Selvom Estlands digitale tjenester i mange henseender er mere konsekvente og avancerede end herhjemme, er den danske offentlige sektor bestemt godt med. I FNs årlige E-government survey er Danmark faktisk det førende land i verden, når man sammenregner kvaliteten af den digitale infrastruktur, digitaliseringen af offentlige tjenester og befolkningens uddannelsesniveau.

I EUs årlige Digital Economy and Society Index ligger Finland på en samlet førsteplads, tæt fulgt af Estland, Holland og Danmark.

Alligevel er der mange danskere, der lige skal tage en dyb indånding, inden de kaster sig ud i at gå på e-Boks eller at skrive elektroniske fakturaer. De danske tjenester står dog over for en væsentlig opdatering. I foråret blev den daværende regering, KL og Danske Regioner enige om en såkaldt ’digitaliseringspagt’, der skal sætte skub i udviklingen i de kommende år.

På mange punkter ligner de digitale løsninger, der skal udvikles, det, som Estland er i færd med at indføre – og i flere tilfælde allerede har taget i brug.

Mit overblik

Borger.dk står over for en større revision og opdatering frem mod 2024. Der skal opbygges en funktion med navnet ”Mit overblik”, der samler alle borgerens vigtige sager og det offentliges oplysninger om borgeren ét sted, præsenteret på en lettilgængelig måde. Ens personlige oplysninger skal også være tilgængelige gennem en mobilapp.

Det skal være tydeligt, hvem der har adgang til de personlige oplysninger, som det offentlige har om borgerne. Ligesom det allerede i dag er muligt for borgeren at se, hvem der har tilgået oplysningerne på ens sundhedsdata, skal det være muligt at se, hvem der har tilgået ens øvrige personlige data.

En del af ”Mit overblik” skal være en personlig kalender over borgerens forskellige aftaler, og kalenderen skal automatisk kunne sende påmindelser, for eksempel om en aftale med sagsbehandler eller indbetaling af skat.

Sammenhængende brugerrejser

Ligesom i Estland skal de offentlige tjenester organiseres omkring særlige livssituationer, hvor borgerne har behov for service fra flere forskellige myndigheder på samme tid. Ifølge Digitaliseringspagten skal de danske myndigheder skabe det, der kaldes ”sammenhængende digitale brugerrejser”.

Senest i 2021 skal der være etableret sammenhængende digitale løsninger, blandt omkring at

blive digital borger (når man fylder 15 år), starte uddannelse, flytte, blive forældre, blive skilt, miste pårørende og blive pensionist.

Nyt ID-system: MitID

NemID skal erstattes af et nyt og mere sikkert ID-system, blandt andet for at kunne leve op til nye EU-krav til digital identifikation og underskrifter. En af forskellene til NemID bliver, at det kommende system også er beregnet til identifikation og underskrifter på private tjenester og inden for virksomheder. Nets har vundet kontrakten på at drive MitID, der forventes at gå i drift i sommeren 2021.

Kørekort og sygesikringsbevis skal være apps

Ligesom NemID-papirkortet skal kørekortet og sundhedsbeviset erstattes af en app, så man ikke behøver at gå rundt med dem. Det er planen, at kørekortet skal tilbydes digitalt i løbet af 2020.

Sprogressource

Der skal udvikles en dansk sprogressource, et stort sæt af data om det danske sprog, der kan lette udviklingen af løsninger baseret på talegenkendelse og tekstanalyse, for at sikre, at det danske sprog også er repræsenteret i fremtidens stemmestyrede løsninger.

Kunstig intelligens i det offentlige

Der skal igangsættes en række signaturprojekter, der kan afprøve brugen af kunstig intelligens i forbindelse med offentlige tjenester. Et eksempel kan være systemer, der på basis af sundhedsdata kan forudsige, hvilke patienter der har brug for tættere opfølgning eller forebyggende behandling.

Ingen elektroniske valg

Et af de områder, hvor Estland går forrest i digitaliseringen, er ved at have elektroniske valg og folkeafstemninger. Den funktion ser ud til at have lange udsigter i Danmark. I september 2018 konkluderede en arbejdsgruppe under daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at man ikke ville gå videre i overvejelserne omkring elektroniske valg og folkeafstemninger i Danmark. Hovedårsagen var frygten for sikkerheden, og helt specifikt frygten for at eksempelvis Rusland skulle kunne hacke processen.