"Der har udviklet sig en skinger ulighedsdebat i Danmark"

Den globale tendens til voksende ulighed, som den kendte franske økonom Piketty har kritiseret, findes også i Danmark. Men udviklingen er langt fra dramatisk, påpeger Niels Ploug fra Danmarks Statistik, som står bag den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’. Den danske samfundsmodel har holdt uligheden i skak.
Andreas Baumann

Den globale ulighed er steget voldsomt de seneste 20 år. De rigeste 8 mennesker i verden ejer nu lige så meget som de 3,6 milliarder fattigste. Og i USA er den rigeste ene procent af befolkningen på få år blevet ekstremt meget rigere, samtidig med at de fattigste er blevet fattigere.

Overalt i verden synes gevinsterne af den økonomiske vækst at samle sig hos få mennesker, som i forvejen er rige, viser velkendte analyser fra henholdsvis ngo’en Oxfam og den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty.

I Danmark er den overordnede tendens til stigende ulighed siden slutningen af 1980’erne den samme. Den rigeste procent er blevet rigere, der er blevet flere fattige, og uligheden er i dag på sit højeste niveau i nyere tid.

Men så rækker sammenligningen heller ikke længere. Billedet i Danmark er stadigvæk et helt andet end i resten af verden, fastslår direktøren for personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug, i sin nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’.

Danmarks Piketty

Niels Ploug er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1985. Han er direktør for personstatistik i Danmarks Statistik – og var i mange år forskningschef på SFI. Han har beskæftiget sig med ulighed i uddannelse og økonomi, sociale klasser og velfærdsstaten og er redaktør på den nye bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’, der udkommer 16. maj på Djøf Forlag.

Her har han sammen med en række af landets førende økonomer og statistikere med inspiration fra Piketty gransket de danske data for fordelingen af indkomst og formue.

”Uligheden er også steget i Danmark over de seneste 15-20 år. Det er der ingen tvivl om. Men billedet af, at uligheden buldrer af sted, så nogle ganske få i toppen skummer fløden på bekostning af alle andre, passer slet ikke i Danmark. Og det er ufrugtbart, hvis man tager det udgangspunkt i debatten,” siger Niels Ploug.

Derfor er den nye bog også netop et forsøg på at få lidt flere nuancer ind i den politiske debat om ulighed i Danmark, forklarer han.

”Der har udviklet sig en offentlig ulighedsdebat i Danmark, som kan være meget skinger og kan have skær af, at man står i hvert sit ringhjørne og råber efter hinanden. Diskussionen er derfor hverken særlig nuanceret eller båret frem af en oprigtig interesse for, hvad der er de bagvedliggende årsager til den stigende ulighed,” siger Niels Ploug, der mener, at de politiske fløje er lige gode om det.

”Jeg synes, det er skingert, når politikere på venstrefløjen himler op om, at uligheden i Danmark går amok, og det er skingert, når de på den anden fløj hævder, at der slet ikke er nogen økonomiske ulighedsproblemer i Danmark, eller når man ligefrem hører udsagn om, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn har det fyrsteligt,” siger han.

Tal skal tolkes

Det er paradoksalt nok det mest anvendte mål for uligheden i et samfund, den såkaldte ginikoefficient, som er en af årsagerne til den giftige debat. Ginikoefficienten bevæger sig på en skala, hvor en totalt lige fordeling af den samlede indkomst i et land giver scoren 0, mens en totalt ulige fordeling, altså hvor én person får al indkomsten, ville resultere i en score på 100. I Danmark er uligheden på den skala steget fra en ginikoefficient på 22 sidst i 1980’erne til rekordhøje 28,7 i 2015. Se figur 1.

Uligheden stiger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over uligheden for indkomster i Danmark viser, at ginikoefficienten i 2015 var vokset til 28,79.

Note: Ved en ginikoefficient på nul har alle den samme indkomst, og alle er lige. Ved en koefficient på 100 tilfalder hele samfundets indkomst en enkelt person, og uligheden er maksimal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Det kan muligvis få alarmklokkerne til at ringe hos politikere, der ønsker større lighed, og som derfor vil have tallet bragt ned. Men tallet skal fortolkes og bør ikke være en målsætning i sig selv, siger Niels Ploug.

“Det her med at sige generelt, at ginikoefficienten ikke må bevæge sig i en bestemt retning, det fører ikke rigtig til noget. Politikerne skal ikke stirre sig for blinde på ginikoefficienten. De skal ned og kigge på de bagvedliggende forklaringer på den udvikling,” siger han.

Sammenligner man den danske ginikoefficient med andre landes, er Danmark vel at mærke stadig et af de mest lige lande i verden. Og kigger man nærmere på årsagerne til stigningen i uligheden i Danmark, så kan en stor del af stigningen tilskrives ændringer i befolkningens adfærd, som ikke nødvendigvis er sociale problemer.

Studier og pension påvirker

”Selv om der også i Danmark er en tendens til, at de 10 pct. rigeste efterhånden tjener næsten lige så meget som de 50 pct. fattigste, så er det vigtigt at holde sig for øje, at de 50 pct. fattigste i Danmark også består af en stor del studerende og pensionister,” siger Niels Ploug.

For pensionisternes vedkommende er det ret naturligt, at man tjener mindre, når man forlader arbejdsmarkedet. Så når der kommer flere pensionister på grund af den demografiske udvikling, stiger uligheden. Det er ikke nødvendigvis et socialt problem.

”Det er det heller ikke, når man politisk forsøger at få flere unge til at tage en uddannelse, og de så rent faktisk gør det. Så får vi en stigende økonomisk ulighed, fordi deres indkomst under uddannelse alt andet lige er lavere, end hvis de arbejdede eller for den sags skyld var på overførselsindkomst. Det er ikke noget socialt problem,” siger Niels Ploug.

En tredje forklaring på den stigende ulighed er indvandring. I den målte periode er der kommet en stadig større andel indvandrere og efterkommere i Danmark, og de har generelt set en lavere indkomst end andre befolkningsgrupper. Mens de to grupper udgør 11 pct. af hele befolkningen, udgør de næsten en tredjedel af de 10 pct. med de laveste indkomster.

Uligheden i danskernes indkomster

Figur 2 | Forstør   Luk

Ca. 3.000 mennesker i Danmark har en årsløn på over 2,5 millioner kr. De udgør toppen af den ene procent i Danmark, for hvem de årlige indkomster er mindst 756.000 kr. I den anden ende tjener de 10 pct. fattigste højst 125.000 kr. årligt.

Note: I den nederste percentil er den gennemsnitlilge indkomst negativ. Denne gruppe består primært af personer, som har tabt penge i løbet af året eller som på papiret lever uden indkomst.
Kilde: ‘Økonomisk ulighed i Danmark’, 2017.

”Testen for, om ulighed er et problem, er, om årsagen til den økonomiske ulighed er et socialpolitisk og arbejdsmarkedspolitisk problem. Og der er ingen tvivl om, at det er det for nogle af de her kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Så det, man kan sige om politikerne, når de er oppe og markere på den her dagsorden, er, at de skal komme med konkrete planer for, hvad der skal gøres, i stedet for bare at sige, at uligheden i sig selv er et problem eller ikke er et problem,” siger Niels Ploug.

Den ene procent

Men der er også andre forklaringer på den stigende ulighed i Danmark. F.eks. det fænomen, der bliver kaldt en skill-bias, hvor nogle få højtuddannede eksperter oplever en stigende efterspørgsel efter netop deres kompetencer, mens mange kortuddannede med rutinepræget arbejde erstattes af robotter.

“Nogle af de globale tendenser kan vi også genkende herhjemme. Der er over en lang periode sket en stigende økonomisk ulighed i Danmark, og den er også båret frem af den tendens, som Piketty peger på med, at en økonomisk top stikker af fra bunden,” siger Niels Ploug.

Der er således kommet flere danskere med millionlønninger. Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. 6.000 mennesker i Danmark har en A-indkomst på over 2 mio. kr. om året, og ca. 3.000 har en indkomst på over 2,5 mio. kr. Se figur 2.

Direktørløn er skudt i vejret

Figur 3 | Forstør   Luk

Gennemsnitslønnen for topdirektører i Danmark steg fra 1 mio. kr. i 1985 til 4,5 mio. kr. i 2006 (5,3 mio. kr., hvis optioner medregnes).

Kilde: ‘Direktørløn løber fra industriarbejderens løn’, Madsen, M., AE, 2008.

Det er dobbelt så mange som for 10 år siden. Og kigger man kun på direktørerne i de store selskaber, er lønfesten endnu tydeligere. Lønningerne for topdirektører i Danmark er steget fra 1 mio. kr. i 1983 til 4,5 mio. kr. i 2006. Se figur 3.

“Det er jo blandt andet dem, der galopperer af sted i toppen. Så de globale tendenser kan genfindes herhjemme. Det er bare ikke nær så voldsomt som i andre lande. Og det er stadigvæk sådan, at dem med de laveste indkomster i Danmark sammenligneligt med andre lande har et rimeligt indkomstniveau,” siger han.

En analyse fra AE-rådet viser, at der er sket en fordobling af antallet af danskere under fattigdomsgrænsen, fra 19.000 i 2005 til 39.500 fattige voksne i 2014 – svarende til 1 pct. af den voksne befolkning.

Den rigeste ene procent

Figur 4 | Forstør   Luk

Både i USA og i Danmark har den rigeste procent af befolkningen fået en større andel af landets samlede indkomst. Men hvor det i Danmark er steget fra godt 4 pct. i 1987 til 6 pct. i 2014, er stigningen i USA gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode.

Note: Tallene for USA er før skat, mens de for Danmark er for den disponible indkomst. Dette ændringer dog ikke ved det overordnede billede af udviklingen i de to lande.
Kilde: Danmarks Statistik og World Wealth & Income Database.

Imens har den rigeste ene procent i Danmark øget sin andel af den samlede indkomstmasse fra godt 4 pct. i 1990 til 6,5 pct. i 2014. Det er dog en relativt lille stigning, hvis man sammenligner med USA, hvor den ene procents andel er gået fra 12 pct. til 20 pct. i samme periode. Se figur 4.

Hemmeligheden bag den danske lighed

Danmark er derfor på mange måder et bevis på, at man kan indrette et samfund, så man undgår ekstrem økonomisk ulighed, selv om den buldrer af sted i mange andre dele af verden.

“Bogen bekræfter, at det er helt rigtigt, når man har sagt, at det ikke står så slemt til i Danmark som i andre lande. På den ene side er den økonomiske ulighed steget. Men det er ikke så dramatisk som i andre lande. Noget har altså holdt den globale tendens til stigende ulighed nede i Danmark,” siger Niels Ploug.

Og det handler ikke kun om de klassiske forklaringer om, at velfærdsstaten og skattesystemet er med til at sikre en høj grad af lighed i Danmark. Der er også en tredje og overset forklaring, mener Niels Ploug.

“Mange taler om, at velfærdsstaten omfordeler, eller at skattesystemet gør det. Langt færre har øje for, at det organiserede danske arbejdsmarked faktisk er en vigtig komponent i forklaringen af ligheden. Det er den oversete komponent,” siger Niels Ploug.

”Noget tyder på, at den velorganiserede måde, som løndannelsen finder sted på i Danmark, altså med overenskomster mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, er en del af forklaringen på, at indkomstforskellene i Danmark ikke er så store. Selv ufaglærte kan med den løn, de får i Danmark, få råd til at købe egen bolig. Og det er måske en af de væsentligste forskelle på Danmark og andre lande,” siger Niels Ploug.

LÆS OGSÅ:

Liberal Alliance: “Økonomisk ulighed er simpelthen ikke relevant at tale om i Danmark. Heldigvis.”

Socialdemokratiet: "Hvis ikke vi tager den stigende ulighed alvorligt, vågner vi op til et andet samfund om 15-20 år"


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu