så stærkt på udspillet, når det var mange af de samme overvejelser, der lå i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Den var de generelt meget positive over for. Det må være lidt af en automatreaktion. Jeg håber ikke, at det blokerer for en dialog om fælles mål og tiltag, som kan skubbe til en mere bæredygtig udvikling. For det kommer landbruget ikke uden om,” siger han.

Dobbeltkommunikation

Landbrugets reaktion var anderledes positiv, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i fredags varslede ”ambitiøse vækstplaner”, som skal skabe op mod 6.000 arbejdspladser i fødevareerhvervet. ”Det har førsteprioritet for mig at få skabt vækst i landbruget,” sagde den nytiltrådte minister. 

Eksperterne vurderer, at landbruget stadig hænger fast i en tosporet kommunikationsstrategi. 

På den ene side har der været en positiv dialog mellem politikere og landbrug i forhold til bl.a. landbrugs- og fødevarekommissionens rapport, vækstplanen, afskaffelsen af sukker- og fedtafgifter og nu Sass’ varslede vækstinitiativer.

På anden side spiller landbruget op til konflikt, hver gang diskussionen handler om, hvordan man sikrer, at sektoren ikke bare er økonomisk, men også miljømæssigt, bæredygtig. 

Men i det lange løb er det to sider af samme sag: Den vækst, som dansk landbrug skal leve af i fremtiden, kan ikke være andet end bæredygtig. 

”Bæredygtighed – social, økonomisk og miljømæssig – er en forudsætning og må tænkes ind på alle niveauer i landbruget,” siger Jørgen E. Olesen.

" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ec069-afe_fig02_danmark-er-i-forertroje.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/df54e-afe_fig02_danmark-er-i-forertroje.png | Forstør   Luk

En række tiltag og ændringer i produktionen har gjort dansk landbrug til et af de mest klimaeffektive i Europa.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser: ”Drivhusgasser – kilder, opgørelsesmetoder og internationale forpligtelser”, 2009. [/graph]

Landbruget holder for

Regeringen har som overordnet klimamål, at CO2-udledningen i 2020 skal være 40 pct. lavere end i 1990. Med Energiforliget fra 2012 har regeringen allerede sikret sig en reduktion på 34 pct. i 2020, så der mangler altså 6 pct., før målet er nået.

Og her er landbrugets klimabelastning svær at komme uden om. Landbruget står i dag for 17 pct. af den samlede drivhusgasudledning, kun overgået af transportsektoren, som tegner sig for 26 pct. Se figur 1. 

Selv om landmændene har reduceret udledningen med 23 pct. siden 1990 – sideløbende med at produktionen er øget med omkring 20 pct. – er der stadig et stykke op til 40 pct.-målsætningen.

Klimaplanen rummer 18 forslag til, hvordan landbruget kan nedsætte CO2-udledningen frem mod 2020. Blandt andet skal der låg på de 40 pct. af de danske gylletanke, som i dag er uden låg; der skal lægges en afgift på kunstgødning uden nitrifikationshæmmere, og landmændene skal tage lavtliggende jord ud af produktionen. Se også tekstboks. 

De 18 klimaideer

Et tværministerielt embedsmandsudvalg har samlet et idekatalog med en række mulige ideer og indsatsområder inden for transport, energi, miljø og landbrug. Inden for landbrug peges på 18 konkrete initiativer, som kan føre til reduktion af drivhusgasudledninger i landbruget:

  1. Afgift på ikke-bioafgasset husdyrgødning 
  2. Krav om forsuring af gylle i stald 
  3. Krav om fast overdækning af gyllebeholdere 
  4. Foder med fedt til malkekøer fremmet ved afgift eller tilskud 
  5. Afgift på kunstgødning uden nitrifikationshæmmere 
  6. Reduktion af kvælstofnorm med 10 pct.
  7. Tilskud til etablering af 100.000 ha energipil til brug som brændsel 
  8. Krav om efterafgrøder på yderligere 240.000 ha 
  9. Krav om mellemafgrøder på yderligere 240.000 ha 
  10. Tilskud til udtagning af 100.000 ha landbrugsjord på højbund til vedvarende græs 
  11. Tilskud til udtagning af 35.000 ha organogene jorde med ophør af eller fortsat dræning 
  12. Tilskud til skovrejsning på 50.000 ha højbund 
  13. Krav om køling af gylle i svinestalde 
  14. Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer fremmet ved afgift eller tilskud 
  15. Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget laktationsperiode 
  16. Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødning 
  17. Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning 
  18. Reduceret afgiftslempelse for brændstof til landbrugsmaskiner.

Kilde: ”Virkemiddelkatalog – Potentialer og omkostninger for klimatiltag”, tværministeriel arbejdsgruppe, 2013.

Allerede tilbage i regeringsgrundlaget stod der, at “Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig”. Og da landmændene gik fri i Energiforliget, er det ikke overraskende, at det nu er dem, pilen peger på. 

Ifølge Jørgen E. Olesen er det naturligt, at politikerne kigger på potentielle klima- og miljøforbedringer inden for landbrugssektoren. Han mener ikke, at landbrugssektoren kan komme uden om, at mere bæredygtighed og en mere effektiv ressourceanvendelse vil være nøgleord for produktion og vækstmuligheder de kommende år. 

”Med en reduktion på lidt mere end 20 pct. er der stadig et stykke op til de 40 pct., hvis landbrugets udledning skal følge resten af samfundet. Det betyder ikke, at det er nemt. Det er det langtfra. Men landbruget har selv en rolle at spille. De har siddet på hænderne og langtfra været progressive nok i forhold til at komme med input til nye bæredygtighedstiltag, eksempelvis da de forkastede flere forslag fra Klimakommissionens rapport,” siger Jørgen E. Olesen.  

Danmark er ikke en ø

Hovedargumentet fra landbrugets organisationer – og det gamle bondeparti Venstre – har i flere omgange lydt, at de allerede har reduceret deres klimabelastning markant de seneste år, og at de er langt fremme i forhold til andre lande. Se figur 2. 

”Klimamålsætningen er vigtig, men tempoet er for hurtigt. Vi burde lægge os mere på linje med Europa. Det er for omkostningstungt at se på Danmark som en isoleret ø. Vi bliver nødt til at se på at skabe nogle forudsætninger, der også er økonomisk bæredygtige,” siger Preben Sunke, koncernøkonomidirektør i Danish Crown. 

Andre aktører i sektoren er dog mere positive. 

”Bæredygtighed er en forudsætning for fremtidens landbrugs- og fødevareproduktion, og det er godt for bundlinjen at have dette som en kerne i sin forretningsstrategi. Derfor er der også flere ting i klimaplanen, som vi ser positivt på. Det er klogt, at man arbejder med mere langsigtet strategi og kigger frem mod 2020, og at man åbner for dialog, sådan som ministeren har lagt op til. Men når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at man også husker den økonomiske bæredygtighed,” siger Jan Johannesen, direktør for miljø og klima hos mejerigiganten Arla. 

[graph title="Danmark er i førertrøjen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: J.P. Lesschen et al.: “Animal Feed Science and Technology”, 2011. 

Arla har de seneste år arbejdet på at køre en ny forretningsmodel i stilling, der skal skabe højere overskud ved brug af færre ressourcer. Under overskriften ”closer to nature” har selskabet bl.a. forpligtet sig til at reducere sit CO2-udslip med 25 pct. i 2020 i forhold til 2005. 

Det understøttes af Lene Lange, professor og forskningsdirektør på Aalborg Universitet, som vurderer, at Danmark kan skabe og ikke tabe job ved at tage yderligere skridt mod en grøn produktion. 

”Meget mere står for tur. De klogeste valg er dem, hvor man både sikrer forbedret ressourceeffektivitet og lavere emissionsniveau, samtidig med at der udvikles smarte grønne teknologier, der øger vores produktivitet, konkurrenceevne og ikke mindst jobskabelse.”

Tilbage til fremtiden

En risiko ved den nuværende debat er, at landbruget mister indflydelse på sin egen fremtid – og dermed også forspilder nogle af de muligheder, som ændringer i en mere bæredygtig retning skaber. Nogle af klimaplanens forslag kan i høj grad også styrke den økonomiske bæredygtighed. Kataloget over virkemidler indeholder således nye forslag om støtteordninger, der kan skabe bedre vilkår for ny produktion og nye afgrøder, bl.a. f.eks. et forslag om, at staten støtter landbruget med 40 millioner kr. til dyrkning af energipil, der kan bruges som biobrændsel. Det at tænke i nye ressourcer og produkter kan åbne nye markeder og indtjeningsmuligheder for en hårdt trængt landbrugssektor. Se figur 3. 

[graph title="Voksende ressource- og gældspres" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/0809f-afe_fig03_voksende-ressource-og-gaeldspres.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a2377-afe_fig03_voksende-ressource-og-gaeldspres.png" text="Det voksende pres på ressourcerne øger behovet for nytænkning og udvikling af afgrøder og produktion. Det kan være afgørende, hvis landbruget skal ud af den tunge gældskrise, som erhvervet i dag befinder sig i."]Kilde: AGROBIOSAM: ”Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer”, 2013, og Danmarks Nationalbank: ”Finansiel Stabilitet”, 2013. [/graph]

”Der er en række krav, som kan koste på bundlinjen, men der er også muligheder for at tænke tiltagene mere positivt – som et middel til innovation og udvikling, der kan være med til at skabe vækst i erhvervet. Det handler om at finde en balance mellem pisk og gulerod,” siger Henning Otte Hansen. 

Den balance kræver, at landbrugs- og fødevareerhvervet selv spiller ind med forslag, forbedringer og nye ideer, som rækker ud over de kortsigtede økonomiske interesser. 

Der er da også tiltro til, at landbruget, når det kommer til selve forhandlingen, vil være mere konstruktive. 

”Jeg tror og håber, at de vil være mere pragmatiske på de interne linjer i den kommende forhandlingsproces. Ellers får de ikke meget ud af det,” siger Henning Otte Hansen. 

Her har politikerne dog også en rolle at spille. I stedet for at blive i det klassiske ”klimasprog” kunne de invitere til en dialog, som fokuserer på økonomisk bæredygtighed. 

Jørgen E. Olesen mener, at regeringen i klimaplanen kunne have handlet noget mere taktisk smart for at få landbruget med på vognen. 

”Det er klart, at listen over virkemidler skræmmer. Regeringen har efter min mening grebet det forkert an. Den burde have startet med en diskussion af, hvordan vi får gennemført de virkningsfulde tiltag, på en måde så landbrugets økonomiske byrde bliver så lille som muligt. Det handler i høj grad om de rette incitamenter. Her er der en række instrumenter, der faktisk også er beskrevet i anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, f.eks. klimagasudledning som en del af reguleringen af husdyrbrug og brug af klimagasregnskaber på bedriftsniveau,” siger Jørgen E. Olesen. 

Også Jan Johannesen understreger behovet for en dialog.

”Man skal gøre det klogt og rigtigt. Det kræver en proces, hvor alle inddrages og tages med på råd. Ellers kan det blive meget svært at fastholde en økonomisk bæredygtighed, og det vil koste Danmark og landbrugssektoren dyrt,” siger Jan Johannesen. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu