Den fortrængte flygtningebølge

Internationale analyser tegner et entydigt billede: en flygtningebølge langt større og farligere, end vi hidtil har kendt, vil som konsekvens af klimaforandringerne i de nærmeste år ramme en lang række lande, herunder Danmark. Det bliver en afgørende prøve på nutidens politiske lederskab.

”Det er ret voldsomme tal. Hvis vi ikke bringer antallet ned, er det et helt andet Danmark, vi står med om meget kort tid.”

”Det er rystende, at det går så stærkt med befolkningsudviklingen i Danmark.”

”Det kan give spændinger i samfundet.”

”Opgørelserne vidner om, at der ligger en kæmpe integrationsopgave foran os.”

Advarslerne stod i kø fra politikere og eksperter, da Berlingske den 2. maj offentliggjorde en befolkningsfremskrivning. Den viste, at i 2060 vil være femte dansker være indvandrer eller efterkommer mod 13 pct. i dag. Til den tid vil hver ottende borger ifølge fremskrivningen komme fra et ikkevestligt land. Det er også grunden til den store politiske opbakning til at forlænge grænsekontrollen til Tyskland – trods EU’s afvisning af den mulighed.

Alt tyder på, at vi er meget heldige, hvis vi får 43 år til at integrere 7 pct. flere indvandrere, og at grænsebomme løser vores udfordringer. Fremskrivninger er nemlig én ting, virkeligheden en helt anden. Hvad den virkelighed blandt andet handler om, blev afdækket i MM Klummen den 1. maj under overskriften “Klimanyheden vi frygter og fortrænger”. Den beskrev, hvordan klimaforandringerne accelererer med en hast, der er kommet bag på videnskaben, og at vi risikerer at tabe kampen mod den globale opvarmning med voldsomme konsekvenser til følge allerede inden for de nærmeste år. Her taler vi ikke om fire årtier, men snarere om fire år.

Fra skvulp til bølge

Klimaforandringerne er ikke kun et spørgsmål om ødelagte huse og infrastrukturer, stigende vandstande, tørke m.v. De afledte bivirkninger er langt alvorligere og vil udfordre vores samfund i et omfang, vi i dag har svært ved forholde os til – især taget i betragtning hvor meget en fremskrivning af den allerede kendte udvikling åbenbart kan ryste eksperter og politikere. Overskriften er klimaflygtninge. Med stigende vandstande og andre klimaforandringer vil en tsunami af fordrevne mennesker skylle ind over de mere klimasikre lande som bl.a. de europæiske.

Flere rapporter har kortlagt udfordringerne. De er ikke alene voldsomme, men meget komplekse og kræver gennemgribende, koordinerede og hurtige svar. Ellers vil vi om få år se tilbage på de seneste års flygtningekrise som små skvulp i vandkanten, før de store bølger rullede ind.

En af de mest omfattende analyser blev for få måneder siden udgivet af Care Danmark med titlen Fleeing Climate Change – impacts on migration and displacement. Den viser, at der allerede om 33 år vil være en 250 millioner mennesker på flugt fra klimaødelagte regioner. Det svarer til den samlede befolkning i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Polen eller omkring halvdelen af EU’s befolkning. Til sammenligning kan nævnes, at det totale antal flygtninge i verden i dag er omkring 60 millioner, og de er primært drevet på flugt af krige og konflikter.

Men de nærmeste årtier bliver klimaforandringerne den dominerende årsag til, hvad der kan betegnes som verdens hidtil største folkevandring. Det dækker også over den kendsgerning, at netop problemerne omkring mangel på fødevarer, vand m.v. er den optimale grobund for oprør og konflikter. Klimaforandringerne kan således sætte gang i en spiral af sammenhængende økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Som eksempel på, hvor hurtigt problemerne kan udvikle sig, nævner rapporten, at allerede i 2025 vil 2,4 milliarder mennesker leve i områder, hvor der i perioder vil være akut mangel på vand. Det kan i årene frem mod 2030 sende omkring 700 millioner mennesker på flugt i kortere eller længere tid. Flygtningene vil især komme fra Nordafrika, Afrika, Mellemøsten og lande i Asien – områder, der kan forudses at blive hårdest ramte, og som i forvejen har de svageste økonomier, de færreste ressourcer, den ringeste infrastruktur og de mindst stabile styreformer.

Kædereaktionen

Det beviser også, hvordan klimaforandringerne udløser en sammenhængende kæde af globale udfordringer, der gensidigt forstærker hinanden – fra de ødelagte infrastrukturer, ressourcemangel m.v. til store fordrevne befolkningsgrupper og til krige og voldelige konflikter. Den sikkerhedsmæssige risiko er også genstand for en række analyser. Den uddybes bl.a. i Care-rapporten samt i en analyse med titlen Insurgency, Terrorism and Organised Crime in a Warming Climate, der blev udgivet af den tyske tænketank Adelphi i oktober sidste år med støtte fra den tyske regering.

Begge rapporter påpeger, hvordan klimaforandringerne kan have en direkte effekt på det politiske klima. F.eks. oplyses det, at 80 pct. af de væbnede konflikter i de områder, der er hårdest ramt af klimaforandringer, skyldes tørke og mangel på vand, samt at fødevarekriser har udløst interne opgør i 30 lande. Samtidig anslås det, at blot 5 pct. mindre regn i f.eks. de centralafrikanske stater vil øge risikoen for konflikter med 50 pct. For at illustrere katastrofernes omfang og akutte karakter vurderer Unicef, at alene i Sydsudan har hungersnød og krige sendt over en million børn på flugt. Det er næsten hvert femte barn i landet.

Hvor hurtigt og hvor omfattende disse scenarier udvikler sig og bliver til realiteter, afhænger ikke mindst af tempoet i klimaforandringerne. Men hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil den globale temperaturstigning i dette århundrede efter alt at dømme nå mindst 3 grader. Det er den kurs, vi p.t. er på, og som stadig flere klimaeksperter anser for den mest sandsynlige. Ifølge flere opdaterede klimarapporter, bl.a. fra Det Arktiske Råd, har vi mistet indflydelsen på klimaforandringerne frem mod 2050. Her har vi passeret the tipping point og kan blot håbe på, at der ikke sker yderligere accelerationer. Politisk fastholdes imidlertid en 2-gradersstigning.

Dette er ikke et valg imellem at være pessimist eller optimist, men udelukkende realist. Og det valg tilsiger, at vi ikke undgår voldsomme klimaforandringer, der – som beskrevet ovenfor – vil udløse en kædereaktion af udfordringer, som vi på trods af stadig skarpere advarsler har fortrængt og derfor ikke er forberedte på.

Vi burde for længst have taget ved lære af den europæiske flygtningekrise, som vi stadig ikke har forvundet, og hvor de enkelte lande forsøger at indhegne sig med nationale grænsebomme i en tro på, at det løser problemet. Selv om de nuværende flygtningetal i Europa umiddelbart forsvarer det synspunkt, giver det blot en ’stakket varme’ og et falsk billede af politisk handlekraft.

At tro på, at det fortsat er svaret på de kommende års reelle udfordringer, er både naivt og ansvarsløst.

Alle har brug for en Plan C

Kombinerer man alle veldokumenterede advarsler i ét scenarie, tegner det et billede, der sender ét klart budskab til alle politiske ledere: Udarbejd snarest en Plan C, hvor C’et står for Climate. 193 nationer er i øjeblikket i gang med at beskrive, hvordan de vil nå FN’s 17 verdensmål. Hertil kan føjes to kommentarer: For det første kan processen hurtigt blive overhalet af den virkelighed, som afdækkes i rækken af advarende analyser, og som demonstreres i de stadig tiltagende klimaforandringer.

For det andet kan man frygte, at alt for mange af de nationale mål vil dele skæbne med de danske, nemlig at de bliver for brede og uforpligtende.

En ’Plan C’ skal beskrive de overvejelser og det politiske og sociale beredskab, der skal sættes i værk, i takt med at klimaforandringerne og de afledte konsekvenser accelererer. Nationer har planer for, hvordan de vil forsvare sig i tilfælde af krig, har beredskaber for at afhjælpe naturkatastrofer etc. Nu tyder stadig mere på, at lande verden over – og ikke mindst de europæiske – skal indstille sig på helt nye udfordringer inden for betydeligt kortere tid end hidtil antaget. Når katastroferne først er under udvikling, er det for sent at forberede sig på dem. Så gentages blot de kaotiske situationer, som vi blev vidne til, da de første flygtningestrømme ramte Europa i sommeren 2015 og gødede jorden for mange af de populistiske bevægelser, vi ser i dag.

Mange nationer kan umiddelbart dække sig ind under, at der i dag gælder andre regler for klimaflygtninge end for krigsflygtninge. Da folk, der flygter pga. klimaforandringerne, ikke kan opfattes som personligt forfulgte, har de ikke juridisk ret til asyl i Europa. Undtagelsen er Sverige og Finland, der har skrevet klimaflygtninge ind i deres officielle asyl- og immigrationspolitik. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget denne lovmæssige beskyttelse er værd i realiteternes verden. Sammenhængen imellem klimaforandringer og krige kan nemlig betyde, at mange af de mennesker, der flygter fra klimakatastroferne, vil kunne henvise til krige og konflikter som den egentlige årsag.

Hertil kommer, at vi med de dimensioner, som folkestrømmene kan forudses at antage, kan blive tvunget til at revurdere såvel flygtninge- som immigrationsudfordringerne og finde mere endegyldige løsninger end at ophobe måske flere hundrede millioner mennesker i interimistiske og ydmygende lejre. Det vil i sig selv give grobund for ekstremistiske bevægelser etc. Og således vil den onde cirkel fortsætte. Derfor er der brug for velgennemtænkte og langsigtede C-Planer for at forebygge voldsomme sociale omvæltninger.

Den danske regering har nu etableret et disruptionråd, der skal forberede Danmark på de fremtidige digitale udfordringer og vækstmuligheder. Det første møde holdes i denne uge. Her er der tale om en bredt anlagt national satsning initieret og iscenesat af statsministeren selv. Med al og stor respekt for den prioritering er der næppe tvivl om, at en slags ’socialt disruptionråd’ er mindst lige så påkrævet – hvis ikke langt mere. Her er der nemlig et akut behov for, at enhver nation gentænker sine mulige svar på den nye type udfordringer, som vi med sikkerhed ved kommer, og som vi med sikkerhed ved vil stille os over for problemstillinger af et omfang og en karakter, vi ikke tidligere har oplevet. I den kontekst vil begrebet ’disruption’ for alvor kunne få mening.

Der er akut behov for, at såvel de politiske ledere som andre af samfundets nøglepersoner demonstrerer, at de både forstår omfanget og alvoren i den virkelighed, vi hastigt er på vej ind i. Det gælder også medierne. Vi må erkende, at hvor interessant og vigtigt det end må synes at befrugte hinanden i diverse kommissioner, råd og netværk, er der hårdt brug for planer og initiativer, der forholder sig konkret til de trusler og udfordringer, der efterhånden er så præcist beskrevet, at det ikke alene er ansvarsløst at overse eller fortrænge dem. Det er et alvorligt svigt overfor kommende generationer, der i fremtiden ellers vil komme til at betale en høj pris for nutidens mangel på politisk mod og lederskab, da det virkelig gjaldt.

Forrige artikel Læren fra Shell Næste artikel Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling