Ny mega-trend indtager Danmark
Hver anden virksomhed tilbyder medarbejdere coaching
Ny fagprofession tager form
Coaching stormer frem og er nu allemandseje. På tre år er andelen af virksomheder, som tilbyder coaching, steget fra hver tredje til næsten hver anden, viser en ny undersøgelse fra Copenhagen Business School. “Det er helt vildt. Nu vil alle coaches. Børn, unge, gamle, ” siger en af landets bedst kendte coaches, den tidobbelte verdensmester i roning Arne Nielsson. For coaching appellerer lige stærkt til direktøren som husmoderen. Toppen af bestsellerlisterne domineres af coachingbøger. Tv strømmer over af programmer, hvor ganske almindelige mennesker forløser skjulte potentialer. Samtidig er en hel ny fagprofession ved at udkrystallisere sig internationalt, med coachingskoler, brancheforeninger og akademisk forskning. Ugebrevet perspektiverer coachingbevægelsen - fra den danske folkesjæl over direktørkontorerne til den verdenspolitiske top.