Direktøren tager patienterne med på råd
En halv eller en hel milliard til behandlingen af kræftpatienter. Indsats over for kroniske lidelser, flere rettigheder til patienter. Op til forhandlingerne om finansloven, som bliver den sidste inden næste folketingsvalg, sidder pengene og løfterne løst hos både socialdemokrater, radikale og venstrefolk. Oven i det hele vil regeringen bruge næsten 300 millioner kr. til udvikling af en ny strategi for, hvordan sundhedsvæsenet bliver bedre til at inddrage patienterne.
Regeringens udspil ligger i forlængelse af udmeldinger fra sygehusejerne i Danske Regioner og afspejler også et stærkt ønske fra lægerne. En medlemsundersøgelse fra Yngre Læger fortalte i foråret, at 79 pct. af de yngre læger ønsker at inddrage patienterne i behandlingen. I dag sker det bare langt fra altid. I følge en undersøgelse, som Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet lavede i begyndelsen af 2014, vurderer læger og sygeplejersker, at mere end halvdelen af deres kolleger kun i nogen grad inddrager deres patienter.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




