Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Når private virksomheder begår graverende fejl, er der ingen, der generaliserer til resten af dansk erhvervsliv. Det stik modsatte er tilfældet, når det gælder fejl begået af offentlige ledere. Så er den pludselig gal i hele den offentlige sektor, skriver Anya Eskildsen, adm. direktør for Niels Brock.

”Uduelige offentlige ledere skal fyres”, ”Offentligt ansatte må aldrig blive lønførende” og ”Flere varme hænder og færre kolde”.

Overskrifterne tager udspring i en række skandaler, hvor offentlige projekter enten er kørt af eller aldrig helt er kommet på sporet, mens regningen hver gang ender som økonomisk dødvægt om fællesskabet og overtræk på tillidskontoen.

Danmark er et velfungerende institutionelt demokrati, hvor tillid og ansvarlighed kitter sammenhængskraften mellem borgerne og den offentlige sektor sammen.

Desværre sættes sammenhængskraften på alvorlig prøve, når medierne måned efter måned kan berette om, hvordan uheldige politiske prioriteringer og manglende opfølgning på vedtagne beslutninger har medført intet mindre end ’et bankrøveri’ fra SKAT på mere end 25 mia. kr.

Uforsigtighed og manglende projektstyring har resulteret i et udviklingsfrås på små 20 mia. kr. til igangsættelse af Banedanmarks nye signalsystem, der efter adskillige år stadig ikke har udsigt til at komme i funktion og netop igen er blevet udskudt til 2030.

Mistænkeliggørelse over en bred kam

Desværre medfører en sådan – berettiget – kritik en uhensigtsmæssig mistænkeliggørelse af stort set alle offentlige ledere, som dermed underlægges større kontrol og mere bureaukrati, vedtaget og dikteret af netop de selv samme politikere, der i sidste ende har ansvaret for de uheldige projekter.

Politisk giver det muligvis mening: ’Vælgerne er rasende, og vi må reagere ved at skærpe kontrollen,’ tænker mange politikere nok i deres jagt på at udvise handlekraft.

Men i den virkelige verden er disse tiltag ofte forbundet med store omkostninger for produktiviteten i den offentlige sektor – servicen over for borgerne bliver potentielt ringere – og dermed også for både tilliden til og tilfredsheden med den offentlige sektor.

Alt i alt udgør det kimen til en ond cirkel.

Frihed afløses af afrapportering

Desværre er ofrene for det bureaukratiske inferno af indberetninger og papirrundkørsler sjældent de skandaleansvarlige, men netop de institutioner, der er langt flest af – nemlig dem, hvor tingene glider i det daglige, og borgerne serviceres, hjælpes eller uddannes efter lovens bogstav fra A til Å.

Som leder og direktør for en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner har jeg i snart 20 år oplevet, hvordan frihedsgraderne er blevet reduceret pixel for pixel, mens målkrav og utallige afrapporteringer er rykket ind og nu stort set fylder dagligdagen.

Kombineret med at vi lever i en verden, hvor forandringerne udvikler sig eksponentielt, siger det sig selv, at det er en meget ugunstig situation at befinde sig i.

Detailstyring kvæler innovationskraft

Politisk detailstyring, mistillid til offentlige ledere samt bjerge af papiropgaver uden eller i bedste fald med begrænset kunde- eller brugerrelevans truer med at udradere ethvert forsøg på skabelse af innovationsorienterede løsninger – hvilket jo ellers er netop det, der er så hårdt brug for.

Den politiske kultur synes at diktere nulfejl, og det bliver så, hvad ledelserne stilles til regnskab for af deres respektive bestyrelser.

Det kan være, at jeg er sart, men jeg oplever, at tidens tone raser som en vinterstorm med negative kastevinde om det offentlige arbejdsmarked. Der er tale om en kultursegmentering, som jeg mener, at det er på tide at nuancere.

Kontrol skræmmer de bedste væk

Selvfølgelig findes der ledere i det offentlige, der ikke fungerer og begår graverende fejltagelser. Men tænk engang – det gør der også i det private.

Hele det danske erhvervsliv bliver jo ikke betragtet som underlødigt, fordi OW Bunker krakkede, eller fordi man kan sætte spørgsmålstegn ved direktøren for Probanas forretningsmæssige støbning. Nej, for den slags generaliseringer ved vi jo godt ikke holder.

Jeg ved det ikke, men jeg kunne frygte, at de mest ambitiøse og visionære ledelsestyper, der kan få ting til at ske, få medarbejdere til at finde nye og bedre veje, sjældent trives der, hvor den politiske kontrol er størst og kravsspecifikationerne til jobbeskrivelsen er lige så fast beskrevne som kravet om at spænde sikkerhedsbæltet, før flyet letter.

Behov for en ny fortælling

2018 er endnu dugfrisk, og det er tid til nytårsforsætter og opgør med (usunde) rutiner.

Min bøn til politikere og embedsmænd er: Adskil tingene, og vær med til at styrke den offentlige sektor. Vær nuancerede, og undlad rygmarvsreaktioner som kollektiv afstraffelse, bare fordi Banedanmark eller SKAT har kvajet sig (igen).

Lad os i stedet sammen søsætte en tillidsbåret kultur drevet af innovation, autenticitet og med god vind fra det politiske lag – der er masser af dokumenterbart god offentlige ledelse at bygge en sådan fortælling på.

Forrige artikel Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Tryg-handel er kunstigt åndedræt til fagforeningerne Næste artikel Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere Slut med livrem og seler: Fremtidens velfærd kræver modige ledere
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fællesskab ønskes ikke af blå blok

    Når denne problematik fremføres, så må det også erkendes, at uden politisk ideologiske ønsker til at løse de "offentlige" fællesløsninger opgaver som, skal være tilstede politisk og dette er baggrunden for at betingelserneer som er brugbare for netop politisk at og fjerner fokus, fra løsningerne der gavner og styrker borgernes og ikke mindst at borgerne får løst dé fælles problematikker hele vejen rundt.
    Hvor den nuv reg blok kun søger efter et gunstigt forløb for og til de private virksomheder skal kunne tjene penge på alle de problemer uanset om det helbredet eller den offentlige transport af både mennesker, vare, og selv modellerne fra offentlig kravs opkrævelser og Visa versa for og til borgerne skal ske på bedste vis og ikke som nu med regelsæt der går det absolut sværest,,, eks hospital kontrollens vanvid fremfor tilliden og ansvaret blev tilført personalet med begge dele vægtet meget højt og udformet sådan at det altid og for alle faglige grupper var personens borgernes problematikker der blev løst uanset om det er helbredsmæssige eller skraldet der skal fjernes og transporten af begge, det skulle løbende forbedres med både borgere og al personale som aktivt deltagende fremfor via kontrol hysteriet at fjerne begge fra løsningen i fællesskab og fornuften som de helt afgørende
    Da vi alle ved hvad og hvem der altid betaler og dér også skal være fælles og med samt ved at de stærkeste og bredeste økonomier tager også den største byrde og især udfra den basale viden at vi kan kun spise med det behov vi har osv
    Men alt dette udføres nu igen af blå blok som det er "helt naturligt også lovmæssigt" at politiske ideologier forfordelinger er eneste og endda påstået bedste løsninger som eks, at billiger offentlige løsninger er både til at kunne øge antallet og forbedringerne af de offentlige løsninger effektiviteter som vi alle ved er muligvis dén absolut største både forsøg på manipuleringer og direkte løgn direkte mod alt fællesskab og løsningernes løsnings muligheder.
    Og derfor skærpes de politiske modsætningers mere end dét politiske samarbejde som netop ér demokratiets løsninger.
    Dermed svigtes og bedrages, også hele grundlaget for at fortsætte med demokratiske løsninger i hele samfundet.


Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist