Dr. Corydons Panodil-kur

Når de politiske klapsalver til Danmarks nye vækstplan har lagt sig, bør tiden være inde til at foretage en nøgtern vurdering af, hvad der er klappet for. Realiteten er nemlig, at pakken næppe skaber den lovede vækst, endsige de mange nye arbejdspladser, men at den tværtimod er endnu et bidrag til en forfejlet opfattelse af Danmarks reelle udfordringer – og dermed på længere sigt hæmmer væksten.

Det forsømte foregangsland

I sidste uge udkom endnu en rapport, der føjer sig ind i rækken af analyser, der ikke alene stiller store spørgsmålstegn ved effekten af vækstpakken, men ved Finansministeriets forudsætninger for overhovedet at beskæftige sig med et komplekst emne som vækst. Paradoksalt nok blev analysen udsendt af en af vækstpakkens varmeste fortalere, DI. Organisationens årlige globaliseringsredegørelse over udviklingen i knap 40 førende industrilande tegner med direktør Karsten Dybvads egne ord billedet af en middelmådig nation, der på en række parametre sakker bagefter konkurrenterne.

Det er en hård dom over en nation, som alle regeringer igennem de sidste par årtier har udråbt til at skulle være et af verdens mest innovative og konkurrencedygtige lande. Men status i 2013 er altså, at vi ligger i et meget blødt midterfelt – og tilsyneladende er på vej ned.

DI – og med dem regeringen, oppositionen og toneangivende erhvervskredse – er enige om, at for høje danske omkostninger er skurken, og at man ved at lempe skatter og afgifter for omkring 14 milliarder kr. og åbne for offentlige investeringer, sætter gang i vækst og jobskabelse.

Regeringen forventer selv, at pakken vil skabe 150.000 nye job, fordi vækstpakken skulle sikre, at dansk økonomi får det fulde udbytte af et international opsving. Men den forenklede konklusion modsiges af uafhængige eksperters analyser.

Realiteten er, at den vækstpakke, der igennem så lang tid har domineret det politiske arbejde og den offentlige debat, i bedste fald kan beskrives som ”Panodil-kuren” – den fjerner kortvarigt nogle af symptomerne og får patienten til at føle sig bedre tilpas, men den kurerer ikke. Tværtimod udskyder den tidspunktet for det rigtige indgreb. Man ordinerer heller ikke panodiler mod en alvorlig lungebetændelse.

Dansk nedtur på den globale rangstige

Som beskrevet i Mandag Morgen den 15. april, er fællesnævneren i Vækstforums anbefalinger fra 2011 og Produktivitetskommissionens udspil den 9. april, at Danmark mere lider af en innovationskrise end af en økonomisk krise og derfor har hårdt brug for en meget bredspektret behandling – langt bredere end et snævert fokuserende Finansministerium kan ordinere. 

[quote align="right" author=""]Den vækstpakke, der igennem så lang tid har domineret det politiske arbejde og den offentlige debat, kan i bedste fald beskrives som Panodil-kuren – den fjerner kortvarigt nogle af symptomerne og får patienten til at føle sig bedre tilpas, men den kurerer ikke.[/quote]

Det krav bakkes op af DI’s globaliseringsredegørelse. Den præsenterer Danmarks præstationer i en global sammenligning opgjort på 86 forskellige indikatorer. Høje omkostninger er en af dem, hvor Danmark scorer dårligst, men spørgsmålet er, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

En af de mest tankevækkende og skræmmende indikatorer er innovationsperformance, dvs. evnen til at udvikle nye produkter og processer. Den er ifølge redegørelsen en forudsætning for at skabe vækst og velstand. Her indtager Danmark en tredjeplads, men placeringen giver kun en lille del af sandheden.

Den fine placering skyldes primært, at Danmark scorer højt på antallet af patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Men vi ligger sidst i disciplinen ”årlig vækst i innovationsperformance i perioden 2007-2011”. Her har vi haft en negativ udvikling. Virksomhederne i Danmark investerer mindre i innovation og salg af nye produkter end virksomhederne i de fleste konkurrerende lande.

Den udvikling ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et innovationspres, og at 60 pct. ikke har udviklet nye produkter de sidste tre år. Altså alle tegn på en dyb innovationskrise – og dermed bristede forudsætninger for vækst og velstand. Den forstærkes antagelig af, at vi kun klarer os middelmådigt inden for forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Her indtager vi en 16.-plads.

Generelt vurderet er vi hastigt på vej ned ad globaliseringens rangstige. I 2008 lå Danmark i den øverste tredjedel, for så vidt angår 60 pct. af indikatorerne. I 2013 gælder det kun 44 pct. af indikatorerne. Det flugter desværre også med nedturen på World Competitiveness’ ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer.

[quote align="left" author=""]I Danmarks tilfælde har den administrerende direktør – den danske statsminister – overladt ansvaret til finansdirektøren og hans metoder og modeller. Det er her, kæden hopper af, og det har den gjort i adskillige år.[/quote]

Der er altså gode grunde til, at vi også sakker agterud i produktivitetsvæksten og i perioden 2008-2012 indtager en lidet flatterende 19.-plads. Det problem forsøger Produktivitetskommissionen nu at løse og peger på en slap konkurrence på hjemmemarkedet og i de private serviceerhverv som en af forklaringerne. Det harmonerer med Globaliseringsredegørelsen fra DI, der bl.a. viser, at vi mangler en stærk konkurrencementalitet. Her ender vi som nummer 20.

Dette er blot udpluk fra Globaliseringsredegørelsen, der dokumenterer, hvor komplekse Danmarks udfordringer er, og hvor lidt en traditionel vækstpakke kan udrette. Redegørelsen viser den danske innovationskrise og bekræfter Danmarks vej mod middelmådigheden og behovet for at nytænke hele den økonomiske og erhvervspolitiske indsats. Karsten Dybvad erkender også i et interview i Berlingske, at vækstpakken kun er et lille skridt i den rigtige retning, og at det også handler om ”at blive mere innovative og bedre til at finde på produkter og metoder, der kan bære en højere pris”.

Finansdirektør Corydons teknokratiske verden

Men ét er, at vi tager et lille skridt – et andet er, at det tager så lang tid. Vækstpakken skal gælde til 2020. Det afspejler en af de største udfordringer: At Danmark omstiller sig for lidt og for langsomt, og – som det fremgår af denne artikel – måske også i den forkerte retning.

[quote align="right" author=""]Finansministeriet er det egentlige politiske magtcenter. Med al respekt for statsministeren har hun en lille, analysesvag organisation at trække på og dermed ikke kapacitet til at rejse, forfølge og uddybe egne dagsordener.[/quote]

Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår vi tager det afgørende skridt, hvem der tager initiativet, og hvem der har forudsætningerne for det?  Var Danmark en koncern i en eksistentiel krise, der over en årrække tabte terræn til konkurrenterne, var der ingen tvivl om, hvem der tog hvilket ansvar: Den administrerende direktør ville sætte sig for bordenden og investere hele sin kapacitet og troværdighed i at sikre et turnaround.

I Danmarks tilfælde har den administrerende direktør – den danske statsminister – overladt ansvaret til finansdirektøren og hans metoder og modeller. Det er her kæden hopper af, og det har den gjort i adskillige år.

Finansministeriet har udviklet sig til samfundets primære problemknuser. Det er her, det store finansielle analyseapparat findes. Det er her, kuglerne til de vigtigste indgreb støbes. Og det er her, landets økonomiske prioriteringer fastlægges.

Med andre ord: Finansministeriet er det egentlige politiske magtcenter.

Med al respekt for statsministeren har hun en lille, analysesvag organisation at trække på og dermed ikke kapacitet til at rejse, forfølge og uddybe egne dagsordener. Her er hun – på linje med tidligere kolleger – afhængig af Finansministeriets modeller og tænkning.

[quote align="left" author=""]Bjarne Corydon er mere end nogen anden finansminister i nyere tid personificeringen af Finansministeriets mere centrale rolle. Men han udnytter også magten og fremstår i stigende grad som en ægte økonomisk teknokrat, der forfølger mål, der er overordnet politiske ideologier.[/quote]

Det samme gælder de øvrige ministerier. Deres muligheder for at trænge igennem med investeringer i nye ideer og vækstinitiativer fastlægges i stigende grad af det stadig mere magtfulde Finansministerium, hvilket er årsag til en stigende frustration i flere ministerier. Kan deres ideer ikke måles og vejes i Finansministeriets modeller, har de ikke mange muligheder i det politiske univers.

Det bremser mange initiativer, alene af den grund at modellerne ikke kan beregne de vigtigste innovative drivkræfter i samfundet, f.eks. betydningen af ledelseskvaliteten og effekten af grøn omstilling. Innovation er ikke en størrelse, modellerne tager højde for.

Det forklarer også, hvorfor der ikke afsættes midler til udfoldelsen af de mange forslag, regeringens egne vækstteams har fremlagt. Men dermed er modellerne heller ikke i stand til at forholde sig til, hvordan Danmark løser sin stadig mere åbenbare innovationskrise.

Bjarne Corydon er mere end nogen anden finansminister i nyere tid personificeringen af Finansministeriets centrale rolle. Fra at være næsten ukendt er han efter to år på posten blevet kåret som en af de mest magtfulde og mest troværdige ministre, og han nævnes som en eventuel arvtager for statsministeren. Men han udnytter også magten og fremstår i stigende grad som en ægte økonomisk teknokrat, der forfølger mål, der er overordnet politiske ideologier, til stor frustration for hans eget bagland og tilsvarende stor glæde for oppositionen. Hans ideologi er forankret i de økonomiske modeller og deres rationelle og forenklede ”verdensbillede”.

Umiddelbart en modig og stærk indsats – især hvis den samtidig brød nye veje i den økonomiske politik. Men desværre bruges magten på at cementere en økonomisk politik, der har et stort medansvar for, at Danmark taber konkurrenceevne og velstand. Det er der tre grunde til:

Modellerne tager fejl af Danmark

Når politikerne har taget fejl af Danmark igennem mere end tyve år, er en af de væsentligste årsager de økonomiske modeller. Skiftende regeringer, herunder ikke mindst den nuværende, har i deres grundlag fremlagt mange og store visioner om Danmark som en af verdens mest innovative nationer.

Men når det er blevet ved visionerne, skyldes det, at de nye tanker ikke slap igennem finansmodellernes nåleøje. De er i stigende omfang opfattet som langhårede og uden finansiel målbar effekt – en holdning, der desværre også har haft genklang i store erhvervsorganisationer som DI. Men dermed har Danmark forsømt at udvikle nogle af sine vigtigste styrkepositioner, som f.eks. den sociale innovation og behovet for igennem tæt offentligt og privat samarbejde at udvikle nye internationale markedsmuligheder.

Modellernes grundopfattelse har bygget på en ligevægtsmodel, hvor økonomien af sig selv og ret hurtigt kommer i balance. Og har vi samme økonomiske vilkår som konkurrenterne, er konkurrenceevnen i orden. Men netop det forenklende snæversyn bærer et væsentligt medansvar for, at Danmark sakker agterud i forhold til konkurrenterne.

Modellerne leverer begrænsede resultater

De økonomiske modeller har været rygraden i alle betydelige politiske indgreb igennem årtier, og grundlaget for de store politiske forlig. Men ud over at mange af forligene ofte bygger på kompromiser, der har forringet effekten af indgrebene, har de ikke leveret de afgørende gennembrud.

Danmark udfordres af mange af de samme problemer som for tyve år siden – f.eks. antallet af danskere på overførselsindkomster – plus en række nye, herunder den svage produktivitet. Her er det selvsagt svært at afgøre, i hvilket omfang det er modellernes skyld, og i hvilket omfang forklaringen er manglende politisk mod. Men netop den kendsgerning, at modellerne baseres på et snævert rationelt verdensbillede, har begrænset deres mulighed for at identificere nødvendigheden af bredspektrede indgreb. Dermed har de også forsynet politikerne med tilsvarende mangelfulde beslutningsgrundlag – kompromiser eller ej.

Vækstpakken er ingen undtagelse. Den er af politikerne og dele af erhvervslivet fremhævet som det initiativ, der skal genskabe optimismen, udløse investeringer og skabe 150.000 nye job. Det er mere statistiske modelberegninger end virkelighed.

At samlede afgiftslettelser på omkring 14 milliarder kr., svarende til 6 promille af de samlede eksportindtægter, skulle sikre, at vi får fuldt udbytte af et økonomisk opsving, eksisterer måske i modellernes, men ikke i virkelighedens verden. En gennemgang af de oprindelige forudsætninger viser også, at resultaterne bygger på en række meget spinkle forudsætninger, der næppe er langtidsholdbare.  Derfor: I Finansministeriet bruger man de store tabeller, i virkeligheden lærer man, de ikke gælder.

Modellerne tager fejl af udviklingen

Både nationalt og internationalt drøftes behovet for at forny de økonomiske modeller netop ud fra erkendelsen af, at de i mindre omfang er i stand til at beregne de udfordringer, et stadig mere komplekst samfund konfronteres med – en udvikling, der også betyder et opgør med menneskers rationelle adfærd.

Modellerne bygger f.eks. på, at det private forbrug vil stige under særlige gunstige betingelser, men kan ikke tage højde for, at menneskers forbrugsadfærd måske ændrer sig, og at finanskrisen f.eks. har betydet, at mange mennesker har erkendt behovet for en ny livsstil. Eller at bedre konjunkturer ikke skaber nye job, men f.eks. investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. Det vil sige, at gunstige internationale konjunkturer ikke automatisk betyder, at Danmark kan score 80.000 nye job, som forudsat i Vækstplan DK.

Hertil kommer det helt aktuelle – nemlig problemerne med overhovedet at forudsige konjunkturudviklingen i en turbulent verden. Finansministeriets forudsætninger for de 80.000 lovede job er allerede ved at forsvinde, eftersom der ifølge IMF’s seneste økonomiske vurdering næppe er noget internationalt opsving på vej.

De 80.000 job er dermed mere ønsketænkning end realiteter. Især Europa forudsiges at stå over for en længere periode med lavvækst. Det amerikanske finansselskab Bloomberg udarbejder løbende vurderinger af 400 internationale bankers og finansvirksomheders økonomiske forudsigelser. De nyeste viser, at de to bedste fra hver region i verden kun rammer rigtigt 50-60 pct. af gangene.

[quote align="right" author=""]Det burde være sidste gang, at Finansministeriet og modelkliken alene fastlægger spor og prioriteringer for Danmarks langsigtede udvikling. De hidtidige, magre resultater taler for, at der her skal tænkes nyt og forfra.[/quote]

Men når der internationalt stilles stadig større spørgsmålstegn ved de kendte økonomiske modellers værdi, skyldes det også, at de har en meget forenklet opfattelse af vækst og f.eks. ikke kan indregne den langsigtede effekt af investeringer i omstillingen til en bæredygtig økonomi. Dermed kan modellerne ikke levere gennemarbejdede grundlag for nogle af de vigtigste udfordringer, de nationale og internationale økonomier står over for i de kommende år.

Gør op med Finansministeriet og modelkliken

Der er med andre ord mange grunde til at tage de økonomiske modeller med store forbehold – og dermed også tage forbehold over for det fundament, som Finansministeriet bygger sin magtbase på. Ud over at alt tyder på, at ministeriets beregninger af effekten af vækstpakken er mere end tvivlsomme, og at effekten på lidt længere sigt næppe kan måles, rejser det spørgsmålet om at nytænke hele grundlaget for det politiske arbejde. Når summen af en række analyser, tilsat DI’s egen vurdering, beskriver Danmark som en middelmådig nation på vej ned. Når effekten af årtiers politiske indgreb i bedste fald kan beskrives som meget begrænsede. Og når den nye vækstpakke næppe leverer langsigtet vækst, så er der vigtige og tvingende grunde til at gå nye veje. Det vil være økonomisk uansvarligt at fortsætte som hidtil.

Derfor burde det være sidste gang, at Finansministeriet og modelkliken alene fastlægger spor og prioriteringer for Danmarks langsigtede udvikling. De hidtidige, magre resultater taler for, at der her skal tænkes nyt og forfra. Realiteten er, at Danmark bygger sin politik – og dermed planlægger sin fremtid – på for snævert og for simpelt et grundlag, med stor risiko for, at vi fortsætter vejen ned ad den økonomiske sliske.

Problemet er blot: Hvordan ændres kursen? Hvem har magten og motivationen til at tage opgøret med samfundets stærkeste magtbase, Finansministeriet?

Det logiske svar er naturligvis statsministeren – ”virksomhedens” administrerende direktør. Men desværre er hun en integreret del af modelkliken og mangler også de analytiske forudsætninger for at tage opgøret og ændre kursen. Og et regeringsskifte hjælper ikke, eftersom oppositionen, anført af Venstre, er lige så integreret i modellernes forenklede verden, og eftersom en eventuel kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, for eksempel selv er modellernes mand.

Håbet må klynge sig til, dels at problemerne bliver så alvorlige og åbenbare, at alle erkender behovet for at ændre kurs – og her er vi heldigvis godt på vej. Og dels at stærke kræfter udefra kan påvise og overbevise modelklikens medlemmer om nødvendigheden af at tilpasse de politiske og økonomiske processer til nye og markant ændrede vilkår – med andre ord overbevise dem om nødvendigheden af politisk innovation.

Her kunne man drømme om, at bl.a. Produktivitetskommissionen i sit fortsatte arbejde bidrog til et wake-up call. Det er kun en drøm, for selv de bedste udredninger fører sjældent til nye økonomiske og politiske gennembrud. Men indtil vi finder ud af, hvad der eventuelt måtte levere gennembruddet, må vi trøste os med, at de økonomiske panodiler i vækstpakken lindrer smerten og for en stund får os til at føle os bedre tilpas.

Forrige artikel Frontløberne afgør fremtiden for den katalytiske filantropi Næste artikel Kampen mod skifergas bygger på et tvivlsomt grundlag
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.