Direktøren for det meste
Det er sidste skud i bøssen for De Konservative. Det bliver ikke sagt, faktisk afviser de at tale direkte om det, men frygten for, at partiet er på vej mod en langsom afvikling, hænger i luften, når man taler med konservative medlemmer om udfordringen for deres leder, Lars Barfoed. Ved valget sidste efterår opnåede De Konservative under Lars Barfoeds ledelse deres hidtil værste valgresultat, blot 4,9 procent af vælgerne valgte De Konservative. Siden er partiets opbakning dalet med endnu en procent. og ligger nu på omkring 3,5 pct. af vælgerne. De politiske kommentatorer har nu i nogen tid som et ekko af hinanden gentaget, at: “Lars Barfoed er færdig”.
Alligevel ryster stolen under Lars Barfoed ikke. Ikke lige nu i hvert fald. I et parti, der ellers er kendt for at være en frugtbar mark for interne stridigheder, er der faktisk helt stille. Det vigtigste element i forklaringen på det er, som formanden for De Konservative i Østjylland, Nikolaj Kruse Bøggild, siger det: “Der er ikke noget alternativ til Lars. Vi skal have ro på nu.”
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




