Gentænk vores styrker. Det er budskabet til 1.000 administrerende direktører, politikere og opinionsdannere  – kort sagt samfundets beslutningselite – når den i næste uge mødes til DI’s topmøde. Overskriften er ”New Nordic Approach”, og behovet for at tænke nyt er, at ”den økonomiske og politiske magtfordeling er ved at blive vendt på hovedet”. Det har DI ret i.

Eksemplerne findes overalt i samfundet – nationalt som internationalt. I sidste uge leverede Produktivitetskommissionen sin version af, hvad ”gentænke” bl.a. handler om i den offentlige sektor: slip lederne og de innovative kræfter løs. Giv dem frie rammer til at præstere, men sæt præcise mål for deres ydelser – for, hvilken forskel de skal gøre for borgerne.

Budskabet er klart: Politikerne skal opstille helt nye spilleregler for styring og ledelse af den offentlige sektor, herunder hvordan lederne motiveres til at levere de nødvendige resultater.

Forandringsledernes netværk

Det er her ”The Solution Revolution” kan levere inspiration. Den tager afsæt i erkendelsen af, at vi tvinges til at ændre hele ansvars- og rollefordelingen i samfundet. De eksisterende strukturer og autonome sektorer er simpelthen ikke gearede til at håndtere fremtidens komplekse problemer. Der er brug for at tænke systemerne forfra, og i centrum for den udvikling står ”forandringslederne”.  De er – ifølge bogen – kernen i et netværk af:

• socialt bevidste aktører som bl.a. filantropiske investorer og store almennyttige fonde
• internationale dagsordensættere som Clinton Global Initiative, World Economic Forum og andre internationale videnscentre og tænketanke, der samler nøglepersoner fra hele verden omkring udviklingen af nye dagsordener og løsninger
• multinationale selskaber, der har engageret sig i løsningen af store sociale og økonomiske samfundsproblemer
• nystartede virksomheder, der er stiftet udelukkende med det formål at løse sociale problemer
• engagerede samfundsborgere, der bl.a. via de sociale medier udgør en stadig vigtigere pressionsgruppe.

De er alle både afhængige af og spiller tættere og tættere sammen med offentlige institutioner og myndigheder i en fælles bestræbelse på at finde nye veje til løsningen af nogle af verdens største og mest presserende udfordringer.

[graph title="På sporet af det næste velfærdssamfund" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e5508-er_fig01_pa-sporet-af-det-naeste-velfaerdssamfund_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/55cec-er_fig01_pa-sporet-af-det-naeste-velfaerdssamfund_web.png" text="Forandringslederne er kernen i et komplekst,  men alligevel logisk mønster af aktører, der tilsammen kan løse en række af samfundets store udfordringer – og måske lægge sporene ud for det næste velfærdssamfund."]Kilde: ”The Solution Revolution”, Harvard Business Press, 2013. [/graph]

Lær af udviklingslandene

Bogen beskriver fremtidens robuste samfundsmodel som en form for sammenhængende økosystem, der bygger på helt nye samarbejdsmønstre og drives frem af engagerede nøglepersoner og ildsjæle – såvel fra det private erhvervsliv og civilsamfundet som fra offentlige institutioner. Det afløser den traditionelle model, hvor omdrejningspunktet er regeringen, statsinstitutionerne og hele det offentlige apparat.

Bogen præsenterer en lang række eksempler på, hvordan nye aktører påtager sig stadig flere vigtige samfundsopgaver. For at eksemplificere, hvor centrale de private aktører efterhånden er, nævner bogen, hvordan amerikanske filantropiske fonde alene i 2009 investerede 15 milliarder dollar i udviklingslandene, dvs. 9 milliarder mere end USA’s statslige bistand.

Bogen konstaterer, at socialt ansvarlige investeringer nu udgør et marked i størrelsen 1 billion dollar. Og det er blot starten på en ny udvikling – en udvikling, der netop handler om at gentænke måden, vi indretter og leder vores samfund på.

[quote align="right" author=""]Overfører man revolutionsopskrift en til danske forhold, tyder meget på, at vi relativt hurtigt kunne blive en international frontløber og måske et nyt bud på den næste nordiske supermodel.[/quote]

Paradoksalt nok kan der måske hentes inspiration fra de udviklingslande, der langtfra har muligheder for at kopiere de vestlige samfundsmodeller. Hvis Indien f.eks. skulle levere sundhedsydelser på det canadiske niveau, måtte regeringen investere 37 gange mere i sektoren, end den gør i dag. Med de nuværende økonomiske vækstrater ville de først nå det mål i 2070. Det vil sige mange år for sent til at imødekomme kravene fra en hastigt voksende middelklasse.På linje med en række andre udviklingslande er Indien derfor tvunget til at opfinde alternative svar på sine velfærdsudfordringer. De kan vise sig at blive de nye frontløbere, netop fordi de er tvunget til at blive det – og blive det hurtigt.

Fremtidens vigtigste marked

Konklusionen i ”The Solution Revolution” er enkel: Skal man gentænke et samfunds styrker, handler det om, hvordan man etablerer nye partnerskaber – eller tværgående økosystemer – der i fællesskab sætter sig for at løse de store samfundsproblemer. Både fordi alle har en egeninteresse, og fordi det er et hastigt voksende marked, ikke mindst for investorer og private virksomheder. Læs også  artiklen Bedst i verden – bedst for verden.

De nye økosystemer skal være stærkt forankrede i såvel den private, den finansielle som den offentlige sektor og have evnen og viljen til at spille sammen. Det stærkeste konkurrenceparameter handler ikke om, hvad enkeltsektorer kan præstere, men hvad de kan skabe tilsammen.

Med andre ord: De nye økosystemer er fremtidens klynger – det vil sig en kobling af samfundets ressourcer omkring løsningen af udvalgte samfundsopgaver. Det være sig såvel nationale som internationale. Bogen forudser, at det bliver det største og hastigst voksende marked. Som medforfatteren til bogen ”Abundance: The Future Is Better Than You Think”, Peter H. Diamandis, udtrykker det: ”I dag åbner verdens største problemer verdens største markeder. Hvis du ønsker at være milliardær, så løs et problem for milliarder af mennesker.”

Danmarks forandringsledere

Overfører man revolutionsopskriften til danske forhold, tyder meget på, at vi relativt hurtigt kunne blive en international frontløber og måske et nyt bud på den næste nordiske supermodel. Inden for de enkelte elementer af den nye samfundsmodel har Danmark stærke kompetencer og markante ”forandringsledere”. Efterfølgende nogle eksempler, beskrevet ud fra modellen i ”The Solution Revolution”:

Private samfundsinvestorer: Handler bl.a. om tilstedeværelsen af store filantropiske fonde og andre investorer, der bidrager til løsningen af vigtige samfundsopgaver. Danmark har en lang række kapitalstærke fonde, der i stigende grad interesserer sig for at løfte større sociale og samfundsnyttige opgaver. Her kan bl.a. nævnes Realdania, Velux, TrygFonden, Novo Nordisk Fonden, Egmont Fonden, Carlsbergfondet, KIRKBY og Poul Due Jensen’s Fond.  Hertil kommer de store pensionsfonde, der som bl.a. Pension Danmark og ATP ytrer stærke ønsker om at investere i store infrastrukturprojekter og kan blive frontløbere i fremtidige ambitiøse offentlig-private partnerskaber. Inden for det sidste års tid har der sideløbende været gennemført flere møder med deltagelse af en række af de store filantropiske fonde netop med det formål at drøfte et udvidet og mere strategisk fokuseret samfundsansvar.

Dagsordensættere: Afgørende for at skabe forandringer er, at der etableres en bred og positiv opmærksomhed omkring såvel muligheder som udfordringer. Her nævner ”The Solution Revolution” en række af de internationalt toneangivende videnscentre, der sætter og formidler de nye dagsordener.  Danmark er ved at opbygge en stadig større kreds af tænketanke, der på tværs af sektorer og politiske anskuelser analyserer og formidler analyser af udvalgte økonomiske, politiske og sociale problemstillinger. Det være sig bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Kraka, CONCITO, kommunernes og regionernes forskningscenter KORA, Mandag Morgen og virksomhedens internationale initiativ Sustainia – blot for at nævne et udpluk. Problemet er blot, at flertallet af disse tænketanke er fokuseret på snævre og meget aktuelle politiske økonomiske emner og dermed ikke er oplagte katalysatorer for de større samfundstransformationer. Men ressourcerne og strukturen er til stede.

Socialt engagerede virksomheder: Her er Danmark fint repræsenteret i forhold til nationens størrelse. Et stærkt socialt engagement er kendetegnende for hovedparten af store danske selskaber, enten som en integreret del af deres drift, deres markedsfokus eller gennem deres fonde. Oplagte eksempler er Novo Nordisk, Novozymes, Coloplast, Velux, høreapparatindustrien, Grundfos, LEGO, Danfoss. De har også spillet vigtige roller ved løsningen af større sociale opgaver – ikke mindst på grund af virksomhedernes passionerede ejere og ledere.

Private innovatører: En akilleshæl i dansk økonomi og et område, hvor Danmark kunne forbedre sig. Nok har vi en lang række innovative virksomheder og risikovillige, nytænkende iværksættere, men desværre for få. Og næsten ingen er i stand til at ekspandere til over 100 ansatte. Men studeres det vækstlag, som bl.a. repræsenteres i Mandag Morgens Væxtfaktor-konkurrence, er der håb om, at vi kan opleve gennembrud inden for de kommende år.

Det offentlige serviceapparat: En nations konkurrencekraft bestemmes i høj grad af effektiviteten i det offentlige serviceapparat – såvel statsligt, regionalt som kommunalt og også omfattende hele uddannelsessektoren. I alle internationale analyser vurderes Danmark til at have et velfungerende samfundssystem, om end der også her er plads til forbedringer. Men Danmark konfronteres på linje med en række andre lande med krav om at tilpasse velfærdsniveauet til nye, stramme økonomiske vilkår og er tvunget til 0-vækstløsninger og løbende spareøvelser. Men det positive er, at der overalt eksperimenteres med nye processer, nye arbejdsgange og nye velfærdsløsninger – eksperimenter, der også her varsler om mulige gennembrud. Som Produktivitetskommissionen har påpeget, ville Danmark være mange milliarder rigere, hvis alle blot gjorde som de bedste. Så potentialet er stort. Ifølge Mandag Morgens beregninger svarer det til mindst 55 milliarder kr.

Socialt engagerede borgere: Det er svært at måle borgernes samfundsengagement. Men ud over at vi er verdens lykkeligste folk, det mest tillidsfulde og er enige om via skatten at investere mange penge i et velfungerende velfærdssamfund, har vi, så vidt vides, verdensrekord i antallet af foreninger. Ingen tvivl om, at der også her skjuler sig et uforløst potentiale.

Hertil kommer en lang række af tværsektorielle initiativer og institutioner, der er gået sammen om at løse udvalgte samfundsopgaver, som f.eks. Copenhagen Cleantech Cluster. De indgår alle i de stadig mere sindrige netværk af nationale økosystemer.

Den innovative klasse må samarbejde

Det fælles træk i såvel bogens internationale eksempler som i de danske cases er, at de typisk er initieret af engagerede, passionerede og fremtidsorienterede ”forandringsledere” – nøglepersoner, der drives af ønsket om at gøre en forskel, og som samtidig er meget resultatorienterede. De tilhører alle den nye innovative klasse og er arketyper på de personer, Danmark skal leve af.

[quote align="left" author=""]Bogens eksempler er typisk initieret af engagerede, passionerede og fremtidsorienterede forandringsledere – nøglepersoner, der drives af ønsket om at gøre en forskel, og som samtidig er meget resultatorienterede. De tilhører alle den nye innovative klasse og er arketyper på de personer, Danmark skal leve af.[/quote]

Men de opererer fortsat spredt og ofte inden for snævre områder. Skal opskriften fra ”The Solution Revolution” følges konsekvent, ligger styrken i samspillet: at en række af dem går sammen i mere forpligtende partnerskaber, sætter og forfølger klare mål. Den form for initiativer kunne være starten på det næste velfærdssamfund og fremtidens nordiske supermodel.

Et banebrydende initiativ fra Harvard Business School, med bl.a. professor Michael Porter i spidsen, viser, at lande som Danmark har et godt udgangspunkt for at blive rollemodeller. Ifølge et nyudviklet globalt indeks for ”social progress” har nordiske velfærdsnationer en stærk indbygget social robusthed  –  en robusthed, der skaber en ekstraordinær konkurrenceevne.

Den handler bl.a. om at imødekomme menneskelige og sociale behov og om muligheden for at opfylde dem. Sverige er det eneste nordiske land i indekset, men ligger til gengæld i spidsen, og det er ud fra kriterier, der også ville give Danmark en topplacering.

Men som et første skridt kunne Danmark sætte sig for at kortlægge sit nationale økosystem – at identificere de nye forandringsmiljøer, hvordan de spiller sammen, og hvordan deres partnerskaber kunne styrkes. Alt sammen for at maksimere effekten af Danmarks mange mere eller mindre skjulte potentialer og dermed få et opdateret bud på vores fremtidige konkurrenceevne. Det ville være et godt forsøg på at gentænke vores styrker.