11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

MM Special: Århundredets sociale eksperiment

Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år uden nødvendigvis at vide, hvor de skal flytte hen. Det sker som følge af den såkaldte ghettopakke.

Samtidig skal der bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre andre boliger klar til salg til private investorer og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger i forsøget på at skabe en mere varieret sammensætning af beboere

Mandag Morgens har kortlagt, hvor mange mennesker der bliver berørt af den kæmpemæssige ghettoplan. Kortlægningen viser, at godt 11.000 mennesker nu skal finde et andet sted at bo. Yderligere godt 5.500 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker nu skal tvinges ud af deres hjem.

”Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre,” siger Kaare Dybvad Bek.

Mandag Morgens kortlægning kommer få dage før, boligministeren offentliggør den nye ghettoliste 1. december. Den nye liste ventes at cementere 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpe succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets hårdeste ghettoer, eller om den ender som en gigantisk fuser, der koster milliarder af kroner, men blot forstærker problemerne.

De udenlandske erfaringer giver ikke et klart svar på, om denne måde at flytte beboere ud af de mest udsatte boligområder løser problemet med ghettoer.

Et håb er tændt

Mandag Morgens analyse viser også, at ledere i de berørte boligselskaber og kommuner er dybt splittede om ghettopakken.

På den ene side er mange af dem dybt frustrerede over planen. For den handler om mennesker. Om små børn, forældre, pensionister, handicappede, sindslidende, folk på flugt fra krig og forfølgelse. Nogle har boet i deres område i årtier. Her føler de sig trygge, her er deres liv, deres netværk. De risikerer nu at blive smidt ud af deres almene bolig mod deres vilje og frygter for fremtiden.

”Uanset om en familie omfatter en eller seks personer, så er det et meget voldsomt indgreb, som vi skal have dyb respekt for,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra boligselskabet FOB, der ejer langt den største del af de 868 boliger i Ringparken i Slagelse.

På den anden side har ghettopakken også tændt et håb hos mange af boligselskabernes ledere. De siger det ikke højt. Slet ikke, når båndoptageren kører. Men de har et håb om, at det endelig kan lykkes at få bugt med de enorme problemer, som de har kæmpet med i årevis uden den store succes: udbredt kriminalitet, stor arbejdsløshed og høj koncentration af mange ressourcesvage personer samlet på et lille lukket areal i byen.

Set i det lys betragter de nærmest pakken som en gave sendt fra himlen. Nu har de endelig fået de værktøjer, som er nødvendige for at knuse problemerne. For hvis det endelig skal lykkes at få bugt med de massive udfordringer i de allerhårdest belastede boligområder, skal der drejes på de helt store samfundshjul og tages drastiske metoder i brug.

Ghettoplanen

Ghettoplanen blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Planen betyder, at almene boligforeninger, der står på den hårde ghettoliste, skal reducere antallet af familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende område inden 2030. Det skal sikre en langt bredere sammensætning af beboere og tiltrække flere ressourcestærke personer.

Boligområder optages på den hårde ghettoliste, hvis der bor mere end 1.000 mennesker i bebyggelsen, og hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Derudover skal mindst to af disse fire kriterier være opfyldt:

  • Mere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken job eller er under uddannelse
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er tre gange højere end landsgennemsnittet
  • Mere end 60 pct. beboere mellem 30 og 59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
  • Bruttoindkomsten er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den store prikkerunde

Rundtomkring i landet er boligselskaber og kommuner i fuld gang med at lægge store planer for, hvordan de vil skrue ghettopakken sammen.

Nogle steder har de været i gang i flere år med at rive boliger ned længe før, at Folketingets politikere begyndte at snakke om en ghettopakke.

Loven betyder, at de 15 hårdeste ghettoområder skal skære antallet af almene familieboliger ned til blot 40 procent senest i 2030. Det kan ske ved for eksempel at rive nogle boliger ned, omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Nu er planerne blevet godkendt af boligminister Kaare Dybvad. De mange planer betyder tilsammen, at godt 3.700 boliger skal rives ned, over 700 boliger skal sælges, og knap 900 skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Desuden skal der bygges knap 10.000 nye boliger. Tre ud af fire af disse nye boliger skal bygges i enten Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense. Se oversigt her.

Nogle steder er der sat navn på de folk, som nu er tvunget til at flytte ud af deres lejlighed mod deres vilje. Det har ført til demonstrationer, skabt stor frustration og dyb bekymring blandt mange af beboerne. I andre boligområder venter lejerne med spænding på, om de bliver prikket og derfor må flytte ud af deres bolig.

Selv om der ifølge Mandag Morgens kortlægning bor over 11.000 personer i de boliger, som nu skal nedrives, sælges eller omdannes, så er det ikke som ministeren påpeger ensbetydende med, at 11.000 mennesker også skal genhuses. Erfaringerne er, at omkring ti procent af lejerne typisk fraflytter deres almene bolig i løbet af et år. Det vil mindske behovet for at genhuse folk, da mange boliger vil være tomme, inden nedrivningen skal finde sted.

Men under alle omstændigheder står boligselskaberne over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere. Som Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, udtrykker det:

”11.000 er ganske mange mennesker, og det er en meget stor lokal opgave at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst mulig utrygge.” 

Danmarkshistoriens dyreste håndtryk

Tag nu bare Vollsmose i Odense. Et af Danmarks berygtede boligområder. Og et af de boligområder med de absolut største byggeplaner.

Talrige planer gennem årene har ikke fået løst de massive problemer. Her er tre ud af fire beboere indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Det var her, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg for to år siden blev budt velkommen med et håndtryk fra Mohammed Daabas uden at vide, at han var leder af den lokale bande Black Army.

”Det var nok et af danmarkshistoriens dyreste håndtryk,” siger direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab, der forvalter en tredjedel af boligerne i Odense-bydelen.

For Lars Løkke Rasmussen brugte netop dette håndtryk fra en gangsterleder som et argument for, at han ville lave en ghettoplan til over 10 milliarder kroner. En plan, der betyder, at 1.000 boliger i Vollsmose nu skal rives ned, og 2.700 mennesker derfor må forlade deres hjem og flytte et andet sted hen. Dertil kommer, at yderligere 5.000 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er blevet renoveret.

”Man har undervurderet opgaven i årtier, og lige nu står vi med noget gammel gæld. Det kræver tid og investeringer at få afdraget på den gæld. Vi åbner bydelen, laver en ny bygade og får også revet boliger ned. Det hele medvirker til at skabe en mere balanceret og blandet bydel, der også hænger sammen med resten af byen,” siger Jacob Michaelsen.

Griber opgaven forskelligt an

Det er ikke kun i Vollsmose, at der i disse måneder bliver regnet og tegnet på de omfattende udviklingsplaner.

Mandag Morgens kortlægning viser imidlertid, at boligselskaberne og kommunerne har grebet opgaven vidt forskelligt an.

Nogle boligområder som Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk har fået dispensation af Transport- og Boligministeriet, så de ikke behøver at leve helt op til kravet om højst 40 procent familieboliger i 2030.

Andre hårde ghettoområder som Ringparken i Slagelse og Skovvejen/Skovparken i Kolding har ikke været lige så heldige. De har også søgt ministeriet om lov til at sætte barren lidt højere end de 40 procent. Men de har fået afslag. Se figur 2.

Politikerne i Aarhus har valgt at rive mange boliger ned i håb om at få løst problemerne i deres store ghettoer som Gelleruparken og Bispehaven, der tilsammen har over 7.800 beboere.

Politikerne i København har valgt en anden strategi. De river ikke særlig mange boliger ned i deres to hårde ghettoer, Mjølnerparken og Tingbjerg, der tilsammen huser over 8.000 beboere. Politikerne har i stedet, sammen med boligselskaberne, besluttet at bygge sig ud af problemerne samt sælge mange boliger til private investorer.

Planen betyder blandt andet, at op imod 1.200 beboere skal flytte ud af deres bolig i Mjølnerparken og genhuses et andet sted. Yderligere knap 500 skal genhuses midlertidigt. Det har skabt stor frustration blandt mange beboere.

Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er da heller ikke tilhænger af loven. Boligselskabets formand, Jan Hyttel, betegner loven som både ”sjusket og brutal”, da den griber drastisk ind i så mange menneskers liv. Men han ser også muligheder for Mjølnerparken med ghettopakken og giver nu en garanti til de mange mennesker, som skal flytte ud af deres lejlighed.

”Når boligerne er blevet renoveret, vil det blive et af de mest hippe kvarterer i København. Jeg vil også gerne give den garanti, at alle de folk i Mjølnerparken, som nu skal genhuses, kan blive ved med at bo i København i en af vores andre boliger, hvis de altså ønsker det,” siger Jan Hyttel, der forvalter omkring 6.000 boliger i hovedstaden.

Han oplyser, at langt hovedparten af de 118 lejere, som foreløbig har taget imod boligselskabets tilbud om en genhusnings- og flyttepakke, kan betegnes som ressourcestærke personer. Det går stik imod lovens intention om at få flere ressourcestærke personer til at bo i de hårdt plagede ghettoer.

Hvis planen for Mjølnerparken og de øvrige ghettoer skal blive en succes, forudsætter det, at flere ressourcestærke mennesker flytter til området. Det er derfor, mange boliger bliver solgt fra som private udlejningsboliger.

De kommende år vil vise, om det virker efter hensigten.

,

Forrige artikel Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Næste artikel Den voksende digitale nationalisme truer internettet Den voksende digitale nationalisme truer internettet

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.