Topdesigner skal forme et nyt Danmark
Perfektionismen er blevet en spændetrøje
Syv forslag til, hvad Danmark skal leve af
Danmark og danskerne har et problem:Vi er for perfekte. Det er konklusionen på et stort
anlagt projekt, hvor en af verdens mest innovative designere, Bruce Mau, har analyseret
og gentænkt Danmark. Udgangspunktet har været dansk design, men alt er blevet endevendt fra velfærdsstaten til dansk erhvervsliv. “Det, der sker i enhver succeshistorie, er,
at når succesen bliver synlig, begynder folk at støtte op om tingene, som de er. Men nogle
gange er det begyndelsen på nedturen, ” siger Mau, , som Mandag Morgen har mødt i Toronto. Det er Dansk Arkitektur Center (DAC), der har hyret ham til at samarbejde med
fremadstormende danske designere at give et bud på et nyt Danmark. Resultatet, “Seven
possible Denmarks ”, indeholder kontroversielle forslag om at erstatte de eksisterende
danske havne med én ny superhavn i Østersøen og omlægning af de danske landbrugsarealer til dyrkning af farmaceutiske produkter. Målet er at bryde den spændetrøje, som arven fra Arne Jacobsen m. fl. har udviklet sig til, fastslår Bruce Mau.