Den fortrængte flygtningebølge

Internationale analyser tegner et entydigt billede: en flygtningebølge langt større og farligere, end vi hidtil har kendt, vil som konsekvens af klimaforandringerne i de nærmeste år ramme en lang række lande, herunder Danmark. Det bliver en afgørende prøve på nutidens politiske lederskab.

”Det er ret voldsomme tal. Hvis vi ikke bringer antallet ned, er det et helt andet Danmark, vi står med om meget kort tid.”

”Det er rystende, at det går så stærkt med befolkningsudviklingen i Danmark.”

”Det kan give spændinger i samfundet.”

”Opgørelserne vidner om, at der ligger en kæmpe integrationsopgave foran os.”

Advarslerne stod i kø fra politikere og eksperter, da Berlingske den 2. maj offentliggjorde en befolkningsfremskrivning. Den viste, at i 2060 vil være femte dansker være indvandrer eller efterkommer mod 13 pct. i dag. Til den tid vil hver ottende borger ifølge fremskrivningen komme fra et ikkevestligt land. Det er også grunden til den store politiske opbakning til at forlænge grænsekontrollen til Tyskland – trods EU’s afvisning af den mulighed.

Alt tyder på, at vi er meget heldige, hvis vi får 43 år til at integrere 7 pct. flere indvandrere, og at grænsebomme løser vores udfordringer. Fremskrivninger er nemlig én ting, virkeligheden en helt anden. Hvad den virkelighed blandt andet handler om, blev afdækket i MM Klummen den 1. maj under overskriften “Klimanyheden vi frygter og fortrænger”. Den beskrev, hvordan klimaforandringerne accelererer med en hast, der er kommet bag på videnskaben, og at vi risikerer at tabe kampen mod den globale opvarmning med voldsomme konsekvenser til følge allerede inden for de nærmeste år. Her taler vi ikke om fire årtier, men snarere om fire år.

Fra skvulp til bølge

Klimaforandringerne er ikke kun et spørgsmål om ødelagte huse og infrastrukturer, stigende vandstande, tørke m.v. De afledte bivirkninger er langt alvorligere og vil udfordre vores samfund i et omfang, vi i dag har svært ved forholde os til – især taget i betragtning hvor meget en fremskrivning af den allerede kendte udvikling åbenbart kan ryste eksperter og politikere. Overskriften er klimaflygtninge. Med stigende vandstande og andre klimaforandringer vil en tsunami af fordrevne mennesker skylle ind over de mere klimasikre lande som bl.a. de europæiske.

Flere rapporter har kortlagt udfordringerne. De er ikke alene voldsomme, men meget komplekse og kræver gennemgribende, koordinerede og hurtige svar. Ellers vil vi om få år se tilbage på de seneste års flygtningekrise som små skvulp i vandkanten, før de store bølger rullede ind.

En af de mest omfattende analyser blev for få måneder siden udgivet af Care Danmark med titlen Fleeing Climate Change – impacts on migration and displacement. Den viser, at der allerede om 33 år vil være en 250 millioner mennesker på flugt fra klimaødelagte regioner. Det svarer til den samlede befolkning i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Polen eller omkring halvdelen af EU’s befolkning. Til sammenligning kan nævnes, at det totale antal flygtninge i verden i dag er omkring 60 millioner, og de er primært drevet på flugt af krige og konflikter.

Men de nærmeste årtier bliver klimaforandringerne den dominerende årsag til, hvad der kan betegnes som verdens hidtil største folkevandring. Det dækker også over den kendsgerning, at netop problemerne omkring mangel på fødevarer, vand m.v. er den optimale grobund for oprør og konflikter. Klimaforandringerne kan således sætte gang i en spiral af sammenhængende økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Som eksempel på, hvor hurtigt problemerne kan udvikle sig, nævner rapporten, at allerede i 2025 vil 2,4 milliarder mennesker leve i områder, hvor der i perioder vil være akut mangel på vand. Det kan i årene frem mod 2030 sende omkring 700 millioner mennesker på flugt i kortere eller længere tid. Flygtningene vil især komme fra Nordafrika, Afrika, Mellemøsten og lande i Asien – områder, der kan forudses at blive hårdest ramte, og som i forvejen har de svageste økonomier, de færreste ressourcer, den ringeste infrastruktur og de mindst stabile styreformer.

Kædereaktionen

Det beviser også, hvordan klimaforandringerne udløser en sammenhængende kæde af globale udfordringer, der gensidigt forstærker hinanden – fra de ødelagte infrastrukturer, ressourcemangel m.v. til store fordrevne befolkningsgrupper og til krige og voldelige konflikter. Den sikkerhedsmæssige risiko er også genstand for en række analyser. Den uddybes bl.a. i Care-rapporten samt i en analyse med titlen Insurgency, Terrorism and Organised Crime in a Warming Climate, der blev udgivet af den tyske tænketank Adelphi i oktober sidste år med støtte fra den tyske regering.

Begge rapporter påpeger, hvordan klimaforandringerne kan have en direkte effekt på det politiske klima. F.eks. oplyses det, at 80 pct. af de væbnede konflikter i de områder, der er hårdest ramt af klimaforandringer, skyldes tørke og mangel på vand, samt at fødevarekriser har udløst interne opgør i 30 lande. Samtidig anslås det, at blot 5 pct. mindre regn i f.eks. de centralafrikanske stater vil øge risikoen for konflikter med 50 pct. For at illustrere katastrofernes omfang og akutte karakter vurderer Unicef, at alene i Sydsudan har hungersnød og krige sendt over en million børn på flugt. Det er næsten hvert femte barn i landet.

Hvor hurtigt og hvor omfattende disse scenarier udvikler sig og bliver til realiteter, afhænger ikke mindst af tempoet i klimaforandringerne. Men hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil den globale temperaturstigning i dette århundrede efter alt at dømme nå mindst 3 grader. Det er den kurs, vi p.t. er på, og som stadig flere klimaeksperter anser for den mest sandsynlige. Ifølge flere opdaterede klimarapporter, bl.a. fra Det Arktiske Råd, har vi mistet indflydelsen på klimaforandringerne frem mod 2050. Her har vi passeret the tipping point og kan blot håbe på, at der ikke sker yderligere accelerationer. Politisk fastholdes imidlertid en 2-gradersstigning.

Dette er ikke et valg imellem at være pessimist eller optimist, men udelukkende realist. Og det valg tilsiger, at vi ikke undgår voldsomme klimaforandringer, der – som beskrevet ovenfor – vil udløse en kædereaktion af udfordringer, som vi på trods af stadig skarpere advarsler har fortrængt og derfor ikke er forberedte på.

Vi burde for længst have taget ved lære af den europæiske flygtningekrise, som vi stadig ikke har forvundet, og hvor de enkelte lande forsøger at indhegne sig med nationale grænsebomme i en tro på, at det løser problemet. Selv om de nuværende flygtningetal i Europa umiddelbart forsvarer det synspunkt, giver det blot en ’stakket varme’ og et falsk billede af politisk handlekraft.

At tro på, at det fortsat er svaret på de kommende års reelle udfordringer, er både naivt og ansvarsløst.

Alle har brug for en Plan C

Kombinerer man alle veldokumenterede advarsler i ét scenarie, tegner det et billede, der sender ét klart budskab til alle politiske ledere: Udarbejd snarest en Plan C, hvor C’et står for Climate. 193 nationer er i øjeblikket i gang med at beskrive, hvordan de vil nå FN’s 17 verdensmål. Hertil kan føjes to kommentarer: For det første kan processen hurtigt blive overhalet af den virkelighed, som afdækkes i rækken af advarende analyser, og som demonstreres i de stadig tiltagende klimaforandringer.

For det andet kan man frygte, at alt for mange af de nationale mål vil dele skæbne med de danske, nemlig at de bliver for brede og uforpligtende.

En ’Plan C’ skal beskrive de overvejelser og det politiske og sociale beredskab, der skal sættes i værk, i takt med at klimaforandringerne og de afledte konsekvenser accelererer. Nationer har planer for, hvordan de vil forsvare sig i tilfælde af krig, har beredskaber for at afhjælpe naturkatastrofer etc. Nu tyder stadig mere på, at lande verden over – og ikke mindst de europæiske – skal indstille sig på helt nye udfordringer inden for betydeligt kortere tid end hidtil antaget. Når katastroferne først er under udvikling, er det for sent at forberede sig på dem. Så gentages blot de kaotiske situationer, som vi blev vidne til, da de første flygtningestrømme ramte Europa i sommeren 2015 og gødede jorden for mange af de populistiske bevægelser, vi ser i dag.

Mange nationer kan umiddelbart dække sig ind under, at der i dag gælder andre regler for klimaflygtninge end for krigsflygtninge. Da folk, der flygter pga. klimaforandringerne, ikke kan opfattes som personligt forfulgte, har de ikke juridisk ret til asyl i Europa. Undtagelsen er Sverige og Finland, der har skrevet klimaflygtninge ind i deres officielle asyl- og immigrationspolitik. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget denne lovmæssige beskyttelse er værd i realiteternes verden. Sammenhængen imellem klimaforandringer og krige kan nemlig betyde, at mange af de mennesker, der flygter fra klimakatastroferne, vil kunne henvise til krige og konflikter som den egentlige årsag.

Hertil kommer, at vi med de dimensioner, som folkestrømmene kan forudses at antage, kan blive tvunget til at revurdere såvel flygtninge- som immigrationsudfordringerne og finde mere endegyldige løsninger end at ophobe måske flere hundrede millioner mennesker i interimistiske og ydmygende lejre. Det vil i sig selv give grobund for ekstremistiske bevægelser etc. Og således vil den onde cirkel fortsætte. Derfor er der brug for velgennemtænkte og langsigtede C-Planer for at forebygge voldsomme sociale omvæltninger.

Den danske regering har nu etableret et disruptionråd, der skal forberede Danmark på de fremtidige digitale udfordringer og vækstmuligheder. Det første møde holdes i denne uge. Her er der tale om en bredt anlagt national satsning initieret og iscenesat af statsministeren selv. Med al og stor respekt for den prioritering er der næppe tvivl om, at en slags ’socialt disruptionråd’ er mindst lige så påkrævet – hvis ikke langt mere. Her er der nemlig et akut behov for, at enhver nation gentænker sine mulige svar på den nye type udfordringer, som vi med sikkerhed ved kommer, og som vi med sikkerhed ved vil stille os over for problemstillinger af et omfang og en karakter, vi ikke tidligere har oplevet. I den kontekst vil begrebet ’disruption’ for alvor kunne få mening.

Der er akut behov for, at såvel de politiske ledere som andre af samfundets nøglepersoner demonstrerer, at de både forstår omfanget og alvoren i den virkelighed, vi hastigt er på vej ind i. Det gælder også medierne. Vi må erkende, at hvor interessant og vigtigt det end må synes at befrugte hinanden i diverse kommissioner, råd og netværk, er der hårdt brug for planer og initiativer, der forholder sig konkret til de trusler og udfordringer, der efterhånden er så præcist beskrevet, at det ikke alene er ansvarsløst at overse eller fortrænge dem. Det er et alvorligt svigt overfor kommende generationer, der i fremtiden ellers vil komme til at betale en høj pris for nutidens mangel på politisk mod og lederskab, da det virkelig gjaldt.

Forrige artikel Læren fra Shell Næste artikel Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.