Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Når private virksomheder begår graverende fejl, er der ingen, der generaliserer til resten af dansk erhvervsliv. Det stik modsatte er tilfældet, når det gælder fejl begået af offentlige ledere. Så er den pludselig gal i hele den offentlige sektor, skriver Anya Eskildsen, adm. direktør for Niels Brock.

”Uduelige offentlige ledere skal fyres”, ”Offentligt ansatte må aldrig blive lønførende” og ”Flere varme hænder og færre kolde”.

Overskrifterne tager udspring i en række skandaler, hvor offentlige projekter enten er kørt af eller aldrig helt er kommet på sporet, mens regningen hver gang ender som økonomisk dødvægt om fællesskabet og overtræk på tillidskontoen.

Danmark er et velfungerende institutionelt demokrati, hvor tillid og ansvarlighed kitter sammenhængskraften mellem borgerne og den offentlige sektor sammen.

Desværre sættes sammenhængskraften på alvorlig prøve, når medierne måned efter måned kan berette om, hvordan uheldige politiske prioriteringer og manglende opfølgning på vedtagne beslutninger har medført intet mindre end ’et bankrøveri’ fra SKAT på mere end 25 mia. kr.

Uforsigtighed og manglende projektstyring har resulteret i et udviklingsfrås på små 20 mia. kr. til igangsættelse af Banedanmarks nye signalsystem, der efter adskillige år stadig ikke har udsigt til at komme i funktion og netop igen er blevet udskudt til 2030.

Mistænkeliggørelse over en bred kam

Desværre medfører en sådan – berettiget – kritik en uhensigtsmæssig mistænkeliggørelse af stort set alle offentlige ledere, som dermed underlægges større kontrol og mere bureaukrati, vedtaget og dikteret af netop de selv samme politikere, der i sidste ende har ansvaret for de uheldige projekter.

Politisk giver det muligvis mening: ’Vælgerne er rasende, og vi må reagere ved at skærpe kontrollen,’ tænker mange politikere nok i deres jagt på at udvise handlekraft.

Men i den virkelige verden er disse tiltag ofte forbundet med store omkostninger for produktiviteten i den offentlige sektor – servicen over for borgerne bliver potentielt ringere – og dermed også for både tilliden til og tilfredsheden med den offentlige sektor.

Alt i alt udgør det kimen til en ond cirkel.

Frihed afløses af afrapportering

Desværre er ofrene for det bureaukratiske inferno af indberetninger og papirrundkørsler sjældent de skandaleansvarlige, men netop de institutioner, der er langt flest af – nemlig dem, hvor tingene glider i det daglige, og borgerne serviceres, hjælpes eller uddannes efter lovens bogstav fra A til Å.

Som leder og direktør for en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner har jeg i snart 20 år oplevet, hvordan frihedsgraderne er blevet reduceret pixel for pixel, mens målkrav og utallige afrapporteringer er rykket ind og nu stort set fylder dagligdagen.

Kombineret med at vi lever i en verden, hvor forandringerne udvikler sig eksponentielt, siger det sig selv, at det er en meget ugunstig situation at befinde sig i.

Detailstyring kvæler innovationskraft

Politisk detailstyring, mistillid til offentlige ledere samt bjerge af papiropgaver uden eller i bedste fald med begrænset kunde- eller brugerrelevans truer med at udradere ethvert forsøg på skabelse af innovationsorienterede løsninger – hvilket jo ellers er netop det, der er så hårdt brug for.

Den politiske kultur synes at diktere nulfejl, og det bliver så, hvad ledelserne stilles til regnskab for af deres respektive bestyrelser.

Det kan være, at jeg er sart, men jeg oplever, at tidens tone raser som en vinterstorm med negative kastevinde om det offentlige arbejdsmarked. Der er tale om en kultursegmentering, som jeg mener, at det er på tide at nuancere.

Kontrol skræmmer de bedste væk

Selvfølgelig findes der ledere i det offentlige, der ikke fungerer og begår graverende fejltagelser. Men tænk engang – det gør der også i det private.

Hele det danske erhvervsliv bliver jo ikke betragtet som underlødigt, fordi OW Bunker krakkede, eller fordi man kan sætte spørgsmålstegn ved direktøren for Probanas forretningsmæssige støbning. Nej, for den slags generaliseringer ved vi jo godt ikke holder.

Jeg ved det ikke, men jeg kunne frygte, at de mest ambitiøse og visionære ledelsestyper, der kan få ting til at ske, få medarbejdere til at finde nye og bedre veje, sjældent trives der, hvor den politiske kontrol er størst og kravsspecifikationerne til jobbeskrivelsen er lige så fast beskrevne som kravet om at spænde sikkerhedsbæltet, før flyet letter.

Behov for en ny fortælling

2018 er endnu dugfrisk, og det er tid til nytårsforsætter og opgør med (usunde) rutiner.

Min bøn til politikere og embedsmænd er: Adskil tingene, og vær med til at styrke den offentlige sektor. Vær nuancerede, og undlad rygmarvsreaktioner som kollektiv afstraffelse, bare fordi Banedanmark eller SKAT har kvajet sig (igen).

Lad os i stedet sammen søsætte en tillidsbåret kultur drevet af innovation, autenticitet og med god vind fra det politiske lag – der er masser af dokumenterbart god offentlige ledelse at bygge en sådan fortælling på.

Forrige artikel B&O: Lillebror vil overhale storebror B&O: Lillebror vil overhale storebror Næste artikel Det, der tæller, skal tælles og fortælles Det, der tæller, skal tælles og fortælles
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fællesskab ønskes ikke af blå blok

    Når denne problematik fremføres, så må det også erkendes, at uden politisk ideologiske ønsker til at løse de "offentlige" fællesløsninger opgaver som, skal være tilstede politisk og dette er baggrunden for at betingelserneer som er brugbare for netop politisk at og fjerner fokus, fra løsningerne der gavner og styrker borgernes og ikke mindst at borgerne får løst dé fælles problematikker hele vejen rundt.
    Hvor den nuv reg blok kun søger efter et gunstigt forløb for og til de private virksomheder skal kunne tjene penge på alle de problemer uanset om det helbredet eller den offentlige transport af både mennesker, vare, og selv modellerne fra offentlig kravs opkrævelser og Visa versa for og til borgerne skal ske på bedste vis og ikke som nu med regelsæt der går det absolut sværest,,, eks hospital kontrollens vanvid fremfor tilliden og ansvaret blev tilført personalet med begge dele vægtet meget højt og udformet sådan at det altid og for alle faglige grupper var personens borgernes problematikker der blev løst uanset om det er helbredsmæssige eller skraldet der skal fjernes og transporten af begge, det skulle løbende forbedres med både borgere og al personale som aktivt deltagende fremfor via kontrol hysteriet at fjerne begge fra løsningen i fællesskab og fornuften som de helt afgørende
    Da vi alle ved hvad og hvem der altid betaler og dér også skal være fælles og med samt ved at de stærkeste og bredeste økonomier tager også den største byrde og især udfra den basale viden at vi kan kun spise med det behov vi har osv
    Men alt dette udføres nu igen af blå blok som det er "helt naturligt også lovmæssigt" at politiske ideologier forfordelinger er eneste og endda påstået bedste løsninger som eks, at billiger offentlige løsninger er både til at kunne øge antallet og forbedringerne af de offentlige løsninger effektiviteter som vi alle ved er muligvis dén absolut største både forsøg på manipuleringer og direkte løgn direkte mod alt fællesskab og løsningernes løsnings muligheder.
    Og derfor skærpes de politiske modsætningers mere end dét politiske samarbejde som netop ér demokratiets løsninger.
    Dermed svigtes og bedrages, også hele grundlaget for at fortsætte med demokratiske løsninger i hele samfundet.