11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

MM Special: Århundredets sociale eksperiment

Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år uden nødvendigvis at vide, hvor de skal flytte hen. Det sker som følge af den såkaldte ghettopakke.

Samtidig skal der bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre andre boliger klar til salg til private investorer og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger i forsøget på at skabe en mere varieret sammensætning af beboere

Mandag Morgens har kortlagt, hvor mange mennesker der bliver berørt af den kæmpemæssige ghettoplan. Kortlægningen viser, at godt 11.000 mennesker nu skal finde et andet sted at bo. Yderligere godt 5.500 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker nu skal tvinges ud af deres hjem.

”Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre,” siger Kaare Dybvad Bek.

Mandag Morgens kortlægning kommer få dage før, boligministeren offentliggør den nye ghettoliste 1. december. Den nye liste ventes at cementere 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpe succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets hårdeste ghettoer, eller om den ender som en gigantisk fuser, der koster milliarder af kroner, men blot forstærker problemerne.

De udenlandske erfaringer giver ikke et klart svar på, om denne måde at flytte beboere ud af de mest udsatte boligområder løser problemet med ghettoer.

Et håb er tændt

Mandag Morgens analyse viser også, at ledere i de berørte boligselskaber og kommuner er dybt splittede om ghettopakken.

På den ene side er mange af dem dybt frustrerede over planen. For den handler om mennesker. Om små børn, forældre, pensionister, handicappede, sindslidende, folk på flugt fra krig og forfølgelse. Nogle har boet i deres område i årtier. Her føler de sig trygge, her er deres liv, deres netværk. De risikerer nu at blive smidt ud af deres almene bolig mod deres vilje og frygter for fremtiden.

”Uanset om en familie omfatter en eller seks personer, så er det et meget voldsomt indgreb, som vi skal have dyb respekt for,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra boligselskabet FOB, der ejer langt den største del af de 868 boliger i Ringparken i Slagelse.

På den anden side har ghettopakken også tændt et håb hos mange af boligselskabernes ledere. De siger det ikke højt. Slet ikke, når båndoptageren kører. Men de har et håb om, at det endelig kan lykkes at få bugt med de enorme problemer, som de har kæmpet med i årevis uden den store succes: udbredt kriminalitet, stor arbejdsløshed og høj koncentration af mange ressourcesvage personer samlet på et lille lukket areal i byen.

Set i det lys betragter de nærmest pakken som en gave sendt fra himlen. Nu har de endelig fået de værktøjer, som er nødvendige for at knuse problemerne. For hvis det endelig skal lykkes at få bugt med de massive udfordringer i de allerhårdest belastede boligområder, skal der drejes på de helt store samfundshjul og tages drastiske metoder i brug.

Ghettoplanen

Ghettoplanen blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Planen betyder, at almene boligforeninger, der står på den hårde ghettoliste, skal reducere antallet af familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende område inden 2030. Det skal sikre en langt bredere sammensætning af beboere og tiltrække flere ressourcestærke personer.

Boligområder optages på den hårde ghettoliste, hvis der bor mere end 1.000 mennesker i bebyggelsen, og hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Derudover skal mindst to af disse fire kriterier være opfyldt:

  • Mere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken job eller er under uddannelse
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er tre gange højere end landsgennemsnittet
  • Mere end 60 pct. beboere mellem 30 og 59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
  • Bruttoindkomsten er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den store prikkerunde

Rundtomkring i landet er boligselskaber og kommuner i fuld gang med at lægge store planer for, hvordan de vil skrue ghettopakken sammen.

Nogle steder har de været i gang i flere år med at rive boliger ned længe før, at Folketingets politikere begyndte at snakke om en ghettopakke.

Loven betyder, at de 15 hårdeste ghettoområder skal skære antallet af almene familieboliger ned til blot 40 procent senest i 2030. Det kan ske ved for eksempel at rive nogle boliger ned, omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Nu er planerne blevet godkendt af boligminister Kaare Dybvad. De mange planer betyder tilsammen, at godt 3.700 boliger skal rives ned, over 700 boliger skal sælges, og knap 900 skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Desuden skal der bygges knap 10.000 nye boliger. Tre ud af fire af disse nye boliger skal bygges i enten Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense. Se oversigt her.

Nogle steder er der sat navn på de folk, som nu er tvunget til at flytte ud af deres lejlighed mod deres vilje. Det har ført til demonstrationer, skabt stor frustration og dyb bekymring blandt mange af beboerne. I andre boligområder venter lejerne med spænding på, om de bliver prikket og derfor må flytte ud af deres bolig.

Selv om der ifølge Mandag Morgens kortlægning bor over 11.000 personer i de boliger, som nu skal nedrives, sælges eller omdannes, så er det ikke som ministeren påpeger ensbetydende med, at 11.000 mennesker også skal genhuses. Erfaringerne er, at omkring ti procent af lejerne typisk fraflytter deres almene bolig i løbet af et år. Det vil mindske behovet for at genhuse folk, da mange boliger vil være tomme, inden nedrivningen skal finde sted.

Men under alle omstændigheder står boligselskaberne over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere. Som Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, udtrykker det:

”11.000 er ganske mange mennesker, og det er en meget stor lokal opgave at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst mulig utrygge.” 

Danmarkshistoriens dyreste håndtryk

Tag nu bare Vollsmose i Odense. Et af Danmarks berygtede boligområder. Og et af de boligområder med de absolut største byggeplaner.

Talrige planer gennem årene har ikke fået løst de massive problemer. Her er tre ud af fire beboere indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Det var her, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg for to år siden blev budt velkommen med et håndtryk fra Mohammed Daabas uden at vide, at han var leder af den lokale bande Black Army.

”Det var nok et af danmarkshistoriens dyreste håndtryk,” siger direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab, der forvalter en tredjedel af boligerne i Odense-bydelen.

For Lars Løkke Rasmussen brugte netop dette håndtryk fra en gangsterleder som et argument for, at han ville lave en ghettoplan til over 10 milliarder kroner. En plan, der betyder, at 1.000 boliger i Vollsmose nu skal rives ned, og 2.700 mennesker derfor må forlade deres hjem og flytte et andet sted hen. Dertil kommer, at yderligere 5.000 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er blevet renoveret.

”Man har undervurderet opgaven i årtier, og lige nu står vi med noget gammel gæld. Det kræver tid og investeringer at få afdraget på den gæld. Vi åbner bydelen, laver en ny bygade og får også revet boliger ned. Det hele medvirker til at skabe en mere balanceret og blandet bydel, der også hænger sammen med resten af byen,” siger Jacob Michaelsen.

Griber opgaven forskelligt an

Det er ikke kun i Vollsmose, at der i disse måneder bliver regnet og tegnet på de omfattende udviklingsplaner.

Mandag Morgens kortlægning viser imidlertid, at boligselskaberne og kommunerne har grebet opgaven vidt forskelligt an.

Nogle boligområder som Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk har fået dispensation af Transport- og Boligministeriet, så de ikke behøver at leve helt op til kravet om højst 40 procent familieboliger i 2030.

Andre hårde ghettoområder som Ringparken i Slagelse og Skovvejen/Skovparken i Kolding har ikke været lige så heldige. De har også søgt ministeriet om lov til at sætte barren lidt højere end de 40 procent. Men de har fået afslag. Se figur 2.

Politikerne i Aarhus har valgt at rive mange boliger ned i håb om at få løst problemerne i deres store ghettoer som Gelleruparken og Bispehaven, der tilsammen har over 7.800 beboere.

Politikerne i København har valgt en anden strategi. De river ikke særlig mange boliger ned i deres to hårde ghettoer, Mjølnerparken og Tingbjerg, der tilsammen huser over 8.000 beboere. Politikerne har i stedet, sammen med boligselskaberne, besluttet at bygge sig ud af problemerne samt sælge mange boliger til private investorer.

Planen betyder blandt andet, at op imod 1.200 beboere skal flytte ud af deres bolig i Mjølnerparken og genhuses et andet sted. Yderligere knap 500 skal genhuses midlertidigt. Det har skabt stor frustration blandt mange beboere.

Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er da heller ikke tilhænger af loven. Boligselskabets formand, Jan Hyttel, betegner loven som både ”sjusket og brutal”, da den griber drastisk ind i så mange menneskers liv. Men han ser også muligheder for Mjølnerparken med ghettopakken og giver nu en garanti til de mange mennesker, som skal flytte ud af deres lejlighed.

”Når boligerne er blevet renoveret, vil det blive et af de mest hippe kvarterer i København. Jeg vil også gerne give den garanti, at alle de folk i Mjølnerparken, som nu skal genhuses, kan blive ved med at bo i København i en af vores andre boliger, hvis de altså ønsker det,” siger Jan Hyttel, der forvalter omkring 6.000 boliger i hovedstaden.

Han oplyser, at langt hovedparten af de 118 lejere, som foreløbig har taget imod boligselskabets tilbud om en genhusnings- og flyttepakke, kan betegnes som ressourcestærke personer. Det går stik imod lovens intention om at få flere ressourcestærke personer til at bo i de hårdt plagede ghettoer.

Hvis planen for Mjølnerparken og de øvrige ghettoer skal blive en succes, forudsætter det, at flere ressourcestærke mennesker flytter til området. Det er derfor, mange boliger bliver solgt fra som private udlejningsboliger.

De kommende år vil vise, om det virker efter hensigten.

,

Forrige artikel Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Næste artikel Den voksende digitale nationalisme truer internettet Den voksende digitale nationalisme truer internettet
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.