Den fortrængte flygtningebølge

Internationale analyser tegner et entydigt billede: en flygtningebølge langt større og farligere, end vi hidtil har kendt, vil som konsekvens af klimaforandringerne i de nærmeste år ramme en lang række lande, herunder Danmark. Det bliver en afgørende prøve på nutidens politiske lederskab.

”Det er ret voldsomme tal. Hvis vi ikke bringer antallet ned, er det et helt andet Danmark, vi står med om meget kort tid.”

”Det er rystende, at det går så stærkt med befolkningsudviklingen i Danmark.”

”Det kan give spændinger i samfundet.”

”Opgørelserne vidner om, at der ligger en kæmpe integrationsopgave foran os.”

Advarslerne stod i kø fra politikere og eksperter, da Berlingske den 2. maj offentliggjorde en befolkningsfremskrivning. Den viste, at i 2060 vil være femte dansker være indvandrer eller efterkommer mod 13 pct. i dag. Til den tid vil hver ottende borger ifølge fremskrivningen komme fra et ikkevestligt land. Det er også grunden til den store politiske opbakning til at forlænge grænsekontrollen til Tyskland – trods EU’s afvisning af den mulighed.

Alt tyder på, at vi er meget heldige, hvis vi får 43 år til at integrere 7 pct. flere indvandrere, og at grænsebomme løser vores udfordringer. Fremskrivninger er nemlig én ting, virkeligheden en helt anden. Hvad den virkelighed blandt andet handler om, blev afdækket i MM Klummen den 1. maj under overskriften “Klimanyheden vi frygter og fortrænger”. Den beskrev, hvordan klimaforandringerne accelererer med en hast, der er kommet bag på videnskaben, og at vi risikerer at tabe kampen mod den globale opvarmning med voldsomme konsekvenser til følge allerede inden for de nærmeste år. Her taler vi ikke om fire årtier, men snarere om fire år.

Fra skvulp til bølge

Klimaforandringerne er ikke kun et spørgsmål om ødelagte huse og infrastrukturer, stigende vandstande, tørke m.v. De afledte bivirkninger er langt alvorligere og vil udfordre vores samfund i et omfang, vi i dag har svært ved forholde os til – især taget i betragtning hvor meget en fremskrivning af den allerede kendte udvikling åbenbart kan ryste eksperter og politikere. Overskriften er klimaflygtninge. Med stigende vandstande og andre klimaforandringer vil en tsunami af fordrevne mennesker skylle ind over de mere klimasikre lande som bl.a. de europæiske.

Flere rapporter har kortlagt udfordringerne. De er ikke alene voldsomme, men meget komplekse og kræver gennemgribende, koordinerede og hurtige svar. Ellers vil vi om få år se tilbage på de seneste års flygtningekrise som små skvulp i vandkanten, før de store bølger rullede ind.

En af de mest omfattende analyser blev for få måneder siden udgivet af Care Danmark med titlen Fleeing Climate Change – impacts on migration and displacement. Den viser, at der allerede om 33 år vil være en 250 millioner mennesker på flugt fra klimaødelagte regioner. Det svarer til den samlede befolkning i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Polen eller omkring halvdelen af EU’s befolkning. Til sammenligning kan nævnes, at det totale antal flygtninge i verden i dag er omkring 60 millioner, og de er primært drevet på flugt af krige og konflikter.

Men de nærmeste årtier bliver klimaforandringerne den dominerende årsag til, hvad der kan betegnes som verdens hidtil største folkevandring. Det dækker også over den kendsgerning, at netop problemerne omkring mangel på fødevarer, vand m.v. er den optimale grobund for oprør og konflikter. Klimaforandringerne kan således sætte gang i en spiral af sammenhængende økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Som eksempel på, hvor hurtigt problemerne kan udvikle sig, nævner rapporten, at allerede i 2025 vil 2,4 milliarder mennesker leve i områder, hvor der i perioder vil være akut mangel på vand. Det kan i årene frem mod 2030 sende omkring 700 millioner mennesker på flugt i kortere eller længere tid. Flygtningene vil især komme fra Nordafrika, Afrika, Mellemøsten og lande i Asien – områder, der kan forudses at blive hårdest ramte, og som i forvejen har de svageste økonomier, de færreste ressourcer, den ringeste infrastruktur og de mindst stabile styreformer.

Kædereaktionen

Det beviser også, hvordan klimaforandringerne udløser en sammenhængende kæde af globale udfordringer, der gensidigt forstærker hinanden – fra de ødelagte infrastrukturer, ressourcemangel m.v. til store fordrevne befolkningsgrupper og til krige og voldelige konflikter. Den sikkerhedsmæssige risiko er også genstand for en række analyser. Den uddybes bl.a. i Care-rapporten samt i en analyse med titlen Insurgency, Terrorism and Organised Crime in a Warming Climate, der blev udgivet af den tyske tænketank Adelphi i oktober sidste år med støtte fra den tyske regering.

Begge rapporter påpeger, hvordan klimaforandringerne kan have en direkte effekt på det politiske klima. F.eks. oplyses det, at 80 pct. af de væbnede konflikter i de områder, der er hårdest ramt af klimaforandringer, skyldes tørke og mangel på vand, samt at fødevarekriser har udløst interne opgør i 30 lande. Samtidig anslås det, at blot 5 pct. mindre regn i f.eks. de centralafrikanske stater vil øge risikoen for konflikter med 50 pct. For at illustrere katastrofernes omfang og akutte karakter vurderer Unicef, at alene i Sydsudan har hungersnød og krige sendt over en million børn på flugt. Det er næsten hvert femte barn i landet.

Hvor hurtigt og hvor omfattende disse scenarier udvikler sig og bliver til realiteter, afhænger ikke mindst af tempoet i klimaforandringerne. Men hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil den globale temperaturstigning i dette århundrede efter alt at dømme nå mindst 3 grader. Det er den kurs, vi p.t. er på, og som stadig flere klimaeksperter anser for den mest sandsynlige. Ifølge flere opdaterede klimarapporter, bl.a. fra Det Arktiske Råd, har vi mistet indflydelsen på klimaforandringerne frem mod 2050. Her har vi passeret the tipping point og kan blot håbe på, at der ikke sker yderligere accelerationer. Politisk fastholdes imidlertid en 2-gradersstigning.

Dette er ikke et valg imellem at være pessimist eller optimist, men udelukkende realist. Og det valg tilsiger, at vi ikke undgår voldsomme klimaforandringer, der – som beskrevet ovenfor – vil udløse en kædereaktion af udfordringer, som vi på trods af stadig skarpere advarsler har fortrængt og derfor ikke er forberedte på.

Vi burde for længst have taget ved lære af den europæiske flygtningekrise, som vi stadig ikke har forvundet, og hvor de enkelte lande forsøger at indhegne sig med nationale grænsebomme i en tro på, at det løser problemet. Selv om de nuværende flygtningetal i Europa umiddelbart forsvarer det synspunkt, giver det blot en ’stakket varme’ og et falsk billede af politisk handlekraft.

At tro på, at det fortsat er svaret på de kommende års reelle udfordringer, er både naivt og ansvarsløst.

Alle har brug for en Plan C

Kombinerer man alle veldokumenterede advarsler i ét scenarie, tegner det et billede, der sender ét klart budskab til alle politiske ledere: Udarbejd snarest en Plan C, hvor C’et står for Climate. 193 nationer er i øjeblikket i gang med at beskrive, hvordan de vil nå FN’s 17 verdensmål. Hertil kan føjes to kommentarer: For det første kan processen hurtigt blive overhalet af den virkelighed, som afdækkes i rækken af advarende analyser, og som demonstreres i de stadig tiltagende klimaforandringer.

For det andet kan man frygte, at alt for mange af de nationale mål vil dele skæbne med de danske, nemlig at de bliver for brede og uforpligtende.

En ’Plan C’ skal beskrive de overvejelser og det politiske og sociale beredskab, der skal sættes i værk, i takt med at klimaforandringerne og de afledte konsekvenser accelererer. Nationer har planer for, hvordan de vil forsvare sig i tilfælde af krig, har beredskaber for at afhjælpe naturkatastrofer etc. Nu tyder stadig mere på, at lande verden over – og ikke mindst de europæiske – skal indstille sig på helt nye udfordringer inden for betydeligt kortere tid end hidtil antaget. Når katastroferne først er under udvikling, er det for sent at forberede sig på dem. Så gentages blot de kaotiske situationer, som vi blev vidne til, da de første flygtningestrømme ramte Europa i sommeren 2015 og gødede jorden for mange af de populistiske bevægelser, vi ser i dag.

Mange nationer kan umiddelbart dække sig ind under, at der i dag gælder andre regler for klimaflygtninge end for krigsflygtninge. Da folk, der flygter pga. klimaforandringerne, ikke kan opfattes som personligt forfulgte, har de ikke juridisk ret til asyl i Europa. Undtagelsen er Sverige og Finland, der har skrevet klimaflygtninge ind i deres officielle asyl- og immigrationspolitik. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget denne lovmæssige beskyttelse er værd i realiteternes verden. Sammenhængen imellem klimaforandringer og krige kan nemlig betyde, at mange af de mennesker, der flygter fra klimakatastroferne, vil kunne henvise til krige og konflikter som den egentlige årsag.

Hertil kommer, at vi med de dimensioner, som folkestrømmene kan forudses at antage, kan blive tvunget til at revurdere såvel flygtninge- som immigrationsudfordringerne og finde mere endegyldige løsninger end at ophobe måske flere hundrede millioner mennesker i interimistiske og ydmygende lejre. Det vil i sig selv give grobund for ekstremistiske bevægelser etc. Og således vil den onde cirkel fortsætte. Derfor er der brug for velgennemtænkte og langsigtede C-Planer for at forebygge voldsomme sociale omvæltninger.

Den danske regering har nu etableret et disruptionråd, der skal forberede Danmark på de fremtidige digitale udfordringer og vækstmuligheder. Det første møde holdes i denne uge. Her er der tale om en bredt anlagt national satsning initieret og iscenesat af statsministeren selv. Med al og stor respekt for den prioritering er der næppe tvivl om, at en slags ’socialt disruptionråd’ er mindst lige så påkrævet – hvis ikke langt mere. Her er der nemlig et akut behov for, at enhver nation gentænker sine mulige svar på den nye type udfordringer, som vi med sikkerhed ved kommer, og som vi med sikkerhed ved vil stille os over for problemstillinger af et omfang og en karakter, vi ikke tidligere har oplevet. I den kontekst vil begrebet ’disruption’ for alvor kunne få mening.

Der er akut behov for, at såvel de politiske ledere som andre af samfundets nøglepersoner demonstrerer, at de både forstår omfanget og alvoren i den virkelighed, vi hastigt er på vej ind i. Det gælder også medierne. Vi må erkende, at hvor interessant og vigtigt det end må synes at befrugte hinanden i diverse kommissioner, råd og netværk, er der hårdt brug for planer og initiativer, der forholder sig konkret til de trusler og udfordringer, der efterhånden er så præcist beskrevet, at det ikke alene er ansvarsløst at overse eller fortrænge dem. Det er et alvorligt svigt overfor kommende generationer, der i fremtiden ellers vil komme til at betale en høj pris for nutidens mangel på politisk mod og lederskab, da det virkelig gjaldt.

Forrige artikel Læren fra Shell Næste artikel Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser Læger og sygeplejersker har ikke længere monopol på sundhedsydelser

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.