Diagnosesamfundet skaber flere med psykiske lidelser
Næsten 700.000 danskere er i medicinsk behandling med psykofarmaka, og antallet af borgere med behov for psykiatrisk behandling er steget med 30 pct. siden 2010. Regeringens mål om at reducere brug af tvang i psykiatrien skrider. Ny plan til efteråret skal rette op på problemerne.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktør- Mandag Morgen udpeger Danmarks syv sociale dødssynder, hvor udgifter i milliardklassen ikke hjælper udsatte borgere til et bedre liv, og hvor problemerne tårner sig op.
- Dødssynderne omfatter bl.a. anbragte børn, integration af ikkevestlige kvinder, udsatte unge uden uddannelse, den udbredte silotænkning i det offentlige og den sociale arv.
- Regeringen har en række planer i støbeskeen i håb om at få bugt med problemerne.
Danmarks syv sociale dødssynder
1. Integrationen af ikke-vestlige indvandrere halter
2. Den sociale arv betyder mere og mere
3. Unge hænger fast på kanten af samfundet
4. Velfærd for lovgivningens skyld, ikke for borgernes
5. Social bosteder: Det store asociale tag-selv-bord
Udfordringerne hober sig op i psykiatrien. Selv om der er sket fremskridt gennem årene, er der fortsat mange uløste problemer. Det er stadig et område præget af stor ulighed. Folk med psykiske lidelser lever væsentligt kortere – op mod 20 år – end mennesker uden psykisk lidelse.
Og der er mere: Har man først fået en psykisk lidelse, er der en overvældende risiko for, at man aldrig kommer i arbejde igen. Kun 20 pct. af borgere i psykiatrisk behandling er ifølge KL i beskæftigelse.
Samtidig vokser antallet af danskere med behov for behandling i psykiatrien kraftigt. Bare i perioden fra 2010 til 2016 er antallet af patienter med kontakt til et af de psykiatriske sygehuse steget med næsten 30 pct., så det nu er oppe på 148.000. Stigningen er størst i børne- og ungdomspsykiatrien. Se figur 1.
Mens antallet af patienter er steget markant, er antallet af læger, sygeplejersker, psykologer og andet sundhedsfagligt personale beskæftiget i psykiatrien ikke fulgt med i samme tempo. Det er kun steget med 14 pct. i samme periode.
Samtidig er omkring 690.000 personer – svarende til ca. 12 pct. af befolkningen – i medicinsk behandling med psykofarmaka i form af antidepressive og antipsykotiske lægemidler, ADHD-medicin eller beroligende medicin og sovemedicin.
Formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, er dybt bekymret over udviklingen. Hun efterlyser, at folk i højere grad bliver færdigbehandlet på de psykiatriske sygehuse inden udskrivelse.
”Folk bliver udskrevet alt for tidligt. De er ikke blevet færdigbehandlet, eller er som minimum i en stabiliseret behandling. Vi har oplevet tilfælde med udskrivelsessamtaler med patienter i underbukser, og som ligger i bælte. Det er ikke acceptabelt. Det er uværdigt, ikke mindst for patienten, men også for den kommunale medarbejder. De må som minimum give dem tøj på,” siger Helle Linnet og berører et af de helt store problemer: Den haltende koordination mellem den lægefaglige behandling på regionernes institutioner og kommunernes tilbud.
”Nogle gange bliver psykiatriske patienter kørt hjem af tre mænd. Så er borgeren efterfølgende overladt til de kommunale medarbejdere, som alene har dialogen som værktøj for at få lov til at yde den nødvendige støtte. Hvis ikke borgeren vil tage imod den, er det naboerne, som er hans eller hendes eneste kontakt, og det kan være meget belastende og til tider skræmmende. I sidste ende er det jo meget ulykkeligt for den borger, der i perioder slet ikke har mulighed for at tage ansvar for sit eget liv. Det er et kæmpe problem,” siger hun.
Mål skrider
Folketinget har tilbage i 2014 sammen med regionerne aftalt et sæt ambitiøse mål på området i håb om at forbedre forholdene for psykiatriske patienter. I 2020 skal antallet af patienter, der spændes fast med bælter og remme, være halveret, og samtidig skal der ske en reduktion i den samlede brug af tvang i psykiatrien.
Problemet er bare, at udviklingen går i den forkerte retning. Brugen af tvang er samlet set ikke blevet nedbragt, som det var hensigten. Den er bare blevet omlagt. Sidste år oplevede 5.821 voksne en eller flere former for tvang. Da målene blev indfriet, gjaldt det “kun” 5.633 patienter. Ganske vist er der sket et fald i antallet af lange bæltefikseringer. Til gengæld er brugen af bl.a. beroligende medicin og fysisk fastholdelse steget.
”Det er stærkt bekymrende,” konkluderer sundhedsstyrelsen, som ikke anser det for realistisk at nå målene i 2020.
Regeringen er opmærksom på de massive udfordringer i psykiatrien og arbejder i disse uger på et stort udspil på området. Regeringens kommende plan for psykiatriens udvikling bygger bl.a. på 38 konkrete anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen lancerede lige før sommerferien.
Forebyggelse
Der er stort behov for at sætte ind langt tidligere ind for at forebygge, at problemerne vokser sig alt for store hos især børn og unge, der mistrives eller har begyndende psykiske lidelser. Det giver derfor god mening at se forebyggelse som en investering, der kan afbøde de værste skadevirkninger for borgerne ved at sætte ind så tidligt, at de dyreste behandlingstilbud ikke kommer i brug. De folk med de største og mest tunge behov for behandlinger koster i snit 443.000 kr. om året, viser en analyse fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Netop forebyggelse bør også være et fokuspunkt i planen om den fremtidige psykiatri, mener Sundhedsstyrelsen i et forslag til den kommende psykiatriplan.
Samtidig bliver for mange folk med psykiske lidelser tabt mellem stolene i et usammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer. Derfor er der også brug for et langt bedre samarbejde og mere sammenhængende behandlingsforløb på tværs af kommuner, praksissektor, den regionale psykiatri og civilsamfundet.
