"Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark"

Den globale tendens til voksende ulighed, som den kendte franske økonom Piketty har kritiseret, findes også i Danmark. Men udviklingen er langt fra dramatisk, påpeger Niels Ploug fra Danmarks Statistik, som står bag den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’. Den danske samfundsmodel har holdt uligheden i skak.

Den globale ulighed er steget voldsomt de seneste 20 år. De rigeste 8 mennesker i verden ejer nu lige så meget som de 3,6 milliarder fattigste. Og i USA er den rigeste ene procent af befolkningen på få år blevet ekstremt meget rigere, samtidig med at de fattigste er blevet fattigere.

Overalt i verden synes gevinsterne af den økonomiske vækst at samle sig hos få mennesker, som i forvejen er rige, viser velkendte analyser fra henholdsvis ngo’en Oxfam og den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty.

I Danmark er den overordnede tendens til stigende ulighed siden slutningen af 1980’erne den samme. Den rigeste procent er blevet rigere, der er blevet flere fattige, og uligheden er i dag på sit højeste niveau i nyere tid.

Men så rækker sammenligningen heller ikke længere. Billedet i Danmark er stadigvæk et helt andet end i resten af verden, fastslår direktøren for personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug, i sin nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’.

Danmarks Piketty

Her har han sammen med en række af landets førende økonomer og statistikere med inspiration fra Piketty gransket de danske data for fordelingen af indkomst og formue.

”Uligheden er også steget i Danmark over de seneste 15-20 år. Det er der ingen tvivl om. Men billedet af, at uligheden buldrer af sted, så nogle ganske få i toppen skummer fløden på bekostning af alle andre, passer slet ikke i Danmark. Og det er ufrugtbart, hvis man tager det udgangspunkt i debatten,” siger Niels Ploug.

Derfor er den nye bog også netop et forsøg på at få lidt flere nuancer ind i den politiske debat om ulighed i Danmark, forklarer han.

”Der har udviklet sig en offentlig ulighedsdebat i Danmark, som kan være meget skinger og kan have skær af, at man står i hvert sit ringhjørne og råber efter hinanden. Diskussionen er derfor hverken særlig nuanceret eller båret frem af en oprigtig interesse for, hvad der er de bagvedliggende årsager til den stigende ulighed,” siger Niels Ploug, der mener, at de politiske fløje er lige gode om det.

”Jeg synes, det er skingert, når politikere på venstrefløjen himler op om, at uligheden i Danmark går amok, og det er skingert, når de på den anden fløj hævder, at der slet ikke er nogen økonomiske ulighedsproblemer i Danmark, eller når man ligefrem hører udsagn om, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn har det fyrsteligt,” siger han.

Tal skal tolkes

Det er paradoksalt nok det mest anvendte mål for uligheden i et samfund, den såkaldte ginikoefficient, som er en af årsagerne til den giftige debat. Ginikoefficienten bevæger sig på en skala, hvor en totalt lige fordeling af den samlede indkomst i et land giver scoren 0, mens en totalt ulige fordeling, altså hvor én person får al indkomsten, ville resultere i en score på 100. I Danmark er uligheden på den skala steget fra en ginikoefficient på 22 sidst i 1980’erne til rekordhøje 28,7 i 2015. Se figur 1.

Uligheden stiger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over uligheden for indkomster i Danmark viser, at ginikoefficienten i 2015 var vokset til 28,79.

Note: Ved en ginikoefficient på nul har alle den samme indkomst, og alle er lige. Ved en koefficient på 100 tilfalder hele samfundets indkomst en enkelt person, og uligheden er maksimal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Det kan muligvis få alarmklokkerne til at ringe hos politikere, der ønsker større lighed, og som derfor vil have tallet bragt ned. Men tallet skal fortolkes og bør ikke være en målsætning i sig selv, siger Niels Ploug.

“Det her med at sige generelt, at ginikoefficienten ikke må bevæge sig i en bestemt retning, det fører ikke rigtig til noget. Politikerne skal ikke stirre sig for blinde på ginikoefficienten. De skal ned og kigge på de bagvedliggende forklaringer på den udvikling,” siger han.

Sammenligner man den danske ginikoefficient med andre landes, er Danmark vel at mærke stadig et af de mest lige lande i verden. Og kigger man nærmere på årsagerne til stigningen i uligheden i Danmark, så kan en stor del af stigningen tilskrives ændringer i befolkningens adfærd, som ikke nødvendigvis er sociale problemer.

Studier og pension påvirker

”Selv om der også i Danmark er en tendens til, at de 10 pct. rigeste efterhånden tjener næsten lige så meget som de 50 pct. fattigste, så er det vigtigt at holde sig for øje, at de 50 pct. fattigste i Danmark også består af en stor del studerende og pensionister,” siger Niels Ploug.

For pensionisternes vedkommende er det ret naturligt, at man tjener mindre, når man forlader arbejdsmarkedet. Så når der kommer flere pensionister på grund af den demografiske udvikling, stiger uligheden. Det er ikke nødvendigvis et socialt problem.

”Det er det heller ikke, når man politisk forsøger at få flere unge til at tage en uddannelse, og de så rent faktisk gør det. Så får vi en stigende økonomisk ulighed, fordi deres indkomst under uddannelse alt andet lige er lavere, end hvis de arbejdede eller for den sags skyld var på overførselsindkomst. Det er ikke noget socialt problem,” siger Niels Ploug.

En tredje forklaring på den stigende ulighed er indvandring. I den målte periode er der kommet en stadig større andel indvandrere og efterkommere i Danmark, og de har generelt set en lavere indkomst end andre befolkningsgrupper. Mens de to grupper udgør 11 pct. af hele befolkningen, udgør de næsten en tredjedel af de 10 pct. med de laveste indkomster.

Uligheden i danskernes indkomster

Figur 2 | Forstør   Luk

Ca. 3.000 mennesker i Danmark har en årsløn på over 2,5 millioner kr. De udgør toppen af den ene procent i Danmark, for hvem de årlige indkomster er mindst 756.000 kr. I den anden ende tjener de 10 pct. fattigste højst 125.000 kr. årligt.

Note: I den nederste percentil er den gennemsnitlilge indkomst negativ. Denne gruppe består primært af personer, som har tabt penge i løbet af året eller som på papiret lever uden indkomst.
Kilde: ‘Økonomisk ulighed i Danmark’, 2017.

”Testen for, om ulighed er et problem, er, om årsagen til den økonomiske ulighed er et socialpolitisk og arbejdsmarkedspolitisk problem. Og der er ingen tvivl om, at det er det for nogle af de her kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Så det, man kan sige om politikerne, når de er oppe og markere på den her dagsorden, er, at de skal komme med konkrete planer for, hvad der skal gøres, i stedet for bare at sige, at uligheden i sig selv er et problem eller ikke er et problem,” siger Niels Ploug.

Den ene procent

Men der er også andre forklaringer på den stigende ulighed i Danmark. F.eks. det fænomen, der bliver kaldt en skill-bias, hvor nogle få højtuddannede eksperter oplever en stigende efterspørgsel efter netop deres kompetencer, mens mange kortuddannede med rutinepræget arbejde erstattes af robotter.

“Nogle af de globale tendenser kan vi også genkende herhjemme. Der er over en lang periode sket en stigende økonomisk ulighed i Danmark, og den er også båret frem af den tendens, som Piketty peger på med, at en økonomisk top stikker af fra bunden,” siger Niels Ploug.

Der er således kommet flere danskere med millionlønninger. Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 6.000 mennesker i Danmark har en A-indkomst på over 2 mio. kr. om året, og ca. 3.000 har en indkomst på over 2,5 mio. kr. Se figur 2.

Direktørløn er skudt i vejret

Figur 3 | Forstør   Luk

Gennemsnitslønnen for topdirektører i Danmark steg fra 1 mio. kr. i 1985 til 4,5 mio. kr. i 2006 (5,3 mio. kr., hvis optioner medregnes).

Kilde: ‘Direktørløn løber fra industriarbejderens løn’, Madsen, M., AE, 2008.

Det er dobbelt så mange som for 10 år siden. Og kigger man kun på direktørerne i de store selskaber, er lønfesten endnu tydeligere. Lønningerne for topdirektører i Danmark er steget fra 1 mio. kr. i 1983 til 4,5 mio. kr. i 2006. Se figur 3.

“Det er jo blandt andet dem, der galopperer af sted i toppen. Så de globale tendenser kan genfindes herhjemme. Det er bare ikke nær så voldsomt som i andre lande. Og det er stadigvæk sådan, at dem med de laveste indkomster i Danmark sammenligneligt med andre lande har et rimeligt indkomstniveau,” siger han.

En analyse fra AE-rådet viser, at der er sket en fordobling af antallet af danskere under fattigdomsgrænsen, fra 19.000 i 2005 til 39.500 fattige voksne i 2014 – svarende til 1 pct. af den voksne befolkning.

Den rigeste ene procent

Figur 4 | Forstør   Luk

Både i USA og i Danmark har den rigeste procent af befolkningen fået en større andel af landets samlede indkomst. Men hvor det i Danmark er steget fra godt 4 pct. i 1987 til 6 pct. i 2014, er stigningen i USA gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode.

Note: Tallene for USA er før skat, mens de for Danmark er for den disponible indkomst. Dette ændringer dog ikke ved det overordnede billede af udviklingen i de to lande.
Kilde: Danmarks Statistik og World Wealth & Income Database.

Imens har den rigeste ene procent i Danmark øget sin andel af den samlede indkomstmasse fra godt 4 pct. i 1990 til 6,5 pct. i 2014. Det er dog en relativt lille stigning, hvis man sammenligner med USA, hvor den ene procents andel er gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode. Se figur 4.

Hemmeligheden bag den danske lighed

Danmark er derfor på mange måder et bevis på, at man kan indrette et samfund, så man undgår ekstrem økonomisk ulighed, selv om den buldrer af sted i mange andre dele af verden.

“Bogen bekræfter, at det er helt rigtigt, når man har sagt, at det ikke står så slemt til i Danmark som i andre lande. På den ene side er den økonomiske ulighed steget. Men det er ikke så dramatisk som i andre lande. Noget har altså holdt den globale tendens til stigende ulighed nede i Danmark,” siger Niels Ploug.

Og det handler ikke kun om de klassiske forklaringer om, at velfærdsstaten og skattesystemet er med til at sikre en høj grad af lighed i Danmark. Der er også en tredje og overset forklaring, mener Niels Ploug.

“Mange taler om, at velfærdsstaten omfordeler, eller at skattesystemet gør det. Langt færre har øje for, at det organiserede danske arbejdsmarked faktisk er en vigtig komponent i forklaringen af ligheden. Det er den oversete komponent,” siger Niels Ploug.

”Noget tyder på, at den velorganiserede måde, som løndannelsen finder sted på i Danmark, altså med overenskomster mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, er en del af forklaringen på, at indkomstforskellene i Danmark ikke er så store. Selv ufaglærte kan med den løn, de får i Danmark, få råd til at købe egen bolig. Og det er måske en af de væsentligste forskelle på Danmark og andre lande,” siger Niels Ploug.

LÆS OGSÅ:

Liberal Alliance: “Økonomisk ulighed er simpelthen ikke relevant at tale om i Danmark. Heldigvis.”

Socialdemokratiet: "Hvis ikke vi tager den stigende ulighed alvorligt, vågner vi op til et andet samfund om 15-20 år"

Forrige artikel Alle vækstpanelers moder Alle vækstpanelers moder Næste artikel Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.