DR skal levere public responsibility

Begrebet public service er en forfladigelse af DR’s samfundsrolle. For det handler ikke om service, men om ansvar for befolkningens dannelse og ultimativt for demokratiet.

For nogle år siden blev jeg af DR inviteret til at holde et foredrag for en større forsamling af lyttere og seere ved et møde på Nørre Vosborg i Vestjylland. Det gjorde jeg med glæde. Ledere og medarbejdere fra DR deltog sammen med de mange borgere. Jeg havde frie hænder til at repræsentere en vågen og kritisk licensbetaler. Det gjorde jeg efter bedste evne.

I mit forberedelsesarbejde med foredraget var jeg standset op ved begrebet public service. Det er et begreb, der bliver gentaget igen og igen i den offentlige debat om DR. DR er en public service-virksomhed, hedder det, og denne sprogbrug antastes ikke af nogen. Det handler altså om service, men hvad er service? Hvad er en serviceleverandør? Hvem ønsker service, og hvilken form for service efterspørges, kræves, ønskes, italesættes?

Disse spørgsmål er slet ikke så lette at besvare. Men på overfladen taler vi alle om service, f.eks. når vi enten har mødt en særlig god eller en klart ringe service. Så taler vi om det. For år tilbage talte vi om service management. Gå tilbage til 1980’erne og 1990’erne, og du vil finde bøger, artikler, kurser, træning m.v. om service og serviceledelse. I daglig tale blev dette undertiden omtalt som smilekurser. SAS var berømt i nogle år. Der var time- og service-management. Man skulle huske sin kundes og sin hustrus fødselsdag og smile ærligt til verden. 

Service er ordentlig kundebetjening, ordentlig kommunikation og ordentlig adfærd. Vi siger: ’Smil til verden, og verden smiler til dig’, og køber dine produkter! Måske alt for dyre produkter. 

Service er noget uhåndgribeligt, der knytter an til noget håndgribeligt, eller i hvert fald til noget mere tydeligt og afgrænset. En film er ikke en service; men hele atmosfæren omkring ens køb af billetten og den adfærd, man møder hos de ansatte i biografen, er service. Bøffen i restauranten er ikke service; det er tjenerens, inspektørens og det øvrige personales adfærd, væremåde m.m. Og i vore dage evt. hele den måde, hvorpå man møder restauranten på de sociale medier og på internettet.

Ikke service, men ansvar

Men hvad er så public service? Ja, det er jo ’offentlig’ service. Men hvad vil det sige? Public service er et rigtig dårligt udtryk for det, der foregår i og omkring DR. Public service er en forfladigelse af, hvad dette handler om. For det handler ikke om service.

DR skal selvfølgelig opføre sig ordentligt – hvad det så end betyder i denne sammenhæng. Men hvad er essensen, hvad er, om jeg så må sige, produktet? Hvad er meningen? Eller mere præcist: Hvad er – fremadrettet – meningen med DR?

Det skal jeg ikke forsøge at give et svar på her, men i mit foredrag på Nørre Vosborg valgte jeg at benytte begrebet public responsibility. Det vandt både på og efter mødet god tilslutning og genklang. Måske er det et vigtigt begreb og et begreb, der fortjener at blive nævnt igen? Det mener jeg, at det er. Meningen med DR er ikke service. Det er ansvar!

I den verden, vi lever i, er det efter min vurdering ikke DR’s opgave at producere og sende f.eks. programmer som X factor. For min skyld må der gerne være X factor i æteren, men det bør andre end skatte- og offentligt finansierede virksomheder tage sig af. DR skal efter min mening noget helt andet.

Hvis man ringer til DR for at tale med et menneske, eller hvis man møder op ude på Amager eller i en provinsafdeling, så skal man mødes med god service, dvs. tages godt imod. Selvfølgelig. Men det er jo ikke derfor, vi har DR. Vi har ikke DR, for at DR’s medarbejdere kan behandle dig og mig ordentligt. Vi har DR af helt andre grunde.

Ansvar for oplysning

Vi har DR, fordi vi ønsker at nogen skal have ansvaret for, at der stilles viden, videnskab, kultur, natur, sport m.v. til rådighed for danske borgere. DR er en demokratisk institution. Det er Folketinget, der bestemmer de overordnede linjer. Og regeringen har ansvaret for, at Folketingets beslutninger føres ud i livet. Demokratiet er os alle. DR er til for at løse en række opgaver, der ses, opfattes eller defineres som fælles for befolkningen.

Det betyder ikke, at alle mennesker i landet skal være lige interesserede i alt, hvad DR sender. Men det betyder, at den ledelse, som regeringen har udpeget til at have det daglige ansvar for DR’s drift, har bestemt, at dette er en relevant del af det ansvar, som DR har i forhold til befolkningen. Og bagved er regeringen og Folketinget.

Det vigtigste i et demokrati er naturligvis demokratiet; at forvalte demokratiet; at sikre, at demokratiet fungerer både ud fra de værdier og interesser, som de nu levende mennesker har, og ud fra et ansvar for de endnu ikke fødte generationer. Men hvad betyder det?

Det betyder bl.a. oplysning om demokratiet, oplysning om samfundet, oplysning om den verden, som Danmark er en del af. Det betyder oplysning om de politiske værdier og opfattelser, der lever i befolkningen og i de politiske partier, bevægelser og grupperinger, der findes i samfundet. Det betyder oplysning om de religiøse orienteringer i samfundet, og det betyder oplysning om verdens og klodens tilstand m.m.

DR har et kæmpe ansvar her. Begrebet balance er centralt. Uden for DR’s regi foregår der en enormt omfattende virksomhed på allehånde medier. Men her er der ikke nødvendigvis nogen, der kerer sig om balance og ansvar – snarere er man optaget af at varetage snævre og veldefinerede interesser, undertiden udemokratiske interesser.

I demokratiets tjeneste

DR er derimod alles ejendom. DR er til for demokratiets skyld; er i demokratiets tjeneste. Derfor er balance og ansvar vigtige begreber.

Det betyder f.eks., at DR skal fortælle om kunst og natur, om musik, sport, ballet, litteratur. Fortælle om, hvad der sker i folkeskolen, på gymnasier, tekniske skoler og på universiteterne. Rækken er lang og slet ikke selvfølgelig. Jeg antyder her blot nogle personlige vurderinger. Men det er ikke det interessante. Det afgørende er, at DR er en demokratisk etableret og demokratisk ledet ansvarlig organisation, der i sit daglige virke skal leve op til og på bedste måde tage vare på dette demokratiske ansvar for at forsyne den danske befolkning med oplysninger og viden om f.eks. politik, økonomi, klima og begivenheder inden for kultur, natur, sport m.m. En del af dette er, at der i forhold til DR skal være en meget høj grad af gennemsigtighed.

DR har et stort ansvar. Et ansvar, som ingen anden medievirksomhed i Danmark kan og skal leve op til. Dette ansvar handler om Danmark, om Danmark i verden, om hele den danske befolkning, om at binde Danmark, befolkningen og demokratiet sammen.

Demokratiet er ingen selvfølge. Det bliver vi på uhyggelig måde mindet om i disse år. Demokratiet er en livsform, sagde Hal Koch. En livsform kommer ikke af sig selv. Livsform er dannelse, og dannelse er livsform. Det skal DR vide og understøtte. De konkurrerende – og meget velkomne – medier er drevet af andre, ikke nødvendigvis særlig smukke, hensyn, f.eks. kortsigtet økonomisk overskud, seertal, salgstal, internettrafik og meget andet – hvilket er forståeligt, men ikke nødvendigvis fremmende for demokratiet og for den demokratiske og folkelige oplysning og debat.

DR skal være uafhængig af den slags økonomiske og andre snævre hensyn, når der vælges nyheder, emner, programmer m.m. Snarere end at skære og reducere DR, skal man måske hellere fokusere og omprioritere.

Forrige artikel Brexit er som en togulykke i slowmotion Næste artikel Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud Kære Slotsholm, I har problemer – send dem i udbud
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Hjalte Aaberg stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår for at blive selvstændig. Han mener, at den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret, hvor der findes en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.