Annonce

Deutsche Bahns ekspansionsplan langtfra på skinner

25. april 2010 kl. 10.59

Med sit købstilbud til det britiske transportselskab, Arriva tager Deutsche Bahn skridtet fra en tysk til en europæisk fremtid.

Der er tale om et utraditionelt ekspansionsforsøg, for bortset fra enkelte privatejede selskaber, som netop Arriva, er det kontinentale europæiske togmarked præget af store nationale togselskaber som Tysklands DB, Frankrigs SNCF og danske DSB. Indtil nu har Arriva faktisk været et af de få transportselskaber med betydende aktiviteter i mere end et europæisk land.

Og selvom Deutsche Bahns opkøbsforsøg ligner første skridt på vejen til øget konkurrence på de nationale markeder, må de europæiske togpasssagerer vente længe før gevinsterne ved en liberalisering af togdriften også slår igennem på den internationale togdrift.

En væsentlig årsag er, at hver land opererer med hvert sit signalsystem.  Det giver store problemer, når togene skal krydse grænser. Samtidig er frekvensen i køreledningerne forskellig landene i mellem. Det gør det svært at bruge materiel, som er udviklet til et nationalt system i andre lande. Udviklingen af banesystemerne er med andre ord foregået i nationale siloer, og de er ikke lette at bryde ned. Det vil kræve milliardinvesteringer på tværs af landegrænserne, hvis de nationale tekniske systemer skal erstattes af fælles europæiske.

Reelt fungerer systemforskellene som tekniske handelsbarrierer for international togtransport, lyder det fra EUs transportkommissær, esteren Siim Kallas.

I sin tiltrædelsestale til Europa-Parlamentet i januar gjorde han sig netop til talsmand for et frit europæisk togmarked og for et opgør med tekniske handelsbarrrierer som f.eks. de nationale signalsystemer.

Indtil den mission lykkes, skal opkøbstilbud som Deutsche Bahns først og fremmest opfattes som en skærpelse af konkurrencen på det enkelte nationale togmarked. 

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026