Som redaktør skal man finde sig i lidt af hvert.

Vi skriver selv kritisk og indgående om andre mennesker hver dag, så det kan ikke nytte, hvis vi selv bliver for tyndhudede, når andre skriver om os. Det forsøger vi at efterleve på Altinget og Mandag Morgen. Vi tager kritik alvorligt og retter fejl, når vi opdager dem.

Men når socialdemokratiske partisoldater begynder at angribe os under dække af at være uafhængige journalister, så er det nødvendigt at sige fra. Nok er nok.

Derfor valgte vi i november at indbringe Netavisen Pio for Pressenævnet, og nu har vi fået medhold.

Dermed har vi Pressenævnets ord for, at den socialdemokratiske netavis ikke har opført sig som et ordentligt medie ville gøre – at den ikke har overholdt god presseskik.

Tværtimod viderebragte den ukritisk regeringens spin og tilføjede selv en usandhed undervejs.

Det er en god anledning for både partiet og folkene bag netavisen til at tænke sig om: Er det virkelig meningen, at Danmarks største politiske parti skal have et kampagnemedie, der modtager mediestøtte og foregiver at være en del af pressen?

Eller var det måske på tide, at også Socialdemokratiet påtog sig et medansvar for, at den offentlige debat kan foregå på en måde, der fremmer borgernes tillid til såvel medier som politikere?

Sagen begyndte, da Mandag Morgen i november bragte historien om, at 11.000 danskere skal finde et nyt sted at bo som følge af den såkaldte ghettopakke.

Det var et stykke eksemplarisk og vigtig journalistik. Det var nemlig første gang, at nogen gjorde op, hvor mange mennesker der ville blive berørt at den indsats mod parallelsamfund, som var blevet vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget året forinden.

Pakken betød blandt andet, at de boligområder, der opfylder kriterierne for at stå på den såkaldte ghettoliste, skal reducere andelen af familieboliger i det pågældende område til højst 40 procent.

Det betyder, at nogle boliger skal sælges, andre skal rives ned, og andre igen omdannes familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger. Boligselskaberne kan også bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Takket være Mandag Morgens research kunne vi nu for første gang fortælle, hvor mange mennesker det ville handle om – nemlig cirka 11.000. Nogle af dem vil blive tvunget til at flytte, andre vil flytte frivilligt, og en del boliger vil blive frigivet ved naturlig fraflytning – men der er altså omtrent 11.000 mennesker, som ikke kan vælge at blive boende.

Historien vakte selvsagt opsigt og blev citeret i andre medier. Nogle af dem blæste på de finere detaljer og strammede historien til, at 11.000 ville blive tvunget ud af deres hjem.

Måske var det derfor, boligminister Kaare Dybvad kastede sig ud i en meget hård offensiv mod historien på det sociale medie Twitter. Men han nøjedes ikke med at rette den misforståelse, der var opstået nogle steder om, at 11.000 mennesker fysisk ville blive tvunget ud af deres bolig; i stedet beskyldte han direkte Mandag Morgen for bevidst at have skrevet noget, der var forkert.

Det gjorde han, selv om han var meget udførligt citeret i artiklerne i Mandag Morgen, og selv om alle nuancer var omhyggeligt beskrevet i vores dækning over 14 sider.

Men dermed var Socialdemokratiets angreb på historien ikke forbi. Samme dag valgte Netavisen Pio at gengive ministerens angreb som fakta i artiklen ”Medie overdriver ghettopakke-konsekvenser”.

Her viderebragte Netavisen Pio de hårde beskyldninger fra den socialdemokratiske minister, men uden at høre Mandag Morgen om vores syn på sagen. Ovenikøbet påstod Netavisen Pio, at Mandag Morgen ”retter sig selv” – altså, at vi skulle have erkendt, at vores journalistik var fejlagtig.

Nu har Pressenævnet slået fast, at artiklen i det socialdemokratiske medie ikke overholdt god presseskik. Det er helt banalt: Når publicistiske medier skriver kritisk om andre, skal man give den anklagede part mulighed for at tage til genmæle.

I sig selv er sagen ikke verdens største.

Men der er noget principielt betænkeligt ved, at et parti, som er landets største, og som for tiden sidder alene på regeringsmagten, samtidig sejler under falsk flag som uafhængigt medie – og udnytter det medie til at undergrave andre mediers troværdighed.

Man skal ikke have ondt af Mandag Morgen – vores troværdighed er bygget op over 30 år og bliver ikke anfægtet af en enkelt skæv og fejlbehæftet artikel i det lille netmedie Pio.

Men i en tid, hvor demokratiske normer udfordres over alt i den vestlige verden, er det nærmest ubegribeligt, at Socialdemokratiet ser det som sin opgave at underminere befolkningens tillid til de publicistiske medier, som hver dag arbejder for at styrke demokratiet med oplysning og debat.

Forleden kunne Berlingske oplyse, at det ikke kun er Mandag Morgen, der er blevet udsat for Netavisen Pios angreb.

Da en forsker havde rejst tvivl om en socialdemokratisk asylplan, begyndte Netavisen Pio kort efter at søge aktindsigt i hans offentligt finansierede forskningsprojekter.

Adgangen til aktindsigt er et vigtigt værktøj, når offentligheden skal kontrollere, at magten i Danmark udøves efter reglerne.

Men når værktøjet anvendes for at grave i individuelle forskeres forhold, og når anmodningen kommer fra en socialdemokratisk partiavis med meget tætte bånd til partiets – og dermed regeringens – top, så begynder det at ligne bøllemetoder.

I det forståelsespapir, som Socialdemokratiet og tre andre partier skrev, inden Mette Frederiksen dannede regering, står der blandt andet, at regeringen vil tage initiativer, ”som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser”.

Det er uklart, hvad partierne mente med den formulering, men et oplagt sted at begynde kunne være, at socialdemokraterne på Netavisen Pio stoppede med at foregive at være et almindeligt publicistisk medie.

Som kendelsen fra Pressenævnet dokumenterer, så har Netavisen Pio ikke styr på de helt fundamentale presseetiske principper. Derfor burde Netavisen Pio smide masken og bekende kulør som det, den er: et socialdemokratisk kampagnemedie.   

Præcisering: Efter publicering er artiklens underrubrik ændret for at præcisere, at Pressenævnet ikke forholder sig til, hvorvidt Netavisen Pio er Socialdemokratiets forlængede arm