11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

MM Special: Århundredets sociale eksperiment

Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år uden nødvendigvis at vide, hvor de skal flytte hen. Det sker som følge af den såkaldte ghettopakke.

Samtidig skal der bruges milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre andre boliger klar til salg til private investorer og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger i forsøget på at skabe en mere varieret sammensætning af beboere

Mandag Morgens har kortlagt, hvor mange mennesker der bliver berørt af den kæmpemæssige ghettoplan. Kortlægningen viser, at godt 11.000 mennesker nu skal finde et andet sted at bo. Yderligere godt 5.500 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker nu skal tvinges ud af deres hjem.

”Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre,” siger Kaare Dybvad Bek.

Mandag Morgens kortlægning kommer få dage før, boligministeren offentliggør den nye ghettoliste 1. december. Den nye liste ventes at cementere 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpe succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets hårdeste ghettoer, eller om den ender som en gigantisk fuser, der koster milliarder af kroner, men blot forstærker problemerne.

De udenlandske erfaringer giver ikke et klart svar på, om denne måde at flytte beboere ud af de mest udsatte boligområder løser problemet med ghettoer.

Et håb er tændt

Mandag Morgens analyse viser også, at ledere i de berørte boligselskaber og kommuner er dybt splittede om ghettopakken.

På den ene side er mange af dem dybt frustrerede over planen. For den handler om mennesker. Om små børn, forældre, pensionister, handicappede, sindslidende, folk på flugt fra krig og forfølgelse. Nogle har boet i deres område i årtier. Her føler de sig trygge, her er deres liv, deres netværk. De risikerer nu at blive smidt ud af deres almene bolig mod deres vilje og frygter for fremtiden.

”Uanset om en familie omfatter en eller seks personer, så er det et meget voldsomt indgreb, som vi skal have dyb respekt for,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra boligselskabet FOB, der ejer langt den største del af de 868 boliger i Ringparken i Slagelse.

På den anden side har ghettopakken også tændt et håb hos mange af boligselskabernes ledere. De siger det ikke højt. Slet ikke, når båndoptageren kører. Men de har et håb om, at det endelig kan lykkes at få bugt med de enorme problemer, som de har kæmpet med i årevis uden den store succes: udbredt kriminalitet, stor arbejdsløshed og høj koncentration af mange ressourcesvage personer samlet på et lille lukket areal i byen.

Set i det lys betragter de nærmest pakken som en gave sendt fra himlen. Nu har de endelig fået de værktøjer, som er nødvendige for at knuse problemerne. For hvis det endelig skal lykkes at få bugt med de massive udfordringer i de allerhårdest belastede boligområder, skal der drejes på de helt store samfundshjul og tages drastiske metoder i brug.

Ghettoplanen

Ghettoplanen blev vedtaget 22. november 2018 af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Planen betyder, at almene boligforeninger, der står på den hårde ghettoliste, skal reducere antallet af familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende område inden 2030. Det skal sikre en langt bredere sammensætning af beboere og tiltrække flere ressourcestærke personer.

Boligområder optages på den hårde ghettoliste, hvis der bor mere end 1.000 mennesker i bebyggelsen, og hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Derudover skal mindst to af disse fire kriterier være opfyldt:

  • Mere end 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år har hverken job eller er under uddannelse
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er tre gange højere end landsgennemsnittet
  • Mere end 60 pct. beboere mellem 30 og 59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
  • Bruttoindkomsten er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den store prikkerunde

Rundtomkring i landet er boligselskaber og kommuner i fuld gang med at lægge store planer for, hvordan de vil skrue ghettopakken sammen.

Nogle steder har de været i gang i flere år med at rive boliger ned længe før, at Folketingets politikere begyndte at snakke om en ghettopakke.

Loven betyder, at de 15 hårdeste ghettoområder skal skære antallet af almene familieboliger ned til blot 40 procent senest i 2030. Det kan ske ved for eksempel at rive nogle boliger ned, omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye boliger eller sælge boliger til private investorer.

Nu er planerne blevet godkendt af boligminister Kaare Dybvad. De mange planer betyder tilsammen, at godt 3.700 boliger skal rives ned, over 700 boliger skal sælges, og knap 900 skal omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Desuden skal der bygges knap 10.000 nye boliger. Tre ud af fire af disse nye boliger skal bygges i enten Tingbjerg i København, Gellerupparken i Aarhus eller Vollsmose i Odense. Se oversigt her.

Nogle steder er der sat navn på de folk, som nu er tvunget til at flytte ud af deres lejlighed mod deres vilje. Det har ført til demonstrationer, skabt stor frustration og dyb bekymring blandt mange af beboerne. I andre boligområder venter lejerne med spænding på, om de bliver prikket og derfor må flytte ud af deres bolig.

Selv om der ifølge Mandag Morgens kortlægning bor over 11.000 personer i de boliger, som nu skal nedrives, sælges eller omdannes, så er det ikke som ministeren påpeger ensbetydende med, at 11.000 mennesker også skal genhuses. Erfaringerne er, at omkring ti procent af lejerne typisk fraflytter deres almene bolig i løbet af et år. Det vil mindske behovet for at genhuse folk, da mange boliger vil være tomme, inden nedrivningen skal finde sted.

Men under alle omstændigheder står boligselskaberne over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere. Som Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, udtrykker det:

”11.000 er ganske mange mennesker, og det er en meget stor lokal opgave at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst mulig utrygge.” 

Danmarkshistoriens dyreste håndtryk

Tag nu bare Vollsmose i Odense. Et af Danmarks berygtede boligområder. Og et af de boligområder med de absolut største byggeplaner.

Talrige planer gennem årene har ikke fået løst de massive problemer. Her er tre ud af fire beboere indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Og over halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Det var her, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg for to år siden blev budt velkommen med et håndtryk fra Mohammed Daabas uden at vide, at han var leder af den lokale bande Black Army.

”Det var nok et af danmarkshistoriens dyreste håndtryk,” siger direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab, der forvalter en tredjedel af boligerne i Odense-bydelen.

For Lars Løkke Rasmussen brugte netop dette håndtryk fra en gangsterleder som et argument for, at han ville lave en ghettoplan til over 10 milliarder kroner. En plan, der betyder, at 1.000 boliger i Vollsmose nu skal rives ned, og 2.700 mennesker derfor må forlade deres hjem og flytte et andet sted hen. Dertil kommer, at yderligere 5.000 mennesker skal genhuses midlertidigt, indtil deres bolig er blevet renoveret.

”Man har undervurderet opgaven i årtier, og lige nu står vi med noget gammel gæld. Det kræver tid og investeringer at få afdraget på den gæld. Vi åbner bydelen, laver en ny bygade og får også revet boliger ned. Det hele medvirker til at skabe en mere balanceret og blandet bydel, der også hænger sammen med resten af byen,” siger Jacob Michaelsen.

Griber opgaven forskelligt an

Det er ikke kun i Vollsmose, at der i disse måneder bliver regnet og tegnet på de omfattende udviklingsplaner.

Mandag Morgens kortlægning viser imidlertid, at boligselskaberne og kommunerne har grebet opgaven vidt forskelligt an.

Nogle boligområder som Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens og Agervang i Holbæk har fået dispensation af Transport- og Boligministeriet, så de ikke behøver at leve helt op til kravet om højst 40 procent familieboliger i 2030.

Andre hårde ghettoområder som Ringparken i Slagelse og Skovvejen/Skovparken i Kolding har ikke været lige så heldige. De har også søgt ministeriet om lov til at sætte barren lidt højere end de 40 procent. Men de har fået afslag. Se figur 2.

Politikerne i Aarhus har valgt at rive mange boliger ned i håb om at få løst problemerne i deres store ghettoer som Gelleruparken og Bispehaven, der tilsammen har over 7.800 beboere.

Politikerne i København har valgt en anden strategi. De river ikke særlig mange boliger ned i deres to hårde ghettoer, Mjølnerparken og Tingbjerg, der tilsammen huser over 8.000 beboere. Politikerne har i stedet, sammen med boligselskaberne, besluttet at bygge sig ud af problemerne samt sælge mange boliger til private investorer.

Planen betyder blandt andet, at op imod 1.200 beboere skal flytte ud af deres bolig i Mjølnerparken og genhuses et andet sted. Yderligere knap 500 skal genhuses midlertidigt. Det har skabt stor frustration blandt mange beboere.

Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er da heller ikke tilhænger af loven. Boligselskabets formand, Jan Hyttel, betegner loven som både ”sjusket og brutal”, da den griber drastisk ind i så mange menneskers liv. Men han ser også muligheder for Mjølnerparken med ghettopakken og giver nu en garanti til de mange mennesker, som skal flytte ud af deres lejlighed.

”Når boligerne er blevet renoveret, vil det blive et af de mest hippe kvarterer i København. Jeg vil også gerne give den garanti, at alle de folk i Mjølnerparken, som nu skal genhuses, kan blive ved med at bo i København i en af vores andre boliger, hvis de altså ønsker det,” siger Jan Hyttel, der forvalter omkring 6.000 boliger i hovedstaden.

Han oplyser, at langt hovedparten af de 118 lejere, som foreløbig har taget imod boligselskabets tilbud om en genhusnings- og flyttepakke, kan betegnes som ressourcestærke personer. Det går stik imod lovens intention om at få flere ressourcestærke personer til at bo i de hårdt plagede ghettoer.

Hvis planen for Mjølnerparken og de øvrige ghettoer skal blive en succes, forudsætter det, at flere ressourcestærke mennesker flytter til området. Det er derfor, mange boliger bliver solgt fra som private udlejningsboliger.

De kommende år vil vise, om det virker efter hensigten.

,

Forrige artikel Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment Næste artikel Den voksende digitale nationalisme truer internettet Den voksende digitale nationalisme truer internettet

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.