Danskere råder i snit over en nettoformue på cirka 2,5 millioner kroner, når de bliver pensionerede som 67-årige, skriver Mandag Morgen.

En formue i den størrelsesorden gør danske pensionister til nogle af verdens rigeste. End ikke borgerne i de andre velstående nordiske velfærdslande som Sverige og Norge kan matche danske pensionisters formue.

De typiske danskere har en stor arbejdsmarkedspension, når de trækker sig tilbage. De har en pæn friværdi i boligen. De har aktier eller andre likvide aktiver. Og de har kun en minimal gæld. Alt det betyder, at de stadig har en pæn formue tilbage, selv hvis de tilhører den stadigt større gruppe af borgere, der lever til de fylder 90 år.

Det opsigtsvækkende regnestykke er foretaget af professor i økonomi ved CBS Svend Erik Hougaard, der også er direktør for forskningsenheden Pension Research Centre.

”Jeg kunne ikke lade være med at løfte øjenbrynene, da jeg så resultatet af beregningerne. For hold da op: Danskerne har i gennemsnit en endda meget stor nettoformue, når de går på pension. Det er næsten lige så tankevækkende, at formuen ikke går i nul, når danskerne fylder 90, men at der stadig er en pæn formue tilbage til arvingerne,” siger Svend Erik Hougaard til Mandag Morgen.

En væsentlig del af ældre danskeres formue er de store arbejdsmarkedspensioner, der efterhånden indgår i alle overenskomster. De er ifølge OECD efterhånden vokset sig så store, så den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark kan se frem til, at ”månedslønnen” som pensionist nærmer sig månedslønnen som erhvervsaktiv.

”Det har taget lang tid at indfase de opsparingsbaserede pensionsordninger, men nu kan vi virkelig se, at de gør en markant forskel. Det er et godt eksistensgrundlag for fremtidens pensionister og så godt, at mange andre lande ser til Danmark, når de skal indrette deres pensionssystemer,” siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for den tidligere Pensionskommission.

En anden væsentlig forklaring på danskeres millionformuer er de betydelige friværdier i boligerne. De kan være en kilde til et nyt dansk pensionssystem. Forestiller man sig for eksempel, at pensionisterne ’nedsparer’ bare en del af deres boligformue, kan de hurtigt lægge flere tusinde kroner oven i indtægten hver måned.

De mange formuende pensionister kan sætte gang i en diskussion af velfærd for fremtidens pensionister. Et af de store spørgsmål er, om de vil acceptere det niveau af velfærd, som kommunerne i dag kan levere.

”Formuen i boligerne kunne anvendes langt mere aktivt af langt de fleste pensionister. Der er et stort potentiale, men formuerne i boligerne er meget skævt fordelt,” siger Svend Erik Hougaard.

Det åbner, mener han, for en diskussion af, hvordan alle, og ikke bare de mest privilegerede boligejere nord for København, som pensionister kan få glæde af den formue, der ellers ville være bundet i mursten. Det er for eksempel sådan, at realkreditinstitutionerne tøver med at belåne huse i udkantsområder af Danmark. Det gør det vanskeligt for boligejere her at udnytte friværdien.

Også Torben M. Andersen mener, det er værd at diskutere, hvordan friværdien i boliger kan udgøre et supplement til pensionerne og foreslår at oprette en Ældrekommission.

”Situationen har virkelig ændret sig. Borgerne er mere rørige, både fysisk og mentalt, og også i en højere alder. De har også en bedre økonomi. Fordi man trækker sig tilbage, er man ikke fysisk, mentalt og økonomisk svag. Det kunne være fundamentet for nye diskussioner af ældres velfærd,” siger han og fortsætter:

”Man kunne sagtens se, at en ældrekommission undersøgte mulighederne for ældres velfærd.”