Den "hypede" disruption

Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal den ikke kun have velfærd og vækst for øje men også den forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Når Dansk Erhverv holder årsmøde med overskriften "Disruption", så er det ubetinget det mest hotte emne i erhvervskredse lige nu med de ubetinget mest diffuse svar på, hvordan Danmark og danske virksomheder formår at gribe mulighederne i den heftige, teknologiske storm, som rammer de uforberedte. Og dem er der stadig mange af.

Når DI Handel holder salgskonference med overskriften ”Digital transformation”, så er fokus på, at dansk e-eksport kun udgør 18 milliarder kr. – eller 1,6 pct. af dansk eksport. Og så er der en betydelig ubalance i, hvad vi som danskere handler ind på nettet i udlandet, og hvad danske virksomheder sælger på nettet til udlandet. De danske virksomheder er længe om at komme i gang med e-handlen.

Når fremtrædende udenlandske eksperter kommer på disse mange møder om digital transformation og disruption, som f.eks. forfatteren til bogen "The Industries of The Future", Alec Ross, på Dansk Erhvervs årsmøde torsdag i sidste uge, så taler de om data som vor tidsalders vigtigste råstof, som virksomhederne skal lære at udnytte på en hel ny måde og omsætte til nye forretningsmodeller. De taler om modet til at fejle og prøve igen, uden at det bliver opfattet som diskvalificerende. Om dynamiske iværksættermiljøer, om det personlige mindset og lysten til at udforske nyt land, om innovation og risikovillig kapital.

Når de store erhvervsorganisationer taler til politikerne om digitalisering og transformation, så er virksomhederne altid tilpasningsdygtige, men det mener de til gengæld ikke, at samfundet og politikerne helt er. Så skal vi alle gøres til programmører i folkeskolen for at løse et stort kompetenceproblem, og så skal skatten på kapitalgevinster sættes ned for at få kapitalen til at blive i Danmark. Når der ikke er skabt en ny virksomhed med over 1.000 ansatte de sidste 20 år, så er det rammevilkårenes skyld. Men skal vi overhovedet satse på at have de store virksomheder? Kunne det være vores fordel, at det er lykkedes for os med mange små?

Vi taler og taler om Danmarks digitale fremtid. Men der handles for lidt. Alle taler om Danmark som storbruger af IT, men vi er bundskraber, når det gælder om at producere IT-løsninger og IT-produkter og sælge dem til andre.

Det er tankevækkende, at syv ud af ti på DI Handels konference siger, at de føler sig nødsaget til at lave store strategiske ændringer for at bevare markedspositionen inden for de næste fem år. Når 30 pct. siger, at de på trods af det alligevel ikke har en digital strategi, og 72 pct. svarer, at virksomhedens største barriere for en digital udvikling ligger internt. Det er jo ganske tæt på sandheden. En ting er, hvad politikerne kan gøre for bedre rammevilkår angående kompetencer og kapital, men det løfter ikke i sig selv virksomhederne ind i en helt ny digital tænkning, og det lærer dem ikke at anvende data til nye forretningsmodeller og nye eksportmuligheder.

Hvis man kigger på forskningens forudsigelser om den digitale disruption, så ramte den ikke så underligt først teknologiproducenterne. Dernæst fulgte medie- og underholdningsbranchen. Nu følger så detailhandlen som den næste og herefter den finansielle sektor, telekommunikation, uddannelse, hotel- og rejsebranchen, fødevareområdet, sundhedsområdet, lys, gas, el, bredbånd og andre fornødenheder, olie- og gassektoren og endelig medicinalområdet. Kan de nye Uber- og Airbnb-virksomheder baseret på deleøkonomi nedkæmpes og fjernes, eller kommer der bare flere af den slags, som bryder ind i eksisterende strukturer baseret på en ændret forbrugeradfærd og nye forventninger? Svaret på det spørgsmål giver næsten sig selv.

55 procent af DI’s virksomhedspanel svarede i efteråret 2015, at de havde lavt eller intet fokus på disruption. 25 procent af virksomhederne havde oplevet disruption inden for de seneste fem år, og 25 procent forventede at blive udsat for disruption inden for de næste fem år. Derfor må industrien og erhvervsorganisationerne vende pegefingeren indad og ikke kun råbe på hjælp fra regeringen. Virksomhederne må fra bestyrelseslokalerne og til direktioner og ledelseslag derunder kaste stærkere kræfter og opmærksomhed ind på den digitale omstilling. Det er her, det starter. Og det kan kun gå for langsomt.

Når 33 pct. af danske virksomheder kun har IT til husbehov til administrative opgaver, så er der lang vej igen. Og hvis det er rigtigt, at vi om fire år mangler 8.000 programmører, så må vi se at få gang i den efteruddannelse, gang i den omskoling for dem, der kan klare det, eller gang i at få løst det kompetencegab på vores uddannelsesinstitutioner. Det kan vi ikke blive ved med at tale om. Der må laves en klar plan for at tilpasse alle typer af uddannelser til den digitale udfordring og de mange nye muligheder, der åbnes.

Det største spring fremad på det digitale område kommer ikke af, at vi opfinder alle mulige nye virksomheder, men ved at de eksisterende formår at anvende de nye teknologier i deres arbejdsprocesser til produktivitetsøgning, i deres salg og marketing til at række ud efter nye markeder, i deres logistik og distribution til at gøre den mere effektiv og i deres produktudvikling for at finde nye forretningsmodeller.

Digitaliseringen, robotterne, den kunstige intelligens, sensorerne, 3D-print, cloudteknologien og meget andet kommer til at forandre vores liv og vores virksomheder fundamentalt. Hvad er det for jobs, der bliver i fremtiden, og på hvilke vilkår? Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal Lars Løkke Rasmussen ikke kun have velfærdsdagsordenen og væksten for øje, men hele den fundamentale forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Forrige artikel International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? Næste artikel Løkke: Jeg har ikke en færdig plan liggende i skuffen

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.