Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Når private virksomheder begår graverende fejl, er der ingen, der generaliserer til resten af dansk erhvervsliv. Det stik modsatte er tilfældet, når det gælder fejl begået af offentlige ledere. Så er den pludselig gal i hele den offentlige sektor, skriver Anya Eskildsen, adm. direktør for Niels Brock.

”Uduelige offentlige ledere skal fyres”, ”Offentligt ansatte må aldrig blive lønførende” og ”Flere varme hænder og færre kolde”.

Overskrifterne tager udspring i en række skandaler, hvor offentlige projekter enten er kørt af eller aldrig helt er kommet på sporet, mens regningen hver gang ender som økonomisk dødvægt om fællesskabet og overtræk på tillidskontoen.

Danmark er et velfungerende institutionelt demokrati, hvor tillid og ansvarlighed kitter sammenhængskraften mellem borgerne og den offentlige sektor sammen.

Desværre sættes sammenhængskraften på alvorlig prøve, når medierne måned efter måned kan berette om, hvordan uheldige politiske prioriteringer og manglende opfølgning på vedtagne beslutninger har medført intet mindre end ’et bankrøveri’ fra SKAT på mere end 25 mia. kr.

Uforsigtighed og manglende projektstyring har resulteret i et udviklingsfrås på små 20 mia. kr. til igangsættelse af Banedanmarks nye signalsystem, der efter adskillige år stadig ikke har udsigt til at komme i funktion og netop igen er blevet udskudt til 2030.

Mistænkeliggørelse over en bred kam

Desværre medfører en sådan – berettiget – kritik en uhensigtsmæssig mistænkeliggørelse af stort set alle offentlige ledere, som dermed underlægges større kontrol og mere bureaukrati, vedtaget og dikteret af netop de selv samme politikere, der i sidste ende har ansvaret for de uheldige projekter.

Politisk giver det muligvis mening: ’Vælgerne er rasende, og vi må reagere ved at skærpe kontrollen,’ tænker mange politikere nok i deres jagt på at udvise handlekraft.

Men i den virkelige verden er disse tiltag ofte forbundet med store omkostninger for produktiviteten i den offentlige sektor – servicen over for borgerne bliver potentielt ringere – og dermed også for både tilliden til og tilfredsheden med den offentlige sektor.

Alt i alt udgør det kimen til en ond cirkel.

Frihed afløses af afrapportering

Desværre er ofrene for det bureaukratiske inferno af indberetninger og papirrundkørsler sjældent de skandaleansvarlige, men netop de institutioner, der er langt flest af – nemlig dem, hvor tingene glider i det daglige, og borgerne serviceres, hjælpes eller uddannes efter lovens bogstav fra A til Å.

Som leder og direktør for en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner har jeg i snart 20 år oplevet, hvordan frihedsgraderne er blevet reduceret pixel for pixel, mens målkrav og utallige afrapporteringer er rykket ind og nu stort set fylder dagligdagen.

Kombineret med at vi lever i en verden, hvor forandringerne udvikler sig eksponentielt, siger det sig selv, at det er en meget ugunstig situation at befinde sig i.

Detailstyring kvæler innovationskraft

Politisk detailstyring, mistillid til offentlige ledere samt bjerge af papiropgaver uden eller i bedste fald med begrænset kunde- eller brugerrelevans truer med at udradere ethvert forsøg på skabelse af innovationsorienterede løsninger – hvilket jo ellers er netop det, der er så hårdt brug for.

Den politiske kultur synes at diktere nulfejl, og det bliver så, hvad ledelserne stilles til regnskab for af deres respektive bestyrelser.

Det kan være, at jeg er sart, men jeg oplever, at tidens tone raser som en vinterstorm med negative kastevinde om det offentlige arbejdsmarked. Der er tale om en kultursegmentering, som jeg mener, at det er på tide at nuancere.

Kontrol skræmmer de bedste væk

Selvfølgelig findes der ledere i det offentlige, der ikke fungerer og begår graverende fejltagelser. Men tænk engang – det gør der også i det private.

Hele det danske erhvervsliv bliver jo ikke betragtet som underlødigt, fordi OW Bunker krakkede, eller fordi man kan sætte spørgsmålstegn ved direktøren for Probanas forretningsmæssige støbning. Nej, for den slags generaliseringer ved vi jo godt ikke holder.

Jeg ved det ikke, men jeg kunne frygte, at de mest ambitiøse og visionære ledelsestyper, der kan få ting til at ske, få medarbejdere til at finde nye og bedre veje, sjældent trives der, hvor den politiske kontrol er størst og kravsspecifikationerne til jobbeskrivelsen er lige så fast beskrevne som kravet om at spænde sikkerhedsbæltet, før flyet letter.

Behov for en ny fortælling

2018 er endnu dugfrisk, og det er tid til nytårsforsætter og opgør med (usunde) rutiner.

Min bøn til politikere og embedsmænd er: Adskil tingene, og vær med til at styrke den offentlige sektor. Vær nuancerede, og undlad rygmarvsreaktioner som kollektiv afstraffelse, bare fordi Banedanmark eller SKAT har kvajet sig (igen).

Lad os i stedet sammen søsætte en tillidsbåret kultur drevet af innovation, autenticitet og med god vind fra det politiske lag – der er masser af dokumenterbart god offentlige ledelse at bygge en sådan fortælling på.

Forrige artikel Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Næste artikel Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fællesskab ønskes ikke af blå blok

    Når denne problematik fremføres, så må det også erkendes, at uden politisk ideologiske ønsker til at løse de "offentlige" fællesløsninger opgaver som, skal være tilstede politisk og dette er baggrunden for at betingelserneer som er brugbare for netop politisk at og fjerner fokus, fra løsningerne der gavner og styrker borgernes og ikke mindst at borgerne får løst dé fælles problematikker hele vejen rundt.
    Hvor den nuv reg blok kun søger efter et gunstigt forløb for og til de private virksomheder skal kunne tjene penge på alle de problemer uanset om det helbredet eller den offentlige transport af både mennesker, vare, og selv modellerne fra offentlig kravs opkrævelser og Visa versa for og til borgerne skal ske på bedste vis og ikke som nu med regelsæt der går det absolut sværest,,, eks hospital kontrollens vanvid fremfor tilliden og ansvaret blev tilført personalet med begge dele vægtet meget højt og udformet sådan at det altid og for alle faglige grupper var personens borgernes problematikker der blev løst uanset om det er helbredsmæssige eller skraldet der skal fjernes og transporten af begge, det skulle løbende forbedres med både borgere og al personale som aktivt deltagende fremfor via kontrol hysteriet at fjerne begge fra løsningen i fællesskab og fornuften som de helt afgørende
    Da vi alle ved hvad og hvem der altid betaler og dér også skal være fælles og med samt ved at de stærkeste og bredeste økonomier tager også den største byrde og især udfra den basale viden at vi kan kun spise med det behov vi har osv
    Men alt dette udføres nu igen af blå blok som det er "helt naturligt også lovmæssigt" at politiske ideologier forfordelinger er eneste og endda påstået bedste løsninger som eks, at billiger offentlige løsninger er både til at kunne øge antallet og forbedringerne af de offentlige løsninger effektiviteter som vi alle ved er muligvis dén absolut største både forsøg på manipuleringer og direkte løgn direkte mod alt fællesskab og løsningernes løsnings muligheder.
    Og derfor skærpes de politiske modsætningers mere end dét politiske samarbejde som netop ér demokratiets løsninger.
    Dermed svigtes og bedrages, også hele grundlaget for at fortsætte med demokratiske løsninger i hele samfundet.


Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.