DR skal levere public responsibility

Begrebet public service er en forfladigelse af DR’s samfundsrolle. For det handler ikke om service, men om ansvar for befolkningens dannelse og ultimativt for demokratiet.

For nogle år siden blev jeg af DR inviteret til at holde et foredrag for en større forsamling af lyttere og seere ved et møde på Nørre Vosborg i Vestjylland. Det gjorde jeg med glæde. Ledere og medarbejdere fra DR deltog sammen med de mange borgere. Jeg havde frie hænder til at repræsentere en vågen og kritisk licensbetaler. Det gjorde jeg efter bedste evne.

I mit forberedelsesarbejde med foredraget var jeg standset op ved begrebet public service. Det er et begreb, der bliver gentaget igen og igen i den offentlige debat om DR. DR er en public service-virksomhed, hedder det, og denne sprogbrug antastes ikke af nogen. Det handler altså om service, men hvad er service? Hvad er en serviceleverandør? Hvem ønsker service, og hvilken form for service efterspørges, kræves, ønskes, italesættes?

Disse spørgsmål er slet ikke så lette at besvare. Men på overfladen taler vi alle om service, f.eks. når vi enten har mødt en særlig god eller en klart ringe service. Så taler vi om det. For år tilbage talte vi om service management. Gå tilbage til 1980’erne og 1990’erne, og du vil finde bøger, artikler, kurser, træning m.v. om service og serviceledelse. I daglig tale blev dette undertiden omtalt som smilekurser. SAS var berømt i nogle år. Der var time- og service-management. Man skulle huske sin kundes og sin hustrus fødselsdag og smile ærligt til verden. 

Service er ordentlig kundebetjening, ordentlig kommunikation og ordentlig adfærd. Vi siger: ’Smil til verden, og verden smiler til dig’, og køber dine produkter! Måske alt for dyre produkter. 

Service er noget uhåndgribeligt, der knytter an til noget håndgribeligt, eller i hvert fald til noget mere tydeligt og afgrænset. En film er ikke en service; men hele atmosfæren omkring ens køb af billetten og den adfærd, man møder hos de ansatte i biografen, er service. Bøffen i restauranten er ikke service; det er tjenerens, inspektørens og det øvrige personales adfærd, væremåde m.m. Og i vore dage evt. hele den måde, hvorpå man møder restauranten på de sociale medier og på internettet.

Ikke service, men ansvar

Men hvad er så public service? Ja, det er jo ’offentlig’ service. Men hvad vil det sige? Public service er et rigtig dårligt udtryk for det, der foregår i og omkring DR. Public service er en forfladigelse af, hvad dette handler om. For det handler ikke om service.

DR skal selvfølgelig opføre sig ordentligt – hvad det så end betyder i denne sammenhæng. Men hvad er essensen, hvad er, om jeg så må sige, produktet? Hvad er meningen? Eller mere præcist: Hvad er – fremadrettet – meningen med DR?

Det skal jeg ikke forsøge at give et svar på her, men i mit foredrag på Nørre Vosborg valgte jeg at benytte begrebet public responsibility. Det vandt både på og efter mødet god tilslutning og genklang. Måske er det et vigtigt begreb og et begreb, der fortjener at blive nævnt igen? Det mener jeg, at det er. Meningen med DR er ikke service. Det er ansvar!

I den verden, vi lever i, er det efter min vurdering ikke DR’s opgave at producere og sende f.eks. programmer som X factor. For min skyld må der gerne være X factor i æteren, men det bør andre end skatte- og offentligt finansierede virksomheder tage sig af. DR skal efter min mening noget helt andet.

Hvis man ringer til DR for at tale med et menneske, eller hvis man møder op ude på Amager eller i en provinsafdeling, så skal man mødes med god service, dvs. tages godt imod. Selvfølgelig. Men det er jo ikke derfor, vi har DR. Vi har ikke DR, for at DR’s medarbejdere kan behandle dig og mig ordentligt. Vi har DR af helt andre grunde.

Ansvar for oplysning

Vi har DR, fordi vi ønsker at nogen skal have ansvaret for, at der stilles viden, videnskab, kultur, natur, sport m.v. til rådighed for danske borgere. DR er en demokratisk institution. Det er Folketinget, der bestemmer de overordnede linjer. Og regeringen har ansvaret for, at Folketingets beslutninger føres ud i livet. Demokratiet er os alle. DR er til for at løse en række opgaver, der ses, opfattes eller defineres som fælles for befolkningen.

Det betyder ikke, at alle mennesker i landet skal være lige interesserede i alt, hvad DR sender. Men det betyder, at den ledelse, som regeringen har udpeget til at have det daglige ansvar for DR’s drift, har bestemt, at dette er en relevant del af det ansvar, som DR har i forhold til befolkningen. Og bagved er regeringen og Folketinget.

Det vigtigste i et demokrati er naturligvis demokratiet; at forvalte demokratiet; at sikre, at demokratiet fungerer både ud fra de værdier og interesser, som de nu levende mennesker har, og ud fra et ansvar for de endnu ikke fødte generationer. Men hvad betyder det?

Det betyder bl.a. oplysning om demokratiet, oplysning om samfundet, oplysning om den verden, som Danmark er en del af. Det betyder oplysning om de politiske værdier og opfattelser, der lever i befolkningen og i de politiske partier, bevægelser og grupperinger, der findes i samfundet. Det betyder oplysning om de religiøse orienteringer i samfundet, og det betyder oplysning om verdens og klodens tilstand m.m.

DR har et kæmpe ansvar her. Begrebet balance er centralt. Uden for DR’s regi foregår der en enormt omfattende virksomhed på allehånde medier. Men her er der ikke nødvendigvis nogen, der kerer sig om balance og ansvar – snarere er man optaget af at varetage snævre og veldefinerede interesser, undertiden udemokratiske interesser.

I demokratiets tjeneste

DR er derimod alles ejendom. DR er til for demokratiets skyld; er i demokratiets tjeneste. Derfor er balance og ansvar vigtige begreber.

Det betyder f.eks., at DR skal fortælle om kunst og natur, om musik, sport, ballet, litteratur. Fortælle om, hvad der sker i folkeskolen, på gymnasier, tekniske skoler og på universiteterne. Rækken er lang og slet ikke selvfølgelig. Jeg antyder her blot nogle personlige vurderinger. Men det er ikke det interessante. Det afgørende er, at DR er en demokratisk etableret og demokratisk ledet ansvarlig organisation, der i sit daglige virke skal leve op til og på bedste måde tage vare på dette demokratiske ansvar for at forsyne den danske befolkning med oplysninger og viden om f.eks. politik, økonomi, klima og begivenheder inden for kultur, natur, sport m.m. En del af dette er, at der i forhold til DR skal være en meget høj grad af gennemsigtighed.

DR har et stort ansvar. Et ansvar, som ingen anden medievirksomhed i Danmark kan og skal leve op til. Dette ansvar handler om Danmark, om Danmark i verden, om hele den danske befolkning, om at binde Danmark, befolkningen og demokratiet sammen.

Demokratiet er ingen selvfølge. Det bliver vi på uhyggelig måde mindet om i disse år. Demokratiet er en livsform, sagde Hal Koch. En livsform kommer ikke af sig selv. Livsform er dannelse, og dannelse er livsform. Det skal DR vide og understøtte. De konkurrerende – og meget velkomne – medier er drevet af andre, ikke nødvendigvis særlig smukke, hensyn, f.eks. kortsigtet økonomisk overskud, seertal, salgstal, internettrafik og meget andet – hvilket er forståeligt, men ikke nødvendigvis fremmende for demokratiet og for den demokratiske og folkelige oplysning og debat.

DR skal være uafhængig af den slags økonomiske og andre snævre hensyn, når der vælges nyheder, emner, programmer m.m. Snarere end at skære og reducere DR, skal man måske hellere fokusere og omprioritere.

Forrige artikel Brexit er som en togulykke i slowmotion Næste artikel Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.