Den "hypede" disruption

Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal den ikke kun have velfærd og vækst for øje men også den forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Når Dansk Erhverv holder årsmøde med overskriften "Disruption", så er det ubetinget det mest hotte emne i erhvervskredse lige nu med de ubetinget mest diffuse svar på, hvordan Danmark og danske virksomheder formår at gribe mulighederne i den heftige, teknologiske storm, som rammer de uforberedte. Og dem er der stadig mange af.

Når DI Handel holder salgskonference med overskriften ”Digital transformation”, så er fokus på, at dansk e-eksport kun udgør 18 milliarder kr. – eller 1,6 pct. af dansk eksport. Og så er der en betydelig ubalance i, hvad vi som danskere handler ind på nettet i udlandet, og hvad danske virksomheder sælger på nettet til udlandet. De danske virksomheder er længe om at komme i gang med e-handlen.

Når fremtrædende udenlandske eksperter kommer på disse mange møder om digital transformation og disruption, som f.eks. forfatteren til bogen "The Industries of The Future", Alec Ross, på Dansk Erhvervs årsmøde torsdag i sidste uge, så taler de om data som vor tidsalders vigtigste råstof, som virksomhederne skal lære at udnytte på en hel ny måde og omsætte til nye forretningsmodeller. De taler om modet til at fejle og prøve igen, uden at det bliver opfattet som diskvalificerende. Om dynamiske iværksættermiljøer, om det personlige mindset og lysten til at udforske nyt land, om innovation og risikovillig kapital.

Når de store erhvervsorganisationer taler til politikerne om digitalisering og transformation, så er virksomhederne altid tilpasningsdygtige, men det mener de til gengæld ikke, at samfundet og politikerne helt er. Så skal vi alle gøres til programmører i folkeskolen for at løse et stort kompetenceproblem, og så skal skatten på kapitalgevinster sættes ned for at få kapitalen til at blive i Danmark. Når der ikke er skabt en ny virksomhed med over 1.000 ansatte de sidste 20 år, så er det rammevilkårenes skyld. Men skal vi overhovedet satse på at have de store virksomheder? Kunne det være vores fordel, at det er lykkedes for os med mange små?

Vi taler og taler om Danmarks digitale fremtid. Men der handles for lidt. Alle taler om Danmark som storbruger af IT, men vi er bundskraber, når det gælder om at producere IT-løsninger og IT-produkter og sælge dem til andre.

Det er tankevækkende, at syv ud af ti på DI Handels konference siger, at de føler sig nødsaget til at lave store strategiske ændringer for at bevare markedspositionen inden for de næste fem år. Når 30 pct. siger, at de på trods af det alligevel ikke har en digital strategi, og 72 pct. svarer, at virksomhedens største barriere for en digital udvikling ligger internt. Det er jo ganske tæt på sandheden. En ting er, hvad politikerne kan gøre for bedre rammevilkår angående kompetencer og kapital, men det løfter ikke i sig selv virksomhederne ind i en helt ny digital tænkning, og det lærer dem ikke at anvende data til nye forretningsmodeller og nye eksportmuligheder.

Hvis man kigger på forskningens forudsigelser om den digitale disruption, så ramte den ikke så underligt først teknologiproducenterne. Dernæst fulgte medie- og underholdningsbranchen. Nu følger så detailhandlen som den næste og herefter den finansielle sektor, telekommunikation, uddannelse, hotel- og rejsebranchen, fødevareområdet, sundhedsområdet, lys, gas, el, bredbånd og andre fornødenheder, olie- og gassektoren og endelig medicinalområdet. Kan de nye Uber- og Airbnb-virksomheder baseret på deleøkonomi nedkæmpes og fjernes, eller kommer der bare flere af den slags, som bryder ind i eksisterende strukturer baseret på en ændret forbrugeradfærd og nye forventninger? Svaret på det spørgsmål giver næsten sig selv.

55 procent af DI’s virksomhedspanel svarede i efteråret 2015, at de havde lavt eller intet fokus på disruption. 25 procent af virksomhederne havde oplevet disruption inden for de seneste fem år, og 25 procent forventede at blive udsat for disruption inden for de næste fem år. Derfor må industrien og erhvervsorganisationerne vende pegefingeren indad og ikke kun råbe på hjælp fra regeringen. Virksomhederne må fra bestyrelseslokalerne og til direktioner og ledelseslag derunder kaste stærkere kræfter og opmærksomhed ind på den digitale omstilling. Det er her, det starter. Og det kan kun gå for langsomt.

Når 33 pct. af danske virksomheder kun har IT til husbehov til administrative opgaver, så er der lang vej igen. Og hvis det er rigtigt, at vi om fire år mangler 8.000 programmører, så må vi se at få gang i den efteruddannelse, gang i den omskoling for dem, der kan klare det, eller gang i at få løst det kompetencegab på vores uddannelsesinstitutioner. Det kan vi ikke blive ved med at tale om. Der må laves en klar plan for at tilpasse alle typer af uddannelser til den digitale udfordring og de mange nye muligheder, der åbnes.

Det største spring fremad på det digitale område kommer ikke af, at vi opfinder alle mulige nye virksomheder, men ved at de eksisterende formår at anvende de nye teknologier i deres arbejdsprocesser til produktivitetsøgning, i deres salg og marketing til at række ud efter nye markeder, i deres logistik og distribution til at gøre den mere effektiv og i deres produktudvikling for at finde nye forretningsmodeller.

Digitaliseringen, robotterne, den kunstige intelligens, sensorerne, 3D-print, cloudteknologien og meget andet kommer til at forandre vores liv og vores virksomheder fundamentalt. Hvad er det for jobs, der bliver i fremtiden, og på hvilke vilkår? Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal Lars Løkke Rasmussen ikke kun have velfærdsdagsordenen og væksten for øje, men hele den fundamentale forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Forrige artikel International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? Næste artikel Løkke: Jeg har ikke en færdig plan liggende i skuffen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.