DR skal levere public responsibility

Begrebet public service er en forfladigelse af DR’s samfundsrolle. For det handler ikke om service, men om ansvar for befolkningens dannelse og ultimativt for demokratiet.

For nogle år siden blev jeg af DR inviteret til at holde et foredrag for en større forsamling af lyttere og seere ved et møde på Nørre Vosborg i Vestjylland. Det gjorde jeg med glæde. Ledere og medarbejdere fra DR deltog sammen med de mange borgere. Jeg havde frie hænder til at repræsentere en vågen og kritisk licensbetaler. Det gjorde jeg efter bedste evne.

I mit forberedelsesarbejde med foredraget var jeg standset op ved begrebet public service. Det er et begreb, der bliver gentaget igen og igen i den offentlige debat om DR. DR er en public service-virksomhed, hedder det, og denne sprogbrug antastes ikke af nogen. Det handler altså om service, men hvad er service? Hvad er en serviceleverandør? Hvem ønsker service, og hvilken form for service efterspørges, kræves, ønskes, italesættes?

Disse spørgsmål er slet ikke så lette at besvare. Men på overfladen taler vi alle om service, f.eks. når vi enten har mødt en særlig god eller en klart ringe service. Så taler vi om det. For år tilbage talte vi om service management. Gå tilbage til 1980’erne og 1990’erne, og du vil finde bøger, artikler, kurser, træning m.v. om service og serviceledelse. I daglig tale blev dette undertiden omtalt som smilekurser. SAS var berømt i nogle år. Der var time- og service-management. Man skulle huske sin kundes og sin hustrus fødselsdag og smile ærligt til verden. 

Service er ordentlig kundebetjening, ordentlig kommunikation og ordentlig adfærd. Vi siger: ’Smil til verden, og verden smiler til dig’, og køber dine produkter! Måske alt for dyre produkter. 

Service er noget uhåndgribeligt, der knytter an til noget håndgribeligt, eller i hvert fald til noget mere tydeligt og afgrænset. En film er ikke en service; men hele atmosfæren omkring ens køb af billetten og den adfærd, man møder hos de ansatte i biografen, er service. Bøffen i restauranten er ikke service; det er tjenerens, inspektørens og det øvrige personales adfærd, væremåde m.m. Og i vore dage evt. hele den måde, hvorpå man møder restauranten på de sociale medier og på internettet.

Ikke service, men ansvar

Men hvad er så public service? Ja, det er jo ’offentlig’ service. Men hvad vil det sige? Public service er et rigtig dårligt udtryk for det, der foregår i og omkring DR. Public service er en forfladigelse af, hvad dette handler om. For det handler ikke om service.

DR skal selvfølgelig opføre sig ordentligt – hvad det så end betyder i denne sammenhæng. Men hvad er essensen, hvad er, om jeg så må sige, produktet? Hvad er meningen? Eller mere præcist: Hvad er – fremadrettet – meningen med DR?

Det skal jeg ikke forsøge at give et svar på her, men i mit foredrag på Nørre Vosborg valgte jeg at benytte begrebet public responsibility. Det vandt både på og efter mødet god tilslutning og genklang. Måske er det et vigtigt begreb og et begreb, der fortjener at blive nævnt igen? Det mener jeg, at det er. Meningen med DR er ikke service. Det er ansvar!

I den verden, vi lever i, er det efter min vurdering ikke DR’s opgave at producere og sende f.eks. programmer som X factor. For min skyld må der gerne være X factor i æteren, men det bør andre end skatte- og offentligt finansierede virksomheder tage sig af. DR skal efter min mening noget helt andet.

Hvis man ringer til DR for at tale med et menneske, eller hvis man møder op ude på Amager eller i en provinsafdeling, så skal man mødes med god service, dvs. tages godt imod. Selvfølgelig. Men det er jo ikke derfor, vi har DR. Vi har ikke DR, for at DR’s medarbejdere kan behandle dig og mig ordentligt. Vi har DR af helt andre grunde.

Ansvar for oplysning

Vi har DR, fordi vi ønsker at nogen skal have ansvaret for, at der stilles viden, videnskab, kultur, natur, sport m.v. til rådighed for danske borgere. DR er en demokratisk institution. Det er Folketinget, der bestemmer de overordnede linjer. Og regeringen har ansvaret for, at Folketingets beslutninger føres ud i livet. Demokratiet er os alle. DR er til for at løse en række opgaver, der ses, opfattes eller defineres som fælles for befolkningen.

Det betyder ikke, at alle mennesker i landet skal være lige interesserede i alt, hvad DR sender. Men det betyder, at den ledelse, som regeringen har udpeget til at have det daglige ansvar for DR’s drift, har bestemt, at dette er en relevant del af det ansvar, som DR har i forhold til befolkningen. Og bagved er regeringen og Folketinget.

Det vigtigste i et demokrati er naturligvis demokratiet; at forvalte demokratiet; at sikre, at demokratiet fungerer både ud fra de værdier og interesser, som de nu levende mennesker har, og ud fra et ansvar for de endnu ikke fødte generationer. Men hvad betyder det?

Det betyder bl.a. oplysning om demokratiet, oplysning om samfundet, oplysning om den verden, som Danmark er en del af. Det betyder oplysning om de politiske værdier og opfattelser, der lever i befolkningen og i de politiske partier, bevægelser og grupperinger, der findes i samfundet. Det betyder oplysning om de religiøse orienteringer i samfundet, og det betyder oplysning om verdens og klodens tilstand m.m.

DR har et kæmpe ansvar her. Begrebet balance er centralt. Uden for DR’s regi foregår der en enormt omfattende virksomhed på allehånde medier. Men her er der ikke nødvendigvis nogen, der kerer sig om balance og ansvar – snarere er man optaget af at varetage snævre og veldefinerede interesser, undertiden udemokratiske interesser.

I demokratiets tjeneste

DR er derimod alles ejendom. DR er til for demokratiets skyld; er i demokratiets tjeneste. Derfor er balance og ansvar vigtige begreber.

Det betyder f.eks., at DR skal fortælle om kunst og natur, om musik, sport, ballet, litteratur. Fortælle om, hvad der sker i folkeskolen, på gymnasier, tekniske skoler og på universiteterne. Rækken er lang og slet ikke selvfølgelig. Jeg antyder her blot nogle personlige vurderinger. Men det er ikke det interessante. Det afgørende er, at DR er en demokratisk etableret og demokratisk ledet ansvarlig organisation, der i sit daglige virke skal leve op til og på bedste måde tage vare på dette demokratiske ansvar for at forsyne den danske befolkning med oplysninger og viden om f.eks. politik, økonomi, klima og begivenheder inden for kultur, natur, sport m.m. En del af dette er, at der i forhold til DR skal være en meget høj grad af gennemsigtighed.

DR har et stort ansvar. Et ansvar, som ingen anden medievirksomhed i Danmark kan og skal leve op til. Dette ansvar handler om Danmark, om Danmark i verden, om hele den danske befolkning, om at binde Danmark, befolkningen og demokratiet sammen.

Demokratiet er ingen selvfølge. Det bliver vi på uhyggelig måde mindet om i disse år. Demokratiet er en livsform, sagde Hal Koch. En livsform kommer ikke af sig selv. Livsform er dannelse, og dannelse er livsform. Det skal DR vide og understøtte. De konkurrerende – og meget velkomne – medier er drevet af andre, ikke nødvendigvis særlig smukke, hensyn, f.eks. kortsigtet økonomisk overskud, seertal, salgstal, internettrafik og meget andet – hvilket er forståeligt, men ikke nødvendigvis fremmende for demokratiet og for den demokratiske og folkelige oplysning og debat.

DR skal være uafhængig af den slags økonomiske og andre snævre hensyn, når der vælges nyheder, emner, programmer m.m. Snarere end at skære og reducere DR, skal man måske hellere fokusere og omprioritere.

Forrige artikel Brexit er som en togulykke i slowmotion Næste artikel Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør