DR skal levere public responsibility

Begrebet public service er en forfladigelse af DR’s samfundsrolle. For det handler ikke om service, men om ansvar for befolkningens dannelse og ultimativt for demokratiet.

For nogle år siden blev jeg af DR inviteret til at holde et foredrag for en større forsamling af lyttere og seere ved et møde på Nørre Vosborg i Vestjylland. Det gjorde jeg med glæde. Ledere og medarbejdere fra DR deltog sammen med de mange borgere. Jeg havde frie hænder til at repræsentere en vågen og kritisk licensbetaler. Det gjorde jeg efter bedste evne.

I mit forberedelsesarbejde med foredraget var jeg standset op ved begrebet public service. Det er et begreb, der bliver gentaget igen og igen i den offentlige debat om DR. DR er en public service-virksomhed, hedder det, og denne sprogbrug antastes ikke af nogen. Det handler altså om service, men hvad er service? Hvad er en serviceleverandør? Hvem ønsker service, og hvilken form for service efterspørges, kræves, ønskes, italesættes?

Disse spørgsmål er slet ikke så lette at besvare. Men på overfladen taler vi alle om service, f.eks. når vi enten har mødt en særlig god eller en klart ringe service. Så taler vi om det. For år tilbage talte vi om service management. Gå tilbage til 1980’erne og 1990’erne, og du vil finde bøger, artikler, kurser, træning m.v. om service og serviceledelse. I daglig tale blev dette undertiden omtalt som smilekurser. SAS var berømt i nogle år. Der var time- og service-management. Man skulle huske sin kundes og sin hustrus fødselsdag og smile ærligt til verden. 

Service er ordentlig kundebetjening, ordentlig kommunikation og ordentlig adfærd. Vi siger: ’Smil til verden, og verden smiler til dig’, og køber dine produkter! Måske alt for dyre produkter. 

Service er noget uhåndgribeligt, der knytter an til noget håndgribeligt, eller i hvert fald til noget mere tydeligt og afgrænset. En film er ikke en service; men hele atmosfæren omkring ens køb af billetten og den adfærd, man møder hos de ansatte i biografen, er service. Bøffen i restauranten er ikke service; det er tjenerens, inspektørens og det øvrige personales adfærd, væremåde m.m. Og i vore dage evt. hele den måde, hvorpå man møder restauranten på de sociale medier og på internettet.

Ikke service, men ansvar

Men hvad er så public service? Ja, det er jo ’offentlig’ service. Men hvad vil det sige? Public service er et rigtig dårligt udtryk for det, der foregår i og omkring DR. Public service er en forfladigelse af, hvad dette handler om. For det handler ikke om service.

DR skal selvfølgelig opføre sig ordentligt – hvad det så end betyder i denne sammenhæng. Men hvad er essensen, hvad er, om jeg så må sige, produktet? Hvad er meningen? Eller mere præcist: Hvad er – fremadrettet – meningen med DR?

Det skal jeg ikke forsøge at give et svar på her, men i mit foredrag på Nørre Vosborg valgte jeg at benytte begrebet public responsibility. Det vandt både på og efter mødet god tilslutning og genklang. Måske er det et vigtigt begreb og et begreb, der fortjener at blive nævnt igen? Det mener jeg, at det er. Meningen med DR er ikke service. Det er ansvar!

I den verden, vi lever i, er det efter min vurdering ikke DR’s opgave at producere og sende f.eks. programmer som X factor. For min skyld må der gerne være X factor i æteren, men det bør andre end skatte- og offentligt finansierede virksomheder tage sig af. DR skal efter min mening noget helt andet.

Hvis man ringer til DR for at tale med et menneske, eller hvis man møder op ude på Amager eller i en provinsafdeling, så skal man mødes med god service, dvs. tages godt imod. Selvfølgelig. Men det er jo ikke derfor, vi har DR. Vi har ikke DR, for at DR’s medarbejdere kan behandle dig og mig ordentligt. Vi har DR af helt andre grunde.

Ansvar for oplysning

Vi har DR, fordi vi ønsker at nogen skal have ansvaret for, at der stilles viden, videnskab, kultur, natur, sport m.v. til rådighed for danske borgere. DR er en demokratisk institution. Det er Folketinget, der bestemmer de overordnede linjer. Og regeringen har ansvaret for, at Folketingets beslutninger føres ud i livet. Demokratiet er os alle. DR er til for at løse en række opgaver, der ses, opfattes eller defineres som fælles for befolkningen.

Det betyder ikke, at alle mennesker i landet skal være lige interesserede i alt, hvad DR sender. Men det betyder, at den ledelse, som regeringen har udpeget til at have det daglige ansvar for DR’s drift, har bestemt, at dette er en relevant del af det ansvar, som DR har i forhold til befolkningen. Og bagved er regeringen og Folketinget.

Det vigtigste i et demokrati er naturligvis demokratiet; at forvalte demokratiet; at sikre, at demokratiet fungerer både ud fra de værdier og interesser, som de nu levende mennesker har, og ud fra et ansvar for de endnu ikke fødte generationer. Men hvad betyder det?

Det betyder bl.a. oplysning om demokratiet, oplysning om samfundet, oplysning om den verden, som Danmark er en del af. Det betyder oplysning om de politiske værdier og opfattelser, der lever i befolkningen og i de politiske partier, bevægelser og grupperinger, der findes i samfundet. Det betyder oplysning om de religiøse orienteringer i samfundet, og det betyder oplysning om verdens og klodens tilstand m.m.

DR har et kæmpe ansvar her. Begrebet balance er centralt. Uden for DR’s regi foregår der en enormt omfattende virksomhed på allehånde medier. Men her er der ikke nødvendigvis nogen, der kerer sig om balance og ansvar – snarere er man optaget af at varetage snævre og veldefinerede interesser, undertiden udemokratiske interesser.

I demokratiets tjeneste

DR er derimod alles ejendom. DR er til for demokratiets skyld; er i demokratiets tjeneste. Derfor er balance og ansvar vigtige begreber.

Det betyder f.eks., at DR skal fortælle om kunst og natur, om musik, sport, ballet, litteratur. Fortælle om, hvad der sker i folkeskolen, på gymnasier, tekniske skoler og på universiteterne. Rækken er lang og slet ikke selvfølgelig. Jeg antyder her blot nogle personlige vurderinger. Men det er ikke det interessante. Det afgørende er, at DR er en demokratisk etableret og demokratisk ledet ansvarlig organisation, der i sit daglige virke skal leve op til og på bedste måde tage vare på dette demokratiske ansvar for at forsyne den danske befolkning med oplysninger og viden om f.eks. politik, økonomi, klima og begivenheder inden for kultur, natur, sport m.m. En del af dette er, at der i forhold til DR skal være en meget høj grad af gennemsigtighed.

DR har et stort ansvar. Et ansvar, som ingen anden medievirksomhed i Danmark kan og skal leve op til. Dette ansvar handler om Danmark, om Danmark i verden, om hele den danske befolkning, om at binde Danmark, befolkningen og demokratiet sammen.

Demokratiet er ingen selvfølge. Det bliver vi på uhyggelig måde mindet om i disse år. Demokratiet er en livsform, sagde Hal Koch. En livsform kommer ikke af sig selv. Livsform er dannelse, og dannelse er livsform. Det skal DR vide og understøtte. De konkurrerende – og meget velkomne – medier er drevet af andre, ikke nødvendigvis særlig smukke, hensyn, f.eks. kortsigtet økonomisk overskud, seertal, salgstal, internettrafik og meget andet – hvilket er forståeligt, men ikke nødvendigvis fremmende for demokratiet og for den demokratiske og folkelige oplysning og debat.

DR skal være uafhængig af den slags økonomiske og andre snævre hensyn, når der vælges nyheder, emner, programmer m.m. Snarere end at skære og reducere DR, skal man måske hellere fokusere og omprioritere.

Forrige artikel Brexit er som en togulykke i slowmotion Næste artikel Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud