Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Som redaktør skal man finde sig i lidt af hvert.

Vi skriver selv kritisk og indgående om andre mennesker hver dag, så det kan ikke nytte, hvis vi selv bliver for tyndhudede, når andre skriver om os. Det forsøger vi at efterleve på Altinget og Mandag Morgen. Vi tager kritik alvorligt og retter fejl, når vi opdager dem.

Men når socialdemokratiske partisoldater begynder at angribe os under dække af at være uafhængige journalister, så er det nødvendigt at sige fra. Nok er nok.

Derfor valgte vi i november at indbringe Netavisen Pio for Pressenævnet, og nu har vi fået medhold.

Dermed har vi Pressenævnets ord for, at den socialdemokratiske netavis ikke har opført sig som et ordentligt medie ville gøre – at den ikke har overholdt god presseskik.

Tværtimod viderebragte den ukritisk regeringens spin og tilføjede selv en usandhed undervejs.

Det er en god anledning for både partiet og folkene bag netavisen til at tænke sig om: Er det virkelig meningen, at Danmarks største politiske parti skal have et kampagnemedie, der modtager mediestøtte og foregiver at være en del af pressen?

Eller var det måske på tide, at også Socialdemokratiet påtog sig et medansvar for, at den offentlige debat kan foregå på en måde, der fremmer borgernes tillid til såvel medier som politikere?

Sagen begyndte, da Mandag Morgen i november bragte historien om, at 11.000 danskere skal finde et nyt sted at bo som følge af den såkaldte ghettopakke.

Det var et stykke eksemplarisk og vigtig journalistik. Det var nemlig første gang, at nogen gjorde op, hvor mange mennesker der ville blive berørt at den indsats mod parallelsamfund, som var blevet vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget året forinden.

Pakken betød blandt andet, at de boligområder, der opfylder kriterierne for at stå på den såkaldte ghettoliste, skal reducere andelen af familieboliger i det pågældende område til højst 40 procent.

Det betyder, at nogle boliger skal sælges, andre skal rives ned, og andre igen omdannes familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger. Boligselskaberne kan også bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Takket være Mandag Morgens research kunne vi nu for første gang fortælle, hvor mange mennesker det ville handle om – nemlig cirka 11.000. Nogle af dem vil blive tvunget til at flytte, andre vil flytte frivilligt, og en del boliger vil blive frigivet ved naturlig fraflytning – men der er altså omtrent 11.000 mennesker, som ikke kan vælge at blive boende.

Historien vakte selvsagt opsigt og blev citeret i andre medier. Nogle af dem blæste på de finere detaljer og strammede historien til, at 11.000 ville blive tvunget ud af deres hjem.

Måske var det derfor, boligminister Kaare Dybvad kastede sig ud i en meget hård offensiv mod historien på det sociale medie Twitter. Men han nøjedes ikke med at rette den misforståelse, der var opstået nogle steder om, at 11.000 mennesker fysisk ville blive tvunget ud af deres bolig; i stedet beskyldte han direkte Mandag Morgen for bevidst at have skrevet noget, der var forkert.

Det gjorde han, selv om han var meget udførligt citeret i artiklerne i Mandag Morgen, og selv om alle nuancer var omhyggeligt beskrevet i vores dækning over 14 sider.

Men dermed var Socialdemokratiets angreb på historien ikke forbi. Samme dag valgte Netavisen Pio at gengive ministerens angreb som fakta i artiklen ”Medie overdriver ghettopakke-konsekvenser”.

Her viderebragte Netavisen Pio de hårde beskyldninger fra den socialdemokratiske minister, men uden at høre Mandag Morgen om vores syn på sagen. Ovenikøbet påstod Netavisen Pio, at Mandag Morgen ”retter sig selv” – altså, at vi skulle have erkendt, at vores journalistik var fejlagtig.

Nu har Pressenævnet slået fast, at artiklen i det socialdemokratiske medie ikke overholdt god presseskik. Det er helt banalt: Når publicistiske medier skriver kritisk om andre, skal man give den anklagede part mulighed for at tage til genmæle.

I sig selv er sagen ikke verdens største.

Men der er noget principielt betænkeligt ved, at et parti, som er landets største, og som for tiden sidder alene på regeringsmagten, samtidig sejler under falsk flag som uafhængigt medie – og udnytter det medie til at undergrave andre mediers troværdighed.

Man skal ikke have ondt af Mandag Morgen – vores troværdighed er bygget op over 30 år og bliver ikke anfægtet af en enkelt skæv og fejlbehæftet artikel i det lille netmedie Pio.

Men i en tid, hvor demokratiske normer udfordres over alt i den vestlige verden, er det nærmest ubegribeligt, at Socialdemokratiet ser det som sin opgave at underminere befolkningens tillid til de publicistiske medier, som hver dag arbejder for at styrke demokratiet med oplysning og debat.

Forleden kunne Berlingske oplyse, at det ikke kun er Mandag Morgen, der er blevet udsat for Netavisen Pios angreb.

Da en forsker havde rejst tvivl om en socialdemokratisk asylplan, begyndte Netavisen Pio kort efter at søge aktindsigt i hans offentligt finansierede forskningsprojekter.

Adgangen til aktindsigt er et vigtigt værktøj, når offentligheden skal kontrollere, at magten i Danmark udøves efter reglerne.

Men når værktøjet anvendes for at grave i individuelle forskeres forhold, og når anmodningen kommer fra en socialdemokratisk partiavis med meget tætte bånd til partiets – og dermed regeringens – top, så begynder det at ligne bøllemetoder.

I det forståelsespapir, som Socialdemokratiet og tre andre partier skrev, inden Mette Frederiksen dannede regering, står der blandt andet, at regeringen vil tage initiativer, ”som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser”.

Det er uklart, hvad partierne mente med den formulering, men et oplagt sted at begynde kunne være, at socialdemokraterne på Netavisen Pio stoppede med at foregive at være et almindeligt publicistisk medie.

Som kendelsen fra Pressenævnet dokumenterer, så har Netavisen Pio ikke styr på de helt fundamentale presseetiske principper. Derfor burde Netavisen Pio smide masken og bekende kulør som det, den er: et socialdemokratisk kampagnemedie.   

 

Præcisering: Efter publicering er artiklens underrubrik ændret for at præcisere, at Pressenævnet ikke forholder sig til, hvorvidt Netavisen Pio er Socialdemokratiets forlængede arm



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgens konference- og netværksforretning Arena Ny direktør for Altinget og Mandag Morgens konference- og netværksforretning Arena Næste artikel AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.