Arabien vs. globaliseringen
Selvtilliden er i bund, mistroen er i top
Behov for større selvrefleksion, lyder meldingen fra tænketank
Befolkningseksplosion kan æde væksten op
“Helt grundlæggende er det den kulturelle side af globaliseringen, der er mest kompleks og indeholder flest spændinger. ”
Generalsekretæren for den arabiske liga, Amre Moussa, advarer mod næste fase i globaliseringen. “Særligt for denne region er kulturen en stor udfordring, ” siger han. På den schweizisk-baserede tænketank The Evian Groups møde i Cairo i forrige uge, hvor Ugebrevet deltog som det eneste skandinaviske medie, opfordrede han til større selvrefleksion i regionen. Et synspunkt, der vandt genhør. Men mistroen er i top efter det, der opfattes som århundreders urimeligheder. At der er brug for et kursskifte i den arabiske verden, er helt entydigt. Frem til 2020 skal der skaffes 100 millioner nye arbejdspladser, i takt med at befolkningstallet stiger.