Dr. Corydons Panodil-kur

Når de politiske klapsalver til Danmarks nye vækstplan har lagt sig, bør tiden være inde til at foretage en nøgtern vurdering af, hvad der er klappet for. Realiteten er nemlig, at pakken næppe skaber den lovede vækst, endsige de mange nye arbejdspladser, men at den tværtimod er endnu et bidrag til en forfejlet opfattelse af Danmarks reelle udfordringer – og dermed på længere sigt hæmmer væksten.

Det forsømte foregangsland

I sidste uge udkom endnu en rapport, der føjer sig ind i rækken af analyser, der ikke alene stiller store spørgsmålstegn ved effekten af vækstpakken, men ved Finansministeriets forudsætninger for overhovedet at beskæftige sig med et komplekst emne som vækst. Paradoksalt nok blev analysen udsendt af en af vækstpakkens varmeste fortalere, DI. Organisationens årlige globaliseringsredegørelse over udviklingen i knap 40 førende industrilande tegner med direktør Karsten Dybvads egne ord billedet af en middelmådig nation, der på en række parametre sakker bagefter konkurrenterne.

Det er en hård dom over en nation, som alle regeringer igennem de sidste par årtier har udråbt til at skulle være et af verdens mest innovative og konkurrencedygtige lande. Men status i 2013 er altså, at vi ligger i et meget blødt midterfelt – og tilsyneladende er på vej ned.

DI – og med dem regeringen, oppositionen og toneangivende erhvervskredse – er enige om, at for høje danske omkostninger er skurken, og at man ved at lempe skatter og afgifter for omkring 14 milliarder kr. og åbne for offentlige investeringer, sætter gang i vækst og jobskabelse.

Regeringen forventer selv, at pakken vil skabe 150.000 nye job, fordi vækstpakken skulle sikre, at dansk økonomi får det fulde udbytte af et international opsving. Men den forenklede konklusion modsiges af uafhængige eksperters analyser.

Realiteten er, at den vækstpakke, der igennem så lang tid har domineret det politiske arbejde og den offentlige debat, i bedste fald kan beskrives som ”Panodil-kuren” – den fjerner kortvarigt nogle af symptomerne og får patienten til at føle sig bedre tilpas, men den kurerer ikke. Tværtimod udskyder den tidspunktet for det rigtige indgreb. Man ordinerer heller ikke panodiler mod en alvorlig lungebetændelse.

Dansk nedtur på den globale rangstige

Som beskrevet i Mandag Morgen den 15. april, er fællesnævneren i Vækstforums anbefalinger fra 2011 og Produktivitetskommissionens udspil den 9. april, at Danmark mere lider af en innovationskrise end af en økonomisk krise og derfor har hårdt brug for en meget bredspektret behandling – langt bredere end et snævert fokuserende Finansministerium kan ordinere. 

[quote align="right" author=""]Den vækstpakke, der igennem så lang tid har domineret det politiske arbejde og den offentlige debat, kan i bedste fald beskrives som Panodil-kuren – den fjerner kortvarigt nogle af symptomerne og får patienten til at føle sig bedre tilpas, men den kurerer ikke.[/quote]

Det krav bakkes op af DI’s globaliseringsredegørelse. Den præsenterer Danmarks præstationer i en global sammenligning opgjort på 86 forskellige indikatorer. Høje omkostninger er en af dem, hvor Danmark scorer dårligst, men spørgsmålet er, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

En af de mest tankevækkende og skræmmende indikatorer er innovationsperformance, dvs. evnen til at udvikle nye produkter og processer. Den er ifølge redegørelsen en forudsætning for at skabe vækst og velstand. Her indtager Danmark en tredjeplads, men placeringen giver kun en lille del af sandheden.

Den fine placering skyldes primært, at Danmark scorer højt på antallet af patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Men vi ligger sidst i disciplinen ”årlig vækst i innovationsperformance i perioden 2007-2011”. Her har vi haft en negativ udvikling. Virksomhederne i Danmark investerer mindre i innovation og salg af nye produkter end virksomhederne i de fleste konkurrerende lande.

Den udvikling ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et innovationspres, og at 60 pct. ikke har udviklet nye produkter de sidste tre år. Altså alle tegn på en dyb innovationskrise – og dermed bristede forudsætninger for vækst og velstand. Den forstærkes antagelig af, at vi kun klarer os middelmådigt inden for forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Her indtager vi en 16.-plads.

Generelt vurderet er vi hastigt på vej ned ad globaliseringens rangstige. I 2008 lå Danmark i den øverste tredjedel, for så vidt angår 60 pct. af indikatorerne. I 2013 gælder det kun 44 pct. af indikatorerne. Det flugter desværre også med nedturen på World Competitiveness’ ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer.

[quote align="left" author=""]I Danmarks tilfælde har den administrerende direktør – den danske statsminister – overladt ansvaret til finansdirektøren og hans metoder og modeller. Det er her, kæden hopper af, og det har den gjort i adskillige år.[/quote]

Der er altså gode grunde til, at vi også sakker agterud i produktivitetsvæksten og i perioden 2008-2012 indtager en lidet flatterende 19.-plads. Det problem forsøger Produktivitetskommissionen nu at løse og peger på en slap konkurrence på hjemmemarkedet og i de private serviceerhverv som en af forklaringerne. Det harmonerer med Globaliseringsredegørelsen fra DI, der bl.a. viser, at vi mangler en stærk konkurrencementalitet. Her ender vi som nummer 20.

Dette er blot udpluk fra Globaliseringsredegørelsen, der dokumenterer, hvor komplekse Danmarks udfordringer er, og hvor lidt en traditionel vækstpakke kan udrette. Redegørelsen viser den danske innovationskrise og bekræfter Danmarks vej mod middelmådigheden og behovet for at nytænke hele den økonomiske og erhvervspolitiske indsats. Karsten Dybvad erkender også i et interview i Berlingske, at vækstpakken kun er et lille skridt i den rigtige retning, og at det også handler om ”at blive mere innovative og bedre til at finde på produkter og metoder, der kan bære en højere pris”.

Finansdirektør Corydons teknokratiske verden

Men ét er, at vi tager et lille skridt – et andet er, at det tager så lang tid. Vækstpakken skal gælde til 2020. Det afspejler en af de største udfordringer: At Danmark omstiller sig for lidt og for langsomt, og – som det fremgår af denne artikel – måske også i den forkerte retning.

[quote align="right" author=""]Finansministeriet er det egentlige politiske magtcenter. Med al respekt for statsministeren har hun en lille, analysesvag organisation at trække på og dermed ikke kapacitet til at rejse, forfølge og uddybe egne dagsordener.[/quote]

Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår vi tager det afgørende skridt, hvem der tager initiativet, og hvem der har forudsætningerne for det?  Var Danmark en koncern i en eksistentiel krise, der over en årrække tabte terræn til konkurrenterne, var der ingen tvivl om, hvem der tog hvilket ansvar: Den administrerende direktør ville sætte sig for bordenden og investere hele sin kapacitet og troværdighed i at sikre et turnaround.

I Danmarks tilfælde har den administrerende direktør – den danske statsminister – overladt ansvaret til finansdirektøren og hans metoder og modeller. Det er her kæden hopper af, og det har den gjort i adskillige år.

Finansministeriet har udviklet sig til samfundets primære problemknuser. Det er her, det store finansielle analyseapparat findes. Det er her, kuglerne til de vigtigste indgreb støbes. Og det er her, landets økonomiske prioriteringer fastlægges.

Med andre ord: Finansministeriet er det egentlige politiske magtcenter.

Med al respekt for statsministeren har hun en lille, analysesvag organisation at trække på og dermed ikke kapacitet til at rejse, forfølge og uddybe egne dagsordener. Her er hun – på linje med tidligere kolleger – afhængig af Finansministeriets modeller og tænkning.

[quote align="left" author=""]Bjarne Corydon er mere end nogen anden finansminister i nyere tid personificeringen af Finansministeriets mere centrale rolle. Men han udnytter også magten og fremstår i stigende grad som en ægte økonomisk teknokrat, der forfølger mål, der er overordnet politiske ideologier.[/quote]

Det samme gælder de øvrige ministerier. Deres muligheder for at trænge igennem med investeringer i nye ideer og vækstinitiativer fastlægges i stigende grad af det stadig mere magtfulde Finansministerium, hvilket er årsag til en stigende frustration i flere ministerier. Kan deres ideer ikke måles og vejes i Finansministeriets modeller, har de ikke mange muligheder i det politiske univers.

Det bremser mange initiativer, alene af den grund at modellerne ikke kan beregne de vigtigste innovative drivkræfter i samfundet, f.eks. betydningen af ledelseskvaliteten og effekten af grøn omstilling. Innovation er ikke en størrelse, modellerne tager højde for.

Det forklarer også, hvorfor der ikke afsættes midler til udfoldelsen af de mange forslag, regeringens egne vækstteams har fremlagt. Men dermed er modellerne heller ikke i stand til at forholde sig til, hvordan Danmark løser sin stadig mere åbenbare innovationskrise.

Bjarne Corydon er mere end nogen anden finansminister i nyere tid personificeringen af Finansministeriets centrale rolle. Fra at være næsten ukendt er han efter to år på posten blevet kåret som en af de mest magtfulde og mest troværdige ministre, og han nævnes som en eventuel arvtager for statsministeren. Men han udnytter også magten og fremstår i stigende grad som en ægte økonomisk teknokrat, der forfølger mål, der er overordnet politiske ideologier, til stor frustration for hans eget bagland og tilsvarende stor glæde for oppositionen. Hans ideologi er forankret i de økonomiske modeller og deres rationelle og forenklede ”verdensbillede”.

Umiddelbart en modig og stærk indsats – især hvis den samtidig brød nye veje i den økonomiske politik. Men desværre bruges magten på at cementere en økonomisk politik, der har et stort medansvar for, at Danmark taber konkurrenceevne og velstand. Det er der tre grunde til:

Modellerne tager fejl af Danmark

Når politikerne har taget fejl af Danmark igennem mere end tyve år, er en af de væsentligste årsager de økonomiske modeller. Skiftende regeringer, herunder ikke mindst den nuværende, har i deres grundlag fremlagt mange og store visioner om Danmark som en af verdens mest innovative nationer.

Men når det er blevet ved visionerne, skyldes det, at de nye tanker ikke slap igennem finansmodellernes nåleøje. De er i stigende omfang opfattet som langhårede og uden finansiel målbar effekt – en holdning, der desværre også har haft genklang i store erhvervsorganisationer som DI. Men dermed har Danmark forsømt at udvikle nogle af sine vigtigste styrkepositioner, som f.eks. den sociale innovation og behovet for igennem tæt offentligt og privat samarbejde at udvikle nye internationale markedsmuligheder.

Modellernes grundopfattelse har bygget på en ligevægtsmodel, hvor økonomien af sig selv og ret hurtigt kommer i balance. Og har vi samme økonomiske vilkår som konkurrenterne, er konkurrenceevnen i orden. Men netop det forenklende snæversyn bærer et væsentligt medansvar for, at Danmark sakker agterud i forhold til konkurrenterne.

Modellerne leverer begrænsede resultater

De økonomiske modeller har været rygraden i alle betydelige politiske indgreb igennem årtier, og grundlaget for de store politiske forlig. Men ud over at mange af forligene ofte bygger på kompromiser, der har forringet effekten af indgrebene, har de ikke leveret de afgørende gennembrud.

Danmark udfordres af mange af de samme problemer som for tyve år siden – f.eks. antallet af danskere på overførselsindkomster – plus en række nye, herunder den svage produktivitet. Her er det selvsagt svært at afgøre, i hvilket omfang det er modellernes skyld, og i hvilket omfang forklaringen er manglende politisk mod. Men netop den kendsgerning, at modellerne baseres på et snævert rationelt verdensbillede, har begrænset deres mulighed for at identificere nødvendigheden af bredspektrede indgreb. Dermed har de også forsynet politikerne med tilsvarende mangelfulde beslutningsgrundlag – kompromiser eller ej.

Vækstpakken er ingen undtagelse. Den er af politikerne og dele af erhvervslivet fremhævet som det initiativ, der skal genskabe optimismen, udløse investeringer og skabe 150.000 nye job. Det er mere statistiske modelberegninger end virkelighed.

At samlede afgiftslettelser på omkring 14 milliarder kr., svarende til 6 promille af de samlede eksportindtægter, skulle sikre, at vi får fuldt udbytte af et økonomisk opsving, eksisterer måske i modellernes, men ikke i virkelighedens verden. En gennemgang af de oprindelige forudsætninger viser også, at resultaterne bygger på en række meget spinkle forudsætninger, der næppe er langtidsholdbare.  Derfor: I Finansministeriet bruger man de store tabeller, i virkeligheden lærer man, de ikke gælder.

Modellerne tager fejl af udviklingen

Både nationalt og internationalt drøftes behovet for at forny de økonomiske modeller netop ud fra erkendelsen af, at de i mindre omfang er i stand til at beregne de udfordringer, et stadig mere komplekst samfund konfronteres med – en udvikling, der også betyder et opgør med menneskers rationelle adfærd.

Modellerne bygger f.eks. på, at det private forbrug vil stige under særlige gunstige betingelser, men kan ikke tage højde for, at menneskers forbrugsadfærd måske ændrer sig, og at finanskrisen f.eks. har betydet, at mange mennesker har erkendt behovet for en ny livsstil. Eller at bedre konjunkturer ikke skaber nye job, men f.eks. investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. Det vil sige, at gunstige internationale konjunkturer ikke automatisk betyder, at Danmark kan score 80.000 nye job, som forudsat i Vækstplan DK.

Hertil kommer det helt aktuelle – nemlig problemerne med overhovedet at forudsige konjunkturudviklingen i en turbulent verden. Finansministeriets forudsætninger for de 80.000 lovede job er allerede ved at forsvinde, eftersom der ifølge IMF’s seneste økonomiske vurdering næppe er noget internationalt opsving på vej.

De 80.000 job er dermed mere ønsketænkning end realiteter. Især Europa forudsiges at stå over for en længere periode med lavvækst. Det amerikanske finansselskab Bloomberg udarbejder løbende vurderinger af 400 internationale bankers og finansvirksomheders økonomiske forudsigelser. De nyeste viser, at de to bedste fra hver region i verden kun rammer rigtigt 50-60 pct. af gangene.

[quote align="right" author=""]Det burde være sidste gang, at Finansministeriet og modelkliken alene fastlægger spor og prioriteringer for Danmarks langsigtede udvikling. De hidtidige, magre resultater taler for, at der her skal tænkes nyt og forfra.[/quote]

Men når der internationalt stilles stadig større spørgsmålstegn ved de kendte økonomiske modellers værdi, skyldes det også, at de har en meget forenklet opfattelse af vækst og f.eks. ikke kan indregne den langsigtede effekt af investeringer i omstillingen til en bæredygtig økonomi. Dermed kan modellerne ikke levere gennemarbejdede grundlag for nogle af de vigtigste udfordringer, de nationale og internationale økonomier står over for i de kommende år.

Gør op med Finansministeriet og modelkliken

Der er med andre ord mange grunde til at tage de økonomiske modeller med store forbehold – og dermed også tage forbehold over for det fundament, som Finansministeriet bygger sin magtbase på. Ud over at alt tyder på, at ministeriets beregninger af effekten af vækstpakken er mere end tvivlsomme, og at effekten på lidt længere sigt næppe kan måles, rejser det spørgsmålet om at nytænke hele grundlaget for det politiske arbejde. Når summen af en række analyser, tilsat DI’s egen vurdering, beskriver Danmark som en middelmådig nation på vej ned. Når effekten af årtiers politiske indgreb i bedste fald kan beskrives som meget begrænsede. Og når den nye vækstpakke næppe leverer langsigtet vækst, så er der vigtige og tvingende grunde til at gå nye veje. Det vil være økonomisk uansvarligt at fortsætte som hidtil.

Derfor burde det være sidste gang, at Finansministeriet og modelkliken alene fastlægger spor og prioriteringer for Danmarks langsigtede udvikling. De hidtidige, magre resultater taler for, at der her skal tænkes nyt og forfra. Realiteten er, at Danmark bygger sin politik – og dermed planlægger sin fremtid – på for snævert og for simpelt et grundlag, med stor risiko for, at vi fortsætter vejen ned ad den økonomiske sliske.

Problemet er blot: Hvordan ændres kursen? Hvem har magten og motivationen til at tage opgøret med samfundets stærkeste magtbase, Finansministeriet?

Det logiske svar er naturligvis statsministeren – ”virksomhedens” administrerende direktør. Men desværre er hun en integreret del af modelkliken og mangler også de analytiske forudsætninger for at tage opgøret og ændre kursen. Og et regeringsskifte hjælper ikke, eftersom oppositionen, anført af Venstre, er lige så integreret i modellernes forenklede verden, og eftersom en eventuel kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, for eksempel selv er modellernes mand.

Håbet må klynge sig til, dels at problemerne bliver så alvorlige og åbenbare, at alle erkender behovet for at ændre kurs – og her er vi heldigvis godt på vej. Og dels at stærke kræfter udefra kan påvise og overbevise modelklikens medlemmer om nødvendigheden af at tilpasse de politiske og økonomiske processer til nye og markant ændrede vilkår – med andre ord overbevise dem om nødvendigheden af politisk innovation.

Her kunne man drømme om, at bl.a. Produktivitetskommissionen i sit fortsatte arbejde bidrog til et wake-up call. Det er kun en drøm, for selv de bedste udredninger fører sjældent til nye økonomiske og politiske gennembrud. Men indtil vi finder ud af, hvad der eventuelt måtte levere gennembruddet, må vi trøste os med, at de økonomiske panodiler i vækstpakken lindrer smerten og for en stund får os til at føle os bedre tilpas.

Forrige artikel Frontløberne afgør fremtiden for den katalytiske filantropi Næste artikel Kampen mod skifergas bygger på et tvivlsomt grundlag
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.