Fremtidens sundhedsvæsen bliver markant anderledes end sundhedsvæsenet i dag og stiller helt andre krav til de ansatte ved velfærdens frontlinje.

Om få år kan vi blive opereret af læger, som befinder sig tusindvis af kilometer væk fra sygehuset. Vi vil med vores smartphones være koblet op på et galopperende globalt marked af sundhedsydelser, der hjælper os til et sundere liv. Vi vil fremover blive diagnosticeret og behandlet i vores eget hjem i langt større grad end i dag, så vi slipper for at skulle en tur til vores læge eller på sygehuset.

Samtidig vokser presset på sundhedsvæsenet. Antallet af plejekrævende ældre vil vokse dramatisk de kommende år. Flere kronikere trækker større veksler på sundhedsvæsenet. Der venter en kæmpe regning til borgmestrene.  Og der vil være færre til at forsørge flere. Se figur 1.

De næste 365 dage kommer til at sætte kursen for sundhedsvæsenet mange år ud i fremtiden og dermed for opgaver for over 100 milliarder kr. årligt. En stribe af Danmarks centrale spillere, fagfolk og politikere kæmper for at få størst mulig indflydelse på udviklingen.

”Indtil næste sommer vil der ske rigtig mange ting, som vil blive afgørende for udviklingen af sundhedsvæsenet de kommende 5 til 10 år. Derfor er der brug for at tænke sig rigtig godt om,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Slaget om fremtidens sundhedsvæsen handler ikke bare om at sikre mest mulig sundhed for pengene. Det handler også om magt, indflydelse og økonomi. Mandag Morgen sætter i denne analyse fokus på en række politiske initiativer de næste 12 måneder, der vil forme fremtidens sundhedsvæsen.

Skruet op for ambitionerne

Her i dag mødes et lille og hemmelighedsfuldt udvalg af embedsmænd endnu en gang for at arbejde videre med deres kogebog med opskrifter til at nytænke sundhedsvæsenet. Det skal sikre et bedre og mere effektivt sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Udvalget har foreløbigt arbejdet over et år på sine ideer. Nu nærmer det sig finalen. Udvalget ventes at præsentere sine ideer i begyndelsen af juni, når sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er tilbage fra sin barselsorlov. De kommer især til at berøre store grupper af patienter som kronikere, ældre medicinske patienter og folk med psykiske lidelser.

Medlemmerne af udvalget har langt hen ad vejen været enige om visionen for fremtidens sundhedsvæsen. Men det har mere knebet med at nå til enighed om de konkrete initiativer, som skal sættes i gang nu for at nå derhen.

Da ministeren gik på barsel i februar, lå der et foreløbigt udkast på 150 sider med 31 små og store anbefalinger blandet sammen i en stor pærevælling. Ambitionsniveauet var ikke særlig højt. Anbefalingerne ikke særlig skarpe. Og udvalgets medlemmer var godt klar over, at der var plads til forbedringer. Derfor fik udvalget nogle ekstra måneder af ministeren til at højne ambitionsniveauet, mens hun var på barsel. Og det har båret frugt.

Gennembrud for fælles finansiering

Udvalget har fået talrige ideer og visioner fra alverdens sundhedsorganisationer gennem det sidste år.

De fire store og magtfulde spillere – Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA samt Danske Patienter – opfordrer i fællesskab til at lave forsøg med fælles finansiering på en række konkrete områder for at minimere kassetænkning og sikre, at patienter ikke bliver kastebolde i behandlingssystemet.

Det politisk kontroversielle forslag ser nu ud til at blive en del af udvalgets anbefalinger her på falderebet. Det forudser flere af udvalgets medlemmer. Hidtil har kommuner og regioner hældt forslaget ned ad brættet. Men nu synes parterne at være mere positive.

Der vil næppe være opbakning til at lave en bestemt model for fælles finansiering, som kan bruges på alle områder. Men der vil formentlig være opbakning til at sætte flere forsøg i gang for at høste erfaringer med fælles finansiering, på samme måde som der allerede i dag er etableret fælles psykiatrihuse mellem kommune og region.

Fremover skal patienter måske også kun have én journal, ligesom i Norge, uanset om de er på sygehuset, hos den praktiserende læge eller en speciallæge på en klinik ude i byen. Sådan er det ikke i dag, hvor patienterne har forskellige journaler. Udvalget lægger op til at udveksle data i et helt andet omfang end i dag.

Sundhedsstyrelsen vil formentlig også komme til at spille en større rolle. Den vil få flere muskler til at sætte rammerne for bedre hjælp til store grupper af folk på tværs af kommuner, sygehuse og praktiserende læger.

Udvalget er inspireret af den rolle, som Sundhedsstyrelsen har haft med den nye handlingsplan for ældre medicinske patienter til 1,2 milliard kr. Her har styrelsen nedfældet en stribe såkaldte kvalitetsstandarder for de mange syge og svage ældre folk i de kommunale akutfunktioner. Det kan være ældre, som netop er udskrevet fra sygehuset, men som fortsat kræver døgnovervågning for at kunne klare sig og dermed undgå en genindlæggelse.

På denne måde skal styrelsens kvalitetskrav være med til at sikre en bedre og mere ensartet hjælp til svage ældre medicinske patienter på tværs af landet. Og det er denne tankegang, som udvalget gerne ser udbredt til andre grupper af borgere.

Udvalget lægger også op til et nyt koncept for de sundhedsaftaler, som den enkelte region aftaler med kommunerne for at sikre bedre sammenhæng på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis.

Ministeren er tyvstartet

Gennem måneder har centrale sundhedsaktører skruet deres forventninger til udvalgets anbefalinger op i håb om at få flyttet ansvaret for opgaver og få taget fat på nogle de af de komplekse udfordringer, som præger det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De risikerer at få en lang næse.

”Nogle bliver sikkert skuffet, hvis de har sat næsen op efter, at der kommer et stort Big Bang med vores rapport,” som en kilde udtrykker det.

En af dem, som risikerer at blive slemt skuffet, kan være formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, med 75.000 medlemmer i ryggen. Hun kæmper for at få en helt ny type af sygeplejersker i Danmark. En såkaldt APN-sygeplejerske – Advanced Practice Nurse – som skal have udvidede kompetencer inden for avanceret klinisk sygepleje, og som bevæger sig ind på lægernes domæne.

Både WHO og OECD anbefaler Danmark og andre lande at benytte sig af den type af sygeplejersker. Men det ønske ser ikke ud til at blive imødekommet af udvalget. På samme måde bliver der heller ikke ændret på ordinationsretten til medicin.

Sygeplejerskerne har dog allerede fået et stort ønske opfyldt. De får en ny specialuddannelse målrettet mod kommunalt ansatte sygeplejersker og sygeplejersker i almen praksis. Det var der meget hurtigt bred enighed om i udvalget. Og sundhedsminister Ellen Trane Nørby har allerede bedt Sundhedsstyrelsen om at etablere den nye specialuddannelse.

På samme måde er der allerede taget fat på en række andre temaer, inden udvalget har sat det sidste punktum. Folketinget har grebet til handling for at sikre en bedre fordeling af læger. Der er også kommet en demenshandlingsplan, en plan for den ældre medicinske patient og en plan for digital understøttelse af den komplekse patient. Alle disse initiativer skal nu også føres ud i livet.

Regeringen skal tryktestes

De kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner senere på måneden bliver også en test af, hvor stor opbakning der er til regionernes masterplan for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen.

Regionernes vision blev foldet ud på deres generalforsamling for nylig. De vil gerne tænke sig selv ud af rollen som sygehusejere og i stedte være dem, som påtager sig hovedansvaret for, at sundhedsvæsenet fungerer. Fokus er ikke kun på at blive bedre til at behandle syge. Det er lige så meget på at få folk til at forblive sunde og raske. Og så skal der satses massivt på forebyggelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har længe efterlyst, at regionerne tog ansvaret for et sammenhængende sundhedsvæsen på sig. Nu har regionerne taget ham på ordet. Og spørgsmålet er nu, om de så også får lov til det.

De vil bl.a. bruge økonomiforhandlingerne til at få ændret styringen af sundhedsvæsenet og dermed opgaver for over 100 milliarder kr. årligt. De har et succeskriterie om at få sat gang i en national handlingsplan om forebyggelse. Lykkes det, vil det få store konsekvenser for sundhedsvæsenet. Regionerne er også imod den statslige aktivitetspulje og vil have sat en stopper for det omstridte produktivitetskrav på 2 pct. om året, som sundhedsvæsenet har været pålagt i cirka 15 år. Kravet har betydet, at læger og sygeplejersker på landets sygehuse hvert år har skullet løbe lidt hurtigere og øge aktiviteten for de samme penge som året før.

I stedet skal sundhedsvæsenet styres mere efter patienternes behov og den effekt, de får ud af behandlingen. Sygehusene skal belønnes efter, om behandlingen har givet hr. Nielsen mulighed for at vende tilbage til arbejdet og gjort fru Nielsen mere selvhjulpen og ikke efter antallet af ambulatoriebesøg og scanninger.

Regionerne har allerede taget hul på denne vision. Over hele landet eksperimenterer sygehusene med nye måder at styre på med fokus på at give kunderne i butikken – patienterne – størst værdi for pengene. Bornholms Hospital og hjertecentret på Rigshospitalet har fået lov til at køre på frihjul for at høste værdifulde erfaringer, som kan komme andre til gode. Landets fem regioner har også søsat en stribe fælles projekter inden for store områder som hjerter, epilepsi og diabetes for at udvikle mål for, hvad der har størst værdi for patienterne.

Regeringen har signaleret, at der skal bygges videre på de foreløbige forsøg med værdibaseret styring. Og hvis regeringen og regionerne kan blive enige om at fortsætte ud ad denne sti, er der tale om et historisk nybrud, som kan få enorme konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen på sigt.

Løkke kan overgive sig

Finanslovsforhandlingerne til efteråret kan også komme til at blive en milepæl for det fremtidige sundhedsvæsen.

Bent Hansen har ganske vist et stort ønske om at droppe det omstridte produktivitetskrav på 2 pct. allerede under de snarlige økonomiforhandlinger. Men Løkke har foreløbig hældt forslaget ned ad brættet. Og derfor har det næppe en kinamands chance for at blive realiseret under de kommende økonomiforhandlinger.

Til gengæld vil ønsket uden tvivl dukke op igen under efterårets forhandlinger om finansloven for 2018. Dansk Folkeparti, som ellers har stemt for økonomiaftalerne med regionerne, har nu set sig så sure på produktivitetskravet, at de har gjort det til deres topprioritet at få det afskaffet. De har meldt ud, at de kun vil stemme for en finanslov for 2018, hvis Løkke afsætter flere penge til sygehusene og dropper produktivitetskravet på 2 pct. Socialdemokratiet er også modstandere af produktivitetskravet.

Derfor tyder meget på, at Løkke må give sig. Men i stedet for at give gaven allerede under sommerens økonomiforhandlinger med regionerne, gemmer han den til efteråret for at få sin finanslov i hus.