"Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark"

Den globale tendens til voksende ulighed, som den kendte franske økonom Piketty har kritiseret, findes også i Danmark. Men udviklingen er langt fra dramatisk, påpeger Niels Ploug fra Danmarks Statistik, som står bag den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’. Den danske samfundsmodel har holdt uligheden i skak.

Den globale ulighed er steget voldsomt de seneste 20 år. De rigeste 8 mennesker i verden ejer nu lige så meget som de 3,6 milliarder fattigste. Og i USA er den rigeste ene procent af befolkningen på få år blevet ekstremt meget rigere, samtidig med at de fattigste er blevet fattigere.

Overalt i verden synes gevinsterne af den økonomiske vækst at samle sig hos få mennesker, som i forvejen er rige, viser velkendte analyser fra henholdsvis ngo’en Oxfam og den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty.

I Danmark er den overordnede tendens til stigende ulighed siden slutningen af 1980’erne den samme. Den rigeste procent er blevet rigere, der er blevet flere fattige, og uligheden er i dag på sit højeste niveau i nyere tid.

Men så rækker sammenligningen heller ikke længere. Billedet i Danmark er stadigvæk et helt andet end i resten af verden, fastslår direktøren for personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug, i sin nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’.

Danmarks Piketty

Her har han sammen med en række af landets førende økonomer og statistikere med inspiration fra Piketty gransket de danske data for fordelingen af indkomst og formue.

”Uligheden er også steget i Danmark over de seneste 15-20 år. Det er der ingen tvivl om. Men billedet af, at uligheden buldrer af sted, så nogle ganske få i toppen skummer fløden på bekostning af alle andre, passer slet ikke i Danmark. Og det er ufrugtbart, hvis man tager det udgangspunkt i debatten,” siger Niels Ploug.

Derfor er den nye bog også netop et forsøg på at få lidt flere nuancer ind i den politiske debat om ulighed i Danmark, forklarer han.

”Der har udviklet sig en offentlig ulighedsdebat i Danmark, som kan være meget skinger og kan have skær af, at man står i hvert sit ringhjørne og råber efter hinanden. Diskussionen er derfor hverken særlig nuanceret eller båret frem af en oprigtig interesse for, hvad der er de bagvedliggende årsager til den stigende ulighed,” siger Niels Ploug, der mener, at de politiske fløje er lige gode om det.

”Jeg synes, det er skingert, når politikere på venstrefløjen himler op om, at uligheden i Danmark går amok, og det er skingert, når de på den anden fløj hævder, at der slet ikke er nogen økonomiske ulighedsproblemer i Danmark, eller når man ligefrem hører udsagn om, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn har det fyrsteligt,” siger han.

Tal skal tolkes

Det er paradoksalt nok det mest anvendte mål for uligheden i et samfund, den såkaldte ginikoefficient, som er en af årsagerne til den giftige debat. Ginikoefficienten bevæger sig på en skala, hvor en totalt lige fordeling af den samlede indkomst i et land giver scoren 0, mens en totalt ulige fordeling, altså hvor én person får al indkomsten, ville resultere i en score på 100. I Danmark er uligheden på den skala steget fra en ginikoefficient på 22 sidst i 1980’erne til rekordhøje 28,7 i 2015. Se figur 1.

Uligheden stiger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over uligheden for indkomster i Danmark viser, at ginikoefficienten i 2015 var vokset til 28,79.

Note: Ved en ginikoefficient på nul har alle den samme indkomst, og alle er lige. Ved en koefficient på 100 tilfalder hele samfundets indkomst en enkelt person, og uligheden er maksimal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Det kan muligvis få alarmklokkerne til at ringe hos politikere, der ønsker større lighed, og som derfor vil have tallet bragt ned. Men tallet skal fortolkes og bør ikke være en målsætning i sig selv, siger Niels Ploug.

“Det her med at sige generelt, at ginikoefficienten ikke må bevæge sig i en bestemt retning, det fører ikke rigtig til noget. Politikerne skal ikke stirre sig for blinde på ginikoefficienten. De skal ned og kigge på de bagvedliggende forklaringer på den udvikling,” siger han.

Sammenligner man den danske ginikoefficient med andre landes, er Danmark vel at mærke stadig et af de mest lige lande i verden. Og kigger man nærmere på årsagerne til stigningen i uligheden i Danmark, så kan en stor del af stigningen tilskrives ændringer i befolkningens adfærd, som ikke nødvendigvis er sociale problemer.

Studier og pension påvirker

”Selv om der også i Danmark er en tendens til, at de 10 pct. rigeste efterhånden tjener næsten lige så meget som de 50 pct. fattigste, så er det vigtigt at holde sig for øje, at de 50 pct. fattigste i Danmark også består af en stor del studerende og pensionister,” siger Niels Ploug.

For pensionisternes vedkommende er det ret naturligt, at man tjener mindre, når man forlader arbejdsmarkedet. Så når der kommer flere pensionister på grund af den demografiske udvikling, stiger uligheden. Det er ikke nødvendigvis et socialt problem.

”Det er det heller ikke, når man politisk forsøger at få flere unge til at tage en uddannelse, og de så rent faktisk gør det. Så får vi en stigende økonomisk ulighed, fordi deres indkomst under uddannelse alt andet lige er lavere, end hvis de arbejdede eller for den sags skyld var på overførselsindkomst. Det er ikke noget socialt problem,” siger Niels Ploug.

En tredje forklaring på den stigende ulighed er indvandring. I den målte periode er der kommet en stadig større andel indvandrere og efterkommere i Danmark, og de har generelt set en lavere indkomst end andre befolkningsgrupper. Mens de to grupper udgør 11 pct. af hele befolkningen, udgør de næsten en tredjedel af de 10 pct. med de laveste indkomster.

Uligheden i danskernes indkomster

Figur 2 | Forstør   Luk

Ca. 3.000 mennesker i Danmark har en årsløn på over 2,5 millioner kr. De udgør toppen af den ene procent i Danmark, for hvem de årlige indkomster er mindst 756.000 kr. I den anden ende tjener de 10 pct. fattigste højst 125.000 kr. årligt.

Note: I den nederste percentil er den gennemsnitlilge indkomst negativ. Denne gruppe består primært af personer, som har tabt penge i løbet af året eller som på papiret lever uden indkomst.
Kilde: ‘Økonomisk ulighed i Danmark’, 2017.

”Testen for, om ulighed er et problem, er, om årsagen til den økonomiske ulighed er et socialpolitisk og arbejdsmarkedspolitisk problem. Og der er ingen tvivl om, at det er det for nogle af de her kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Så det, man kan sige om politikerne, når de er oppe og markere på den her dagsorden, er, at de skal komme med konkrete planer for, hvad der skal gøres, i stedet for bare at sige, at uligheden i sig selv er et problem eller ikke er et problem,” siger Niels Ploug.

Den ene procent

Men der er også andre forklaringer på den stigende ulighed i Danmark. F.eks. det fænomen, der bliver kaldt en skill-bias, hvor nogle få højtuddannede eksperter oplever en stigende efterspørgsel efter netop deres kompetencer, mens mange kortuddannede med rutinepræget arbejde erstattes af robotter.

“Nogle af de globale tendenser kan vi også genkende herhjemme. Der er over en lang periode sket en stigende økonomisk ulighed i Danmark, og den er også båret frem af den tendens, som Piketty peger på med, at en økonomisk top stikker af fra bunden,” siger Niels Ploug.

Der er således kommet flere danskere med millionlønninger. Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 6.000 mennesker i Danmark har en A-indkomst på over 2 mio. kr. om året, og ca. 3.000 har en indkomst på over 2,5 mio. kr. Se figur 2.

Direktørløn er skudt i vejret

Figur 3 | Forstør   Luk

Gennemsnitslønnen for topdirektører i Danmark steg fra 1 mio. kr. i 1985 til 4,5 mio. kr. i 2006 (5,3 mio. kr., hvis optioner medregnes).

Kilde: ‘Direktørløn løber fra industriarbejderens løn’, Madsen, M., AE, 2008.

Det er dobbelt så mange som for 10 år siden. Og kigger man kun på direktørerne i de store selskaber, er lønfesten endnu tydeligere. Lønningerne for topdirektører i Danmark er steget fra 1 mio. kr. i 1983 til 4,5 mio. kr. i 2006. Se figur 3.

“Det er jo blandt andet dem, der galopperer af sted i toppen. Så de globale tendenser kan genfindes herhjemme. Det er bare ikke nær så voldsomt som i andre lande. Og det er stadigvæk sådan, at dem med de laveste indkomster i Danmark sammenligneligt med andre lande har et rimeligt indkomstniveau,” siger han.

En analyse fra AE-rådet viser, at der er sket en fordobling af antallet af danskere under fattigdomsgrænsen, fra 19.000 i 2005 til 39.500 fattige voksne i 2014 – svarende til 1 pct. af den voksne befolkning.

Den rigeste ene procent

Figur 4 | Forstør   Luk

Både i USA og i Danmark har den rigeste procent af befolkningen fået en større andel af landets samlede indkomst. Men hvor det i Danmark er steget fra godt 4 pct. i 1987 til 6 pct. i 2014, er stigningen i USA gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode.

Note: Tallene for USA er før skat, mens de for Danmark er for den disponible indkomst. Dette ændringer dog ikke ved det overordnede billede af udviklingen i de to lande.
Kilde: Danmarks Statistik og World Wealth & Income Database.

Imens har den rigeste ene procent i Danmark øget sin andel af den samlede indkomstmasse fra godt 4 pct. i 1990 til 6,5 pct. i 2014. Det er dog en relativt lille stigning, hvis man sammenligner med USA, hvor den ene procents andel er gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode. Se figur 4.

Hemmeligheden bag den danske lighed

Danmark er derfor på mange måder et bevis på, at man kan indrette et samfund, så man undgår ekstrem økonomisk ulighed, selv om den buldrer af sted i mange andre dele af verden.

“Bogen bekræfter, at det er helt rigtigt, når man har sagt, at det ikke står så slemt til i Danmark som i andre lande. På den ene side er den økonomiske ulighed steget. Men det er ikke så dramatisk som i andre lande. Noget har altså holdt den globale tendens til stigende ulighed nede i Danmark,” siger Niels Ploug.

Og det handler ikke kun om de klassiske forklaringer om, at velfærdsstaten og skattesystemet er med til at sikre en høj grad af lighed i Danmark. Der er også en tredje og overset forklaring, mener Niels Ploug.

“Mange taler om, at velfærdsstaten omfordeler, eller at skattesystemet gør det. Langt færre har øje for, at det organiserede danske arbejdsmarked faktisk er en vigtig komponent i forklaringen af ligheden. Det er den oversete komponent,” siger Niels Ploug.

”Noget tyder på, at den velorganiserede måde, som løndannelsen finder sted på i Danmark, altså med overenskomster mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, er en del af forklaringen på, at indkomstforskellene i Danmark ikke er så store. Selv ufaglærte kan med den løn, de får i Danmark, få råd til at købe egen bolig. Og det er måske en af de væsentligste forskelle på Danmark og andre lande,” siger Niels Ploug.

LÆS OGSÅ:

Liberal Alliance: “Økonomisk ulighed er simpelthen ikke relevant at tale om i Danmark. Heldigvis.”

Socialdemokratiet: "Hvis ikke vi tager den stigende ulighed alvorligt, vågner vi op til et andet samfund om 15-20 år"

Forrige artikel Alle vækstpanelers moder Alle vækstpanelers moder Næste artikel Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job Danmarks grønne vækstpotentiale: 271 mia. kr. og 95.000 job

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.