Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Nu går den ikke længere.

Facebook, Google, Youtube og andre store sociale platforme må til lommerne. De skal fremover betale mere til samfundskassen, i takt med at de scorer flere og flere milliarder kroner i annonceindtægter på internettet.

Det anbefaler Demokratikommissionen i sin nye betænkning, som tager temperaturen på det danske demokrati anno 2020.

Formanden for kommissionen, tværgående chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen Lisbeth Knudsen, mener, at forslaget vil sikre en mere fair konkurrence.

”Vi har i kommissionen været optaget af den konkurrencemæssige ubalance, der er mellem de professionelle danske medier, som producerer vigtigt indhold set i et demokratisk perspektiv, holder et vågent øje med magten og betaler skat til fællesskabet, og så de store tech-virksomheder, som suger annoncekroner ud af landet, som ikke betaler til fællesskabet og ikke producerer indhold selv,” siger Lisbeth Knudsen.

Demokratikommissionen blev nedsat af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd i oktober 2018 og lancerer nu en stribe anbefalinger til at styrke demokratiet.

10 af Demokratikommissionens anbefalinger

Den kommer ikke med en fiks og færdig model til, hvor meget og hvordan Google, Facebook og andre store platforme i højere grad skal bidrage økonomisk. Der kan være flere forskellige modeller. Kommissionen peger dog selv på, at det eksempelvis kunne være en skat udregnet som en procentsats af de sociale mediers annonceomsætning.

”Vi har ventet meget længe på, at der skulle findes internationale løsninger i OECD eller EU på spørgsmålet om en fair beskatning af tech-selskabernes aktiviteter. Nu er enkelte lande selv begyndt at lovgive om det. Vi understreger bare behovet for fair og ordentlige konkurrenceforhold,” siger Lisbeth Knudsen.

Scorer milliarder på annoncer

Kommissionens anbefaling kommer på et tidspunkt, hvor de danske medier er udfordret af en historisk omfattende global konkurrence. Den griber dybt ind i deres eksistens- og udviklingsmuligheder og presser dem på deres forretningsmodel opbygget gennem mange årtier.

Flere og flere danskere bruger de sociale platforme som den dominerende kanal til deres nyheder. De vælger i stigende grad at bruge tid og penge på internationale tjenester og indhold – lige fra Youtube og Netflix til Facebook, Instagram og Snapchat.

Det betyder, at store amerikanske tech-mastodonter som Google, Facebook og andre udenlandske virksomheder år efter år snupper en stadig større del af kagen for annoncekroner på internettet. De tegner sig nu for 61 procent af markedet – svarende til 4,8 milliarder kroner om året. For ti år siden sad de på 19 procent af omsætningen. Se figur 1.

Udviklingen ser ud til bare at fortsætte. De udenlandske virksomheder stod således for hele 85 procent af væksten i annonceomsætningen i 2018 på internettet, mens de danske virksomheder blot tegnede sig for 15 procent.

Alene Googles andel af annonceomsætningen i Danmark er næsten ottedoblet på få år og udgør nu over en fjerdedel af den samlede annonceindtægt – svarende til 27 procent. Facebook tegner sig for 8 procent, og dermed er det sociale medie også – ligesom Google – større end samtlige trykte dagblade tilsammen målt på annonceindtægter. Det viser den seneste opgørelse fra Kulturministeriet.

Demokratikommissionens medlemmer

Rå og hadefuld debat

Eksperterne i Demokratikommissionen er bekymrede for denne udvikling. For når en stigende andel af annonceomsætningen forsvinder fra de publicistiske medier, bliver det sværere at lave professionel journalistik og fungere som en vagthund, der holder øje med magthaverne.

”Vi er i særlig grad bekymrede for den lokale og regionale nyhedsdækning, hvor bemandingen på de frie og uafhængige nyhedsredaktioner efterhånden er så presset, at antallet af kommunikationsmedarbejdere i kommunerne og virksomhederne overstiger ressourcerne hos de medier, der skal holde øje med dem og sikre en kritisk, uafhængig journalistik,” siger Lisbeth Knudsen.

Samtidig vil de politiske debatter i endnu højere grad end i dag foregå på de sociale platforme, hvor tonen ofte er meget rå, hadefuld, og hvor det tit kan være mere end svært at skelne mellem fake og fakta, lyder advarslen.

Det bliver også dokumenteret i en måling foretaget af Megafon for Demokratikommissionen blandt politikere i kommuner, regioner og Folketinget.

Hele 88 procent af politikerne er helt eller delvist enige i, at den hårde tone i debatten på de sociale medier er skadelig for den offentlige demokratiske samtale, fremgår det af den nye betænkning.

Stort set lige så mange – 87 procent – af politikerne mener, at falske nyheder og misinformation på nettet og de sociale medier har svækket den offentlige demokratiske samtale.

Formanden for Demokratikommissionen, Lisbeth Knudsen, efterlyser, at digital dannelse nu for alvor sættes på dagsordenen.

”En massiv stor del af vores demokratiske debat er flyttet fra aviserne til de sociale platforme. Samtidig siger danskerne i stort tal, at man har meget lidt tillid til indholdet på de sociale platforme, og mange holder sig helt væk fra at debattere der på grund af tonen. Andre vælger at debattere i lukkede grupper frem for i fuld åbenhed. Det fremmer ikke ligefrem den fælles offentlighed. Kommissionen foreslår derfor en national handlingsplan for digital dannelse, hvor alle relevante interessenter – politikerne, medierne og civilsamfundet – går sammen om at sætte fokus på emnet og uddanne danskerne til bedre at navigere i de nye fora,” siger Lisbeth Knudsen.

Forrige artikel Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over Næste artikel Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.