Den elektriske revolution 2.0
Claus Kragh
EuroparedaktørDen afhængighed af elektricitet, borgere og virksomheder oplever i Danmark anno 2016, er for intet at regne i forhold til den nye virkelighed, vi kommer til at leve i over de næste to-tre årtier.
I takt med omstillingen fra en fossil energiøkonomi baseret på kul, olie og gas til en energiøkonomi baseret på vedvarende energi fra vand, vind og sol vil brugen af elektricitet eksplodere. Både i modne økonomier i Danmark og andre EU-lande og i vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika vil efterspørgslen på elektricitet udvise vækstrater, der vil forgylde de forretningsfolk og privatpersoner, som har strøm og el-besparende teknologier og løsninger at falbyde.
Amerikanske Green Charge Networks leverer en banebrydende løsning til lagring og intelligent brug af energi. Løsningen kombinerer dataanalyse med lagringskapacitet og koster ikke kunden noget. Green Charge Networks betaler udgifterne og tjener penge på de prisudsving, der sker, alt efter om prisen på el er høj eller lav. Kunderne er skoler, forretninger, fabrikker og boligbyggerier, som kan spare mellem 20 og 50 pct. på den månedlige elregning.
De tre bundlinjer:
Den miljømæssige: Energilagringsløsningen mindsker afhængigheden af de ineffektive fossilbaserede kraftværker, der kun bliver brugt i perioder med spidsbelastning.
Den sociale: Green Charge Networks’ energilagringsløsning uden startomkostninger er med til at gøre energi fra vedvarende kilder stabil og værdifuld.
Den økonomiske: Lagring af energi gør det nemmere og mere omkostningseffektivt at integrere vedvarende energikilder i el-nettet.
Men samtidig vil både produktionen og forbruget af elektricitet undergå betydelige systemiske forandringer og belastninger. Decentral produktion, nye lagringsteknologier, intelligent styring af energiforbruget og ikke mindst overflytningen af massive andele af det samlede energiforbrug fra olieprodukter til el baseret på vedvarende energi vil stille store krav til virksomhedernes omstillingsevne og samtidig byde på nye muligheder for innovative frontløbere.
”Verden er i gang med en ny elektrificeringsfase, der går så hurtigt, at det næsten ikke er til at forstå,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
”Rundt omkring i verden fordobler lande fra år til år andelen af vedvarende energi i deres energisystemer, og i løbet af de kommende ti år vil vi se en massiv elektrificering af transportsektoren, som i Danmark står for 30 pct. af det samlede energiforbrug,” siger Mathiesen og tilføjer:
”Elektriciteten er rygraden i fremtidens energisystem. Når vi skal have fremtidens intelligente el-net til at fungere, skal det bakkes op af et intelligent varmenet og et intelligent gasnet.”
To topmøder om energi
Dette nye energiøkonomiske paradigme er højt på dagsordenen ved to vigtige begivenheder i København i denne uge. Mandag formiddag taler blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det såkaldte Global Green Growth Forum, også kaldet 3GF, hvor hundredvis af ministre og erhvervsledere fra hele verden mødes i København og udveksler konkrete ideer til, hvordan de mest omkostningseffektivt og profitabelt deltager i den grønne omstilling, der er på alles agenda efter den globale klimaaftale i Paris fra december 2015. Senere på ugen, torsdag, mødes centrale aktører fra den danske energi- og forsyningssektor ved Energiens Topmøde i København.
Mens centrale politiske og økonomiske beslutningstagere står foran vigtige beslutninger i forhold til finansieringen og implementeringen af al den vedvarende energi, der skal producere fremtidens grønne strøm, er virksomheder, byer og borgere verden over allerede i færd med at ’disrupte’ det elektricitetssystem, vi kender i dag.
Det fremgår af den globale kortlægning af bæredygtige løsninger fra hele verden, som arrangørerne af 3GF har bedt Mandag Morgen-firmaet Sustainia om at fremlægge tirsdag. Blandt de 100 løsninger i publikationen ”Sustainia100”, der alle kandiderer til at vinde The Sustainia Award 2016, er der en stribe projekter, som anskueliggør, hvilke forandringer elektricitetssystemerne står over for.
Det tyske firma Sonnen har eksempelvis udviklet et smukt designet hjemmebatteri, der i dag findes i over 10.000 tyske hjem. Disse flere end 10.000 batterier er forbundet med hinanden, og det muliggør en optimal udnyttelse af den elektricitet, som tyske husejere producerer via solceller på taget. Den slags innovative løsninger, som også elbilfabrikanten Tesla sælger, er potentielt en risiko for traditionelle forsyningsselskaber, som ikke længere kan regne med at levere elektricitet til disse husejere, men tværtimod i perioder må se sig tvunget til at aftage strøm fra de decentrale producenter.
Britiske Open Energi hjælper store energiforbrugere med at gøre elektrisk udstyr fleksibelt, således at man kan reducere energiforbruget, hvis det nationale energinet, National Grid, er spidsbelastet. National Grid betaler Open Energi for denne service, der udjævner det samlede nationale elektricitetsforbrug og samtidig sparer selskabets kunder penge på elregningen.
De tre bundlinjer:
Den miljømæssige: Reducerer udledningen af CO2 med 2.276 ton pr. MW om året.
Den sociale: Teknologien inkluderer kontrolmekanismer, der sikrer, at udstyret kun svarer, hvis det kan ske uden at påvirke dets ydeevne.
Den økonomiske: Et mere fleksibelt og intelligent el-system kan spare britiske forbrugere mellem 4,2 og 11,7 mia. dollar pr. år i 2030.
Amerikanske Green Charge Networks og britiske Open Energi, som også kandiderer til årets Sustainia Award, er på samme måde innovative frontløbere, når det gælder intelligent produktion, lagring og allokering af elektricitet uden om de historisk set dominerende forsyningsselskaber.
Verdensomspændende projekt
Hele den proces, der handler om øget elektrificering, decentralisering af el-produktionen og digitalisering af el-nettene, så de bliver intelligente, er et verdensomspændende projekt, der over de kommende årtier vil foranledige enorme investeringer. Men de potentielle afkast vil være tilsvarende anseelige, eftersom først og fremmest transportsektorens skift fra benzin og diesel til elektricitet over de kommende årtier vil flytte eksempelvis mellem 25 og 30 pct. af det samlede energiforbrug over på el-nettet.
Ifølge professor Brian Vad Mathiesen vil den massive vækst i elforbruget i de kommende år være en stor udfordring. På den ene side er det helt nødvendigt at øge elforbruget for at kunne integrere den vedvarende energi. Men omvendt vil det også udgøre en massiv belastning af el-nettet. Professoren advarer derfor mod den aktuelle tendens i retning af, at der presses mere biomasse ind i energisystemet.
”Ud fra et teknologisk synspunkt er det bekymrende, at vi ikke får sat mere gang i elbiler og varmepumper i vores systemer. Hvis Danmark låser sig fast i et højt forbrug af biomasse, så risikerer man at få problemer med forsyningssikkerheden på længere sigt, fordi også andre europæiske lande satser på biomasse. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, vil det alt andet lige føre til højere priser,” siger Mathiesen, som samtidig understreger, at han bestemt mener, at danskerne skal holde fast i deres barnelærdom om, at man skal huske at slukke lyset.
”Jo mere elektricitet, vi bruger, desto større et elektricitetsnet skal vi have til at fungere, og det er en stor udfordring,” siger han.
Det danske selskab Too Good To Go hjælper restauranter og butikker med at få udsolgt inden lukketid. Dermed tjenes penge på madvarer, som ellers ville gå til spilde. Brugerne melder via en app, at de er interesserede i at købe ikke nærmere specificerede usolgte varer, og henter de stærkt nedsatte varer umiddelbart før lukketid. Servicen, der blev lanceret i november 2015, er allerede tilgængelig i 11 lande. I Danmark alene er 240 virksomheder tilsluttet.
De tre bundlinjer:
Den miljømæssige: Ifølge virksomheden reducerer appen udledningen af CO2 med to ton om dagen ved at forhindre madspild.
Den sociale: Too Good To Go bekæmper fattigdom ved at gøre restaurantmad tilgængelig for borgere med lave indkomster.
Den økonomiske: Restauranter og butikker opnår en indtjening på mad, der ellers ville blive smidt ud, mens forbrugerne får mad til stærkt nedsatte priser.
Danmark er naturligvis langtfra alene om at skulle håndtere de store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer, der er forbundet med den elektriske revolution 2.0, som også står højt på dagsordenen ved Energiens Topmøde arrangeret af Dansk Energi på torsdag. Her er hovedtaleren Bosco Astarloa, der er leder af afdelingen for energiteknologiske industrier ved World Economic Forum. Astarloa skal tale om temaet ’Den digitale transformation af elektricitetsindustrien’. Dagens anden internationale hovedtaler er Letha Tawney fra World Ressources Institute, som skal underholde om erhvervslivets voksende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne udvikling har for alvor taget fart i USA, hvor store selskaber i stigende grad køber deres energi direkte ”ved møllen” ved simpelthen at investere i store vindmølleparker eller solenergianlæg.
Investorer er klar – projekterne mangler
Over hele verden ønsker politikerne sig mere vedvarende energi – både af hensyn til den trussel, som den globale opvarmning udgør, og af den simple grund, at adgang til elektricitet er en forudsætning for den generelle økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Men lige så stort ønsket er om nye grønne el-forsyninger, lige så store er udfordringerne i forhold til at mobilisere de enorme milliardbeløb, som er nødvendige for at gennemføre investeringerne. Derfor vil der under de kommende dages Global Green Growth Forum i København være betydeligt fokus på finansiering.
Topfolk fra den danske pensionsbranche og for den statsejede investeringsbank IFU vil derfor kunne møde blandt andre Caroline Anstey fra schweiziske UBS, der tirsdag formiddag deltager i en session om, hvordan man accelererer private finansielle investeringer i den bæredygtige omstilling. De manglende investeringer er i sig selv et paradoks, eftersom pensionskasser og investeringsfonde verden over ligger inde med enorme formuer, som de gerne vil investere i elektrificering, smartgrids og andre grønne projekter.
Udfordringen er imidlertid, at der er mangel på investérbare projekter. Der er så at sige et missing link mellem det enorme behov for investeringer i grøn omstilling og så den voksende skare af institutionelle investorer, der gerne vil investere grønt. Den grønne omstilling har derfor brug for en ny generation af kreative udviklertyper, der kan se de bæredygtige muligheder lokalt og globalt, og som kan bringe eksperter, ingeniører, politikere, teknologileverandører og investorer sammen i velfungerende konsortier.
