Kommunerne skal fremover give danskerne et frit valg mellem offentlig og privat service. Det forudsætter, at borgerne kan gennemskue, hvad de får for skattekronerne og kan sammenligne de kommunale tilbud med hinanden. Men det er næsten umuligt i dag, vurderer flere forvaltningseksperter. Det skyldes, at kommuner tøver med at lade deres service måle og veje. Eksperterne opfordrer kommunerne til at tage ved lære af de engelske erfaringer. Blair-regeringen gennemfører i øjeblikket en velfærdsreform, der har lige så vidtrækkende effekter som Margaret Thatchers privatiseringskorstog i 80’erne. Myndigheder har fastlagt en serie af nationale minimumsstandarder og serviceindikatorer, hvor f. eks. plejehjem skal leve op til omkring 400 servicekriterier. En del børnehaver, skoler og plejehjem har allerede måttet dreje nøglen om. Ugebrevet har besøgt de myndigheder, der tager de engelske velfærdsinstitutioner til eksamen. Engelsk velfærd Skrappe krav til service lukker børnehaver, skoler og plejehjem Fremtiden for danske kommuner?