Den "hypede" disruption

Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal den ikke kun have velfærd og vækst for øje men også den forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Når Dansk Erhverv holder årsmøde med overskriften "Disruption", så er det ubetinget det mest hotte emne i erhvervskredse lige nu med de ubetinget mest diffuse svar på, hvordan Danmark og danske virksomheder formår at gribe mulighederne i den heftige, teknologiske storm, som rammer de uforberedte. Og dem er der stadig mange af.

Når DI Handel holder salgskonference med overskriften ”Digital transformation”, så er fokus på, at dansk e-eksport kun udgør 18 milliarder kr. – eller 1,6 pct. af dansk eksport. Og så er der en betydelig ubalance i, hvad vi som danskere handler ind på nettet i udlandet, og hvad danske virksomheder sælger på nettet til udlandet. De danske virksomheder er længe om at komme i gang med e-handlen.

Når fremtrædende udenlandske eksperter kommer på disse mange møder om digital transformation og disruption, som f.eks. forfatteren til bogen "The Industries of The Future", Alec Ross, på Dansk Erhvervs årsmøde torsdag i sidste uge, så taler de om data som vor tidsalders vigtigste råstof, som virksomhederne skal lære at udnytte på en hel ny måde og omsætte til nye forretningsmodeller. De taler om modet til at fejle og prøve igen, uden at det bliver opfattet som diskvalificerende. Om dynamiske iværksættermiljøer, om det personlige mindset og lysten til at udforske nyt land, om innovation og risikovillig kapital.

Når de store erhvervsorganisationer taler til politikerne om digitalisering og transformation, så er virksomhederne altid tilpasningsdygtige, men det mener de til gengæld ikke, at samfundet og politikerne helt er. Så skal vi alle gøres til programmører i folkeskolen for at løse et stort kompetenceproblem, og så skal skatten på kapitalgevinster sættes ned for at få kapitalen til at blive i Danmark. Når der ikke er skabt en ny virksomhed med over 1.000 ansatte de sidste 20 år, så er det rammevilkårenes skyld. Men skal vi overhovedet satse på at have de store virksomheder? Kunne det være vores fordel, at det er lykkedes for os med mange små?

Vi taler og taler om Danmarks digitale fremtid. Men der handles for lidt. Alle taler om Danmark som storbruger af IT, men vi er bundskraber, når det gælder om at producere IT-løsninger og IT-produkter og sælge dem til andre.

Det er tankevækkende, at syv ud af ti på DI Handels konference siger, at de føler sig nødsaget til at lave store strategiske ændringer for at bevare markedspositionen inden for de næste fem år. Når 30 pct. siger, at de på trods af det alligevel ikke har en digital strategi, og 72 pct. svarer, at virksomhedens største barriere for en digital udvikling ligger internt. Det er jo ganske tæt på sandheden. En ting er, hvad politikerne kan gøre for bedre rammevilkår angående kompetencer og kapital, men det løfter ikke i sig selv virksomhederne ind i en helt ny digital tænkning, og det lærer dem ikke at anvende data til nye forretningsmodeller og nye eksportmuligheder.

Hvis man kigger på forskningens forudsigelser om den digitale disruption, så ramte den ikke så underligt først teknologiproducenterne. Dernæst fulgte medie- og underholdningsbranchen. Nu følger så detailhandlen som den næste og herefter den finansielle sektor, telekommunikation, uddannelse, hotel- og rejsebranchen, fødevareområdet, sundhedsområdet, lys, gas, el, bredbånd og andre fornødenheder, olie- og gassektoren og endelig medicinalområdet. Kan de nye Uber- og Airbnb-virksomheder baseret på deleøkonomi nedkæmpes og fjernes, eller kommer der bare flere af den slags, som bryder ind i eksisterende strukturer baseret på en ændret forbrugeradfærd og nye forventninger? Svaret på det spørgsmål giver næsten sig selv.

55 procent af DI’s virksomhedspanel svarede i efteråret 2015, at de havde lavt eller intet fokus på disruption. 25 procent af virksomhederne havde oplevet disruption inden for de seneste fem år, og 25 procent forventede at blive udsat for disruption inden for de næste fem år. Derfor må industrien og erhvervsorganisationerne vende pegefingeren indad og ikke kun råbe på hjælp fra regeringen. Virksomhederne må fra bestyrelseslokalerne og til direktioner og ledelseslag derunder kaste stærkere kræfter og opmærksomhed ind på den digitale omstilling. Det er her, det starter. Og det kan kun gå for langsomt.

Når 33 pct. af danske virksomheder kun har IT til husbehov til administrative opgaver, så er der lang vej igen. Og hvis det er rigtigt, at vi om fire år mangler 8.000 programmører, så må vi se at få gang i den efteruddannelse, gang i den omskoling for dem, der kan klare det, eller gang i at få løst det kompetencegab på vores uddannelsesinstitutioner. Det kan vi ikke blive ved med at tale om. Der må laves en klar plan for at tilpasse alle typer af uddannelser til den digitale udfordring og de mange nye muligheder, der åbnes.

Det største spring fremad på det digitale område kommer ikke af, at vi opfinder alle mulige nye virksomheder, men ved at de eksisterende formår at anvende de nye teknologier i deres arbejdsprocesser til produktivitetsøgning, i deres salg og marketing til at række ud efter nye markeder, i deres logistik og distribution til at gøre den mere effektiv og i deres produktudvikling for at finde nye forretningsmodeller.

Digitaliseringen, robotterne, den kunstige intelligens, sensorerne, 3D-print, cloudteknologien og meget andet kommer til at forandre vores liv og vores virksomheder fundamentalt. Hvad er det for jobs, der bliver i fremtiden, og på hvilke vilkår? Hvis regeringen vil tage opgaven med en 2025-plan alvorligt, så skal Lars Løkke Rasmussen ikke kun have velfærdsdagsordenen og væksten for øje, men hele den fundamentale forandring, som digitaliseringen skaber i vores samfund.

Forrige artikel International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig? Næste artikel Løkke: Jeg har ikke en færdig plan liggende i skuffen

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.