PFA er et af Europas største pensionsselskaber og har derfor en ikke ubetydelig økonomisk indflydelse. Bæredygtighedschef Andreas Stang erkender som udgangspunkt, at der følger et ansvar med den magt.

Hvorfor vælger I at investere i olieselskaber?

"Det er vigtigt for os, at vores portefølje flugter med ambitionerne i Parisaftalen. Vi er gået i dybden med aftalen og har set på, hvad de bedste klimamodeller fortæller os om, hvor energibehovet skal komme fra, for at vi skal blive ved med at have den vækst, vi gerne vil have i Europa og i USA. Man kan sammenligne det med en kostplan eller et husholdningsbudget. Så vi spørger her, hvilke energikilder skal vi have for at komme i mål, hvad er vores fair andel i skiftet mod en grønnere verden."

Så I føler ikke, at I med jeres position burde udøve lederskab og gå foran, men holder jer skarpt til de mål, der er i Parisaftalen?

"Jeg synes, det er vores rolle at skubbe på to områder: Både med hensyn til hvordan vi investerer, så vi skaber det mulige afkast og risikospredning, og ved at vise lederskab og vise, at man rent faktisk kan integrere et tograders-scenarie i sin business-strategi. Man skal også huske på, at hvis vi bare sagde, ’lad os sælge alle olieselskaberne’ og ikke gik i dialog med dem, hvem skulle så gøre det?"

Nu nævner du et selskab som Exxon, der har finansieret klimaskeptikere, lobbyvirksomhed mod Parisaftalen og hemmeligholdt viden om klimaforandringer. Hvordan kan I forsvare, at I er med til at finansiere et selskab som det?

"Lobbyarbejdet i USA er bestemt også noget af det, vi har fokus på. Og vi mener, der skal være meget mere information tilgængelig over for investorerne, før vi har mulighed for at træffe de rigtige beslutninger. Det her er noget, vi skal have ud i det åbne. Nu er Exxon en spøjs størrelse, for de arbejder samtidig på at få indført en CO₂-skat i USA. De har flyttet sig over de sidste tre år, men det er selvfølgelig også spørgsmålet, om det er nok."

Hvad får dig til at tro, at Exxon vil ændre kurs?

"Der er sket et skift i selskabet inden for de sidste tre-fire år. I vores perspektiv er det en kort løbebane. Jeg håber, de kan holde fast, men når det er sagt, så laver vi løbende en vurdering af vores eksponering mod olie- og gassektoren. Du skal også huske på, at vi har relativt færre investeringer i olie, end vi har haft tidligere.

Du argumenterer for at fastholde investeringer i disse selskaber, fordi I så kan øve indflydelse og få dem til at bevæge sig i den rigtige retning. Hvorfor ikke øge jeres investeringer i dem, så I kan påvirke dem endnu hurtigere?

"Vores ambitioner, det er nu en gang at påvirke de selskaber, vi investerer i. Vi vil jo aldrig gå ud og lege aktivister, bare for at lege aktivister. Vi investerer i disse selskaber, fordi vi mener, der er en mulighed for, at vi kan generere det rigtige afkast, fordi vi mener, det er i tråd med Parisaftalen, og fordi vi mener, vi har en mulighed for at gøre en forskel."

Hvor stopper markedet, og hvor begynder principperne hos jer?

"Principperne starter allerede i toppen af vores investeringsportefølje, hvor vi lægger os op ad forskellige internationale konventioner, så vi netop har en fælles rettesnor for, hvordan vi vurderer disse ting."

Er det ikke problematisk, at medarbejdere hos eksempelvis Ørsted, der er kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder, får investeret deres pensioner i fossil energi, når de har deres aftaler hos PFA?

"Ikke nødvendigvis. Jeg synes, det er helt centralt, at man kigger på den retning, verden skal bevæge sig. Og det stiller nogle krav til os som kapitalforvaltere, i forhold til hvor meget vedvarende energi, vi skal tage ind i porteføljen, og hvilke andre energityper vi skal investere i, eksempelvis olie, kul og gas, der også kommer til at spille en rolle i en tograders-verden.”  

"Vi skal jo have alle til at flytte sig. Det nytter ikke at sige, at nu vil vi kun investere i dette ene kinesiske selskab, fordi de producerer solceller."