"Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark"

Den globale tendens til voksende ulighed, som den kendte franske økonom Piketty har kritiseret, findes også i Danmark. Men udviklingen er langt fra dramatisk, påpeger Niels Ploug fra Danmarks Statistik, som står bag den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’. Den danske samfundsmodel har holdt uligheden i skak.

Den globale ulighed er steget voldsomt de seneste 20 år. De rigeste 8 mennesker i verden ejer nu lige så meget som de 3,6 milliarder fattigste. Og i USA er den rigeste ene procent af befolkningen på få år blevet ekstremt meget rigere, samtidig med at de fattigste er blevet fattigere.

Overalt i verden synes gevinsterne af den økonomiske vækst at samle sig hos få mennesker, som i forvejen er rige, viser velkendte analyser fra henholdsvis ngo’en Oxfam og den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty.

I Danmark er den overordnede tendens til stigende ulighed siden slutningen af 1980’erne den samme. Den rigeste procent er blevet rigere, der er blevet flere fattige, og uligheden er i dag på sit højeste niveau i nyere tid.

Men så rækker sammenligningen heller ikke længere. Billedet i Danmark er stadigvæk et helt andet end i resten af verden, fastslår direktøren for personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug, i sin nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’.

Danmarks Piketty

Her har han sammen med en række af landets førende økonomer og statistikere med inspiration fra Piketty gransket de danske data for fordelingen af indkomst og formue.

”Uligheden er også steget i Danmark over de seneste 15-20 år. Det er der ingen tvivl om. Men billedet af, at uligheden buldrer af sted, så nogle ganske få i toppen skummer fløden på bekostning af alle andre, passer slet ikke i Danmark. Og det er ufrugtbart, hvis man tager det udgangspunkt i debatten,” siger Niels Ploug.

Derfor er den nye bog også netop et forsøg på at få lidt flere nuancer ind i den politiske debat om ulighed i Danmark, forklarer han.

”Der har udviklet sig en offentlig ulighedsdebat i Danmark, som kan være meget skinger og kan have skær af, at man står i hvert sit ringhjørne og råber efter hinanden. Diskussionen er derfor hverken særlig nuanceret eller båret frem af en oprigtig interesse for, hvad der er de bagvedliggende årsager til den stigende ulighed,” siger Niels Ploug, der mener, at de politiske fløje er lige gode om det.

”Jeg synes, det er skingert, når politikere på venstrefløjen himler op om, at uligheden i Danmark går amok, og det er skingert, når de på den anden fløj hævder, at der slet ikke er nogen økonomiske ulighedsproblemer i Danmark, eller når man ligefrem hører udsagn om, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn har det fyrsteligt,” siger han.

Tal skal tolkes

Det er paradoksalt nok det mest anvendte mål for uligheden i et samfund, den såkaldte ginikoefficient, som er en af årsagerne til den giftige debat. Ginikoefficienten bevæger sig på en skala, hvor en totalt lige fordeling af den samlede indkomst i et land giver scoren 0, mens en totalt ulige fordeling, altså hvor én person får al indkomsten, ville resultere i en score på 100. I Danmark er uligheden på den skala steget fra en ginikoefficient på 22 sidst i 1980’erne til rekordhøje 28,7 i 2015. Se figur 1.

Uligheden stiger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over uligheden for indkomster i Danmark viser, at ginikoefficienten i 2015 var vokset til 28,79.

Note: Ved en ginikoefficient på nul har alle den samme indkomst, og alle er lige. Ved en koefficient på 100 tilfalder hele samfundets indkomst en enkelt person, og uligheden er maksimal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Det kan muligvis få alarmklokkerne til at ringe hos politikere, der ønsker større lighed, og som derfor vil have tallet bragt ned. Men tallet skal fortolkes og bør ikke være en målsætning i sig selv, siger Niels Ploug.

“Det her med at sige generelt, at ginikoefficienten ikke må bevæge sig i en bestemt retning, det fører ikke rigtig til noget. Politikerne skal ikke stirre sig for blinde på ginikoefficienten. De skal ned og kigge på de bagvedliggende forklaringer på den udvikling,” siger han.

Sammenligner man den danske ginikoefficient med andre landes, er Danmark vel at mærke stadig et af de mest lige lande i verden. Og kigger man nærmere på årsagerne til stigningen i uligheden i Danmark, så kan en stor del af stigningen tilskrives ændringer i befolkningens adfærd, som ikke nødvendigvis er sociale problemer.

Studier og pension påvirker

”Selv om der også i Danmark er en tendens til, at de 10 pct. rigeste efterhånden tjener næsten lige så meget som de 50 pct. fattigste, så er det vigtigt at holde sig for øje, at de 50 pct. fattigste i Danmark også består af en stor del studerende og pensionister,” siger Niels Ploug.

For pensionisternes vedkommende er det ret naturligt, at man tjener mindre, når man forlader arbejdsmarkedet. Så når der kommer flere pensionister på grund af den demografiske udvikling, stiger uligheden. Det er ikke nødvendigvis et socialt problem.

”Det er det heller ikke, når man politisk forsøger at få flere unge til at tage en uddannelse, og de så rent faktisk gør det. Så får vi en stigende økonomisk ulighed, fordi deres indkomst under uddannelse alt andet lige er lavere, end hvis de arbejdede eller for den sags skyld var på overførselsindkomst. Det er ikke noget socialt problem,” siger Niels Ploug.

En tredje forklaring på den stigende ulighed er indvandring. I den målte periode er der kommet en stadig større andel indvandrere og efterkommere i Danmark, og de har generelt set en lavere indkomst end andre befolkningsgrupper. Mens de to grupper udgør 11 pct. af hele befolkningen, udgør de næsten en tredjedel af de 10 pct. med de laveste indkomster.

Uligheden i danskernes indkomster

Figur 2 | Forstør   Luk

Ca. 3.000 mennesker i Danmark har en årsløn på over 2,5 millioner kr. De udgør toppen af den ene procent i Danmark, for hvem de årlige indkomster er mindst 756.000 kr. I den anden ende tjener de 10 pct. fattigste højst 125.000 kr. årligt.

Note: I den nederste percentil er den gennemsnitlilge indkomst negativ. Denne gruppe består primært af personer, som har tabt penge i løbet af året eller som på papiret lever uden indkomst.
Kilde: ‘Økonomisk ulighed i Danmark’, 2017.

”Testen for, om ulighed er et problem, er, om årsagen til den økonomiske ulighed er et socialpolitisk og arbejdsmarkedspolitisk problem. Og der er ingen tvivl om, at det er det for nogle af de her kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Så det, man kan sige om politikerne, når de er oppe og markere på den her dagsorden, er, at de skal komme med konkrete planer for, hvad der skal gøres, i stedet for bare at sige, at uligheden i sig selv er et problem eller ikke er et problem,” siger Niels Ploug.

Den ene procent

Men der er også andre forklaringer på den stigende ulighed i Danmark. F.eks. det fænomen, der bliver kaldt en skill-bias, hvor nogle få højtuddannede eksperter oplever en stigende efterspørgsel efter netop deres kompetencer, mens mange kortuddannede med rutinepræget arbejde erstattes af robotter.

“Nogle af de globale tendenser kan vi også genkende herhjemme. Der er over en lang periode sket en stigende økonomisk ulighed i Danmark, og den er også båret frem af den tendens, som Piketty peger på med, at en økonomisk top stikker af fra bunden,” siger Niels Ploug.

Der er således kommet flere danskere med millionlønninger. Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 6.000 mennesker i Danmark har en A-indkomst på over 2 mio. kr. om året, og ca. 3.000 har en indkomst på over 2,5 mio. kr. Se figur 2.

Direktørløn er skudt i vejret

Figur 3 | Forstør   Luk

Gennemsnitslønnen for topdirektører i Danmark steg fra 1 mio. kr. i 1985 til 4,5 mio. kr. i 2006 (5,3 mio. kr., hvis optioner medregnes).

Kilde: ‘Direktørløn løber fra industriarbejderens løn’, Madsen, M., AE, 2008.

Det er dobbelt så mange som for 10 år siden. Og kigger man kun på direktørerne i de store selskaber, er lønfesten endnu tydeligere. Lønningerne for topdirektører i Danmark er steget fra 1 mio. kr. i 1983 til 4,5 mio. kr. i 2006. Se figur 3.

“Det er jo blandt andet dem, der galopperer af sted i toppen. Så de globale tendenser kan genfindes herhjemme. Det er bare ikke nær så voldsomt som i andre lande. Og det er stadigvæk sådan, at dem med de laveste indkomster i Danmark sammenligneligt med andre lande har et rimeligt indkomstniveau,” siger han.

En analyse fra AE-rådet viser, at der er sket en fordobling af antallet af danskere under fattigdomsgrænsen, fra 19.000 i 2005 til 39.500 fattige voksne i 2014 – svarende til 1 pct. af den voksne befolkning.

Den rigeste ene procent

Figur 4 | Forstør   Luk

Både i USA og i Danmark har den rigeste procent af befolkningen fået en større andel af landets samlede indkomst. Men hvor det i Danmark er steget fra godt 4 pct. i 1987 til 6 pct. i 2014, er stigningen i USA gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode.

Note: Tallene for USA er før skat, mens de for Danmark er for den disponible indkomst. Dette ændringer dog ikke ved det overordnede billede af udviklingen i de to lande.
Kilde: Danmarks Statistik og World Wealth & Income Database.

Imens har den rigeste ene procent i Danmark øget sin andel af den samlede indkomstmasse fra godt 4 pct. i 1990 til 6,5 pct. i 2014. Det er dog en relativt lille stigning, hvis man sammenligner med USA, hvor den ene procents andel er gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode. Se figur 4.

Hemmeligheden bag den danske lighed

Danmark er derfor på mange måder et bevis på, at man kan indrette et samfund, så man undgår ekstrem økonomisk ulighed, selv om den buldrer af sted i mange andre dele af verden.

“Bogen bekræfter, at det er helt rigtigt, når man har sagt, at det ikke står så slemt til i Danmark som i andre lande. På den ene side er den økonomiske ulighed steget. Men det er ikke så dramatisk som i andre lande. Noget har altså holdt den globale tendens til stigende ulighed nede i Danmark,” siger Niels Ploug.

Og det handler ikke kun om de klassiske forklaringer om, at velfærdsstaten og skattesystemet er med til at sikre en høj grad af lighed i Danmark. Der er også en tredje og overset forklaring, mener Niels Ploug.

“Mange taler om, at velfærdsstaten omfordeler, eller at skattesystemet gør det. Langt færre har øje for, at det organiserede danske arbejdsmarked faktisk er en vigtig komponent i forklaringen af ligheden. Det er den oversete komponent,” siger Niels Ploug.

”Noget tyder på, at den velorganiserede måde, som løndannelsen finder sted på i Danmark, altså med overenskomster mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, er en del af forklaringen på, at indkomstforskellene i Danmark ikke er så store. Selv ufaglærte kan med den løn, de får i Danmark, få råd til at købe egen bolig. Og det er måske en af de væsentligste forskelle på Danmark og andre lande,” siger Niels Ploug.

LÆS OGSÅ:

Liberal Alliance: “Økonomisk ulighed er simpelthen ikke relevant at tale om i Danmark. Heldigvis.”

Socialdemokratiet: "Hvis ikke vi tager den stigende ulighed alvorligt, vågner vi op til et andet samfund om 15-20 år"

Forrige artikel Alle vækstpanelers moder Alle vækstpanelers moder Næste artikel Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist