Dotcom-bølgens børn vender tilbage
Ny generation af it-iværksættere vokser hastigt frem
Et halvt årti efter dotcom-boblen bristede, er en ny generation af danske it-iværksættere på vej. Folk, der stod i mesterlære i Giga, Navision og 2M Invest, står nu i spidsen for en ny bølge af opstarter. Krisen lukkede mange selskaber, men andre har overlevet ved at blive i baggårdene og skabe organisk vækst. Og nu dukker virksomheder som Relationsfabrikken og Ascio dukker op med aggressive globale vækstplaner. Samtidig er der ud af det mere undergrundsprægede it-miljø vokset profiler frem, som forstår at krydse idealisme med hurtig forretningsmæssig vækst. Imens er nogle af de mest succesrige forretningsfolk fra dotcom-æraen igen parat til at investere i branchen. Man begynder nu at se de varige effekter af den mobilisering af talent og kapital, som dotcom-bølgen førte med sig. Ugebrevet sætter fokus på it-branchen og dotcom-boblens børn i en ny artikelserie om “de skjulte vindere” i dansk erhvervsliv.Serie | De skjulte vindere