Drømmen om verdensklasse
Vi har muligheden - men den kræver ambitiøse satsninger
Danmark har realistiske muligheder for at opfylde regeringens ambition om at blive et af
verdens mest avancerede videnssamfund inden 2010. Vi opfylder allerede en del af forudsætningerne. Det fremgår bl. a. af Danmarks flotte placeringer på de globale ranglister. Men ét er antallet af computere, internetopkoblinger og mobiltelefoner. Noget
andet er, hvordan vi bruger dem. Både som producent og bruger af IT-ydelser konfronteres Danmark de kommende år med massive udfordringer. De kan afgøre, hvorvidt drømmen om et videnssamfund i verdensklasse kan realiseres eller ej. En accelererende global konkurrence kræver, at vi satser hurtigt og ambitiøst.