Jens Brøchner bliver snart en endnu mere magtfuld mand.

Som departementschef i Skatteministeriet får han en hovedrolle med at designe fremtidens skattevæsen og dermed opkrævning af omkring 950 milliarder kr. årligt i samlede skatter og afgifter.

Jens Brøchner og hans folk i departementet får en langt større rolle med at koordinere og lede den overordnede skatteopkrævning. Det er en rolle, der hidtil har ligget hos SKAT’s direktion. Hvorvidt regeringens plan om at lukke SKAT pr. 1. juli 2018 for i stedet at organisere skatteforvaltningen i syv specialiserede styrelser bliver en succes eller fiasko, afhænger derfor i høj grad af Jens Brøchner og hans departement.

De ledelsesmæssige udfordringer står i kø. Sjældent har et område været udsat for så mange omlægninger og forandringer som SKAT. Nu bliver det hele kastet op i luften igen, når regeringen lover en mere effektiv og tillidsskabende skatteopkrævning ved at lægge opgaven ud til syv nye styrelser fordelt over hele landet.

En af landets førende eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, peger netop på de mange forandringer som en af de største risici.

”Hele skatte- og afgiftsområdet har stort set konstant været under radikal forandring siden 1990’erne. Forandringerne er sket som perler på en snor i over 20 år. Det begyndte længe før den store sammenlægning i 2005. Og hver gang er det sket med nogenlunde de samme løfter. Det har belastet organisationen utrolig meget. Nu skal man så til at flytte rundt på brikkerne en gang til, og det ser jeg som en stor risiko,” siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

En anden af de absolut største ledelsesmæssige udfordringer med den nye struktur bliver at få de i alt ni styrelser – Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden, der allerede eksisterer i dag, lever videre i den nye organisering – til at arbejde i samme retning, så de ikke fremstår som hver deres stærke silo med magtfulde direktører, der ser sig selv som små konger.

Meget risikabelt

Regeringens skatteplan vil betyde en helt ny styring af skatteopkrævningen. Hvor det hidtil har været op til den magtfulde direktion i SKAT at have styr på butikken, bliver opgaven nu lagt over til de syv styrelser og deres direktioner.

Regeringen har forsøgt at sælge modellen som en decentralisering. Men det er mere spin end sandt. Blot fordi Motorstyrelsen med godt 250 medarbejdere bliver placeret i Aalborg, eller Vurderingsstyrelsen med godt 600 medarbejdere placeres i Roskilde, bringer det næppe opgaven tættere på borgerne. Se figur 1.

Derimod bliver et større ansvar nu placeret på skuldrene af Jens Brøchner og hans folk i Skatteministeriets departement. For departementet er den eneste myndighed, som residerer over alle syv styrelser, og her bliver opgaven bl.a. at sørge for, at styrelserne går i samme retning. Er der konflikt mellem to styrelsesdirektører, vil sagen formentlig ende på departementschefens bord. Og departementet vil fremover få en langt mere koordinerende og ledende rolle, som ellers hidtil har ligget hos direktionen i SKAT.

Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet, er yderst betænkelig ved den nye model.

”Hvis tanken er, at de syv styrelser skal hænge frit i luften med direkte relation til Skatteministeriets departement, vil jeg anse det for at være – uden at bruge for stærke ord – meget risikabelt. Du vil få syv stærke chefer, som bliver sat til nidkært at vogte hver deres område og vil være benhårdt fokuserede på deres egne succeskriterier, kontrakter, keyperformances og karrierer. Det skaber siloer. Og det vil betyde, at samarbejde, koordination og synergifordele meget let går fløjten,” siger Steen Hildebrandt.

Han efterlyser, at der bliver oprettet en ny koncerndirektion mellem Skatteministeriets departement og de enkelte styrelser. Denne koncernledelse skal have ansvaret for at koordinere, lede og føre tilsyn med de enkelte styrelser.

”SKAT er en syg og nødlidende organisation, som befolkningen ikke længere har tillid til, men snarere opfatter som en vittighed. Den skal så splittes op til syv styrelser og på endnu flere adresser i håb om at få det til at fungere på rekordtid. Det tror jeg ikke på vil lykkes. Det kræver i hvert fald som minimum en struktur med en koncernledelse over de enkelte styrelser og på god afstand af det politiske system – altså skatteministeren og Skatteministeriet. For ellers sker der det, som vi har set i mange år, at skatteområdet bliver en kastebold og et eksperimentarium af skiftende ministre med ekstremt korte interessehorisonter, begrænsede kompetencer og med behov for meget hurtige og synlige resultater,” siger Steen Hildebrandt.

Brug for at koordinere

Regeringens plan indebærer altså, at SKAT bliver nedlagt og erstattet af syv nye styrelser, som får ansvaret for hver sine kerneopgaver. De skal supplere de to eksisterende styrelser i Skatteministeriets koncern – Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden – så det samlede antal styrelser kommer op på ni i alt.

På denne måde håber regeringen at få en langt klarere og mere præcis ansvars- og ledelsesstruktur, end SKAT har i dag.

”Det bliver klokkeklart, hvem der har ansvaret for hvad på ledelsesplan,” sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved præsentationen.

Om ansvaret nu også bliver så ’klokkeklart’, er eksperterne dog skeptiske over for. To af de nye styrelser går nemlig på tværs af de andre. Det drejer sig om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med hovedkontor i København samt Administrations- og Servicestyrelsen med hovedkontor i Herning.

Den første skal bl.a. stå for drift og vedligehold af it-systemer. Og i betragtning af, hvor store problemer SKAT hidtil har haft med at styre sine store it-udviklingsprojekter, er det ikke en ubetydelig opgave.

Den anden skal fra sit domicil i Herning bl.a. hjælpe til med indkøb, bogføring samt rekruttering og oplæring af 3.300 nye medarbejdere de kommende år.

”Der er tale om en historisk stor rekrutteringsopgave, som kræver et særligt fokus,” som det hedder i planen.

På denne måde bliver de øvrige fem styrelser meget afhængige af disse to forsyningsstyrelser. Og det kan godt komme til at give koordinationsproblemer, mener professor Jørgen Grønnegaard Christensen.

”Der er på disse to områder nogle snitflader til alle andre områder, som kan give problemer. Og specielt på it-området kan man forestille sig, at det kan volde nogle koordinationsproblemer,” siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

En af landets mest erfarne embedsmænd, tidligere departementschef Jørgen Rosted, har selv fra sin tid i Erhvervsministeriet prøvet at have mange forskellige styrelser med hver deres interesser under sig.

”Da jeg blev departementschef i 1993, fik jeg fortalt, at jeg overtog et kongerige med et hav af små konger, som kun ville deres eget bedste. Når jeg sagde noget i starten, var de totalt ligeglade. Så gik de bare til ministeren. Derfor måtte jeg tage hårdt fat. På samme måde skal de syv styrelser også gerne have nogenlunde samme opfattelse af, hvad det vil sige at administrere skattesystemet, så borgerne og virksomhederne kan se en vis lighed og samme principper. Nogle skal også have styr på at rådgive ministeren, når lovgivninger berører flere styrelser,” siger Jørgen Rosted.

Kompetencetab – en fordel

Planen vil betyde, at der skal omplaceres 1.500 arbejdspladser til byer uden for hovedstadsområdet. Det har fået en række fagfolk til at advare om et stort kompetencetab, da folk vil sige op og ikke flytte med til de nye styrelser i provinsen. Jørgen Rosted mener dog, at denne frygt er overdrevet.

”Det er klart, at der vil være en overgang, hvor nogle ikke flytter med, og at de specialister, man skal bruge, ikke søger jobbet. Men på sigt giver det ingen mening at tale om kompetencetab. Det ville svare til, at man vil have flyttet LEGO til København, hvis den skal overleve. Det giver jo heller ingen mening. Der er kompetencer overalt i landet. Når man er så langt ude, som SKAT er, kan det være klogt at ryste posen. Det kan være en ny start og give frisk luft, når folk skal fordeles rundt omkring i landet,” siger Jørgen Rosted.

Den opfattelse deler professor Steen Hildebrandt. Han ser også udflytningen af arbejdspladser som en mulighed for at få et frisk pust ind i styrelserne. Han siger:

”Jeg tror, at man overvurderer kompetencetabet. Der sker et tab. Men det, som umiddelbart ses som et tab, kan også være en fordel for organisationen. Man kan komme af med en uhensigtsmæssig kultur og nogle traditioner, som hører fortiden til. Og skal der ske så store ændringer, kan det være ganske nyttigt, at der sammen med meget stærke ledelser også kommer en hel del nye mennesker.”

Mens medarbejderne i SKAT nu kan se frem til nye forandringer, skal en undersøgelseskommission kulegrave, om skiftende ministre og embedsmænd har et ansvar for nogle af de mange skandaler i SKAT.

Foreløbig har Jens Brøchner, der har været departementschef siden 2012 efter Peter Loft, formået at styre uden om alle skandalesagerne.