Den elektriske revolution 2.0

Verden er i gang med en ny elektrisk revolution, der er i færd med at skabe så store forandringer, at det selv for en af Danmarks førende energieksperter næsten ikke er til at fatte. Den elektriske revolution 2.0 er på dagsordenen ved to vigtige energibegivenheder i København i denne uge.

Den afhængighed af elektricitet, borgere og virksomheder oplever i Danmark anno 2016, er for intet at regne i forhold til den nye virkelighed, vi kommer til at leve i over de næste to-tre årtier.

I takt med omstillingen fra en fossil energiøkonomi baseret på kul, olie og gas til en energiøkonomi baseret på vedvarende energi fra vand, vind og sol vil brugen af elektricitet eksplodere. Både i modne økonomier i Danmark og andre EU-lande og i vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika vil efterspørgslen på elektricitet udvise vækstrater, der vil forgylde de forretningsfolk og privatpersoner, som har strøm og el-besparende teknologier og løsninger at falbyde.

Intelligente batterier til folket

Men samtidig vil både produktionen og forbruget af elektricitet undergå betydelige systemiske forandringer og belastninger. Decentral produktion, nye lagringsteknologier, intelligent styring af energiforbruget og ikke mindst overflytningen af massive andele af det samlede energiforbrug fra olieprodukter til el baseret på vedvarende energi vil stille store krav til virksomhedernes omstillingsevne og samtidig byde på nye muligheder for innovative frontløbere.

”Verden er i gang med en ny elektrificeringsfase, der går så hurtigt, at det næsten ikke er til at forstå,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Rundt omkring i verden fordobler lande fra år til år andelen af vedvarende energi i deres energisystemer, og i løbet af de kommende ti år vil vi se en massiv elektrificering af transportsektoren, som i Danmark står for 30 pct. af det samlede energiforbrug,” siger Mathiesen og tilføjer:

”Elektriciteten er rygraden i fremtidens energisystem. Når vi skal have fremtidens intelligente el-net til at fungere, skal det bakkes op af et intelligent varmenet og et intelligent gasnet.”

To topmøder om energi

Dette nye energiøkonomiske paradigme er højt på dagsordenen ved to vigtige begivenheder i København i denne uge. Mandag formiddag taler blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det såkaldte Global Green Growth Forum, også kaldet 3GF, hvor hundredvis af ministre og erhvervsledere fra hele verden mødes i København og udveksler konkrete ideer til, hvordan de mest omkostningseffektivt og profitabelt deltager i den grønne omstilling, der er på alles agenda efter den globale klimaaftale i Paris fra december 2015. Senere på ugen, torsdag, mødes centrale aktører fra den danske energi- og forsyningssektor ved Energiens Topmøde i København.

Mens centrale politiske og økonomiske beslutningstagere står foran vigtige beslutninger i forhold til finansieringen og implementeringen af al den vedvarende energi, der skal producere fremtidens grønne strøm, er virksomheder, byer og borgere verden over allerede i færd med at ’disrupte’ det elektricitetssystem, vi kender i dag.

Det fremgår af den globale kortlægning af bæredygtige løsninger fra hele verden, som arrangørerne af 3GF har bedt Mandag Morgen-firmaet Sustainia om at fremlægge tirsdag. Blandt de 100 løsninger i publikationen ”Sustainia100”, der alle kandiderer til at vinde The Sustainia Award 2016, er der en stribe projekter, som anskueliggør, hvilke forandringer elektricitetssystemerne står over for.

Det tyske firma Sonnen har eksempelvis udviklet et smukt designet hjemmebatteri, der i dag findes i over 10.000 tyske hjem. Disse flere end 10.000 batterier er forbundet med hinanden, og det muliggør en optimal udnyttelse af den elektricitet, som tyske husejere producerer via solceller på taget. Den slags innovative løsninger, som også elbilfabrikanten Tesla sælger, er potentielt en risiko for traditionelle forsyningsselskaber, som ikke længere kan regne med at levere elektricitet til disse husejere, men tværtimod i perioder må se sig tvunget til at aftage strøm fra de decentrale producenter.

Smart udjævning af elforbrug

Amerikanske Green Charge Networks og britiske Open Energi, som også kandiderer til årets Sustainia Award, er på samme måde innovative frontløbere, når det gælder intelligent produktion, lagring og allokering af elektricitet uden om de historisk set dominerende forsyningsselskaber.

Verdensomspændende projekt

Hele den proces, der handler om øget elektrificering, decentralisering af el-produktionen og digitalisering af el-nettene, så de bliver intelligente, er et verdensomspændende projekt, der over de kommende årtier vil foranledige enorme investeringer. Men de potentielle afkast vil være tilsvarende anseelige, eftersom først og fremmest transportsektorens skift fra benzin og diesel til elektricitet over de kommende årtier vil flytte eksempelvis mellem 25 og 30 pct. af det samlede energiforbrug over på el-nettet.

Ifølge professor Brian Vad Mathiesen vil den massive vækst i elforbruget i de kommende år være en stor udfordring. På den ene side er det helt nødvendigt at øge elforbruget for at kunne integrere den vedvarende energi. Men omvendt vil det også udgøre en massiv belastning af el-nettet. Professoren advarer derfor mod den aktuelle tendens i retning af, at der presses mere biomasse ind i energisystemet.

”Ud fra et teknologisk synspunkt er det bekymrende, at vi ikke får sat mere gang i elbiler og varmepumper i vores systemer. Hvis Danmark låser sig fast i et højt forbrug af biomasse, så risikerer man at få problemer med forsyningssikkerheden på længere sigt, fordi også andre europæiske lande satser på biomasse. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, vil det alt andet lige føre til højere priser,” siger Mathiesen, som samtidig understreger, at han bestemt mener, at danskerne skal holde fast i deres barnelærdom om, at man skal huske at slukke lyset.

”Jo mere elektricitet, vi bruger, desto større et elektricitetsnet skal vi have til at fungere, og det er en stor udfordring,” siger han.

Sidste-minut-salg af fødevarer via app

Danmark er naturligvis langtfra alene om at skulle håndtere de store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer, der er forbundet med den elektriske revolution 2.0, som også står højt på dagsordenen ved Energiens Topmøde arrangeret af Dansk Energi på torsdag. Her er hovedtaleren Bosco Astarloa, der er leder af afdelingen for energiteknologiske industrier ved World Economic Forum. Astarloa skal tale om temaet ’Den digitale transformation af elektricitetsindustrien’. Dagens anden internationale hovedtaler er Letha Tawney fra World Ressources Institute, som skal underholde om erhvervslivets voksende efterspørgsel efter vedvarende energi. Denne udvikling har for alvor taget fart i USA, hvor store selskaber i stigende grad køber deres energi direkte ”ved møllen” ved simpelthen at investere i store vindmølleparker eller solenergianlæg.

Investorer er klar – projekterne mangler

Over hele verden ønsker politikerne sig mere vedvarende energi – både af hensyn til den trussel, som den globale opvarmning udgør, og af den simple grund, at adgang til elektricitet er en forudsætning for den generelle økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Men lige så stort ønsket er om nye grønne el-forsyninger, lige så store er udfordringerne i forhold til at mobilisere de enorme milliardbeløb, som er nødvendige for at gennemføre investeringerne. Derfor vil der under de kommende dages Global Green Growth Forum i København være betydeligt fokus på finansiering.

Topfolk fra den danske pensionsbranche og for den statsejede investeringsbank IFU vil derfor kunne møde blandt andre Caroline Anstey fra schweiziske UBS, der tirsdag formiddag deltager i en session om, hvordan man accelererer private finansielle investeringer i den bæredygtige omstilling. De manglende investeringer er i sig selv et paradoks, eftersom pensionskasser og investeringsfonde verden over ligger inde med enorme formuer, som de gerne vil investere i elektrificering, smartgrids og andre grønne projekter.

Udfordringen er imidlertid, at der er mangel på investérbare projekter. Der er så at sige et missing link mellem det enorme behov for investeringer i grøn omstilling og så den voksende skare af institutionelle investorer, der gerne vil investere grønt. Den grønne omstilling har derfor brug for en ny generation af kreative udviklertyper, der kan se de bæredygtige muligheder lokalt og globalt, og som kan bringe eksperter, ingeniører, politikere, teknologileverandører og investorer sammen i velfungerende konsortier.

tidslinje_small

 

Forrige artikel Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Vismandsoplæg: Væksten halter, men velstanden øges Næste artikel Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.