Det trak store overskrifter kort før sommerferien, da den danske lysvirksomhed Martin Professional lukkede sin fabrik i Kina og hentede produktionen hjem til Frederikshavn. “Ny teknologi kan flytte produktion til Danmark,” hed det optimistisk i Berlingske Business. Avisen så selskabet som frontløber i en ny trend, hvor snedigt design og ny produktionsteknologi kan kompensere for omkostningsfordelene i lavtlønslande og atter gøre det rentabelt at producere i Danmark.

Men Martin Professional er desværre ikke historien om en virksomhed, der har knækket koden for at skabe rentabel produktion i Danmark. Tværtimod sætter den fingeren på det allerømmeste punkt i dansk erhvervspolitik: Hvad skal der til, for at det fremover vil være interessant for danske og udenlandske virksomheder at producere i Danmark? Et spørgsmål, som regeringen nu vil forsøge at besvare ved at afsætte 40 millioner kr. på finansloven til forskning i nye produktionsmetoder. Det vil også være et af hovedemnerne den 24.-25. september, når 1.000 af Danmarks ledende erhvervsfolk samles til DI Topmødet 2012. Se også tekstboks.

Martin Professionals hjemtagning af produktionen skyldes nemlig ikke, at det er blevet konkurrencedygtigt at producere i Danmark. Hjemtagningen skyldes først og fremmest ledig kapacitet på fabrikken i Frederikshavn, efter at medarbejderstaben er blevet reduceret med 500 ansatte i løbet af kriseårene. “Vi sidder med overskudskapacitet i Danmark, så for at forbedre forrentningen af den allerede investerede kapital, trak vi produktionen til Danmark,” forklarer Christian Engsted, direktør for Martin Professional. “Indflagningen” gav i øvrigt kun mening, fordi selskabet har foretaget radikale designændringer på sine lamper, der gør, at de 200 ansatte, der arbejdede på fabrikken i Kina, kan erstattes med 20 ansatte på fabrikken i Frederikshavn.

Selv om solstrålehistorien altså er knap så entydig, som man kunne håbe, giver den et værdifuldt indblik i, hvordan den nye globale arbejdsdeling, der er ved at tegne sig efter krisen, ser ud fra hjørnekontoret i en dansk virksomhed. Martin Professional er verdensførende inden for lamper og effekter til underholdningsindustrien og har igennem mange år haft produktions- og salgsaktiviteter i mange lande verden over.

“Det er blevet for dyrt at producere i Kina og sende produkterne til Europa,” siger Christian Engsted. Han mener dog ikke, at Danmark dermed er blevet et konkurrencedygtigt alternativ til produktion andre steder i Europa. “Men nu sidder jeg med en stor investering i Danmark. Kunne jeg gøre den om, ville jeg bestemt lægge min produktion i Østeuropa; Polen, Tjekkiet eller noget i nærheden, hvor vi kan være på nogle få timer i bil,” siger han.

Hjem til Østeuropa

Den stringente globale arbejds­deling mellem produktion, udvikling, service og salg, der dominerede virksomheders globalisering før krisen, er ve d at blive fortrængt af en ny økonomisk verdensorden, hvor produktion og udvikling rykker tættere på de markeder, hvor produkterne sælges.

Set fra et nationalt perspektiv åbner det nye muligheder for at hente industriaktiviteter til Danmark, hvorfra man kan servicere det nordeuropæiske marked. Men det skaber også nye konkurrenter i form af et stadigt mere effektivt, men fortsat prisbilligt Østeuropa.

Og i den kamp står Danmark ikke særlig stærkt: “Når man tager alle produktivitetsfaktorerne såsom løn, energiomkostninger m.m. med i betragtning, er Danmark ikke særligt konkurrencedygtigt i forhold til kommende investeringer. Der markerer Østeuropa sig som et langt mere omkostningseffektivt alternativ,” siger Christian Engsted.

Lignende argumenter blev hevet op af skuffen, da designikonet Fritz Hansen kort efter sommerferien annoncerede, at selskabet lukker sin højtautomatiserede møbel­fabrik i Danmark. “Rammevilkårene i Danmark er så elendige, at det ikke går mere,” udtalte direktør Jacob Holm til Børsen. Arne Jacobsens designklassikere skal fremover produceres på en ny fabrik i Polen, hvor lønningerne er en fjerdedel af de danske, og hvor skatter og afgifter til el og vand ligger pænt under dansk niveau.

For både Fritz Hansen og Martin Professional gælder, at aktiviteter i Østeuropa ikke længere anses for “udflytning”. Som Christian Engsted siger, handler det om “nogle få timer i bil”. For ham ville produktion i Polen være lige så meget en hjemflagning som produktion i Danmark. Det marked, produktionen skal servicere, vil under alle omstændigheder være det samme, nemlig Europa. Og det ene udgangspunkt er ikke mere centralt end det andet.

Mange andre danske virksomheder har også fået et godt øje til Østeuropa. Store eksportvirksomheder som Danfoss, Grundfos, Carlsberg, Rockwool og Coloplast  har igennem mange år sendt en lind strøm af aktiviteter til lande som Polen, Ungarn og Rumænien. Danske industrivirksomheder er i dag tæt på at have flere ansatte i udlandet end  i Danmark. Det er for så vidt en naturlig konsekvens af globaliseringen. Udfordringen er bare, at udenlandske virksomheder ikke i tilsvarende omfang er interesserede i at lægge investeringer og job i Danmark. Faktisk hører Danmarks underskud på både investerings- og jobbalancen til de højeste i Europa.

En ny verdensorden

De største forandringer i den globale arbejdsdeling og driveren for de nye globaliseringstrends er dog ikke at finde i Østeuropa, men derimod i den hæsblæsende udvikling på de asiatiske, afrikanske og latinamerikanske vækstmarkeder. Krisen har nemlig ændret vækstøkonomiernes rolle fra producentlande, der til lave omkostninger forsyner de industrialiserede lande med billige produkter, til vækstsskabende forbrugslande. Det amerikanske analysehus McKinsey vurderer i en ny rapport, “Winning the $30 trillion decathlon: Going for gold in emerging markets”, at en eksplosivt voksende middelklasse i lande som Kina, Indien og Brasilien vil øge udviklingsøkonomiernes samlede forbrug med 18.000 milliarder dollar over de næste 15 år. I samme periode forventes forbruget på de udviklede markeder kun at vokse med 8.000 milliarder dollar. Se figur 1.

Samtidig arbejder flere udviklingsøkonomier intensivt på at krybe højere op i den globale værdikæde. I Kinas 12. femårsplan fra 2010 fremhæves det f.eks. som en nøgleprioritet at transformere Kinas rolle i den globale arbejdsdeling fra “made in China” til “designed in China”. Den kinesiske regering har iværksat massive investeringsplaner inden for forskning og udvikling og forventes at overhale USA, når det gælder antallet af nye videnskabelige og teknologiske publiceringer, i 2014.

[quote align="left" author="Christian Engsted, direktør for Martin Professional"]Logistikudfordringen er kæmpestor. Man har altid folk siddende på et fly for at koordinere og følge op. Det er rasende dyrt.[/quote]

Femårsplanen sigter i øvrigt på at reducere den kinesiske industris afhængighed af eksport. Et af midlerne er at stimulere det indenlandske forbrug gennem en målrettet satsning på at øge kinesernes disponible indkomst. Regeringen har eksempelvis planer om at hæve den kinesiske mindsteløn med 40 pct. inden 2015. Og det er bl.a. denne udvikling, der fik Martin Professional til at trække sine produktionsaktiviteter ud.

“Da vi byggede fabrik i Kina for 10 år siden, var den gennemsnitlige time­omkostning 55 amerikanske cent. I dag er den over 2 dollar. Det betyder, at vores lønomkostninger er blevet 4 gange dyrere. Det kunne ikke længere betale sig for os at producere i Kina og sende varerne til Europa,” siger Christian Engsted.

Martin Professional lærte i øvrigt af sit Kinaeventyr, at det også styrings- og ledelsesmæssigt er uhensigtsmæssigt at holde liv i en satellitproduktion på den ene side af jorden, hvis udviklingsafdelingen – og markedet – ligger på den anden.

“Det er alt for ufleksibelt. Logistikudfordringen er kæmpestor. Man har altid folk siddende på et fly for at koordinere og følge op. Det er rasende dyrt, og man reagerer for langsomt på ændringer i markedet,” siger Christian Engsted. “Hvis du skal være i Kina i dag, er det, fordi du skal servicere det kinesiske marked. Og det har vi ikke musklerne til endnu.”

Et nyt nærhedsprincip

De nye vækstøkonomiers hastige udvikling fra producentlande til “forbrugslande med egen udviklings­afdeling” har vendt op og ned på de principper, erhvervschefer globaliserer deres virksomheder efter.

Industrikoncerner som Danfoss og Grundfos, vækstkometen Co-Ro Food, erhvervsorganisationen DI og Danmarks Vækstråd peger entydigt på, at den næste globaliseringsbølge vil blive domineret af et nærhedsprincip frem for en skarp funktionsmæssig opdeling med viden og udvikling i én region, produktion i en anden og service i en tredje. Som koncernchef i Danfoss, Kim Fausing siger: “Globalisering bliver mere og mere et spørgsmål om at organisere aktiviteterne inden for regionale rammer, hvor nærhed til markedet er en afgørende faktor.”

[graph title="Forbruget på vækstmarkederne eksploderer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8ab4d-bw_next_forbruget_paa_vaekstmarkederne_eksploderer_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/70696-bw_next_forbruget_paa_vaekstmarkederne_eksploderer_0.png" text="En fremadstormende klasse af nye forbrugere forventes at sende forbruget på de globale vækstmarkeder i vejret med hele 18 billioner (18.000 milliarder) dollars de kommende 15 år."]Note: 1 Ikke-forbrugende klasse = verdensborgere med en disponibel indkomst Note: 2 Forbrugende klasse = verdensborgere med en disponibel indkomst > 10 dollars/dag., Kilde: Mckinsey: ”Winning the trillion decathlon: Going for gold in emerging markets”, august 2012. [/graph]

De globale virksomheders produktions-, udviklings- og servicefaciliteter rykker altså tættere på hinanden inden for den enkelte region, frem for at være splittet op i store enheder, der fra én region forsyner et globalt marked.

Udviklingen er ikke bare drevet af de højere omkostninger i vækstøkonomierne. Den er også ansporet af en generelt stigende erkendelse af, at udviklings- og produktionsaktiviteter hænger tæt sammen. “Det er afgørende med et stærkt feedback loop mellem produktion, marked, ideer og innovation. Derfor er det vigtigt, at disse ting organiseres, så det er muligt med et tæt samspil omkring de markeder, man er på,” siger koncerndirektør i Grundfos, Peter Røpke.

I den sammenhæng har vækstmulighederne på de enkelte regionale markeder stor betydning for, hvor massiv en base virksomhederne opretter i regionen. Juiceselskabet Co-Ro Food, der står bag brands som Sunquick (juice) og Sun Lolly (frys-selv-is), oplever i øjeblikket en accelererende vækst på det kinesiske marked og udbygger derfor kapaciteten i Kina massivt. Det indebærer bl.a. en udvidelse af de fysiske produktionsrammer, så det over de kommende år vil være muligt at 4-5-doble produktionen til det kinesiske marked. “Vi oplever krisen som et europæisk problem. I Europa er forbruget på vores produkter ramt, men det opvejes langt af den markedsfremgang, vi har uden for Europa. Derfor investerer vi også mere i eksempelvis Kina, end vi gør i Danmark,” siger Ole Jørgensen, adm. direktør i Co-Ro.

I dag har virksomheden 300 ansatte i Danmark og 275 i Kina, men han forventer, at balancen vil tippe i løbet af det næste år.

Stærkere konkurrence om rammebetingelser

Den nye økonomiske verdensorden betyder ifølge Mandag Morgens kilder, at der kommer endnu mere fokus på omkostningsniveau og lokale rammebetingelser end før krisen. “Det, vi nu ser, er et helt nyt paradigme for global konkurrence,” siger underdirektør i erhvervsorganisationen DI, Kent Damsgaard.”Vi har i nogle årtier haft stigende international konkurrence mellem virksomheder. I de næste årtier får vi international konkurrence mellem nationalstater.”

Ifølge Kent Damsgaard har krisen øget fokus på forholdet mellem pris og kvalitet. Det har skærpet konkurrencen mellem virksomhederne og tvunget dem til at placere sig, hvor de kan producere den højeste kvalitet til den laveste pris. “Det handler om let adgang til råvarer og ressourcer, herunder viden og kompetente medarbejdere. Men så sandelig også om økonomiske rammer som løn, skat og øvrige omkostninger,” siger Dams­gaard.

Den pressede økonomi i de gamle industrinationer vil ifølge Kent Damsgaard føre til en “voldsomt stigende konkurrence” om at tiltrække erhvervsaktiviteter. “Lige nu er mange i den vestlige verden optaget af at begrænse underskuddet på de offentlige finanser, fordi de har haft et overforbrug inden krisen. Men når røgen letter, tror jeg, at vi vil se en kamp om massive forbedringer på rammebetingelser for at tiltrække virksomheder og arbejdspladser,” siger han.

Mange af de gamle industrilande har, ligesom Danmark, mistet tusindvis af arbejdspladser under krisen – særligt i industrien. Og kampen for at vinde dem tilbage er allerede ved at tage fart. I Storbritannien og Frankrig har man oprettet ministerier, der skal hjælpe til at “reindustrialisere” erhvervslivet. Erkendelsen er, at vareproduktion i bund og grund er det, nationerne skal leve af. Det er det, der trækker eksporten. Og industriaktiviteter skaber en lang række følge­aktiviteter i servicesektoren, herunder transport, rådgivning, finansiering m.m.

Behov for ny dansk globaliseringsstrategi

Også på europæisk plan er man begyndt at tale om reindustrialisering. Energikommissær Günther Oettinger foreslog i juli, at Europa tilføjer et fjerde mål til sin såkaldte 20-20-20-strategi, der skal styrke energieffektiviteten, mindske CO2-udslippet og forhøje andelen af vedvarende energi med 20 pct. inden 2020.  “Europa burde gøre 20 pct. industrielt bidrag til BNP til et fjerde mål,” skrev Oettinger i en kommentar i den tyske erhvervsavis Handelsblatt.

Industriens bidrag til EUs samlede BNP er skrumpet fra 22 pct. i 2000 til 18 procent i 2010. Særligt under krisen er industriarbejdspladserne fosset ud af de gamle europæiske industrinationer og med dem en lang række service- og videnjob. Således viser OECD’s “Science, Technology and Industry Scoreboard 2011”, at Europa bare i 2008 og 2009 led et nettotab på over 5 millioner job.

I Danmark er tallene ikke meget bedre. Under krisen er ca. 70.000 industrijob gået tabt, og samlet set har Danmark mistet knap 150.000 stillinger på tværs af brancher siden 2008.

Tallene skriger på en revidering af Danmarks globaliseringsstrategi, mener formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen. “Det gamle Globaliseringsråd anbefalede entydigt, at vi skal leve af viden. Nu er der brug for en ny fortælling,” siger han.

Dengang, i 2006, var analysen, at man kunne udflage produktion til de lande, hvor det nu var billigst, og så beholde de øverste led i værdikæden – udvikling, forskning og service. “Denne opbrydning af funktionerne eksisterer ikke mere. Desuden er det absurd at tro, at det gamle vesten kan få monopol på viden. Vi har derimod mistet viden i anvendelse ved at sende produktionen ud,” siger Lars Nørby Johansen.

Løsningen er ikke, at Danmark skal bombes tilbage til det gamle industrisamfund. Men ifølge Danmarks Vækstråd er det afgørende for Danmarks fremtidige vækst, at vi får sat en prop i hullet på udsivningen af industriaktiviteter.

“Der er behov for at digitalisere Danmarks industrielle produktionsapparat og blive bedre til at konkurrence på alle niveauer,” siger Lars Nørby Johansen.

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm lancerede Danmarks Vækstråd en række anbefalinger til, hvordan der skabes bedre vilkår for produktion i Danmark. Ikke bare for danske virksomheder, men generelt for virksomheder, der er interesseret i at få foden indenfor på det nordeuropæiske marked. Se tekstboks.

“Helt overordnet er det afgørende, at vi får investeret mere i produktivitet. Og der har vi et gevaldigt investeringsefterslæb,” siger Lars Nørby Johansen. Det er både uheldigt for danske virksomheder og udenlandske virksomheder, pointerer han. “Vi får kun tiltrukket udenlandske virksomheder, hvis de kan se, der er en fordel ved at placere sig her. Derfor er det meget vigtigt at vise beredvillighed til at automatisere og digitalisere produktionsapparatet,” siger Lars Nørby Johansen. “Og hvis ikke vi selv investerer, hvorfor skulle de udenlandske virksomheder så komme og lukke vores investeringsefterslæb?”

Kilder:

• McKinsey: ”Winning the $30 trillion decathlon: Going for gold in emerging markets”, august 2012
• UNIDO Statistics: “World manufacturing production”, 1.kvartal 2012
• OECD:  “Science, Technology and Industry Scoreboard 2011”, September 2011
• Deloitte: ”Human Capital Trends”, 2012
• MIT, UC Berkeley, Duke University, Danmarks Statistik: ”Direct Measurement of Global Value Chains”, april 2012
• Danmarks Vækstråd: ”Danmarks Vækstråds anbefalinger om Danmark som produktionsland”, juni 2012
• DI: ”Dansk eksportudvikling”, økonomisk tema, februar 2012
• Copenhagen Economics: “Investeringskrisen og fremtidens danske jobs”, juni 2012