11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

MM Special: Århundredets sociale eksperiment

Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år uden nødvendigvis at vide, hvor de skal flytte hen. Det sker som følge af den såkaldte ghettopakke.

Samtidig skal der bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre andre boliger klar til salg til private investorer og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger i forsøget på at skabe en mere varieret sammensætning af beboere

Mandag Morgens har kortlagt, hvor mange mennesker der bliver berørt af den kæmpemæssige ghettoplan. Kortlægningen viser, at godt 11.000 mennesker nu skal finde et andet sted at bo. Yderligere godt 5.500 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker nu skal tvinges ud af deres hjem.

”Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre,” siger Kaare Dybvad Bek.

Mandag Morgens kortlægning kommer få dage før, boligministeren offentliggør den nye ghettoliste 1. december. Den nye liste ventes at cementere 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpe succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets hårdeste ghettoer, eller om den ender som en gigantisk fuser, der koster milliarder af kroner, men blot forstærker problemerne.

De udenlandske erfaringer giver ikke et klart svar på, om denne måde at flytte beboere ud af de mest udsatte boligområder løser problemet med ghettoer.

Et håb er tændt

Mandag Morgens analyse viser også, at ledere i de berørte boligselskaber og kommuner er dybt splittede om ghettopakken.

På den ene side er mange af dem dybt frustrerede over planen. For den handler om mennesker. Om små børn, forældre, pensionister, handicappede, sindslidende, folk på flugt fra krig og forfølgelse. Nogle har boet i deres område i årtier. Her føler de sig trygge, her er deres liv, deres netværk. De risikerer nu at blive smidt ud af deres almene bolig mod deres vilje og frygter for fremtiden.

”Uanset om en familie omfatter en eller seks personer, så er det et meget voldsomt indgreb, som vi skal have dyb respekt for,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra boligselskabet FOB, der ejer langt den største del af de 868 boliger i Ringparken i Slagelse.

På den anden side har ghettopakken også tændt et håb hos mange af boligselskabernes ledere. De siger det ikke højt. Slet ikke, når båndoptageren kører. Men de har et håb om, at det endelig kan lykkes at få bugt med de enorme problemer, som de har kæmpet med i årevis uden den store succes: udbredt kriminalitet, stor arbejdsløshed og høj koncentration af mange ressourcesvage personer samlet på et lille lukket areal i byen.

Set i det lys betragter de nærmest pakken som en gave sendt fra himlen. Nu har de endelig fået de værktøjer, som er nødvendige for at knuse problemerne. For hvis det endelig skal lykkes at få bugt med de massive udfordringer i de allerhårdest belastede boligområder, skal der drejes på de helt store samfundshjul og tages drastiske metoder i brug.

Ghettoplanen

Ghettoplanen blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Planen betyder, at almene boligforeninger, der står på den hårde ghettoliste, skal reducere antallet af familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende område inden 2030. Det skal sikre en langt bredere sammensætning af beboere og tiltrække flere ressourcestærke personer.

Boligområder optages på den hårde ghettoliste, hvis der bor mere end 1.000 mennesker i bebyggelsen, og hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Derudover skal mindst to af disse fire kriterier være opfyldt:

  • Mere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken job eller er under uddannelse
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er tre gange højere end landsgennemsnittet
  • Mere end 60 pct. beboere mellem 30 og 59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
  • Bruttoindkomsten er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den store prikkerunde

Rundtomkring i landet er boligselskaber og kommuner i fuld gang med at lægge store planer for, hvordan de vil skrue ghettopakken sammen.

Nogle steder har de været i gang i flere år med at rive boliger ned længe før, at Folketingets politikere begyndte at snakke om en ghettopakke.

Loven betyder, at de 15 hårdeste ghettoområder skal skære antallet af almene familieboliger ned til blot 40 procent senest i 2030. Det kan ske ved for eksempel at rive nogle boliger ned, omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Nu er planerne blevet godkendt af boligminister Kaare Dybvad. De mange planer betyder tilsammen, at godt 3.700 boliger skal rives ned, over 700 boliger skal sælges, og knap 900 skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Desuden skal der bygges knap 10.000 nye boliger. Tre ud af fire af disse nye boliger skal bygges i enten Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense. Se oversigt her.

Nogle steder er der sat navn på de folk, som nu er tvunget til at flytte ud af deres lejlighed mod deres vilje. Det har ført til demonstrationer, skabt stor frustration og dyb bekymring blandt mange af beboerne. I andre boligområder venter lejerne med spænding på, om de bliver prikket og derfor må flytte ud af deres bolig.

Selv om der ifølge Mandag Morgens kortlægning bor over 11.000 personer i de boliger, som nu skal nedrives, sælges eller omdannes, så er det ikke som ministeren påpeger ensbetydende med, at 11.000 mennesker også skal genhuses. Erfaringerne er, at omkring ti procent af lejerne typisk fraflytter deres almene bolig i løbet af et år. Det vil mindske behovet for at genhuse folk, da mange boliger vil være tomme, inden nedrivningen skal finde sted.

Men under alle omstændigheder står boligselskaberne over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere. Som Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, udtrykker det:

”11.000 er ganske mange mennesker, og det er en meget stor lokal opgave at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst mulig utrygge.” 

Danmarkshistoriens dyreste håndtryk

Tag nu bare Vollsmose i Odense. Et af Danmarks berygtede boligområder. Og et af de boligområder med de absolut største byggeplaner.

Talrige planer gennem årene har ikke fået løst de massive problemer. Her er tre ud af fire beboere indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Det var her, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg for to år siden blev budt velkommen med et håndtryk fra Mohammed Daabas uden at vide, at han var leder af den lokale bande Black Army.

”Det var nok et af danmarkshistoriens dyreste håndtryk,” siger direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab, der forvalter en tredjedel af boligerne i Odense-bydelen.

For Lars Løkke Rasmussen brugte netop dette håndtryk fra en gangsterleder som et argument for, at han ville lave en ghettoplan til over 10 milliarder kroner. En plan, der betyder, at 1.000 boliger i Vollsmose nu skal rives ned, og 2.700 mennesker derfor må forlade deres hjem og flytte et andet sted hen. Dertil kommer, at yderligere 5.000 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er blevet renoveret.

”Man har undervurderet opgaven i årtier, og lige nu står vi med noget gammel gæld. Det kræver tid og investeringer at få afdraget på den gæld. Vi åbner bydelen, laver en ny bygade og får også revet boliger ned. Det hele medvirker til at skabe en mere balanceret og blandet bydel, der også hænger sammen med resten af byen,” siger Jacob Michaelsen.

Griber opgaven forskelligt an

Det er ikke kun i Vollsmose, at der i disse måneder bliver regnet og tegnet på de omfattende udviklingsplaner.

Mandag Morgens kortlægning viser imidlertid, at boligselskaberne og kommunerne har grebet opgaven vidt forskelligt an.

Nogle boligområder som Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk har fået dispensation af Transport- og Boligministeriet, så de ikke behøver at leve helt op til kravet om højst 40 procent familieboliger i 2030.

Andre hårde ghettoområder som Ringparken i Slagelse og Skovvejen/Skovparken i Kolding har ikke været lige så heldige. De har også søgt ministeriet om lov til at sætte barren lidt højere end de 40 procent. Men de har fået afslag. Se figur 2.

Politikerne i Aarhus har valgt at rive mange boliger ned i håb om at få løst problemerne i deres store ghettoer som Gelleruparken og Bispehaven, der tilsammen har over 7.800 beboere.

Politikerne i København har valgt en anden strategi. De river ikke særlig mange boliger ned i deres to hårde ghettoer, Mjølnerparken og Tingbjerg, der tilsammen huser over 8.000 beboere. Politikerne har i stedet, sammen med boligselskaberne, besluttet at bygge sig ud af problemerne samt sælge mange boliger til private investorer.

Planen betyder blandt andet, at op imod 1.200 beboere skal flytte ud af deres bolig i Mjølnerparken og genhuses et andet sted. Yderligere knap 500 skal genhuses midlertidigt. Det har skabt stor frustration blandt mange beboere.

Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er da heller ikke tilhænger af loven. Boligselskabets formand, Jan Hyttel, betegner loven som både ”sjusket og brutal”, da den griber drastisk ind i så mange menneskers liv. Men han ser også muligheder for Mjølnerparken med ghettopakken og giver nu en garanti til de mange mennesker, som skal flytte ud af deres lejlighed.

”Når boligerne er blevet renoveret, vil det blive et af de mest hippe kvarterer i København. Jeg vil også gerne give den garanti, at alle de folk i Mjølnerparken, som nu skal genhuses, kan blive ved med at bo i København i en af vores andre boliger, hvis de altså ønsker det,” siger Jan Hyttel, der forvalter omkring 6.000 boliger i hovedstaden.

Han oplyser, at langt hovedparten af de 118 lejere, som foreløbig har taget imod boligselskabets tilbud om en genhusnings- og flyttepakke, kan betegnes som ressourcestærke personer. Det går stik imod lovens intention om at få flere ressourcestærke personer til at bo i de hårdt plagede ghettoer.

Hvis planen for Mjølnerparken og de øvrige ghettoer skal blive en succes, forudsætter det, at flere ressourcestærke mennesker flytter til området. Det er derfor, mange boliger bliver solgt fra som private udlejningsboliger.

De kommende år vil vise, om det virker efter hensigten.

,

Forrige artikel Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Næste artikel Den voksende digitale nationalisme truer internettet Den voksende digitale nationalisme truer internettet

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.