Analyse af 
Andreas Baumann

Det geopolitiske Europa er stadig groggy

Europa er vågnet op til en ny geopolitisk virkelighed og er i fuld gang med at justere sin overoptimistiske tro på, at samhandel og regler giver fred. Men den nyfundne hårde magtrealisme, man ellers har distanceret sig fra siden Hitlers nederlag, må heller ikke skylle de gamle værdier væk, siger EU’s udenrigschef.

Foto: Anushree Fadnavis Reuters Ritzau Scanpix

Generalerne står lænet ind over et landkort og betragter landskabets topografi i planlægningen af næste træk på den ukrainske slagmark. En bjergkæde dér, en flod dér og en vigtig havneby dér. Det hele kan igen få betydning for, hvordan landegrænserne i Europa bliver trukket.

Geopolitikken er tilbage.

Ruslands invasion af Ukraine er det klareste eksempel på, at et gammeldags landkort med landegrænser og frontlinjer igen er blevet højaktuelt i forståelsen af europæisk politik.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu