Samfund
Boligdebatten:
Økonomerne sætter dagsordenen
Ingen debat om kvalitet og socialpolitiske emner
Debatten om danskernes boliger handler stort set kun om penge. Dagsordenen sættes
af boligøkonomerne i realkreditinstitutterne. Med en lind strøm af analyser og beregninger
på boligejernes økonomi får de den mest systematiske og indgående mediedækning.
Det viser Ugebrevet Mandag Morgens medieanalyse af området. Den tegner et billede
af en fattig debatkultur, hvor selv kontroversielle emner, som regeringens forslag til
salg af almene boliger, ikke giver anledning til bred diskussion. Også emner som boligstøtte,
ungdomsboliger, adgangen til billige boliger og kvalitet i byggeriet er stort set fraværende
i debatten. Gøsta Knudsen, formand for Danske Arkitekters Landsforbund, vil
nu have arkitekterne til at spille en mere aktiv rolle.