Annonce

Den nye økonomi

20. september 2009 kl. 16.41

I årevis har vi fløjet i blinde gennem det økonomiske landskab. Vi har som aldrig før målt vores performance og vores vækst – men alligevel været ufattelig dårlige til at bedømme vores egentlige økonomiske fremskridt. Vi har i generationer taget politiske beslutninger på mangelfuld viden, vi har jagtet world best practice uden at tænke i 360-graders-helheder. Vi er blevet ofre for et farligt tunnelsyn, hvor vi har stirret os blinde på til tider svage BNP-vækstrater uden rigtig at forstå, hvad der var på spil. Vi har manglet et kompas.
Hvor dybtgående udfordringer vi i dag står over for, kan man forvisse sig om ved at læse den 291 sider lange rapport, som Kommissionen for måling af økonomisk performance og socialt fremskridt offentliggjorde i sidste uge. Kommissionen, der ledes af nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen, samler en række af verdens førende økonomer og samfundsforskere, herunder Kenneth Arrow, Robert Putnam og Nicholas Stern. Deres skelsættende værk lægger op til en fundamental ændring i måden at måle og tænke økonomien på.
Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen mener noget alvorligt med at samle “morgendagens tænkere” i sit nye vækstforum, bør han allerede på det første møde næste mandag invitere nogle af de bedste hjerner fra Stiglitz-kommissionen. Danmark vil næppe kunne forstå sin nu ti år lange og dybe vækst- og produktivitetskrise uden at erkende, at der er brug for en ny forståelse af de dybere drivkræfter i økonomien. Der er brug for en helt ny måde at forstå og måle vækst, der inkluderer bæredygtighed på den lange bane.

Frankrig har foretaget dette erkendelsesspring. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, satte i 2008 – midt i historiens værste finansielle storm – kommissionen til at udvikle et bedre mål for den økonomiske performance end det gamle BNP. Det var en visionær beslutning. Og i mandags kunne Sarkozy – efter at have læst kommissionens rapport – konstatere, at de hidtidige forvisninger er forsvundet og økonomien må tænkes helt forfra. “Det er meningen at vores økonomi skal forøge vores velvære; økonomien er ikke et mål i sig selv,” sagde Sarkozy.
Tager man Stiglitz-rapporten alvorligt, kræver en bæredygtig økonomi, at vi begynder at anvende helt nye målestokke for menneskeligt fremskridt. Spørgsmålet bør også rejses på denne uges G20-topmøde i Pittsburgh. En reform af bonusreglerne og af den finansielle regulering vil være en vigtig forudsætning for at skabe en mere stabil global økonomisk udvikling. Men udfordringen fra Stiglitz-kommissionen er langt mere vidtrækkende.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind
Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026