Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Når private virksomheder begår graverende fejl, er der ingen, der generaliserer til resten af dansk erhvervsliv. Det stik modsatte er tilfældet, når det gælder fejl begået af offentlige ledere. Så er den pludselig gal i hele den offentlige sektor, skriver Anya Eskildsen, adm. direktør for Niels Brock.

”Uduelige offentlige ledere skal fyres”, ”Offentligt ansatte må aldrig blive lønførende” og ”Flere varme hænder og færre kolde”.

Overskrifterne tager udspring i en række skandaler, hvor offentlige projekter enten er kørt af eller aldrig helt er kommet på sporet, mens regningen hver gang ender som økonomisk dødvægt om fællesskabet og overtræk på tillidskontoen.

Danmark er et velfungerende institutionelt demokrati, hvor tillid og ansvarlighed kitter sammenhængskraften mellem borgerne og den offentlige sektor sammen.

Desværre sættes sammenhængskraften på alvorlig prøve, når medierne måned efter måned kan berette om, hvordan uheldige politiske prioriteringer og manglende opfølgning på vedtagne beslutninger har medført intet mindre end ’et bankrøveri’ fra SKAT på mere end 25 mia. kr.

Uforsigtighed og manglende projektstyring har resulteret i et udviklingsfrås på små 20 mia. kr. til igangsættelse af Banedanmarks nye signalsystem, der efter adskillige år stadig ikke har udsigt til at komme i funktion og netop igen er blevet udskudt til 2030.

Mistænkeliggørelse over en bred kam

Desværre medfører en sådan – berettiget – kritik en uhensigtsmæssig mistænkeliggørelse af stort set alle offentlige ledere, som dermed underlægges større kontrol og mere bureaukrati, vedtaget og dikteret af netop de selv samme politikere, der i sidste ende har ansvaret for de uheldige projekter.

Politisk giver det muligvis mening: ’Vælgerne er rasende, og vi må reagere ved at skærpe kontrollen,’ tænker mange politikere nok i deres jagt på at udvise handlekraft.

Men i den virkelige verden er disse tiltag ofte forbundet med store omkostninger for produktiviteten i den offentlige sektor – servicen over for borgerne bliver potentielt ringere – og dermed også for både tilliden til og tilfredsheden med den offentlige sektor.

Alt i alt udgør det kimen til en ond cirkel.

Frihed afløses af afrapportering

Desværre er ofrene for det bureaukratiske inferno af indberetninger og papirrundkørsler sjældent de skandaleansvarlige, men netop de institutioner, der er langt flest af – nemlig dem, hvor tingene glider i det daglige, og borgerne serviceres, hjælpes eller uddannes efter lovens bogstav fra A til Å.

Som leder og direktør for en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner har jeg i snart 20 år oplevet, hvordan frihedsgraderne er blevet reduceret pixel for pixel, mens målkrav og utallige afrapporteringer er rykket ind og nu stort set fylder dagligdagen.

Kombineret med at vi lever i en verden, hvor forandringerne udvikler sig eksponentielt, siger det sig selv, at det er en meget ugunstig situation at befinde sig i.

Detailstyring kvæler innovationskraft

Politisk detailstyring, mistillid til offentlige ledere samt bjerge af papiropgaver uden eller i bedste fald med begrænset kunde- eller brugerrelevans truer med at udradere ethvert forsøg på skabelse af innovationsorienterede løsninger – hvilket jo ellers er netop det, der er så hårdt brug for.

Den politiske kultur synes at diktere nulfejl, og det bliver så, hvad ledelserne stilles til regnskab for af deres respektive bestyrelser.

Det kan være, at jeg er sart, men jeg oplever, at tidens tone raser som en vinterstorm med negative kastevinde om det offentlige arbejdsmarked. Der er tale om en kultursegmentering, som jeg mener, at det er på tide at nuancere.

Kontrol skræmmer de bedste væk

Selvfølgelig findes der ledere i det offentlige, der ikke fungerer og begår graverende fejltagelser. Men tænk engang – det gør der også i det private.

Hele det danske erhvervsliv bliver jo ikke betragtet som underlødigt, fordi OW Bunker krakkede, eller fordi man kan sætte spørgsmålstegn ved direktøren for Probanas forretningsmæssige støbning. Nej, for den slags generaliseringer ved vi jo godt ikke holder.

Jeg ved det ikke, men jeg kunne frygte, at de mest ambitiøse og visionære ledelsestyper, der kan få ting til at ske, få medarbejdere til at finde nye og bedre veje, sjældent trives der, hvor den politiske kontrol er størst og kravsspecifikationerne til jobbeskrivelsen er lige så fast beskrevne som kravet om at spænde sikkerhedsbæltet, før flyet letter.

Behov for en ny fortælling

2018 er endnu dugfrisk, og det er tid til nytårsforsætter og opgør med (usunde) rutiner.

Min bøn til politikere og embedsmænd er: Adskil tingene, og vær med til at styrke den offentlige sektor. Vær nuancerede, og undlad rygmarvsreaktioner som kollektiv afstraffelse, bare fordi Banedanmark eller SKAT har kvajet sig (igen).

Lad os i stedet sammen søsætte en tillidsbåret kultur drevet af innovation, autenticitet og med god vind fra det politiske lag – der er masser af dokumenterbart god offentlige ledelse at bygge en sådan fortælling på.

Forrige artikel Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Næste artikel Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fællesskab ønskes ikke af blå blok

    Når denne problematik fremføres, så må det også erkendes, at uden politisk ideologiske ønsker til at løse de "offentlige" fællesløsninger opgaver som, skal være tilstede politisk og dette er baggrunden for at betingelserneer som er brugbare for netop politisk at og fjerner fokus, fra løsningerne der gavner og styrker borgernes og ikke mindst at borgerne får løst dé fælles problematikker hele vejen rundt.
    Hvor den nuv reg blok kun søger efter et gunstigt forløb for og til de private virksomheder skal kunne tjene penge på alle de problemer uanset om det helbredet eller den offentlige transport af både mennesker, vare, og selv modellerne fra offentlig kravs opkrævelser og Visa versa for og til borgerne skal ske på bedste vis og ikke som nu med regelsæt der går det absolut sværest,,, eks hospital kontrollens vanvid fremfor tilliden og ansvaret blev tilført personalet med begge dele vægtet meget højt og udformet sådan at det altid og for alle faglige grupper var personens borgernes problematikker der blev løst uanset om det er helbredsmæssige eller skraldet der skal fjernes og transporten af begge, det skulle løbende forbedres med både borgere og al personale som aktivt deltagende fremfor via kontrol hysteriet at fjerne begge fra løsningen i fællesskab og fornuften som de helt afgørende
    Da vi alle ved hvad og hvem der altid betaler og dér også skal være fælles og med samt ved at de stærkeste og bredeste økonomier tager også den største byrde og især udfra den basale viden at vi kan kun spise med det behov vi har osv
    Men alt dette udføres nu igen af blå blok som det er "helt naturligt også lovmæssigt" at politiske ideologier forfordelinger er eneste og endda påstået bedste løsninger som eks, at billiger offentlige løsninger er både til at kunne øge antallet og forbedringerne af de offentlige løsninger effektiviteter som vi alle ved er muligvis dén absolut største både forsøg på manipuleringer og direkte løgn direkte mod alt fællesskab og løsningernes løsnings muligheder.
    Og derfor skærpes de politiske modsætningers mere end dét politiske samarbejde som netop ér demokratiets løsninger.
    Dermed svigtes og bedrages, også hele grundlaget for at fortsætte med demokratiske løsninger i hele samfundet.


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.