Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Som redaktør skal man finde sig i lidt af hvert.

Vi skriver selv kritisk og indgående om andre mennesker hver dag, så det kan ikke nytte, hvis vi selv bliver for tyndhudede, når andre skriver om os. Det forsøger vi at efterleve på Altinget og Mandag Morgen. Vi tager kritik alvorligt og retter fejl, når vi opdager dem.

Men når socialdemokratiske partisoldater begynder at angribe os under dække af at være uafhængige journalister, så er det nødvendigt at sige fra. Nok er nok.

Derfor valgte vi i november at indbringe Netavisen Pio for Pressenævnet, og nu har vi fået medhold.

Dermed har vi Pressenævnets ord for, at den socialdemokratiske netavis ikke har opført sig som et ordentligt medie ville gøre – at den ikke har overholdt god presseskik.

Tværtimod viderebragte den ukritisk regeringens spin og tilføjede selv en usandhed undervejs.

Det er en god anledning for både partiet og folkene bag netavisen til at tænke sig om: Er det virkelig meningen, at Danmarks største politiske parti skal have et kampagnemedie, der modtager mediestøtte og foregiver at være en del af pressen?

Eller var det måske på tide, at også Socialdemokratiet påtog sig et medansvar for, at den offentlige debat kan foregå på en måde, der fremmer borgernes tillid til såvel medier som politikere?

Sagen begyndte, da Mandag Morgen i november bragte historien om, at 11.000 danskere skal finde et nyt sted at bo som følge af den såkaldte ghettopakke.

Det var et stykke eksemplarisk og vigtig journalistik. Det var nemlig første gang, at nogen gjorde op, hvor mange mennesker der ville blive berørt at den indsats mod parallelsamfund, som var blevet vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget året forinden.

Pakken betød blandt andet, at de boligområder, der opfylder kriterierne for at stå på den såkaldte ghettoliste, skal reducere andelen af familieboliger i det pågældende område til højst 40 procent.

Det betyder, at nogle boliger skal sælges, andre skal rives ned, og andre igen omdannes familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger. Boligselskaberne kan også bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Takket være Mandag Morgens research kunne vi nu for første gang fortælle, hvor mange mennesker det ville handle om – nemlig cirka 11.000. Nogle af dem vil blive tvunget til at flytte, andre vil flytte frivilligt, og en del boliger vil blive frigivet ved naturlig fraflytning – men der er altså omtrent 11.000 mennesker, som ikke kan vælge at blive boende.

Historien vakte selvsagt opsigt og blev citeret i andre medier. Nogle af dem blæste på de finere detaljer og strammede historien til, at 11.000 ville blive tvunget ud af deres hjem.

Måske var det derfor, boligminister Kaare Dybvad kastede sig ud i en meget hård offensiv mod historien på det sociale medie Twitter. Men han nøjedes ikke med at rette den misforståelse, der var opstået nogle steder om, at 11.000 mennesker fysisk ville blive tvunget ud af deres bolig; i stedet beskyldte han direkte Mandag Morgen for bevidst at have skrevet noget, der var forkert.

Det gjorde han, selv om han var meget udførligt citeret i artiklerne i Mandag Morgen, og selv om alle nuancer var omhyggeligt beskrevet i vores dækning over 14 sider.

Men dermed var Socialdemokratiets angreb på historien ikke forbi. Samme dag valgte Netavisen Pio at gengive ministerens angreb som fakta i artiklen ”Medie overdriver ghettopakke-konsekvenser”.

Her viderebragte Netavisen Pio de hårde beskyldninger fra den socialdemokratiske minister, men uden at høre Mandag Morgen om vores syn på sagen. Ovenikøbet påstod Netavisen Pio, at Mandag Morgen ”retter sig selv” – altså, at vi skulle have erkendt, at vores journalistik var fejlagtig.

Nu har Pressenævnet slået fast, at artiklen i det socialdemokratiske medie ikke overholdt god presseskik. Det er helt banalt: Når publicistiske medier skriver kritisk om andre, skal man give den anklagede part mulighed for at tage til genmæle.

I sig selv er sagen ikke verdens største.

Men der er noget principielt betænkeligt ved, at et parti, som er landets største, og som for tiden sidder alene på regeringsmagten, samtidig sejler under falsk flag som uafhængigt medie – og udnytter det medie til at undergrave andre mediers troværdighed.

Man skal ikke have ondt af Mandag Morgen – vores troværdighed er bygget op over 30 år og bliver ikke anfægtet af en enkelt skæv og fejlbehæftet artikel i det lille netmedie Pio.

Men i en tid, hvor demokratiske normer udfordres over alt i den vestlige verden, er det nærmest ubegribeligt, at Socialdemokratiet ser det som sin opgave at underminere befolkningens tillid til de publicistiske medier, som hver dag arbejder for at styrke demokratiet med oplysning og debat.

Forleden kunne Berlingske oplyse, at det ikke kun er Mandag Morgen, der er blevet udsat for Netavisen Pios angreb.

Da en forsker havde rejst tvivl om en socialdemokratisk asylplan, begyndte Netavisen Pio kort efter at søge aktindsigt i hans offentligt finansierede forskningsprojekter.

Adgangen til aktindsigt er et vigtigt værktøj, når offentligheden skal kontrollere, at magten i Danmark udøves efter reglerne.

Men når værktøjet anvendes for at grave i individuelle forskeres forhold, og når anmodningen kommer fra en socialdemokratisk partiavis med meget tætte bånd til partiets – og dermed regeringens – top, så begynder det at ligne bøllemetoder.

I det forståelsespapir, som Socialdemokratiet og tre andre partier skrev, inden Mette Frederiksen dannede regering, står der blandt andet, at regeringen vil tage initiativer, ”som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser”.

Det er uklart, hvad partierne mente med den formulering, men et oplagt sted at begynde kunne være, at socialdemokraterne på Netavisen Pio stoppede med at foregive at være et almindeligt publicistisk medie.

Som kendelsen fra Pressenævnet dokumenterer, så har Netavisen Pio ikke styr på de helt fundamentale presseetiske principper. Derfor burde Netavisen Pio smide masken og bekende kulør som det, den er: et socialdemokratisk kampagnemedie.   

 

Præcisering: Efter publicering er artiklens underrubrik ændret for at præcisere, at Pressenævnet ikke forholder sig til, hvorvidt Netavisen Pio er Socialdemokratiets forlængede arm



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Ny direktør for Altinget og Mandag Morgens konference- og netværksforretning Arena Ny direktør for Altinget og Mandag Morgens konference- og netværksforretning Arena Næste artikel AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.