Den elektriske revolution 2.0

Verden er i gang med en ny elektrisk revolution, der er i færd med at skabe så store forandringer, at det selv for en af Danmarks førende energieksperter næsten ikke er til at fatte. Den elektriske revolution 2.0 er på dagsordenen ved to vigtige energibegivenheder i København i denne uge.

Den afhængighed af elektricitet, borgere og virksomheder oplever i Danmark anno 2016, er for intet at regne i forhold til den nye virkelighed, vi kommer til at leve i over de næste to-tre årtier.

I takt med omstillingen fra en fossil energiøkonomi baseret på kul, olie og gas til en energiøkonomi baseret på vedvarende energi fra vand, vind og sol vil brugen af elektricitet eksplodere. Både i modne økonomier i Danmark og andre EU-lande og i vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika vil efterspørgslen på elektricitet udvise vækstrater, der vil forgylde de forretningsfolk og privatpersoner, som har strøm og el-besparende teknologier og løsninger at falbyde.

Intelligente batterier til folket

Men samtidig vil både produktionen og forbruget af elektricitet undergå betydelige systemiske forandringer og belastninger. Decentral produktion, nye lagringsteknologier, intelligent styring af energiforbruget og ikke mindst overflytningen af massive andele af det samlede energiforbrug fra olieprodukter til el baseret på vedvarende energi vil stille store krav til virksomhedernes omstillingsevne og samtidig byde på nye muligheder for innovative frontløbere.

”Verden er i gang med en ny elektrificeringsfase, der går så hurtigt, at det næsten ikke er til at forstå,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Rundt omkring i verden fordobler lande fra år til år andelen af vedvarende energi i deres energisystemer, og i løbet af de kommende ti år vil vi se en massiv elektrificering af transportsektoren, som i Danmark står for 30 pct. af det samlede energiforbrug,” siger Mathiesen og tilføjer:

”Elektriciteten er rygraden i fremtidens energisystem. Når vi skal have fremtidens intelligente el-net til at fungere, skal det bakkes op af et intelligent varmenet og et intelligent gasnet.”

To topmøder om energi

Dette nye energiøkonomiske paradigme er højt på dagsordenen ved to vigtige begivenheder i København i denne uge. Mandag formiddag taler blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det såkaldte Global Green Growth Forum, også kaldet 3GF, hvor hundredvis af ministre og erhvervsledere fra hele verden mødes i København og udveksler konkrete ideer til, hvordan de mest omkostningseffektivt og profitabelt deltager i den grønne omstilling, der er på alles agenda efter den globale klimaaftale i Paris fra december 2015. Senere på ugen, torsdag, mødes centrale aktører fra den danske energi- og forsyningssektor ved Energiens Topmøde i København.

Mens centrale politiske og økonomiske beslutningstagere står foran vigtige beslutninger i forhold til finansieringen og implementeringen af al den vedvarende energi, der skal producere fremtidens grønne strøm, er virksomheder, byer og borgere verden over allerede i færd med at ’disrupte’ det elektricitetssystem, vi kender i dag.

Det fremgår af den globale kortlægning af bæredygtige løsninger fra hele verden, som arrangørerne af 3GF har bedt Mandag Morgen-firmaet Sustainia om at fremlægge tirsdag. Blandt de 100 løsninger i publikationen ”Sustainia100”, der alle kandiderer til at vinde The Sustainia Award 2016, er der en stribe projekter, som anskueliggør, hvilke forandringer elektricitetssystemerne står over for.

Det tyske firma Sonnen har eksempelvis udviklet et smukt designet hjemmebatteri, der i dag findes i over 10.000 tyske hjem. Disse flere end 10.000 batterier er forbundet med hinanden, og det muliggør en optimal udnyttelse af den elektricitet, som tyske husejere producerer via solceller på taget. Den slags innovative løsninger, som også elbilfabrikanten Tesla sælger, er potentielt en risiko for traditionelle forsyningsselskaber, som ikke længere kan regne med at levere elektricitet til disse husejere, men tværtimod i perioder må se sig tvunget til at aftage strøm fra de decentrale producenter.

Smart udjævning af elforbrug

Amerikanske Green Charge Networks og britiske Open Energi, som også kandiderer til årets Sustainia Award, er på samme måde innovative frontløbere, når det gælder intelligent produktion, lagring og allokering af elektricitet uden om de historisk set dominerende forsyningsselskaber.

Verdensomspændende projekt

Hele den proces, der handler om øget elektrificering, decentralisering af el-produktionen og digitalisering af el-nettene, så de bliver intelligente, er et verdensomspændende projekt, der over de kommende årtier vil foranledige enorme investeringer. Men de potentielle afkast vil være tilsvarende anseelige, eftersom først og fremmest transportsektorens skift fra benzin og diesel til elektricitet over de kommende årtier vil flytte eksempelvis mellem 25 og 30 pct. af det samlede energiforbrug over på el-nettet.

Ifølge professor Brian Vad Mathiesen vil den massive vækst i elforbruget i de kommende år være en stor udfordring. På den ene side er det helt nødvendigt at øge elforbruget for at kunne integrere den vedvarende energi. Men omvendt vil det også udgøre en massiv belastning af el-nettet. Professoren advarer derfor mod den aktuelle tendens i retning af, at der presses mere biomasse ind i energisystemet.

”Ud fra et teknologisk synspunkt er det bekymrende, at vi ikke får sat mere gang i elbiler og varmepumper i vores systemer. Hvis Danmark låser sig fast i et højt forbrug af biomasse, så risikerer man at få problemer med forsyningssikkerheden på længere sigt, fordi også andre europæiske lande satser på biomasse. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, vil det alt andet lige føre til højere priser,” siger Mathiesen, som samtidig understreger, at han bestemt mener, at danskerne skal holde fast i deres barnelærdom om, at man skal huske at slukke lyset.

”Jo mere elektricitet, vi bruger, desto større et elektricitetsnet skal vi have til at fungere, og det er en stor udfordring,” siger han.

Sidste-minut-salg af fødevarer via app

Danmark er naturligvis langtfra alene om at skulle håndtere de store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer, der er forbundet med den elektriske revolution 2.0, som også står højt på dagsordenen ved Energiens Topmøde arrangeret af Dansk Energi på torsdag. Her er hovedtaleren Bosco Astarloa, der er leder af afdelingen for energiteknologiske industrier ved World Economic Forum. Astarloa skal tale om temaet ’Den digitale transformation af elektricitetsindustrien’. Dagens anden internationale hovedtaler er Letha Tawney fra World Ressources Institute, som skal underholde om erhvervslivets voksende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne udvikling har for alvor taget fart i USA, hvor store selskaber i stigende grad køber deres energi direkte ”ved møllen” ved simpelthen at investere i store vindmølleparker eller solenergianlæg.

Investorer er klar – projekterne mangler

Over hele verden ønsker politikerne sig mere vedvarende energi – både af hensyn til den trussel, som den globale opvarmning udgør, og af den simple grund, at adgang til elektricitet er en forudsætning for den generelle økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Men lige så stort ønsket er om nye grønne el-forsyninger, lige så store er udfordringerne i forhold til at mobilisere de enorme milliardbeløb, som er nødvendige for at gennemføre investeringerne. Derfor vil der under de kommende dages Global Green Growth Forum i København være betydeligt fokus på finansiering.

Topfolk fra den danske pensionsbranche og for den statsejede investeringsbank IFU vil derfor kunne møde blandt andre Caroline Anstey fra schweiziske UBS, der tirsdag formiddag deltager i en session om, hvordan man accelererer private finansielle investeringer i den bæredygtige omstilling. De manglende investeringer er i sig selv et paradoks, eftersom pensionskasser og investeringsfonde verden over ligger inde med enorme formuer, som de gerne vil investere i elektrificering, smartgrids og andre grønne projekter.

Udfordringen er imidlertid, at der er mangel på investérbare projekter. Der er så at sige et missing link mellem det enorme behov for investeringer i grøn omstilling og så den voksende skare af institutionelle investorer, der gerne vil investere grønt. Den grønne omstilling har derfor brug for en ny generation af kreative udviklertyper, der kan se de bæredygtige muligheder lokalt og globalt, og som kan bringe eksperter, ingeniører, politikere, teknologileverandører og investorer sammen i velfungerende konsortier.

tidslinje_small

 

Forrige artikel Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Næste artikel Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.