International ekspert:
Danmark bør satse på sundhed og sikkerhed
Danmarks konkurrenceevne hviler på et stærkt fundament. Det vurderer en af verdens førende eksperter i international konkurrencedygtighed, schweizeren Stéphane Garelli, der leder IMDs arbejde med World Competitiveness Yearbook. I et interview med Ugebrevet udpeger han sundhedsområdet som et felt, hvor Danmark kan udnytte et forspring i form af stærke virksomheder og lang tradition for brugerdrevet produktudvikling. Samtidig bør vi markedsføre os som et af verdens sikreste lande, mener han. Han spår, at sikkerhed bliver stadigt vigtigere for at tiltrække investeringer.