Dit digitale omdømme er din nye valuta

De anmeldelser, vi får, når vi bruger sociale netværk eller deleøkonomiens tjenester, påvirker i stigende grad vores muligheder online. Et godt digitalt omdømme har konkret værdi: Det gør det lettere at finde et job, at få billigere banklån eller at leje en båd, forklarer den britiske ekspert Rachel Botsman.

For nogle år siden ville det have været utænkeligt, at tusinder af forældre i amerikanske storbyer ville overlade pasningen af deres børn til en babysitter, de lige havde fundet på et website. Det var bestemt heller ikke almindeligt at sætte sig ind i en fremmed persons private bil i stedet for at tage en officiel taxa. Men deleøkonomiens succes viser, at det er muligt at skabe tillid mellem folk, der kun har mødt hinanden online.

Omvendt har vi mistet tilliden til mange af de institutioner, der er grundpillerne i samfundet. Med finanskrisen forsvandt tilliden til bankerne. Volkswagens dieselskandale og Panama-papirerne viste, at store selskaber og samfundets bedsteborgere ikke er hævet over gemen svindel. Statsoverhoveder og globale ledere spreder uden blusel fake news, og masser af meningsmålinger viser, at tilliden til politikere, banker, store virksomheder – og ja, også til pressen – er historisk lav.

Kort sagt: Vi viser større tillid til hinanden, men vi har mindre tillid til samfundets institutioner.

Dét skifte beskriver den australske forfatter Rachel Botsman i sin nye bog ’Who can you trust?’. Engang byggede tillid på, at man kendte hinanden. I landsbyen var man forpligtet, for man vidste, at man før eller siden ville møde dem, som blev berørt af ens handlinger, ansigt til ansigt.

I industrialderens storbyer kendte man ikke folk personligt, i stedet måtte man have institutioner som banker, advokater, politikere og varemærker, der kunne være garanter for tilliden.

Tillidens tre tidsaldre

Figur 1 | Forstør   Luk

I landsbyen byggede tillid på, at man kendte hinanden og sås ansigt til ansigt. I industrialderens storbyer måtte institutioner og myndigheder være garanter for tilliden. I dag, i de digitale netværks tidsalder, opstår tillid, når mange mennesker udveksler erfaringer med hinanden. Tilliden distribueres så at sige sidelæns mellem mennesker.

Kilde: ‘Who can you trust?’, Rachel Botsman, 2017.

Men nu, i de globale netværks tidsalder, er tilliden til centrale samfundsinstitutioner vigende, og den er uhensigtsmæssig og utilstrækkelig i forhold til de nye muligheder, der er opstået for at skabe forbindelser på tværs, direkte mellem folk og uden om de traditionelle autoriteter. Det er det, vi ser på deleøkonomiens platforme, i crowdfunding og med nye teknologier som blockchain og bitcoins, der fungerer helt uden central kontrol.

Det, der muliggør, at vi kan vise hinanden større tillid, er, at vores omdømme er blevet digitalt, langt mere detaljeret og tilgængeligt for andre, som vi omgås online. Og vores digitale omdømme bliver stadig vigtigere. Rachel Botsman mener, at omdømme bedst kan betragtes som en valuta. Vores omdømme afgør, hvad vi har adgang til, og hvad vi kan opnå: Om vi kan tiltrække nye kunder, hvilken pris vi kan forlange for vores ydelser, om vi kan skaffe finansiering til et projekt, og om vi kan finde samarbejdspartnere – eller måske en date.

Tilliden opbygges nedefra

”Sociale netværk som Airbnb, Facebook, LinkedIn og eBay indeholder en utrolig mængde data om en persons omdømme, og hvor troværdig man er. Det kan have stor værdi, ikke mindst for folk, der ellers har svært ved at bevise, at man kan stole på dem,” siger Rachel Botsman i et interview med Mandag Morgen:

”Mere end to milliarder mennesker i udviklingslandene har ikke adgang til en traditionel bankkonto, og de mangler en formel kredithistorie. Men de har mobiltelefoner, og dataene i dem kan give tusindvis af tillidssignaler om mobilejernes netværk, og hvordan de opfører sig. Det nye er, at virksomheder ser på, hvordan de kan ’låse op’ for den indsigt, som folks sociale netværk rummer, så det bl.a. bliver muligt at bevilge et lån på basis af en persons digitale omdømme," forklarer hun.

"Et andet godt eksempel er lejeaftaler for boliger. Her bliver lejere ofte bedt om at betale et stort depositum på forhånd, fordi udlejeren vil sikre sig mod skader, eller at huslejen ikke bliver betalt. Virksomheder som spanske Traity arbejder sammen med forsikringsselskaber på at udvikle en Trustscore og et produkt, der hedder en Trustbond, som er en profil på basis af ens forskellige ratings og profiler på sociale medier, for at fjerne behovet for store indskud. ”

Nye typer samarbejde

Ratings og anmeldelser er blevet en integreret del af transaktionerne på nettet. Vi giver likes og stjerner og skriver kommentarer, når vi køber varer på nettet, når vi lejer på Airbnb eller hyrer arbejdskraft gennem platforme. Og det er netop, fordi vi kan se andres erfaringer og vurderinger, at vi tør stole på folk, vi ellers kun kender fra nettet.

Rachel Botsman nævner børnepasnings-app’en Urbansitter som et eksempel på, at større gennemsigtighed og flere informationer i løbet af få minutter kan få folk til foretage bemærkelsesværdige spring i tillid.

Rachel Botsman

På Urbansitter kan forældre i 60 amerikanske byer vælge en babysitter ved at se profiler, præsentationsvideoer og anmeldelser og ratings fra andre forældre. Og tilsvarende kan en babysitter vurdere, om det er værd at tage tjansen ved at se på profiler og anmeldelser af forældre fra tidligere babysittere.

Som Botsman påpeger, foretager Urbansitter et dristigt skift i forhold til den traditionelle model, hvor et bureau ellers ville sørge for at sikre, at deres ansatte kunne leve op til kundens krav:

”Urbansitter siger til kunderne: ’I skal ikke stole på os – I skal stole på vores brugere’. De ved, at folk udveksler erfaringer og opbygger tillid ’sidelæns’, fordi vurderingerne ikke skal op igennem systemet og ned igen til brugerne. Det er til alles fordel, både dem, der køber en ydelse, dem, der udbyder deres arbejde, og platformen.”

Den tillid, det medfører, at parterne har adgang til at hinandens omdømme og endda selv kan være med til at påvirke det ved at tilføje deres egne vurderinger, åbner for en lang række værdifulde samarbejder og udvekslinger, som førhen ville have været alt for risikable. Det gælder lige fra investeringer gennem crowdfunding-websites til online dating.

Som Rachel Botsman påpeger i ’Who can you trust?’, gælder præcis de samme mekanismer på det såkaldte dark internet – dvs. de ’skjulte områder’ på nettet, hvor alt fra narkohandlere, våbensmuglere og identitetstyve udbyder deres varer. For også for kriminelle er det vigtigt at kunne fremvise gode ratings og anmeldelser for punktlig levering og høj kvalitet, hvis de skal opbygge en kundekreds. En undersøgelse fra European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction har således vist, at kvaliteten af de narkotiske stoffer, som handles online, typisk er højere end de stoffer, der handles på gaden.

Kan åbne og lukke døre

Ligesom et godt omdømme kan skaffe nye job og gøre det muligt at tage højere priser for sine ydelser, kan et dårligt omdømme betyde, at kunderne holder sig væk, at man får svært ved at leje en lejlighed eller en bil, eller måske endda, at man skal betale mere for sine banklån og forsikringer.

Når vores digitale omdømme bliver mere detaljeret, bliver vi samtidig mere forpligtede. Vores omdømme påvirkes ikke alene af, hvad kunder og venner skriver om os på nettet. I stigende grad indgår også alle de informationer, som indsamles automatisk om os, hver gang vi bruger digital teknologi, altså nærmest konstant.

Selv om Rachel Botsman som udgangspunkt er begejstret for, at teknologien øger tilliden imellem os, er hun også bekymret for bagsiden af medaljen, nemlig at vores omdømme kan blive et middel til manipulation og kontrol:

”Et system med mere ansvarlighed og gennemsigtighed, som understøtter os i at samarbejde og dele – det lyder som en utopi, ikke?” siger Botsman og fortsætter:

”Jeg ønsker ikke at ødelægge optimismen, for jeg tror, ​​at der er mange ting at være begejstret for i den nye tidsalder af distribueret tillid. Men der er nogle ting, vi skal være forsigtige med, og der er nogle afgørende spørgsmål, vi må overveje. For eksempel: Hvad nu, hvis vi giver vores tillid væk alt for let? Vi kan se, hvordan kunstig intelligens og indsamling af viden om vores ønsker og opførsel trænger helt ind i vores privatliv gennem apparater som Amazons Alexa, der kan styre grejet i vores hjem, finde informationer og bestille varer, blot ved at vi taler til den. Teknologifirmaer giver typisk den slags apparater menneskelige navne, fordi det er med til at gøre dem mere personlige og bekendte, og dermed bliver det nemmere for os at vise tillid og at åbne os overfor dem, end hvis det var ansigtsløse robotter.”

Skrækeksemplet for Rachel Botsman er de kinesiske myndigheders planer om en form for 'socialt kreditsystem', der måler, hvor god en borger man er. Den sociale kreditscore, som vil blive indført fra 2020, skal kombinere bank- og skatteoplysninger med registreringer fra politi og domstole. Med en dårlig score kan man eksempelvis risikere at blive tjekket ekstra grundigt i grænsekontroller, ens børn kan blive udelukket fra visse privatskoler, eller man vil ikke kunne søge bestemte job.

”Jeg finder det dybt bekymrende. Det rejser spørgsmålet: Kan en bot eller en algoritme virkelig kende og forstå, hvor troværdige vi er som mennesker,” siger hun.

Omfordeling af tillid

Trods hendes lovprisning af den voksende tillid mellem os kan et hurtigt blik i medierne give det modsatte indtryk. Det virker, som om tillid og viljen til at engagere sig i samarbejde er på retur. Voksende nationalisme, skrantende frihandelsaftaler, Brexit m.m. Er tilliden ligefrem i krise?

”Det enkle svar er nej,” siger Rachel Botsman. ”Tilliden forsvinder ikke, den bliver bare omfordelt. Men tilliden i samfundet er formindsket på en meget specifik måde. Den opadgående tillid, dvs. tiltroen til toppen af hierarkierne, smuldrer. Institutioner som banker, medier, regeringer og store virksomheder, oplever en erosion af tillid. Men det er en krise for dem. Dvs. de institutioner, myndigheder og virksomheder, der havde monopol – og ofte urimelige monopoler – på deres egne markeder. De blev vant til et system, der fungerede til deres fordel. De arbejdede bag lukkede døre, ansatte PR-folk til at dreje sandheden på en måde, der tjente deres egne interesser, og mange af dem viste sig at mangle ansvarlighed, når tingene gik galt.”  

”Men der er ikke en tillidskrise for dem, som det nye system – dvs. det, jeg kalder den distribuerede tillids tidsalder – virker til fordel for, nemlig den almindelige borger. Der er faktisk mere tillid nu, ikke mindre. I stedet for bare at strømme opad til et privilegeret fåtal, flyder tilliden nu sidelæns til kolleger, jævnaldrende og andre brugere, snarere end opefter til den administrerende direktør, den selvudnævnte ekspert eller den århundredgamle myndighed. Vi stoler faktisk mere på at engagere os med andre: Tillid er nu i de manges, ikke de fås, hænder,” siger Rachel Botsman.

LÆS OGSÅ: Dansk startup vil samle dit digitale omdømme ét sted

Forrige artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Næste artikel Danmarks vej til fair skat går via EU Danmarks vej til fair skat går via EU

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.