Den runde forretningsmodel

En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget. Mærsk Line, der er ved at bygge verdens 20 største containerskibe, satser massivt på genanvendelse af materialer. ”Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer international rapport, der spår stort besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det vil skabe enorme vækstmuligheder for Danmark – hvis vi får de mindre og mellemstore virksomheder med.

Det er ti år siden, at makkerparret Michael Braungart og Bill McDonough brød lyd-muren med deres bestseller Cradle to cradle. Filosofien om, at materialer ikke skal ende på lossepladsen, men forblive i produktionskredsløbet via forskellige former for genanvendelse fandt hurtigt stærke allierede i globale virksomheder som Nike, BASF og Ford, der i flere år har arbejdet på pilotstadiet for at ressourceoptimere deres produkter. 

Men den økonomiske nedtur og de resultatløse klimaforhandlinger lagde en dæmper på forhåbningerne. Hvis verdens nationer ikke engang kunne blive enige om at nedbringe deres CO2-udledninger – hvordan skulle de så kunne gennemføre et opgør med den opfattelse af produktion og vækst, der gennem årtier er indlejret i nationers og virksomheders selvforståelse?

[quote align="right" author="Jasper Steinhausen"]Det er ved at gå op for flere og flere, at vi lever på en klode med begrænsede ressourcer, og at det er nødvendigt at bryde med den lineære produktionstænkning.[/quote]

Men faktisk er flere og flere regeringer og virksomheder begyndt at se “den cirkulære økonomi” som en opskrift på, hvordan vi på samme tid kan sætte gang i væksten og skabe et bæredygtigt samfund.
Den brændende platform er ikke til at diskutere: Vi forbruger i dag langt flere ressourcer, end jorden kan nå at reproducere. Fortsætter udviklingen som nu, vil vi inden for få årtier opleve alvorlig mangel på vand, olie og fødevarer. Derfor er der ingen vej uden om et gennemgående opgør med den måde, vi har været vant til at købe, forbruge og bortskaffe produkter, materialer og ressourcer på. Der er brug for en ny økonomisk model, der belønner evnen til at genanvende og ressourceminimere.

“Vi står over for et tipping point, når det gælder den cirkulære økonomi. Det går op for flere og flere, at vi lever på en klode med begrænsede ressourcer, og at det er nødvendigt at bryde med den lineære produktionstænkning, hvor vi bare bruger og bruger uden hensyn til, at ressourcerne altså slipper op på et tidspunkt,” siger Jasper Steinhausen, der har beskæftiget sig med området gennem flere år som chief innovation manager for COWI, hvor han bl.a. har rådgivet OECD, Nordisk Ministerråd og EU-kommissionen i spørgsmål om grønne forretningsmodeller.

Hvor en lineær økonomi bygger på en antagelse om, at jordens ressourcer er uudtømmelige, lægger den cirkulære økonomi vægt på, at de ressourcer, der allerede indgår i produktionssystemet, genanvendes i videst muligt omfang. Den internationale tænketank Ellen MacArthur Foundation forudser, at denne tænkning inden 2025 bliver en del af den økonomiske mainstream.

Den cirkulære økonomi indgår allerede som et vigtigt indsatsområde i den kinesiske femårsplan, ligesom målsætninger om et mere ressourceeffektivt Europa er en central del af EU’s 2020-strategi. I sidste måned offentliggjorde EU-Kommissionen et draft paper, der opfordrer EU-Parlamentet til at gennemføre markante tiltag for at omstille Europa til den cirkulære økonomi – herunder et forslag om, at EU skal stræbe efter 100 pct. genanvendelse af kritiske ressourcer som fosfor i 2020. Ifølge Gerben-Jan Gerbrandy, der er EU-Parlamentets ordfører på sagen, kan EU ikke forlade sig på business-as-usual, hvis man fortsat ønsker at sikre et højt niveau af velstand og livskvalitet i fremtiden.

Herhjemme i Danmark forfølger miljøminister Ida Auken ideen om en cirkulær økonomi med forberedelsen af en national ressourcestrategi, der skal gøre det til en bedre forretning at bruge ressourcer med omtanke.

Udviklingen mod en cirkulær økonomi er ikke kun drevet af hensyn til miljøet, men en voksende erkendelse af de enorme økonomiske gevinster, som omstillingen vil føre med sig.  Ellen MacArthur Foundation har som nogle af de første forsøgt at beregne gevinsten og fundet frem til, at en mere intelligent omgang med ressourcerne vil kunne udløse årlige besparelser i materialeforbruget på 12-23 pct. i EU alene. Se figur 1.

En god forretning

Figur 1 | Forstør

Nettobesparelser i materialeforbruget  ved implementering af cirkulære produktionsprocesser inden for udvalgte sektorer1, mia. dollar

Ved at blive bedre til at genanvende kan en række industrier tilsammen reducere deres forbrug af forskellige materialer med 12-23 pct. Det svarer til en årlig besparelse på op mod 630 milliarder dollar alene inden for EUs grænser.  

Note: 1 Nettobesparelserne udregnes ved at sammenligne prisen på de materialer, der skal indgå i en given produktion i dag, med gevinsten ved at genanvende en vis procentdel af ressourcerne frem for at købe dem fra nye., Note: 2 Scenariet bygger på konservative skøn af gevinsterne ved at designe produkter og processer på nye måder., Note: 3 Scenariet forudsætter mere radikale forandringer og indregner gevinster i kraft af bl.a. øget forbrugerefterspørgsel og symbiotiske industrisamarbejder samt implementeringen af rammebetingelser, der understøtter udviklingen., Kilde: Ellen MacArthur Foundation, 2012.

Lignende beregninger fra McKinsey Global Institute viser, at mellem 20 og 30 pct. af de ressourcer, der skal bruges i 2030, kan skaffes gennem genanvendelse. Omregnet til kroner og øre er det 6.000 milliarder kroner – mere end tre gange Danmarks BNP. Se MM13, 2012.

Hertil kommer de enorme forretningsmuligheder, der vil åbne sig, i takt med at samfund og virksomheder skal omstilles fra en lineær til en cirkulær produktion. “De virksomheder, der bliver hængende i det lineære paradigme, udsætter sig selv for større og større risiko, i takt med at prisen på ressourcer vokser, lovgivningen strammes, og store virksomheder begynder at stille krav om bæredygtighed til deres leverandørkæder,” lyder budskabet fra Jasper Steinhausen fra COWI.

Fyrre års forspring

Danmark og det øvrige Skandinavien har gode forudsætninger for at blive frontløbere i den cirkulære økonomi. Flade organisationsstrukturer, traditioner for tværfaglighed, en udbredt sans for at samarbejde på tværs og mange års arbejde med bæredygtighed giver os gode muligheder for at gøre os gældende.

Det er virksomhedsnetværket Kalundborg Symbiosis et godt eksempel på. Godt begravet i den kalundborgensiske undergrund sørger kilometervis af rør for at udveksle vand, energi og andre spildprodukter mellem Kalundborg Kommune og otte af områdets største virksomheder såsom Novo Nordisk, Novozymes og DONG Energy. Udgangspunktet er, at de enkelte virksomheder kan spare mange omkostninger ved at aftage ressourcer fra andre virksomheder eller kommunen – ressourcer, der ellers ville være spildt. For nogle virksomheder giver det ikke bare besparelser, men mulighed for at opdyrke helt nye forretningsområder.

Tag virksomheden Gyproc, der fremstiller bygge-
elementer i gips. Netop gips er et restprodukt fra afsvovlingsprocesserne hos DONG Energy. Hvor gipsaffaldet før blev kørt til deponering, aftages det nu af Gyproc til en konkurrencedygtig pris. Andre affaldsprodukter som damp og flyveaske aftages af andre af områdets virksomheder - bl.a. Statoil, der af sikkerhedsmæssige årsager har brug for damp på sit raffinaderi.

Eller tag RGS 90, der bruger slam fra kommunens rensningsanlæg til at rense jord for skadelige bakterier. I slammen findes en række aktive stoffer, der gør det muligt at accelerere rensningsprocessen uden at tilføre kemikalier.

Symbiosen i Kalundborg har særligt fokus på at gen-
anvende de store mængder vand, der indgår i de forskellige produktionsprocesser. Flere virksomheder har brug for adgang til vand med en bestemt temperatur, og i stedet for at bruge energi på at opvarme eller afkøle vandet, kan de aftage restvand fra andres produktioner, hvor temperaturen matcher det ønskede behov.

Seneste knopskydning på netværket er et mikroalgeanlæg, der skal rense spildevand fra primært Novozymes’ produktion. Projektet er en del af et større EU-finansieret projekt, E4Water, og ifølge projektleder Mette Skovbjerg fra Symbiosis Center er der ingen tvivl om, hvorfor valget faldt på Kalundborg:
“I kraft af symbiosen har vi nogle helt unikke muligheder for at trække på forskellige spildevandsstrømme og benytte det særlige samarbejde, der i forvejen eksisterer mellem symbiosens virksomheder,” forklarer hun. Anlægget, hvor man eksperimenterer med at bruge mikroalger frem for kemikalier til at rense spildevand, opføres som et testanlæg med potentiale til at blive opskaleret og eksporteret til resten af verden, hvor spildvandsproblemer udgør en voksende trussel for vækst og velfærd.

Kalundborg Symbiosis blev grundlagt allerede i 1972 og var dermed langt forud for sin tid. Dengang var fokus i højere grad på miljøkontrol end på avancerede industrisamarbejder. Med mere end 40 års erfaring er symbiosen unik i global sammenhæng og er af samme grund et tilløbsstykke for internationale delegationer, ligesom OECD gentagne gange har fremhævet projektet som best practice inden for cirkulær økonomi.

“Et projekt som Kalundborg Symbiosis placerer Danmark centralt i den cirkulære økonomi, fordi vi dermed har bevist, at vi kan omsætte videnskabelig teori til praksis på en måde, der skaber store gevinster for både miljøet og virksomhederne,” siger Nicholas Krøyer Blok, der leder den uafhængige forening, CradlePeople. Foreningen har netop modtaget en større donation fra Velux Fonden til at udbrede kendskabet til cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller til de danske forbrugere, virksomheder og politikere.

De samlede ressourcebesparelser i Kalundborg Symbiosis løber hvert år op i 200.000 tons naturgips, 38.000 tons fuelolie og 3 millioner kubikmeter vand. Der er ingen opgørelser af de enkelte virksomheders økonomiske gevinst. Men alene spildevandet svarer til en besparelse på 150 millioner kr. årligt.

Kalundborg Kommune vurderer samtidig, at symbiosen har tiltrukket vækst og et betydeligt antal videns-
intensive arbejdspladser til en del af Danmark, der er hårdt ramt af lav vækst og høj ledighed. Symbiosis fremstår dermed som et klart eksempel på de enorme gevinster i den cirkulære økonomi i praksis.

Giganter viser vejen 

Samme konklusion er man nået til i Maersk Line efter en gennemgang af den proces, der ligger til grund for selskabets store containerskibe. Over de næste par år får virksomheden fremstillet 20 nye containerskibe, der med en længde på 400 meter og plads til 18.000 containere bliver verdens største. Ud over at designe skibene, så de kan bære mere last, uden at det koster ekstra i CO2-regnskabet, udvikler Maersk et system, der kan lokalisere og identificere, hvilke materialer der indgår hvor på skibet. Uden denne registrering er det umuligt at gennemskue, om der f.eks. er tale om blødt stål eller stål med en høj brudstyrke, og det har hidtil gjort det umuligt at genanvende materialerne uden tab af kvalitet. Med det nye system bliver det muligt at genanvende ressourcerne i en ny produktion, når skibene engang tages ud af drift.

Maersk Line har regnet sig frem til, at det vil forøge materialeværdien med 10 pct., fra 60 til 66 millioner dollar pr. skib. Dertil kommer de udgifter, der spares, når materialerne bliver i kredsløbet og ikke skal genindkøbes. Der går 60.000 ton materialer til et skib – primært stål. Og da stålpriserne forudses at blive tre-firedoblet alene inden for bare ti år, er der tale om markante besparelser, når stålet kan genanvendes. Dertil kommer markante CO2-gevinster.

Lynkursus i cirkulær økonomi

Figur 2 | Forstør

Oversigt over de forskellige processer, der danner grundlag for den cirkulære økonomi

Den cirkulære økonomi bryder med antagelsen om, at materialer kun kan anvendes én gang, inden de ryger til forbrænding eller på lossepladsen. Der skelnes i den sammenhæng mellem, hvorvidt materialer skal nedbrydes og genanvendes via det biologiske kredsløb, f.eks. fosfor og vand, eller via det teknologiske kredsløb, som det f.eks. er tilfældet med materialer som plastik, stål og kobber, der f.eks. skal omsmeltes, før de kan genanvendes i en ny produktion.

I begge kredsløb gælder det om at reducere forbruget af jomfruelige ressourcer og samtidig bevare værdien af de enkelte materialer eller måske ligefrem forøge den, som når f.eks. plastflasker omdannes til mikrofibre, der igen kan indgå som materiale i dyre møbler.

Nogle produkter er sammensat af materialer fra begge kredsløb. Det gælder f.eks. kontormøbler fra den amerikanske virksomhed Steelcase, som den danske virksomhed Gabriel leverer til. Mens betrækket er fremstillet af materialer, der er biologisk nedbrydelige, skal stolens stålskelet omsmeltes via det teknologiske kredsløb.

Note: 1 Nedbrydning af organiske materialer, f.eks. kompostering., Kilde: Ellen MacArthur Foundation, 2012.

“For en virksomhed som vores er der åbenlyse forretningsmæssige gevinster forbundet med at implementere C2C-inspirereret ressourcestrategisk tænkning i dele af produktionen. Jo mere vi kan gøre os uafhængige af de stigende råvarepriser og samtidig reducere CO2-forbruget, jo stærkere bliver vores forretningsgrundlag,” siger Eskild Lund Sørensen, environmental manager i Maersk Line.

Virksomheden er et godt eksempel på, hvordan omstillingen mod en cirkulær økonomi i høj grad drives af efterspørgselsdrevet innovation – i rederiets tilfælde i form af international lovgivning, der presser på med nye krav. Ifølge Hongkong-konventionen, der snart ventes at træde i kraft, skal alle sundheds- og miljøskadelige dele på nybyggede skibe fremover registreres i en database. Fra bilindustrien, hvor man i mange år har arbejdet med materiale-informationssystemer, ved man, at det ikke koster meget ekstra at registrere alle dele, når først man er gået i gang. Og for Maersk Line er konventionen dermed en oplagt anledning til at omstille skibsproduktionen fra en lineær til en cirkulær proces.

Og når en stor virksomhed som Maersk Line først har besluttet sig for denne omstilling, kan det få stor betydning for hele leverandørnetværket – på samme måde som Wal-Mart har formået at sætte standarder for CO2-forbruget hos sine forretningspartnere, der bl.a. tæller Maersk Line:

“I vores indkøbspolitik har vi allerede en lang række krav til vores underleverandører. Og det er klart, at vi med tiden vil begynde at se på, om de også sørger for at indsamle og genanvende deres produkter på en intelligent måde, der kan spille sammen med vores ressourcecyklus på forskellig vis,” siger Eskild Lund-Sørensen. 

Fra tekstiler til rådgivning

Det er den uafhængige organisation The Cradle to Cradle Products Innovation Institute, der står bag de officielle C2C-certificeringer, som bygger på detaljerede analyser af det enkelte produkts livscyklus. Mens andre certificeringer nøjes med at måle brugen af kemikalier og ressourceforbruget generelt, går C2C-certificeringen et skridt videre og ser på, hvordan de enkelte materialer indgår i hele det biologiske og tekniske kredsløb. Se figur 2.

For en virksomhed som Maersk Line er en C2C-certificering ikke umiddelbart mulig, da rederiet f.eks. har behov for at få leveret reservedele med kort varsel. Der er ikke råd til at vente på, at enkeltkomponenter underlægges en komplet livscyklusanalyse, inden de kan blive monteret på skibe, der ligger i havn på den anden side af kloden.
Anderledes forholder det sig med den aalborgensiske tekstilvirksomhed Gabriel, der som den første danske virksomhed er blevet C2C-certificeret. Den 161 år gamle virksomhed,  der årligt omsætter for omkring en kvart milliard kr., har holdt sin produktion fri for tungmetaller og andre skadelige stoffer de sidste 20 år. Kundelisten tæller store globale møbelfabrikanter som Steelcase, Herman Miller og Arendt, der markedsfører sig på at producere kontormøbler efter principperne i C2C. For Gabriel er C2C en yderligere konkurrencefordel i forhold til at markere sig som en innovativ virksomhed, der er godt på vej ind i den cirkulære økonomi:

“Vi har arbejdet systematisk med at reducere og optimere vores ressourceforbrug siden 1990’erne. Men da vi for et par år siden opdagede, at vores kernekunder begyndte at vise interesse for at få materialerne tilbage i kredsløbet, valgte vi at gøre det let for dem at vælge os som samarbejdspartner ved selv at blive C2C-certificeret,” forklarer Kurt Nedergaard, der er kvalitets-, miljø- og produktionsansvarlig i Gabriel.

Gabriel nøjes ikke med at genanvende forskellige materialer, men arbejder med at forøge materialernes værdi i form af såkaldt upcycling. Det sker bl.a. ved at omdanne brugte plastflasker til mikrofibre, der indgår i tekstilproduktionen. Dertil kommer udviklingen af nye forretningsområder. Ved udskæring af møbelstoffer opstår et materialespild, som Gabriel har fundet ud af at anvende til at producere lydisolerende plader og skærmvægsløsninger. De nye produkttyper giver vækstmuligheder uden for det eksisterende produktprogram.

Dertil kommer en ny rådgiverfunktion. Ud over C2C-certificeringen udbyder Gabriel i samarbejde med konsulentfirmaet Milestone Pro rådgivning til andre virksomheder, der ønsker at gå samme vej:
“Den cirkulære økonomi indebærer store muligheder for at udvide virksomheders aktiviteter ud over de kerneområder, som de i forvejen beskæftiger sig med. Vi vil ikke længere være styret af at tilhøre en bestemt branche, men af hvordan vi får mest ud af de ressourcer, der indgår i vores produktion,” siger Kurt Nedergaard.

SMVerne skal med

Med sine omkring 64 medarbejdere tilhører Gabriel de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der dominerer det danske erhvervslandskab. Men generelt har SMV’erne meget sværere ved at omstille sig til den cirkulære økonomi end de store globale virksomheder, der har mulighed for at sætte en hel afdeling af kvalificerede medarbejdere på opgaven.

“Udviklingen er forbundet med rigtig mange ubekendte. Hvad betyder det her helt praktisk for min virksomhed? Hvilke krav skal jeg stille til mine leverandører? Hvilken forretningsmodel skal jeg vælge? Spørgsmålene hober sig op og kan gøre udviklingen uoverskuelig, især for de mindre virksomheder,” påpeger Jasper Steinhausen. Han henviser til en analyse af grønne forretningsmodeller, som han har udarbejdet i samarbejde med Nordisk Råd og FORA. Den offentliggøres først til efteråret, men vil ifølge Steinhausen afsløre et klart behov for at understøtte omstillingen, især for de mindre virksomheder:

“Men den største barriere for, at udviklingen kan tage fart, er uden tvivl det mindset, som langt de fleste erhvervsledere bærer rundt på. De er opdraget i den lineære økonomi, og mange ser stadig de stigende krav til bæredygtighed som en klods om benet snarere end som en ny platform for innovation og forretningsudvikling. Fælles for de virksomheder, der er godt på vej, er, at det er lykkedes dem at skabe en radikal mental omstilling,” forklarer han.

I Region Midtjylland er man opmærksom på SMV’ernes særlige problemstilling. Det regionale vækstforum besluttede allerede i 2008 at arbejde med de samfundsmæssige udfordringer, og cradle-to-cradle-tænkningen fik en central plads i arbejdet med at udvikle regionens erhvervsliv. I den sammenhæng er der gennemført en undersøgelse blandt 504 virksomhedsledere, hvoraf hovedparten repræsenterer SMVere. De fleste er bevidste om behovet for at omstille sig til en intelligent og bæredygtig vækst, men de færreste har kapacitet til at gøre det. Nye markedsvilkår og lovkrav gør blot omstillingen endnu sværere:

“De mindre virksomheder har ikke brug for en håndbog – de har brug for en hånd, der kan føre dem i den rigtige retning og hjælpe dem med at gentænke deres forretningsmodeller,” siger Hanne Juel, der leder en række innovationsprojekter i regi af Region Midtjylland.

Af samme grund har regionen, med bidrag fra både kommunale, regionale og EU-midler, startet et projekt, der frem mod 2014 skal hjælpe virksomheder med at omstille sig til den cirkulære økonomi. Væksthuset står for at screene en lang række virksomheder og udvælge nogle, der får tildelt konsulentbistand over en længere periode. På kort sigt er målsætningen, at 30 virksomheder allerede i 2014 er i gang med at anvende cradle-to-cradle-tænkningen i deres forretningsmodel, og at der er dannet 10 innovationsalliancer, der med Kalundborg Symbiosis som forbillede arbejder med at etablere industrielle symbioser.

På længere sigt håber Hanne Juel, at initiativet kan være med til at sætte gang i en bredere bevægelse, der rækker ud over det regionale erhvervsliv:

“Vi er mere optaget af, at virksomhederne udvikler sig i en bæredygtig retning og bliver mere innovative, end af at sørge for, at en mindre gruppe virksomheder bliver certificeret. Vi får størst blivende effekt, når virksomhederne begynder at skubbe til hinanden, øjner nye måder at samarbejde på og udvikler nye forretningsmodeller, der fremmer den cirkulære økonomi.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu