Den elektriske revolution 2.0

Verden er i gang med en ny elektrisk revolution, der er i færd med at skabe så store forandringer, at det selv for en af Danmarks førende energieksperter næsten ikke er til at fatte. Den elektriske revolution 2.0 er på dagsordenen ved to vigtige energibegivenheder i København i denne uge.

Den afhængighed af elektricitet, borgere og virksomheder oplever i Danmark anno 2016, er for intet at regne i forhold til den nye virkelighed, vi kommer til at leve i over de næste to-tre årtier.

I takt med omstillingen fra en fossil energiøkonomi baseret på kul, olie og gas til en energiøkonomi baseret på vedvarende energi fra vand, vind og sol vil brugen af elektricitet eksplodere. Både i modne økonomier i Danmark og andre EU-lande og i vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika vil efterspørgslen på elektricitet udvise vækstrater, der vil forgylde de forretningsfolk og privatpersoner, som har strøm og el-besparende teknologier og løsninger at falbyde.

Intelligente batterier til folket

Men samtidig vil både produktionen og forbruget af elektricitet undergå betydelige systemiske forandringer og belastninger. Decentral produktion, nye lagringsteknologier, intelligent styring af energiforbruget og ikke mindst overflytningen af massive andele af det samlede energiforbrug fra olieprodukter til el baseret på vedvarende energi vil stille store krav til virksomhedernes omstillingsevne og samtidig byde på nye muligheder for innovative frontløbere.

”Verden er i gang med en ny elektrificeringsfase, der går så hurtigt, at det næsten ikke er til at forstå,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Rundt omkring i verden fordobler lande fra år til år andelen af vedvarende energi i deres energisystemer, og i løbet af de kommende ti år vil vi se en massiv elektrificering af transportsektoren, som i Danmark står for 30 pct. af det samlede energiforbrug,” siger Mathiesen og tilføjer:

”Elektriciteten er rygraden i fremtidens energisystem. Når vi skal have fremtidens intelligente el-net til at fungere, skal det bakkes op af et intelligent varmenet og et intelligent gasnet.”

To topmøder om energi

Dette nye energiøkonomiske paradigme er højt på dagsordenen ved to vigtige begivenheder i København i denne uge. Mandag formiddag taler blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det såkaldte Global Green Growth Forum, også kaldet 3GF, hvor hundredvis af ministre og erhvervsledere fra hele verden mødes i København og udveksler konkrete ideer til, hvordan de mest omkostningseffektivt og profitabelt deltager i den grønne omstilling, der er på alles agenda efter den globale klimaaftale i Paris fra december 2015. Senere på ugen, torsdag, mødes centrale aktører fra den danske energi- og forsyningssektor ved Energiens Topmøde i København.

Mens centrale politiske og økonomiske beslutningstagere står foran vigtige beslutninger i forhold til finansieringen og implementeringen af al den vedvarende energi, der skal producere fremtidens grønne strøm, er virksomheder, byer og borgere verden over allerede i færd med at ’disrupte’ det elektricitetssystem, vi kender i dag.

Det fremgår af den globale kortlægning af bæredygtige løsninger fra hele verden, som arrangørerne af 3GF har bedt Mandag Morgen-firmaet Sustainia om at fremlægge tirsdag. Blandt de 100 løsninger i publikationen ”Sustainia100”, der alle kandiderer til at vinde The Sustainia Award 2016, er der en stribe projekter, som anskueliggør, hvilke forandringer elektricitetssystemerne står over for.

Det tyske firma Sonnen har eksempelvis udviklet et smukt designet hjemmebatteri, der i dag findes i over 10.000 tyske hjem. Disse flere end 10.000 batterier er forbundet med hinanden, og det muliggør en optimal udnyttelse af den elektricitet, som tyske husejere producerer via solceller på taget. Den slags innovative løsninger, som også elbilfabrikanten Tesla sælger, er potentielt en risiko for traditionelle forsyningsselskaber, som ikke længere kan regne med at levere elektricitet til disse husejere, men tværtimod i perioder må se sig tvunget til at aftage strøm fra de decentrale producenter.

Smart udjævning af elforbrug

Amerikanske Green Charge Networks og britiske Open Energi, som også kandiderer til årets Sustainia Award, er på samme måde innovative frontløbere, når det gælder intelligent produktion, lagring og allokering af elektricitet uden om de historisk set dominerende forsyningsselskaber.

Verdensomspændende projekt

Hele den proces, der handler om øget elektrificering, decentralisering af el-produktionen og digitalisering af el-nettene, så de bliver intelligente, er et verdensomspændende projekt, der over de kommende årtier vil foranledige enorme investeringer. Men de potentielle afkast vil være tilsvarende anseelige, eftersom først og fremmest transportsektorens skift fra benzin og diesel til elektricitet over de kommende årtier vil flytte eksempelvis mellem 25 og 30 pct. af det samlede energiforbrug over på el-nettet.

Ifølge professor Brian Vad Mathiesen vil den massive vækst i elforbruget i de kommende år være en stor udfordring. På den ene side er det helt nødvendigt at øge elforbruget for at kunne integrere den vedvarende energi. Men omvendt vil det også udgøre en massiv belastning af el-nettet. Professoren advarer derfor mod den aktuelle tendens i retning af, at der presses mere biomasse ind i energisystemet.

”Ud fra et teknologisk synspunkt er det bekymrende, at vi ikke får sat mere gang i elbiler og varmepumper i vores systemer. Hvis Danmark låser sig fast i et højt forbrug af biomasse, så risikerer man at få problemer med forsyningssikkerheden på længere sigt, fordi også andre europæiske lande satser på biomasse. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, vil det alt andet lige føre til højere priser,” siger Mathiesen, som samtidig understreger, at han bestemt mener, at danskerne skal holde fast i deres barnelærdom om, at man skal huske at slukke lyset.

”Jo mere elektricitet, vi bruger, desto større et elektricitetsnet skal vi have til at fungere, og det er en stor udfordring,” siger han.

Sidste-minut-salg af fødevarer via app

Danmark er naturligvis langtfra alene om at skulle håndtere de store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer, der er forbundet med den elektriske revolution 2.0, som også står højt på dagsordenen ved Energiens Topmøde arrangeret af Dansk Energi på torsdag. Her er hovedtaleren Bosco Astarloa, der er leder af afdelingen for energiteknologiske industrier ved World Economic Forum. Astarloa skal tale om temaet ’Den digitale transformation af elektricitetsindustrien’. Dagens anden internationale hovedtaler er Letha Tawney fra World Ressources Institute, som skal underholde om erhvervslivets voksende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne udvikling har for alvor taget fart i USA, hvor store selskaber i stigende grad køber deres energi direkte ”ved møllen” ved simpelthen at investere i store vindmølleparker eller solenergianlæg.

Investorer er klar – projekterne mangler

Over hele verden ønsker politikerne sig mere vedvarende energi – både af hensyn til den trussel, som den globale opvarmning udgør, og af den simple grund, at adgang til elektricitet er en forudsætning for den generelle økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Men lige så stort ønsket er om nye grønne el-forsyninger, lige så store er udfordringerne i forhold til at mobilisere de enorme milliardbeløb, som er nødvendige for at gennemføre investeringerne. Derfor vil der under de kommende dages Global Green Growth Forum i København være betydeligt fokus på finansiering.

Topfolk fra den danske pensionsbranche og for den statsejede investeringsbank IFU vil derfor kunne møde blandt andre Caroline Anstey fra schweiziske UBS, der tirsdag formiddag deltager i en session om, hvordan man accelererer private finansielle investeringer i den bæredygtige omstilling. De manglende investeringer er i sig selv et paradoks, eftersom pensionskasser og investeringsfonde verden over ligger inde med enorme formuer, som de gerne vil investere i elektrificering, smartgrids og andre grønne projekter.

Udfordringen er imidlertid, at der er mangel på investérbare projekter. Der er så at sige et missing link mellem det enorme behov for investeringer i grøn omstilling og så den voksende skare af institutionelle investorer, der gerne vil investere grønt. Den grønne omstilling har derfor brug for en ny generation af kreative udviklertyper, der kan se de bæredygtige muligheder lokalt og globalt, og som kan bringe eksperter, ingeniører, politikere, teknologileverandører og investorer sammen i velfungerende konsortier.

tidslinje_small

 

Forrige artikel Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Næste artikel Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.