Næste mandag skydes den årlige Global Entrepreneur­ship Week i gang i 123 nationer verden over. Herhjemme forventes tusinder af virksomheder og spirende iværksættere at deltage i de over 200 arrangementer i den danske iværksætteruge, som har fået titlen “Power til iværksættere og virksomheder i vækst”.

Den nyslåede erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har kaldt iværksætterugen for Danmarks hidtil mest omfattende iværksætter- og vækstkampagne. “Vækstvirksomheder er vigtige for dynamikken og væksten i dansk erhvervsliv og for samfundet. De skaber jobs og styrker Danmarks konkurrenceevne og produktivitet,” konstaterer Ole Sohn. “Men det er rigtigt, at der er for få nye danske virksomheder, der vokser sig store og skaber vækst.  Regeringen vil derfor arbejde for at forbedre vækstvilkårene, så vi igen kan øge velstanden og skabe et Danmark med muligheder for alle.”

Men det vil tage meget mere end én uge at overvinde udfordringerne for den danske iværksætterkultur. Danmark har voldsomme vanskeligheder ved at skabe nye vækstvirksomheder. Forsvindende få danske iværksættere formår at forvandle lovende upstarts til de nye vækstlokomotiver, der skal trække fremtidens eksport og værdiskabelse. Det er ikke i første række de generelle rammevilkår for at drive virksomhed, der er problemet. Skal dansk iværksætteri for alvor op i gear, er der brug for en langt bredere indsats for at ændre de grundlæggende strukturelle og – ikke mindst – kulturelle årsager til, at dansk erhvervsliv fostrer så få nye vækstsucceser.

Det er konklusionen på Mandag Morgens strategiske analyse af Danmarks iværksætterudfordring, baseret på en række internationale analyser samt samtaler med eksperter og praktikere, der har dyb indsigt i de danske iværksættermiljøer.

“Vi har både før, under og efter krisen haft det paradoks i Danmark, at vi ligger temmelig godt, når det gælder antallet af nystartede virksomheder. Men vi har svært ved at få dem ind i et vækstforløb,” siger Thomas Møller Sørensen, chef for MMV & Entrepreneurship i DI.

År efter år placerer Danmark sig i toppen af internationale rankings over, hvor det er bedst at drive virksomhed. Senest i Verdensbankens undersøgelse “Doing Business 2012”, der rangerer Danmark som verdens femtebedste sted at drive virksomhed – lige efter USA og langt foran europæiske vækstmotorer som Sverige og Tyskland. Vi er også blandt de nationer, der skaber flest opstartsvirksomheder.

Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA. Se figur 1. De potentielle danske vækstvirksomheder er heller ikke særlig robuste. Den seneste udgave af Børsens årlige “gazelle-undersøgelse” viser, at to tredjedele af de sidste tre års gazellevirksomheder er gledet ud af listen, fordi de er lukket eller ikke længere kan leve op til kravene, der bl.a. er omsætningsvækst i fire regnskabsår i træk samt en samlet fordobling af bruttoresultatet i samme periode.

Før krisen levede knap 2.500 danske virksomheder op til disse kriterier – i dag er det under 830, samme niveau som for 7 år siden. “Det er alarmerende,” siger Jannick Nytoft, direktør for venture- og kapitalfondes brancheorganisation DVCA. “For her taler vi om de virksomheder, som for alvor skal skabe de nødvendige job.”

Problemet med at skabe vækstvirksomheder og holde dem i et vækstforløb er imidlertid ikke kun afledt af de seneste tre års krise. Knap 64 pct. af de i alt 13.000 danske virksomheder, som de sidste 17 år har optrådt på Børsens liste, har kun levet op til gazellekravene i et enkelt år. Under en fjerdedel har været på listen to gange, og mindre end 3 pct. har opnået gazellestatus fire gange. Oversat til almindeligt dansk: Virksomhederne når aldrig at vokse sig rigtig store.

Det er svært at få øje på en fremtidig jobmotor i klasse med Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego blandt Danmarks unge virksomheder. I USA er 10 pct. af alle virksomheder med over 1.000 ansatte mindre end 10 år gamle. I Danmark er der reelt ikke en eneste virksomhed under ti år, der er så stor. Blandt de amerikanske virksomheder med 500-1.000 ansatte er 20 pct. under ti år gamle. Blandt de danske er andelen blot 1,5 pct. Se figur 2.

Færre og færre nystartede danske virksomheder tror selv på, at de kan vokse sig store. En særkørsel i de sidste fem års udgaver af undersøgelsen Global Entrepreneur­ship Monitor viser, at andelen af danske iværksættere, der forventer 20 eller flere ansatte inden for de næste 5 år, er faldet fra 14 pct. i 2006 til kun 2 pct. i dag. I lande som Holland, Storbritannien, Norge og USA, hvor forventningerne også har været faldende, er andelen stadig over 6 pct. Se figur 3.

“Vi skal have givet iværksætterne selvtilliden tilbage,” siger Thomas Møller Sørensen fra DI: “Vi skal have givet dem og resten af erhvervslivet troen på, at det kan lade sig gøre at drive en rentabel virksomhed i Danmark.”

5 hovedudfordringer

Der er ingen hurtige løsninger eller nemme svar på den danske iværksættergåde.  Der er brug for at identificere de udfordringer, som hæmmer den danske vækst- og iværk­sætterkultur, før man kan skrue en reformpakke sammen, som igen giver danske iværksættere kampgejst og tro på egen succes. Og det vil tage år, før resultaterne slår igennem.

Mandag Morgens rundspørge blandt de vigtigste aktører i og omkring det danske iværksættermiljø viser, at der er fem udfordringer, som det er særligt vigtigt at adressere.

• Manglende udsyn. En typisk vækstbarriere for små og mellemstore danske virksomheder er, at de er alt for orienterede mod det begrænsede danske hjemmemarked. Det gælder også gazellerne, som pr. definition er Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Hele 50 pct. eksporterer overhovedet ikke. “Det er der, vi har flaskehalsen,” siger direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt: “Vi har masser, der kan udvikle og sælge produkter i Danmark. Men vi kommer til kort, når det gælder virksomheder, der kan rykke ud over landets grænser.” Ifølge Steen Donner, direktør for forskerparken Scion DTU, handler det om kompetencer: “Det kræver et internationalt mindset. Og her er vi, efter min overbevisning, ikke naturligt gearet til at tænke stort fra starten. Der er ganske enkelt for få ansatte med international erfaring i de danske opstartsvirksomheder,” siger han.

• Lønmodtagerkultur. Danskerne i almindelighed er i bund og grund opdraget til at være lønmodtagere. Som adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, Christian Vintergaard, siger: “Iværksætteri og det at være selvstændig har traditionelt ikke været en karrierevej i det danske system. Vi er opdraget med, at når vi er færdige med vores uddannelse, står der et job og venter. Og hvis man skal gøre det rigtigt godt, skal man være en loyal medarbejder,” siger han. Iværksætteri og entreprenørskab er med andre ord ikke en integreret del af den “opdragelse”, danskerne får i det danske uddannelsessystem. Og den indstilling bærer de med ud på arbejdspladserne. “Det er meget sjældent, at chefen for nogle af de nystartede virksomheder, som vi ser i Væksthusene, kommer fra etablerede danske virksomheder,” siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen. “Danskerne ser det ikke som et kalkuleret karriereskift at gå fra en fast hyre i et stort firma til at være selvstændig.” Undersøgelser viser ellers, at størstedelen af de internationale vækstiværksættere har en baggrund som ansatte i store virksomheder. “Danskerne har svært ved at løsrive sig fra forsørgersamfundet. Fokus er mere på life balance end på ambitioner og vækst,” siger Carsten Collin, partner i Ernst & Young.
• Høje omkostninger. De seneste målinger fra såvel Eurostat som OECD viser, at de danske leveomkostninger kun overgås marginalt af Norge og Schweiz. De høje priser presser de i forvejen høje danske lønninger op og gør det vanskeligt for især nystartede virksomheder at vokse. Siden 2004 er danske løn- og arbejdsomkostninger steget mere end i udlandet. Og ifølge den tidligere regerings konkurrenceevneredegørelse er Danmarks lønkonkurrenceevne i forhold til vore naboer i alt svækket med omkring 15 pct. siden 2000. Se figur 4. Flere af Mandag Morgens kilder mener desuden, at det høje danske skatteniveau svækker iværksætteres motivation. “Vores marginalskattestruktur sender et signal om, at det ikke kan betale sig at yde den ekstra indsats, som det kræver at starte en virksomhed,” siger Thomas Møller Sørensen. OECDs Entrepreneursnip Review fra december 2008 konkluderer, at indkomstskatteniveauet er blandt de største barrierer for at øge antallet af vækstiværksættere i Danmark.
• Iltfattigt økosystem. Spørger man iværksætterne selv, er finansiering den absolut største barriere for vækst. I en undersøgelse fra foråret blandt medlemmerne af DIs Iværksætterordning, fremhævede over 50 pct. finansiering som en vækstbarriere. På de næste pladser kom manglende tilgængelighed af relevant arbejdskraft, administrative forpligtelser over for staten og indkomstskatten. Undersøgelser fra den finske konsulentvirksomhed Hubconcepts viser, at en af de vigtigste byggeklodser i førende iværksætterregioner i verden, som Silicon Valley og North Carolina i USA, Côte d’Azur og Cambridge i Europa og Daejeon, Shanghai og Kawasaki i Asien, netop er holistiske økosystemer, hvor finansieringsmuligheder og kompetencer flyder i rigeligt mål på tværs af sektorer. “Dér halter det danske økosystem langt efter,” siger Anders Hoffmann. Jannick Nytoft mener, at det er “mere end svært – næsten umuligt” for gode iværksætterprojekter at skaffe den nødvendige finansiering uden at stille 100 pct. privat kaution. “Det giver ingen som helst mening at tale om at styrke iværksætteriet i Danmark, hvis ikke vi bliver bedre til at anvise en vej til, hvor iværksættere skal finde kapitalen til deres virksomhed og likviditeten til at starte op på,” siger Jannick Nytoft.

• Spinkle erfaringer. En selvstændig barriere for danske vækstiværksættere er, at så få har prøvet det før. Der mangler ganske enkelt succesrige rollemodeller, som kan vise, hvordan iværk­sættergåden kan løses, og sikre stærkere, mere internationale netværk omkring dansk iværksætteri. Forskning fra Kaufmann Foundation viser, at succesfulde iværk­sætterregioner som Silicon Valley netop er kendetegnet ved at have mange succesrige vækstiværksættere, der har stiftet, ledet og investeret i private vækstvirksomheder. De såkaldte “dealmakers” er knudepunkter for regionernes iværksættermiljøer og helt afgørende for væksten. “Min hypotese er, at vi simpelthen mangler nogle af de “rigtige mennesker” i Danmark,” siger Anders Hoffmann: “Der er noget selvgenererende ved vækst­iværksættere. Vi mangler, at flere bryder igennem, før vi kommer videre,” siger han.

Opgør med middelmådigheden

Flere af de få danske iværksættere, der rent faktisk er brudt igennem på både dansk og internationalt plan, nikker genkendende til hovedudfordringerne. Det gælder bl.a. Martin Thorborg, manden bag søgemaskinen Jubii, antispam-løsningen Spamfighter og iværksætterportalen Amino. Thorborg er i dag flyttet til Florida, USA, bl.a. pga. det høje danske skattetryk. “Skatten er ekstremt høj, og det betyder, at folk skal have en høj løn. Du får ikke nogen til at feje blade foran dit hus, uden de skal have 30.000 kr. om måneden,” siger Thorborg i en lydfil sendt til Mandag Morgen.

“Danmark er desuden et land, hvor middelmådigheden trives fantastisk. Der er ikke mange, man kan have som idoler, som virkelig tjener mange penge,” siger Thorborg. “Rigtig mange iværksættere har et mål om bare at lave en fornuftig tilværelse uden at ramme topskatten.”

Ifølge Thorborg er det et udbredt synspunkt blandt danske iværksættere, at skal man for alvor være vækstiværk­sætter, bliver man nødt til at søge til udlandet. “Alle de unge iværksættere, jeg taler med, som ønsker at drive det til noget større, tænker på at flytte til et andet land, hvor tingene kan lade sig gøre,” siger Martin Thorborg.

Samme oplevelse har stifteren af det danske softwareselskab Vopium, Tanveer Sharif, der netop har været i USA i forbindelse med iværksætterprogrammet New Beginnings: “Jeg mødte 4 danskere i Silicon Valley, der alle har hentet mere end 100 millioner kr. i investeringer derovre. En af dem gav følgende råd: ’Det her er en helt anden verden. Hvis du vil noget seriøst med din virksomhed, som har noget med it at gøre – så skal du bare ikke være i Danmark’.”

Det er med andre ord også den holdning, Danmark er oppe imod, hvis vi vil løse iværksættergåden og ikke alene skabe, men også fastholde vækstiværksættere i Danmark.

Indtil videre har Tanveer Sharif bevaret sit hovedkontor i Danmark. Men ud af godt 100 ansatte er kun 15 ansat i København. Og pengene til virksomhedens fremadrettede vækst kommer ikke fra Danmark. “De første 5 millioner fik vi lokalt, fra business angels, mindre investorer, venner og familie. Men herefter måtte vi til udlandet. Først en schweizisk investeringsfond og i anden omgang en indisk,” siger Tanveer Sharif.

DEL 2

Iværksætterboom ­kræver nyt mindset

Hovedpunkter:

• Der er brug for et opgør med jantelov og nulfejlskultur, hvis Danmark skal booste antallet af vækstiværksættere
• Entrepreneurship skal på skoleskemaet og promoveres som en reel karrierevej
• Dansk iværksætterpolitik kan lære af idrættens Team Danmark, hvor elitearbejdet bruges til at styrke den brede talentmasse

Den gode nyhed først: Danmark har gode muligheder for at løse iværksættergåden og gøre vækstiværksætteri til ny motor for job og velfærd. Den mindre gode er, at det kræver et opgør med nogle grundlæggende kulturelle mekanismer i det danske samfund. Kulturændringer tager tid. Og det er en knap ressource i dag, hvor økonomien er under pres.

Til positivlisten hører, at Danmark grundlæggende har gode rammevilkår for at drive virksomhed. Ser man bort fra det høje omkostningsniveau, herunder skattepresset, er Danmark en lille, åben og dynamisk økonomi med et stærkt demokrati, en god infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en uhøjtidelig samarbejdskultur, der giver gode muligheder for tæt dialog på tværs af sektor-, fagskel og hierarkier. Det er det, der år efter år sender Danmark i top i internationale rankings over steder at drive virksomhed. Og det skal vi naturligvis udnytte i den globale konkurrence om at skabe nye erhvervseventyr.

En anden styrke, vi skal udnytte, er, at mange danskere potentielt set har et “iværksættergen”. Ifølge konsulentvirksomheden Ernst & Young, der gennem en lang årrække har studeret iværksættere og iværksætteri, gælder det helt op mod en femtedel af befolkningen.

Ernst & Young har bl.a. bedt 100 danske deltagere i konkurrencen Entrepreneur of the Year om at besvare personlighedstesten PI (Predictive Index). Det er en test som bl.a. benyttes af store virksomheder, som A.P. Møller, og som dermed giver en bred indsigt i, hvilke overordnede personlighedstræk, der kendetegner danskerne. Ifølge partner i Ernst & Young, Carsten Collin, har omkring 20 pct. af danskerne det miks af selvtillid, passion, integritet, risikovillighed og robusthed, der skal til for at få succes som iværksætter.

“Men kun 5-6 pct. af befolkningen starter egen virksomhed. Der er altså et stort potentiale, der går tabt,” siger Carsten Collin.

Men danskerne er ikke “opdraget” til at se iværksætteri som en karrierevej, og janteloven er med til at afholde mange fra at springe ud som iværksættere. Ifølge Mandag Morgens kilder bunder det i en kultur, der fokuserer på at udjævne forskelle i stedet for at dyrke dem. Som Carsten Collin siger: “Dyrkelsen af gennemsnittet og det almindelige er hæmmende for, at vi får udnyttet den enkeltes stjernepotentiale.”

En anden kulturel barriere er frygten for at fejle. Ifølge professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, Thomas Schøtt, er der brug for langt større kulturel accept af, at nogle går ned med en virksomhed og starter forfra. “Det er en del af livet at fejle. Mange får først succes, tiende gang de starter. Og det er derfor afgørende, at man kan gå ned uden at blive stigmatiseret og lide uoverkommelige økonomisk tab,” siger Thomas Schøtt.

Vurderingen bekræftes af Tanveer Sharif, stifter af det nu 100 mand store danske softwareselskab Vopium. “Folk er sindssygt bange for at gå konkurs. Det er noget, der forfølger dig i årevis og gør dig suspekt, når du skal rejse penge til en ny virksomhed,” siger han.

Ligesom Thomas Schøtt påpeger Tanveer Sharif, at der typisk skal nogle forsøg til, før man får succes som iværk­sætter. “Men det forstår vi ikke i Danmark. Hele systemet er bygget op omkring sikkerhed. Sikkerhed for, at det ikke går ned. Men det kan ikke lade sig gøre. Verden ændrer sig, produkter ændrer sig, mennesker ændrer sig – alle kan ikke lykkes første gang,” siger Sharif.

Han taler af erfaring. I 2005 gik han konkurs med selskabet J Mobiles, primært som følge af uoverensstemmelser med de øvrige stiftere af selskabet. “Fire år senere var det stadig som om, der var en rød lampe, der tændte, hver gang jeg skulle rejse penge,” siger han.

Også set udefra springer jantelov og nulfejlskultur i øjnene. “I mangler en kultur, der fejrer de iværksættere, som tør gå efter guldet. Også selvom de kommer til at fejle,” siger Ted Zoller, professor på University of North Carolina og vicepræsident i verdens største fond for iværksætteri, The Kauffman Foundation.

Team VækstDanmark

Studier fra The Kauffman Foundation bekræfter i øvrigt, at et jævnt flow af nye vækstvirksomheder har stor betydning for den langsigtede vækst i samfundet. Og Ted Zollers egen forskning viser, at en snæver kreds af særlige “dealmakers” er afgørende for at skabe nye vækstvirksomheder. Det er typisk personer, der selv har stiftet, ledet og investeret i flere private vækstvirksomheder. De fungerer som knudepunkter i det økosystem, der skal avle nye virksomheder. Og det er den slags personer, vi skal være bedre til at identificere og bakke op om, hvis Danmark skal have flere vækstiværksættere.

Et helt konkret forslag til, hvordan det kunne ske, kommer fra forskerparken Symbion, der foreslår, at iværksætterindsatsen suger inspiration fra sportens verden. “Hvis man studerer Team Danmarks udvikling af sportstalenter, er den baseret på en unik tanke om sammenhængen mellem elite og bredde samt en erkendelse af behovet for at opbygge systematisk viden om træningen af sportsstjerner,” siger adm. direktør i Symbion, Peter Torstensen. Han mener, at det elitære niveau i dag overses i den danske iværksætterdagsorden. “Vi har mange initiativer, som retter sig mod den brede masse af iværksættere, men kun få elitære initiativer, som er målrettet mod dem, som virkelig har chancen,” siger Torstensen.

Konkret foreslår Peter Torstensen og Symbion, at der etableres et Team VækstDanmark, der med bidrag fra både offentlige og private partnere skal opdage, støtte og studere potentielle væksttalenter for at afkode den formel, der kan løse den danske iværksættergåde. “Vi skal skabe et landshold for de bedste iværksættere, hvor vi systematisk arbejder med at spotte de bedste talenter i form af projekter og personer og så træner dem intensivt og giver dem nogle helt unikke betingelser,” siger Peter Torstensen: “Ved at bruge kræfter på at studere og arbejde intensivt med eliten kan vi opbygge viden om, hvordan vi kan arbejde i bredden og dermed skabe en positiv cirkel.”

Tanken er at inddrage internationale eksperter som Ted Zoller i de konkrete studier. Og såvel aktører som Erhvervs- og Byggestyrelsen som Vækstfonden er positive for at indgå i et konsortium omkring et evt. Team VækstDanmark. “Det interessante er at få en systematisk læring, opsamling og spredning af viden om, hvad der giver vækst­iværksættere succes. Det mangler vi i dag,” siger direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt.

Identifikation og dyrkelse af eliteiværksættere, der kan fungere som fyrtårne for den brede iværksætterindsats, er kun én komponent i det reformunivers, der skal indfri Danmarks potentiale som iværksætternation.

For at komme de grundlæggende kulturelle udfordringer til livs og sætte danskernes skabertrang fri, er det nødvendigt med initiativer og reformer inden for fem overordnede domæner. Se også figur 5.

Værdidrevet iværksætteri:

Helt overordnet er det nødvendigt at gøre entreprenørskab til en del af den danske kultur og promovere iværksætteri som en realistisk og værdsat karrierevej for danske borgere. Iværk­sætteriet skal ud i lyset.
Det skal være en del af danskernes identitet og værdisæt at dyrke skabertrangen. Det skal gøres acceptabelt at fejle i forsøget, og succes­iværksættere skal fejres. “Regeringen skal gå i front ved at gøre iværksætteri til en vigtig del af sit projekt og vise, at den virkelig ønsker iværksættere i Danmark. Og så skal den selvfølgelig sætte power bag det, så hele regeringsapparatet tænker i de her baner og kommunikerer dem i den offentlige debat,” siger Jannick Nytoft fra DVCA. Han mener, at den forhenværende regering skød sig i foden “big time” ved at indføre en iværksætterskat. “Så længe den eksisterer, er det et signal om, at man ikke ønsker iværksættere. Den må væk som noget af det første,” siger han.

Den måde, en kultur fejrer eller stigmatiserer fejl på, gør i øvrigt en stor forskel for, i hvilket omfang iværksættere tør tage risici eller skille sig ud. I USA ses fejltrin nærmest som et adelsmærke:

“Tidligere fejl ses som vitale erfaringer for fremtidig succes,” hedder det i en stor international undersøgelse af iværksætteri, som Ernst & Young landede kort før sommerferien.

På Det Hvide Hus’ hjemmeside fremhæves iværksætteri som en af USAs absolut vigtigste jobmotorer. Og initiativet Startup America, der samler iværksættere, store fonde, private virksomheder og offentlige organisationer, har som mål at “fejre, inspirere og accelerere højvækst-entreprenørskab i hele nationen”. Som præsident Obama citeres for:

“Entreprenører legemliggør den amerikanske drøm: løftet om, at hvis du har en god idé og er villig til at arbejde hårdt for den, kan du få succes i det her land.”

Institutions- og rammedrevet iværksætteri:

Selv om Danmark grundlæggende har gode rammevilkår for virksomhedsdrift, er der fortsat meget, som regeringen og de offentlige institutioner kan gøre for at styrke og udbrede iværk­sætterkulturen.
Mandag Morgens kilder mener, at regeringen bør se på en skatte- og afgiftsreform, som tilgodeser nystartede virksomheder og deres mulighed for at udvikle sig. “Accelererede afskrivninger er én løsning, som fungerer i både England og Holland, og det mener vi, at man bør kigge til i den nye regering,” siger f.eks. Steen Donner fra Scion DTU. Han henviser til, at nystartede virksomheder her fåetfradrag for deres F&U-omkostninger, selvom de ikke har indtægter endnu. “I Holland har de også et program, de kalder for patent box, hvor patenter udviklet i Holland bliver beskattet med en særlig lav skat,” siger Steen Donner.

Christian Motzfeldt fra Vækstfonden foreslår, at det offentlige i langt højere grad går foran i forhold til at skabe et marked for nye, innovative virksomheder. “Der skal lægges en strategi for, hvordan man kan koordinere opkøb af teknologi og ydelser fra mindre virksomheder,” siger han.

Han mener, at det offentlige i dag i alt for høj grad satser på “sikre indkøb” fra velkendte og store leverandører. “Satser man i højere grad på løsninger fra de mange små virksomheder, der har gode og smarte løsninger – helst som medudvikler – er jeg helt sikker på, at det vil kunne bringe nye virksomheder ud på eksportmarkedet. De har brug for referencer på, at deres teknologi virker, og nogle ordrer at vise frem i udlandet,” siger Motzfeldt.

Endelig spiller de offentlige institutioner en vigtig rolle for at sætte iværksætteri på skoleskemaet og anvise det som en reel karrierevej i hele udannelsessystemet. Det er i princippet den rolle, Christian Vintergaard har fået som adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab, der blev stiftet i 2010. Men opgaven er enorm, og budgettet er lille. Der er afsat 24 millioner kr. årligt til programmet, og med knap 1,1 millioner elever og studerende i det danske uddannelsessystem, er det under 24 kr. pr. elev. “Det er mindre, end man bruger årligt til husgerning pr. elev i folkeskolen, og det står ikke mål med de store ambitioner,” siger Christian Vintergaard.

Hvis den nye regering vil gøre alvor af at præge danskernes iværksættergejst gennem uddannelsessystemet, bør den ifølge Christian Vintergaard også se på den lovgivning, der rammegiver uddannelsessystemet. “Man bør gå uddannelsessystemets lovgivning igennem med en tættekam og se på, om den lægger op til innovation og iværksætteri, og om eleverne bliver målt på deres evner til innovation og iværksætteri,” siger Vintergaard.

Netværksdrevet iværk­sætteri:

Ud over rammer og regler er der en lang række komponenter, der påvirker iværk­sætternes udviklingsmuligheder. Ivær­ksættere er afhængige af, at de fungerer i et miljø, hvor grænsefladerne mellem sektorer og offentlige og private institutioner ikke opleves som mure, men som et sammenhængende system: Rammebetingelser, uddannelse, forskning, offentlige og private investorer og rådgivere må spille sammen og understøtte det private initiativ.

Det er med andre ord hele netværket og økosystemet omkring iværksætterne, der afgør, hvor godt deres vækstpotentiale kan udnyttes. De dealmakers, der skal drive væksten, skabes og tiltrækkes af de miljøer, der giver dem de bedste udfoldelsesmuligheder og betingelser for at sætte nye innovative vækstprojekter i søen.

Et initiativ som Team VækstDanmark er vigtigt, da det samler offentlige og private aktører om både at udforske og løbende påvirke økosystemet omkring vækstiværksætterne. I den forbindelse bør Danmark ifølge Ted Zoller sætte fokus på, hvordan vi kan fastholde og udvikle vækstvirksomheder. “Danmark har i dag et af de stærkeste økosystemer for tidlige startups, jeg har set globalt. Nu er det på tide at fokusere på dem, der er kommet til de senere stadier i jeres pipeline, og løfte deres projekter til et nyt niveau,” siger han.

I vækstiværksætternes videre udvikling er det i øvrigt vigtigt at erkende, at deres læring netop finder sted i netværk og sjældent i uddannelsessystemet. Det er på uddannelserne, at skabertrangen skal pirres, men når springet først er taget, er der behov for andre former for læring for at udvikle talentet. Hans Jørgen Dalum, direktør for Ejerlederne og forhenværende direktør og formand for Dansk Iværksætter Forening, mener, at der er brug for fora, hvor iværksætterne kan udveksle erfaringer med ligesindede. “Der er brug for et forum, hvor etablerede iværksættere kan mødes og sparre med hinanden, og hvor der kan finde undervisning og formidling sted, der rammer netop deres situation,” siger Hans Jørgen Dalum.

Virksomhedsdrevet iværksætteri:

En anden vigtig erkendelse er, at iværksættere sjældent udklækkes direkte fra skolen. Undersøgelser fra såvel Kauffman Foundation som Ernst & Young viser, at den internationale prototype på en vækstiværksætter er en person med en fortid i erhvervslivet.

En rundspørge, som Ernst & Young har foretaget blandt knap 700 globale iværksættere, viser, at tre ud af fem har en baggrund som almindelige lønmodtagere. Og langt størstedelen af iværksætterne ser netop erhvervserfaring som en af de absolut vigtigste forudsætninger for at få succes. Danmarks Vækstråd landede i 2010 en undersøgelse, der viser, at iværksættere med brancheerfaring har 23 pct. større sandsynlighed for at blive vækstiværksættere, bl.a. på grund af et højere kompetenceniveau.

Thomas Schøtt mener på den baggrund, at såvel politikere som virksomhedsledere i langt højere grad bør stimulere skabelsen af innovative spin-offs og såkaldt “intraprenørskab” internt i virksomhederne. “Iværksætteri er ikke kun det at starte ny virksomhed – vi skal tænke det bredere. Det at iværksætte noget nyt inden for eksisterende virksomheder er overset inden for dansk iværksætterpolitik,” siger Thomas Schøtt.

Han mener ligefrem, at det kan blive en særlig dansk styrkeposition. “Når vi sammenligner danske arbejdspladser med udenlandske, er de meget mere demokratiske, med mere medarbejderindflydelse og jobautonomi,” siger han. “Vi har en tradition for arbejdspladsorganisering, der giver meget mere rum til udfoldelse. Det skal vi udnytte bedre.”

Et konkret forslag er bl.a. at komme konkurrenceklausulen til livs: “Den hæmmer udfoldelsen af gode ideer. Den burde afskaffes. I stedet burde arbejdsgiveren belønne de medarbejdere, der kommer med en god ide, så de bliver, eller lade dem udvikle ideen i deres eget selskab,” siger Thomas Schøtt. Han peger på Danfoss som et eksempel på, at begge dele kan bære frugt. Se også "Inraprenørskabets godfather".

Skriftlige kilder

• Verdensbanken: “Doing Business 2012”, oktober 2011
• GERA: “Global Entrepreneurship Monitor 2010”, januar 2011
• OECD: “Entrepreneurship Review of Denmark”, 2008
• DRUID: “The Global Entrepreneurship and Development Index”, 2010
• Kauffman Foundation: “The Importance of Startups in Job Creation and Job Destruction”, 2010
• Kauffman Foundation: “Rules for Growth: Promoting Innovation and Growth Through Legal Reform”, 2011
• Statsministeriet: “Et Danmark, der står sammen”, oktober 2011
• Erhvervs- og Byggestyrelsen: “Iværksætterindeks 2010”, november 2010
• Børsen: “Gazelleundersøgelse”, oktober 2011
• Nordisk Ministerråd: “Nordic Entrepreneurship Monitor 2010”, juni 2010
• Danmarks Vækstråd: “Flere vækstiværksættere”, maj 2010
• Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise: “Entreprenørskab fra ABC til ph.d.”, 2010
• Rockwoolfonden: “Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder”, 2009
• DVCA: “27 veje til vækst”, 2011
• DI Indsigt: “Danske iværksættere mangler tro på fremtiden”, september 2011
• DI Indsigt: “Gearet til vækst – klar til udvikling”, januar 2011

Mundtlige kilder

• Anders Hoffmann, vicedirektør, Erhvervs- og Byggestyrelsen
• Peter Torstensen, adm. direktør i Symbion A/S
• Steen Donner, adm. direktør i Scion DTU
• Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden
• Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss
• Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
• Jannick Nytoft, administrerende direktør, DVCA
• Thomas Møller Sørensen, chef for MMV & Entrepreneur­ship, DI
• Hans Jørgen Dalum, direktør i Ejerlederne
• Carsten Collin, partner i Ernst & Young
• Christer Windeløv-Lidzélius, rektor for KaosPiloterne
• Martin Thorborg, serieiværksætter, stifter af bl.a. Jubii, Spamfighter og Amino
• Tanveer Sharif, iværksætter, stifter af bl.a. Vopium
• Ted Zoller, professor på North Carolina Universitet og vicepræsident i Kauffmanfonden
• Thomas Schøtt, ph.d. professor, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet
• Torben Bager, professor, Institut for Entreprenørskab og ­Relationsledelse og leder af IDEA Entrepreneurship Centre