11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

MM Special: Århundredets sociale eksperiment

Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år uden nødvendigvis at vide, hvor de skal flytte hen. Det sker som følge af den såkaldte ghettopakke.

Samtidig skal der bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre andre boliger klar til salg til private investorer og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger i forsøget på at skabe en mere varieret sammensætning af beboere

Mandag Morgens har kortlagt, hvor mange mennesker der bliver berørt af den kæmpemæssige ghettoplan. Kortlægningen viser, at godt 11.000 mennesker nu skal finde et andet sted at bo. Yderligere godt 5.500 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker nu skal tvinges ud af deres hjem.

”Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre,” siger Kaare Dybvad Bek.

Mandag Morgens kortlægning kommer få dage før, boligministeren offentliggør den nye ghettoliste 1. december. Den nye liste ventes at cementere 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpe succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets hårdeste ghettoer, eller om den ender som en gigantisk fuser, der koster milliarder af kroner, men blot forstærker problemerne.

De udenlandske erfaringer giver ikke et klart svar på, om denne måde at flytte beboere ud af de mest udsatte boligområder løser problemet med ghettoer.

Et håb er tændt

Mandag Morgens analyse viser også, at ledere i de berørte boligselskaber og kommuner er dybt splittede om ghettopakken.

På den ene side er mange af dem dybt frustrerede over planen. For den handler om mennesker. Om små børn, forældre, pensionister, handicappede, sindslidende, folk på flugt fra krig og forfølgelse. Nogle har boet i deres område i årtier. Her føler de sig trygge, her er deres liv, deres netværk. De risikerer nu at blive smidt ud af deres almene bolig mod deres vilje og frygter for fremtiden.

”Uanset om en familie omfatter en eller seks personer, så er det et meget voldsomt indgreb, som vi skal have dyb respekt for,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra boligselskabet FOB, der ejer langt den største del af de 868 boliger i Ringparken i Slagelse.

På den anden side har ghettopakken også tændt et håb hos mange af boligselskabernes ledere. De siger det ikke højt. Slet ikke, når båndoptageren kører. Men de har et håb om, at det endelig kan lykkes at få bugt med de enorme problemer, som de har kæmpet med i årevis uden den store succes: udbredt kriminalitet, stor arbejdsløshed og høj koncentration af mange ressourcesvage personer samlet på et lille lukket areal i byen.

Set i det lys betragter de nærmest pakken som en gave sendt fra himlen. Nu har de endelig fået de værktøjer, som er nødvendige for at knuse problemerne. For hvis det endelig skal lykkes at få bugt med de massive udfordringer i de allerhårdest belastede boligområder, skal der drejes på de helt store samfundshjul og tages drastiske metoder i brug.

Ghettoplanen

Ghettoplanen blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Planen betyder, at almene boligforeninger, der står på den hårde ghettoliste, skal reducere antallet af familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende område inden 2030. Det skal sikre en langt bredere sammensætning af beboere og tiltrække flere ressourcestærke personer.

Boligområder optages på den hårde ghettoliste, hvis der bor mere end 1.000 mennesker i bebyggelsen, og hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Derudover skal mindst to af disse fire kriterier være opfyldt:

  • Mere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken job eller er under uddannelse
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er tre gange højere end landsgennemsnittet
  • Mere end 60 pct. beboere mellem 30 og 59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
  • Bruttoindkomsten er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den store prikkerunde

Rundtomkring i landet er boligselskaber og kommuner i fuld gang med at lægge store planer for, hvordan de vil skrue ghettopakken sammen.

Nogle steder har de været i gang i flere år med at rive boliger ned længe før, at Folketingets politikere begyndte at snakke om en ghettopakke.

Loven betyder, at de 15 hårdeste ghettoområder skal skære antallet af almene familieboliger ned til blot 40 procent senest i 2030. Det kan ske ved for eksempel at rive nogle boliger ned, omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Nu er planerne blevet godkendt af boligminister Kaare Dybvad. De mange planer betyder tilsammen, at godt 3.700 boliger skal rives ned, over 700 boliger skal sælges, og knap 900 skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Desuden skal der bygges knap 10.000 nye boliger. Tre ud af fire af disse nye boliger skal bygges i enten Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense. Se oversigt her.

Nogle steder er der sat navn på de folk, som nu er tvunget til at flytte ud af deres lejlighed mod deres vilje. Det har ført til demonstrationer, skabt stor frustration og dyb bekymring blandt mange af beboerne. I andre boligområder venter lejerne med spænding på, om de bliver prikket og derfor må flytte ud af deres bolig.

Selv om der ifølge Mandag Morgens kortlægning bor over 11.000 personer i de boliger, som nu skal nedrives, sælges eller omdannes, så er det ikke som ministeren påpeger ensbetydende med, at 11.000 mennesker også skal genhuses. Erfaringerne er, at omkring ti procent af lejerne typisk fraflytter deres almene bolig i løbet af et år. Det vil mindske behovet for at genhuse folk, da mange boliger vil være tomme, inden nedrivningen skal finde sted.

Men under alle omstændigheder står boligselskaberne over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere. Som Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, udtrykker det:

”11.000 er ganske mange mennesker, og det er en meget stor lokal opgave at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst mulig utrygge.” 

Danmarkshistoriens dyreste håndtryk

Tag nu bare Vollsmose i Odense. Et af Danmarks berygtede boligområder. Og et af de boligområder med de absolut største byggeplaner.

Talrige planer gennem årene har ikke fået løst de massive problemer. Her er tre ud af fire beboere indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Det var her, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg for to år siden blev budt velkommen med et håndtryk fra Mohammed Daabas uden at vide, at han var leder af den lokale bande Black Army.

”Det var nok et af danmarkshistoriens dyreste håndtryk,” siger direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab, der forvalter en tredjedel af boligerne i Odense-bydelen.

For Lars Løkke Rasmussen brugte netop dette håndtryk fra en gangsterleder som et argument for, at han ville lave en ghettoplan til over 10 milliarder kroner. En plan, der betyder, at 1.000 boliger i Vollsmose nu skal rives ned, og 2.700 mennesker derfor må forlade deres hjem og flytte et andet sted hen. Dertil kommer, at yderligere 5.000 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er blevet renoveret.

”Man har undervurderet opgaven i årtier, og lige nu står vi med noget gammel gæld. Det kræver tid og investeringer at få afdraget på den gæld. Vi åbner bydelen, laver en ny bygade og får også revet boliger ned. Det hele medvirker til at skabe en mere balanceret og blandet bydel, der også hænger sammen med resten af byen,” siger Jacob Michaelsen.

Griber opgaven forskelligt an

Det er ikke kun i Vollsmose, at der i disse måneder bliver regnet og tegnet på de omfattende udviklingsplaner.

Mandag Morgens kortlægning viser imidlertid, at boligselskaberne og kommunerne har grebet opgaven vidt forskelligt an.

Nogle boligområder som Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk har fået dispensation af Transport- og Boligministeriet, så de ikke behøver at leve helt op til kravet om højst 40 procent familieboliger i 2030.

Andre hårde ghettoområder som Ringparken i Slagelse og Skovvejen/Skovparken i Kolding har ikke været lige så heldige. De har også søgt ministeriet om lov til at sætte barren lidt højere end de 40 procent. Men de har fået afslag. Se figur 2.

Politikerne i Aarhus har valgt at rive mange boliger ned i håb om at få løst problemerne i deres store ghettoer som Gelleruparken og Bispehaven, der tilsammen har over 7.800 beboere.

Politikerne i København har valgt en anden strategi. De river ikke særlig mange boliger ned i deres to hårde ghettoer, Mjølnerparken og Tingbjerg, der tilsammen huser over 8.000 beboere. Politikerne har i stedet, sammen med boligselskaberne, besluttet at bygge sig ud af problemerne samt sælge mange boliger til private investorer.

Planen betyder blandt andet, at op imod 1.200 beboere skal flytte ud af deres bolig i Mjølnerparken og genhuses et andet sted. Yderligere knap 500 skal genhuses midlertidigt. Det har skabt stor frustration blandt mange beboere.

Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er da heller ikke tilhænger af loven. Boligselskabets formand, Jan Hyttel, betegner loven som både ”sjusket og brutal”, da den griber drastisk ind i så mange menneskers liv. Men han ser også muligheder for Mjølnerparken med ghettopakken og giver nu en garanti til de mange mennesker, som skal flytte ud af deres lejlighed.

”Når boligerne er blevet renoveret, vil det blive et af de mest hippe kvarterer i København. Jeg vil også gerne give den garanti, at alle de folk i Mjølnerparken, som nu skal genhuses, kan blive ved med at bo i København i en af vores andre boliger, hvis de altså ønsker det,” siger Jan Hyttel, der forvalter omkring 6.000 boliger i hovedstaden.

Han oplyser, at langt hovedparten af de 118 lejere, som foreløbig har taget imod boligselskabets tilbud om en genhusnings- og flyttepakke, kan betegnes som ressourcestærke personer. Det går stik imod lovens intention om at få flere ressourcestærke personer til at bo i de hårdt plagede ghettoer.

Hvis planen for Mjølnerparken og de øvrige ghettoer skal blive en succes, forudsætter det, at flere ressourcestærke mennesker flytter til området. Det er derfor, mange boliger bliver solgt fra som private udlejningsboliger.

De kommende år vil vise, om det virker efter hensigten.

,

Forrige artikel Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Næste artikel Den voksende digitale nationalisme truer internettet Den voksende digitale nationalisme truer internettet
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.