Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser

Investorer og virksomheder håndterer den nye normaltilstand med opblussende nationalisme ved at trække sig fra globaliseringen.

Foto: Remo Casilli Reuters/Ritzau Scanpix

Af Greg Ip
Økonomisk kommentator for Wall Street Journal

Når antagelser om, hvordan verden fungerer, falder fra hinanden, resulterer det ofte i en global økonomisk nedtur. Verden erfarede i de tidligere 1970’ere, at den billige olies æra var ovre, i de tidligere 1980’ere, at lande kunne misligholde deres finansielle forpligtelser, og for at årti siden, at amerikanske huslån og globale banker ikke var sikre.

I dag er der på samme måde en gentænkning af globaliseringen undervejs. Fra Washington til Buenos Aires ophæver lande forpligtelserne til at åbne deres markeder. Reaktionen er, at investorer skifter ud i deres beholdning, virksomheder gentænker deres investeringer, mens politikere kæmper med at finde svar – alt sammen noget, der skubber den globale økonomi i retning af recession.

Investorer tror, at centralbankerne – den teknokratiske, globaliserede elites sidste bastion – kan sætte deres begrænsende ammunition ind som et værn mod recession. Men også centralbanker kan blive trukket ind i konkurrencestriden.

Nationalistiske fremstød

Nationalisme og populisme ramte overskrifterne i 2016, da briterne stemte for at forlade Den Europæiske Union, og Donald Trump blev valgt som USA’s præsident. Det blev indledningsvis set som en reaktion på den teknokratiske elites ligegyldighed over for den kulturelle og økonomiske usikkerhed, som globalisering, frihandel og ukontrolleret immigration bragte med sig.

Over den seneste måned er det blevet klart, at nationalisterne ikke blot er i gang med at standse globalisternes udskejelser: De går slet og ret efter at erstatte dem med noget andet. Efter to års frugtesløse forsøg på at forhandle en exit fra EU med de fleste handelsforbindelser i behold har Storbritannien nu en premierminister, Boris Johnson, der er parat til et fuldstændigt brud 31. oktober, uanset de økonomiske omkostninger.

Trumps første protektionistiske udfald mod gamle allierede blev bragt under kontrol af modsatrettede kræfter hjemme og i udlandet. Men sammenbruddet i handelsforhandlingerne med Kina varsler en grundlæggende opløsning af reglerne for samspillet mellem verdens økonomier. Med skrinlægningen af forsøget på at formulere et nyt regelsæt har USA og Kina i stedet grebet til simpel magtudøvelse med ad-hoc toldsatser, devaluering og gengældelsesaktioner, hvilket blot blev understreget af den nylige udsættelse af hævede toldsatser.      

Andetsteds er Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, der er leder af det EU-skeptiske og fremmedfjendtlige parti Lega, i gang med at opløse sin egen koalition, i håb om at et nyvalg vil overdrage regeringsmagten til ham. En handelskrig under opsejling mellem de amerikanske allierede Sydkorea og Japan ripper op i ældgamle sår. Argentinas peso- og aktiemarked styrtdykkede for nylig, da peronisterne, der med deres historiske populisme og protektionisme føjede endnu en byrde til landets eksisterende problemer, blev favoritter til at danne den næste regering.   

Global eksponering er en risikofaktor

De seneste to år har USA og verdens økonomier holdt både nationalisme og populisme i ave. Protektionismen blev tøjlet og langt opvejet af det positive som for eksempel Trumps fremstød for skattelettelser og liberalisering. Men det kan ikke længere ignoreres: Virksomheder og investorer, der er usikre på, hvilke – hvis nogen – regler der kommer til at regulere den internationale handel, trækker sig fra risikable investeringer.    

I Storbritannien har usikkerheden om Brexit sat virksomheders investeringer på hold, hvilket giver – sandsynligvis midlertidig – økonomisk smalhals i andet kvartal. Tyskland, som måske er den mest handelsfølsomme af de store økonomier, er muligvis i recession: Økonomien strammede til i andet kvartal ifølge netop offentliggjorte tal. Både USA og Kina har oplevet et dyk i eksporten og en afmatning af væksten. Amerikansk produktion er blevet ramt af eksport- og investeringsafmatning.   

Uroen på aktiemarkedet er blevet forstærket af de virksomheder, der er mest følsomme i forhold til verdensøkonomien, siger Parag Thatte fra Deutsche Bank. For de 100 mest globalt følsomme af de store virksomheder er overskuddet faldet 3 procent det seneste år, mens overskuddet fra de mest USA-fokuserede er steget med 5,5 procent, estimerer han.

Denne gang virker anderledes

Globalisering har været ramt af kortvarige tilbageslag over de sidste par årtier. Denne gang føles anderledes. USA, der førte an ved oprettelsen af globale institutioner som Verdenshandelsorganisationen, WTO, fører nu an i at lamme dem. I seneste udgave af Foreign Affairs bemærker økonomer som Chad Brown og Douglas Irwin, at Trumps brug af national sikkerhed til at forsvare told og kvoter på stål-, aluminiums- og bilimport bryder med 75 års amerikansk praksis: ”Trump-administrationen stod for nylig side om side med Rusland og talte for, at påberåbelse af national sikkerhed er nok til at tilsidesætte enhver indsigelse fra WTO mod en handelsbarriere.”      

USA har tidligere brugt sin økonomiske, militære og moralske vægt til at fremme økonomisk integration og dæmpe spændinger mellem allierede.

”Vi ville have lagt armen om skuldrene på de stridende parter og sagt, ’kom nu, gutter, lad os snakke det igennem’,” siger Dan Price, der var ansat som økonomisk diplomat under Reagan-administrationen og begge Bush-administrationer.   

Men Trump har tværtimod tiljublet Storbritanniens løsrivelse fra EU og har ikke gjort meget for at dæmme op for den opblussende strid mellem Japan og Sydkorea.

”Når folk oplever, at der ikke er nogen, der har det fælles bedste for øje, at der ikke er nogen mægler i lokalet, når man har et USA, der ved sit eksempel legitimerer enegang, så slipper andre også hæmningerne,” siger Price.

Effekten udebliver … indtil videre

Det er ikke blevet til en recessionskrise, fordi investeringer og økonomiske forbindelser, som kan sprede panik på tværs af grænser, er stort set fraværende, mens sunde arbejdsmarkeder har beroliget forbrugerne. Ulig 1970’erne og 1980’erne er renten lav, endda negativ.

Men disruptiv enegang kan på sigt sprede sig til valuta- og pengepolitik.

Kina lod yuanen falde, efter at Trump skruede op for tolden. Selv om det er forsvarligt set fra et økonomisk synspunkt, så investorer det som tegn på, at Kina ikke ønskede våbenhvile i handelskrigen, siger Barry Eichengreen, der er økonomihistoriker ved University of California i Berkeley.

”Trump bryder sig ikke om det, når valutaen i lande som Kina, Korea og Vietnam falder i forhold til dollaren. Så han vil sandsynligvis true med flere toldafgifter.” Og i den udstrækning, handelspolitik nu er den største forhindring for global tillid, kan centralbanker ”ikke gøre meget mere end at begrænse blødningen”.

Bragt i Wall Street Journal 14. august 2019. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu