Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Peter Hesseldahl

MM Special: Den digitale frontløber

  • Estlands digitale offentlige tjenester er blevet et forbillede for en stribe andre lande
  • Filosofien er proaktive myndigheder, som på baggrund af data selv kontakter borgerne med relevante tilbud, når behovet opstår
  • Kunstig intelligens og robotter omtales som ”kratt” – efter et mytisk væsen, der kunne være hjælpsomt, men også farligt
  • For at få borgerne med på udviklingen lægges der vægt på ejerskab af personlige data og transparens omkring brugen af dem

Estland er Europas digitale frontløber

Færøerne har valgt den estiske model

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I Estland er kunstig intelligens en trold der skal tæmmes

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Færingerne kalder deres system til offentlige digitale tjenester for ’Heldin’. Navnet kommer fra et værktøj, der i gamle dage blev brugt til at holde sammen på høet, når det blev båret fra marken til stalden.

I bund og grund er Heldin dog det samme som Estlands X-road-system.

”Vi kiggede på foregangslandene for digitalisering, og vi syntes, at X-road svarede godt til den tilgang, vi selv havde i forvejen, blandt andet fordi dataene opbevares meget decentralt,” siger Nicolai Mohr Balle, der er chef for Talgildu, den færøske digitaliseringsinstans.

X-road blev oprindeligt udviklet med EU-støtte, og derfor er softwaren open source. Færøerne har haft eksperter fra Estland til at hjælpe med opsætningen, men systemet er i sig selv gratis at bruge.

Versioner af X-road bruges i dag i flere lande, blandt andet Finland, Island, Kirgisistan, Namibia og Ukraine. Estland lagde i 2015 den videre udvikling af systemet over i organisationen Nordic Institute for Interoperability Studies (NIIS), hvor Finland og Island bidrager til udviklingen.

Færøerne blev for nylig tilknyttet NIIS som partner, og også Grønland skæver til det estiske system i forbindelse med opbygningen af deres fremtidige system, Pitu – der er det grønlandske navn for den forreste rem på hundeslæden, som samler remmene fra hundene og forbinder dem til slæden. 

Hvorfor har Færøerne ikke bare overtaget det danske system?

”En del af svaret kan findes i den færøske tilstræbelse for selvstændighed. Siden hjemmestyreloven efter anden verdenskrig har Færøerne overtaget de fleste ressortområder. Vi har opbygget vores egen administration, og ligesom man ønsker at have kontrol med elnettet og vandforsyningen, ønsker man at have kontrol med den digitale infrastruktur,” fortæller Nicolai Mohr Balle. 

Færøerne er ikke del af det danske CPR-system, men har deres eget personregister og egne personnumre. Tilsvarende er Færøerne ikke en del af det danske CVR-virksomhedsregister.

Omkring årsskiftet er det planen at introducere et nyt digitalt ID-kort på Færøerne. Også her har Færøerne valgt at udvikle deres egen løsning. Bankerne har hidtil brugt den danske NemID-løsning, men mange færinger foretrækker at undlade at bruge NemID, fordi man ikke ønsker at bruge danske løsninger i færøske banker.

Til sammenligning er Grønland er tilsluttet de danske CPR- og CVR-systemer og bruger også NemID som nøgle til offentlige digitale tjenester. 

Friheden ved at starte fra bunden

Da Estland blev selvstændigt i 1991, skulle man opbygge systemet fra bunden, og på nogle måder er Færøerne i en tilsvarende situation. Der er meget få offentlige digitale tjenester i øjeblikket, ud over Skat og sundhedssystemet. Det giver imidlertid en større frihed til at udvikle helt moderne løsninger, siger Nicolai Mohr Balle.

Som eksempel nævner Mohr Balle indførelsen af elektroniske patientjournaler på Færøerne, som han selv, for omkring ti år siden, var ansvarlig for:

”I Danmark havde man været i gang med digitaliseringen siden 80’erne med små løsninger, som hvert hospital havde udviklet for sig. I dag kæmper det danske sundhedsvæsen stadig med at få det hele til at arbejde sammen. Vi havde ikke den problemstilling, for vi havde ikke lavet nævneværdige investeringer i forvejen, og derfor kunne vi ret hurtigt og meget billigere implementere en løsning, der integrerer hele sundhedssektoren; læger, røntgen, blodbank, laboratorier og så videre. Nu har en borger én journal, lige meget hvor han henvender sig i det færøske sundhedsvæsen.”

”Når man ingenting har, så slipper man for legacy, den arv fra de gamle systemer, som man er nødt til at håndtere, og som kan være en hæmsko for den videre udvikling. I og med at vi er kommet langsomt i gang med at skabe offentlige onlinetjenester, har vi mulighed for at rykke hurtigt og gennemgribende,” siger Nicolai Mohr Balle.

Nordisk samarbejde om dataudveksling

Nordisk Ministerråd har engageret sig i at skabe mere ensartede datasystemer, der gør det enklere at udveksle data mellem myndighederne på tværs af grænsen og lettere for virksomheder og personer at arbejde i flere nordiske lande uden at møde digitale forhindringer.

En af måderne kan være at gøre landenes systemer for elektroniske ID kompatible, så borgere i de nordiske lande kan anvende deres digitale ID og digitale signatur i de andre lande – eksempelvis så en færing, der studerer i Sverige, kan bruge sit e-ID-kort til at tilgå de offentlige svenske tjenester. For Færøerne er det ikke mindst vigtigt i forhold til Danmark, fordi færingerne har mange transaktioner i forbindelse med skat, uddannelser og sygehusvæsenet.

Finland og Estland har i år koblet deres virksomhedsregistre sammen gennem X-road, og landene har planer om at udvide samarbejdet til flere offentlige tjenester. Nicolai Mohr Balle så gerne, at Danmark også indarbejdede forbindelser til X-road for at lette dataudvekslingen i de offentlige tjenester på tværs af de nordiske lande.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu