Dit digitale omdømme er din nye valuta

De anmeldelser, vi får, når vi bruger sociale netværk eller deleøkonomiens tjenester, påvirker i stigende grad vores muligheder online. Et godt digitalt omdømme har konkret værdi: Det gør det lettere at finde et job, at få billigere banklån eller at leje en båd, forklarer den britiske ekspert Rachel Botsman.

For nogle år siden ville det have været utænkeligt, at tusinder af forældre i amerikanske storbyer ville overlade pasningen af deres børn til en babysitter, de lige havde fundet på et website. Det var bestemt heller ikke almindeligt at sætte sig ind i en fremmed persons private bil i stedet for at tage en officiel taxa. Men deleøkonomiens succes viser, at det er muligt at skabe tillid mellem folk, der kun har mødt hinanden online.

Omvendt har vi mistet tilliden til mange af de institutioner, der er grundpillerne i samfundet. Med finanskrisen forsvandt tilliden til bankerne. Volkswagens dieselskandale og Panama-papirerne viste, at store selskaber og samfundets bedsteborgere ikke er hævet over gemen svindel. Statsoverhoveder og globale ledere spreder uden blusel fake news, og masser af meningsmålinger viser, at tilliden til politikere, banker, store virksomheder – og ja, også til pressen – er historisk lav.

Kort sagt: Vi viser større tillid til hinanden, men vi har mindre tillid til samfundets institutioner.

Dét skifte beskriver den australske forfatter Rachel Botsman i sin nye bog ’Who can you trust?’. Engang byggede tillid på, at man kendte hinanden. I landsbyen var man forpligtet, for man vidste, at man før eller siden ville møde dem, som blev berørt af ens handlinger, ansigt til ansigt.

I industrialderens storbyer kendte man ikke folk personligt, i stedet måtte man have institutioner som banker, advokater, politikere og varemærker, der kunne være garanter for tilliden.

Tillidens tre tidsaldre

Figur 1 | Forstør   Luk

I landsbyen byggede tillid på, at man kendte hinanden og sås ansigt til ansigt. I industrialderens storbyer måtte institutioner og myndigheder være garanter for tilliden. I dag, i de digitale netværks tidsalder, opstår tillid, når mange mennesker udveksler erfaringer med hinanden. Tilliden distribueres så at sige sidelæns mellem mennesker.

Kilde: ‘Who can you trust?’, Rachel Botsman, 2017.

Men nu, i de globale netværks tidsalder, er tilliden til centrale samfundsinstitutioner vigende, og den er uhensigtsmæssig og utilstrækkelig i forhold til de nye muligheder, der er opstået for at skabe forbindelser på tværs, direkte mellem folk og uden om de traditionelle autoriteter. Det er det, vi ser på deleøkonomiens platforme, i crowdfunding og med nye teknologier som blockchain og bitcoins, der fungerer helt uden central kontrol.

Det, der muliggør, at vi kan vise hinanden større tillid, er, at vores omdømme er blevet digitalt, langt mere detaljeret og tilgængeligt for andre, som vi omgås online. Og vores digitale omdømme bliver stadig vigtigere. Rachel Botsman mener, at omdømme bedst kan betragtes som en valuta. Vores omdømme afgør, hvad vi har adgang til, og hvad vi kan opnå: Om vi kan tiltrække nye kunder, hvilken pris vi kan forlange for vores ydelser, om vi kan skaffe finansiering til et projekt, og om vi kan finde samarbejdspartnere – eller måske en date.

Tilliden opbygges nedefra

”Sociale netværk som Airbnb, Facebook, LinkedIn og eBay indeholder en utrolig mængde data om en persons omdømme, og hvor troværdig man er. Det kan have stor værdi, ikke mindst for folk, der ellers har svært ved at bevise, at man kan stole på dem,” siger Rachel Botsman i et interview med Mandag Morgen:

”Mere end to milliarder mennesker i udviklingslandene har ikke adgang til en traditionel bankkonto, og de mangler en formel kredithistorie. Men de har mobiltelefoner, og dataene i dem kan give tusindvis af tillidssignaler om mobilejernes netværk, og hvordan de opfører sig. Det nye er, at virksomheder ser på, hvordan de kan ’låse op’ for den indsigt, som folks sociale netværk rummer, så det bl.a. bliver muligt at bevilge et lån på basis af en persons digitale omdømme," forklarer hun.

"Et andet godt eksempel er lejeaftaler for boliger. Her bliver lejere ofte bedt om at betale et stort depositum på forhånd, fordi udlejeren vil sikre sig mod skader, eller at huslejen ikke bliver betalt. Virksomheder som spanske Traity arbejder sammen med forsikringsselskaber på at udvikle en Trustscore og et produkt, der hedder en Trustbond, som er en profil på basis af ens forskellige ratings og profiler på sociale medier, for at fjerne behovet for store indskud. ”

Nye typer samarbejde

Ratings og anmeldelser er blevet en integreret del af transaktionerne på nettet. Vi giver likes og stjerner og skriver kommentarer, når vi køber varer på nettet, når vi lejer på Airbnb eller hyrer arbejdskraft gennem platforme. Og det er netop, fordi vi kan se andres erfaringer og vurderinger, at vi tør stole på folk, vi ellers kun kender fra nettet.

Rachel Botsman nævner børnepasnings-app’en Urbansitter som et eksempel på, at større gennemsigtighed og flere informationer i løbet af få minutter kan få folk til foretage bemærkelsesværdige spring i tillid.

Rachel Botsman

På Urbansitter kan forældre i 60 amerikanske byer vælge en babysitter ved at se profiler, præsentationsvideoer og anmeldelser og ratings fra andre forældre. Og tilsvarende kan en babysitter vurdere, om det er værd at tage tjansen ved at se på profiler og anmeldelser af forældre fra tidligere babysittere.

Som Botsman påpeger, foretager Urbansitter et dristigt skift i forhold til den traditionelle model, hvor et bureau ellers ville sørge for at sikre, at deres ansatte kunne leve op til kundens krav:

”Urbansitter siger til kunderne: ’I skal ikke stole på os – I skal stole på vores brugere’. De ved, at folk udveksler erfaringer og opbygger tillid ’sidelæns’, fordi vurderingerne ikke skal op igennem systemet og ned igen til brugerne. Det er til alles fordel, både dem, der køber en ydelse, dem, der udbyder deres arbejde, og platformen.”

Den tillid, det medfører, at parterne har adgang til at hinandens omdømme og endda selv kan være med til at påvirke det ved at tilføje deres egne vurderinger, åbner for en lang række værdifulde samarbejder og udvekslinger, som førhen ville have været alt for risikable. Det gælder lige fra investeringer gennem crowdfunding-websites til online dating.

Som Rachel Botsman påpeger i ’Who can you trust?’, gælder præcis de samme mekanismer på det såkaldte dark internet – dvs. de ’skjulte områder’ på nettet, hvor alt fra narkohandlere, våbensmuglere og identitetstyve udbyder deres varer. For også for kriminelle er det vigtigt at kunne fremvise gode ratings og anmeldelser for punktlig levering og høj kvalitet, hvis de skal opbygge en kundekreds. En undersøgelse fra European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction har således vist, at kvaliteten af de narkotiske stoffer, som handles online, typisk er højere end de stoffer, der handles på gaden.

Kan åbne og lukke døre

Ligesom et godt omdømme kan skaffe nye job og gøre det muligt at tage højere priser for sine ydelser, kan et dårligt omdømme betyde, at kunderne holder sig væk, at man får svært ved at leje en lejlighed eller en bil, eller måske endda, at man skal betale mere for sine banklån og forsikringer.

Når vores digitale omdømme bliver mere detaljeret, bliver vi samtidig mere forpligtede. Vores omdømme påvirkes ikke alene af, hvad kunder og venner skriver om os på nettet. I stigende grad indgår også alle de informationer, som indsamles automatisk om os, hver gang vi bruger digital teknologi, altså nærmest konstant.

Selv om Rachel Botsman som udgangspunkt er begejstret for, at teknologien øger tilliden imellem os, er hun også bekymret for bagsiden af medaljen, nemlig at vores omdømme kan blive et middel til manipulation og kontrol:

”Et system med mere ansvarlighed og gennemsigtighed, som understøtter os i at samarbejde og dele – det lyder som en utopi, ikke?” siger Botsman og fortsætter:

”Jeg ønsker ikke at ødelægge optimismen, for jeg tror, ​​at der er mange ting at være begejstret for i den nye tidsalder af distribueret tillid. Men der er nogle ting, vi skal være forsigtige med, og der er nogle afgørende spørgsmål, vi må overveje. For eksempel: Hvad nu, hvis vi giver vores tillid væk alt for let? Vi kan se, hvordan kunstig intelligens og indsamling af viden om vores ønsker og opførsel trænger helt ind i vores privatliv gennem apparater som Amazons Alexa, der kan styre grejet i vores hjem, finde informationer og bestille varer, blot ved at vi taler til den. Teknologifirmaer giver typisk den slags apparater menneskelige navne, fordi det er med til at gøre dem mere personlige og bekendte, og dermed bliver det nemmere for os at vise tillid og at åbne os overfor dem, end hvis det var ansigtsløse robotter.”

Skrækeksemplet for Rachel Botsman er de kinesiske myndigheders planer om en form for 'socialt kreditsystem', der måler, hvor god en borger man er. Den sociale kreditscore, som vil blive indført fra 2020, skal kombinere bank- og skatteoplysninger med registreringer fra politi og domstole. Med en dårlig score kan man eksempelvis risikere at blive tjekket ekstra grundigt i grænsekontroller, ens børn kan blive udelukket fra visse privatskoler, eller man vil ikke kunne søge bestemte job.

”Jeg finder det dybt bekymrende. Det rejser spørgsmålet: Kan en bot eller en algoritme virkelig kende og forstå, hvor troværdige vi er som mennesker,” siger hun.

Omfordeling af tillid

Trods hendes lovprisning af den voksende tillid mellem os kan et hurtigt blik i medierne give det modsatte indtryk. Det virker, som om tillid og viljen til at engagere sig i samarbejde er på retur. Voksende nationalisme, skrantende frihandelsaftaler, Brexit m.m. Er tilliden ligefrem i krise?

”Det enkle svar er nej,” siger Rachel Botsman. ”Tilliden forsvinder ikke, den bliver bare omfordelt. Men tilliden i samfundet er formindsket på en meget specifik måde. Den opadgående tillid, dvs. tiltroen til toppen af hierarkierne, smuldrer. Institutioner som banker, medier, regeringer og store virksomheder, oplever en erosion af tillid. Men det er en krise for dem. Dvs. de institutioner, myndigheder og virksomheder, der havde monopol – og ofte urimelige monopoler – på deres egne markeder. De blev vant til et system, der fungerede til deres fordel. De arbejdede bag lukkede døre, ansatte PR-folk til at dreje sandheden på en måde, der tjente deres egne interesser, og mange af dem viste sig at mangle ansvarlighed, når tingene gik galt.”  

”Men der er ikke en tillidskrise for dem, som det nye system – dvs. det, jeg kalder den distribuerede tillids tidsalder – virker til fordel for, nemlig den almindelige borger. Der er faktisk mere tillid nu, ikke mindre. I stedet for bare at strømme opad til et privilegeret fåtal, flyder tilliden nu sidelæns til kolleger, jævnaldrende og andre brugere, snarere end opefter til den administrerende direktør, den selvudnævnte ekspert eller den århundredgamle myndighed. Vi stoler faktisk mere på at engagere os med andre: Tillid er nu i de manges, ikke de fås, hænder,” siger Rachel Botsman.

LÆS OGSÅ: Dansk startup vil samle dit digitale omdømme ét sted

Forrige artikel Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Virtual reality kan lokke flere unge til naturvidenskab Næste artikel Danmarks vej til fair skat går via EU Danmarks vej til fair skat går via EU
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.