En halv eller en hel milliard til behandlingen af kræftpatienter. Indsats over for kroniske lidelser, flere rettigheder til patienter. Op til forhandlingerne om finansloven, som bliver den sidste inden næste folketingsvalg, sidder pengene og løfterne løst hos både socialdemokrater, radikale og venstrefolk. Oven i det hele vil regeringen bruge næsten 300 millioner kr. til udvikling af en ny strategi for, hvordan sundhedsvæsenet bliver bedre til at inddrage patienterne.

Regeringens udspil ligger i forlængelse af udmeldinger fra sygehusejerne i Danske Regioner og afspejler også et stærkt ønske fra lægerne. En medlemsundersøgelse fra Yngre Læger fortalte i foråret, at 79 pct. af de yngre læger ønsker at inddrage patienterne i behandlingen. I dag sker det bare langt fra altid. I følge en undersøgelse, som Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet lavede i begyndelsen af 2014, vurderer læger og sygeplejersker, at mere end halvdelen af deres kolleger kun i nogen grad inddrager deres patienter.

Mens inddragelse af patienter og pårørende stadig er noget, man drømmer om i Danmark, så har en lang række sygehuse i Australien, Canada, England, Skotland og USA gennemført en kulturændring, så læger og sygeplejersker hele tiden inddrager patienter i behandlingen. Et eksempel er det canadiske sygehus Kingston General Hospital.

“Vi arbejder sammen med patienterne i partnerskaber i alt, hvad vi gør. Vores mål er at forbedre patienternes og de pårørendes oplevelser,” siger hospitalets direktør Leslee Thompson.

Patienterne vil kende deres læge

Både ansatte og patienter kan mærke ændringerne helt ned i de små detaljer. Det gælder for eksempel, når de ansatte hver morgen klipser deres navneskilt på uniformen. Her står navnet Leslee med meget store bogstaver på det lille skilt – så store, at alle kan læse direktørens fornavn og hendes funktion, når de møder hende på en af gangene eller på en af stuerne.

[graph title="Hospitalsdirektørens tjekliste" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cc4bf-ckr_fig01_hospitalsdirektrens-tjekliste-copy_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d190b-ckr_fig01_hospitalsdirektrens-tjekliste-copy_0.png" text=""]Kilde: Leslee Thompson, Kingston General Hospital. [/graph]

“For os har det været en lille ting at udskifte navneskiltene, men vi kan se, at de nye navneskilte har fået meget stor betydning for den måde, vi møder vores patienter på. Patienterne siger, at de føler sig mere trygge, når de ved, hvem de taler med,” siger Leslee Thompson.

Navneskiltet har også hjulpet på kommunikationen mellem de mere end 4.000 ansatte, der hele tiden tydeligt kan se, hvem de arbejder sammen med, og hvilken rolle han eller hun har.

“Hvis patienterne skal spørge deres sygeplejerske eller læge om, hvad hun hedder, og hvilken rolle hun har i deres forløb, kan det skabe en lidt akavet stemning, og vi vil gerne fremme lige det modsatte, nemlig tillid i vores forhold til patienterne,” siger hun.

Sygehuset har også indført frie besøgstider, så pårørende kan komme på besøg, når det passer dem, og ikke som før i en besøgstid, som er fastsat af en afdeling på sygehuset.

Her har det canadiske sygehus været et enkelt eller to skridt foran en udvikling, der også finder sted i Danmark. Senest har Region Hovedstaden besluttet at give besøgstiderne fri i forbindelse med budgetaftalen for 2015.

Patienter som rådgivere

Leslee Thompson siger, at den afgørende drivkraft i de seneste fem års omstilling af sygehusets praksis har været at inddrage patienterne i alle beslutninger med betydning for patienterne.

For hende er inddragelse derfor ikke kun et spørgsmål om forholdet mellem lægen, sygeplejersken og den enkelte patient og dennes pårørende. Det omfatter også driften af sygehuset. 

I dag sidder 65 patienter med ved bordet i mere end 30 forskellige udvalg, hvor ledelse, læger og sygeplejersker diskuterer alting fra patienternes sikkerhed til infektioner på sygehuset og tilrettelæggelse af operationer. Og patienter deltager også i Leslee Thompsons egne diskussioner og møder og er f.eks. med i hospitalets ansættelsesudvalg.

“Når vi har en patient med i vores samtaler, så ændrer det med det samme, den måde vi taler på. Vi bliver nærmest tvunget til at fokusere på det vigtigste, og det er at se på vores aktiviteter ud fra patientens perspektiv,” siger Leslee Thompson.

Det er langtfra altid nemt. Helt ligesom i Danmark kan både læger, sygeplejersker og andre professionelle være skeptiske over for at inddrage patienter i alle beslutninger af betydning for dem. Men så træder hospitalsdirektøren ind på afdelingen.

“Jeg møder selv lægerne og sygeplejerskerne, når de på trods af vores mål alligevel beskytter det, de altid har gjort. Jeg inviterer altid en patient med til den slags møder. Det er sværere at blive ved med at gøre det samme, efter at man har talt med en patient,” siger hun.

En del af hendes strategi som leder er at sætte ansigt på patienterne, så de ikke bare bliver bærere af en sygdom eller en lidelse, men individer med en historie og en personlighed.

Det gælder også i direktionens interne diskussioner. I stedet for at tale om infektionsrater og ændringer i procent, diskuterer Leslee Thompson, hvor mange patienter, der pådrager sig en infektion under et ophold på sygehuset. Hun siger selv, at hun giver tallene et menneskeligt ansigt.

Genopretningen af sygehuset

Ønsket om at inddrage patienterne og de pårørende har præget udviklingen af Kingston General Hospital gennem de seneste fem år.

Det er sket, samtidig med at sygehuset har vendt løbende underskud til overskud, forbedret resultaterne af behandlingerne, reduceret antallet af påførte skader og infektioner og fået mere tilfredse medarbejdere og patienter.

“For fem år siden kunne vi have rettet op på økonomien ved at gennemføre besparelser konto for konto, men min erfaring er, at den slags nedskæringer kun sjældent er holdbare over flere år. Det var helt afgørende for mig, at vi ikke bare fortsatte på samme måde, som vi hidtil havde gjort,” siger Leslee Thompson.

Hun efterspurgte nye, mere bæredygtige måder at drive sygehuset på i samtaler med medarbejdere, patienter og repræsentanter fra den del af regionen, der bruger hendes sygehus.

Særligt patienternes historier gjorde indtryk. En patient kunne fortælle om, hvordan en sygeplejerske havde fjernet et bækken så hurtigt, at der skvulpede urin ned i sengen. Først morgenen efter blev sengetøjet skiftet. En anden patient sagde, at hun var bange for at blive indlagt på Kingston General Hospital.

“Jeg kunne ikke holde op med at tænke på patienternes historie, og jeg bad dem om hjælp til at ændre vores praksis,” siger Leslee Thompson.

Ledelse for patienternes skyld

For hende begyndte forandringen med tydelige og klare mål.

“Jeg har mange gange været med i samtaler om behovet for forandring, og så er der ikke sket det store bagefter. Hvis ikke vores tanker om at inddrage patienterne og lytte til deres oplevelser bare skulle ende som gode hensigter, skulle vi gøre noget mere. Vi skulle højt og tydeligt fortælle alle, både medarbejdere og offentlighed, at vi ville inddrage patienterne. Og bagefter skulle vi så gå i gang med at gøre det,” siger hun.

Det lyder næsten som de første kapitler i en bog om forandringsledelse. Men i modsætning til litteraturen har Leslee Thompson ikke haft en strategi, der trin for trin skulle følges. Derimod har hun konsekvent fulgt op på de input, medarbejdere og patienter er kommet med.