Drop regnearkene og tal etik

8 år med økonomiske reformer har sikret økonomien under det danske velfærdssamfund. Men sejren er købt for dyrt, siger professor i statskundskab og medlem af Velfærdskommissionen Jørn Henrik Petersen: ”Vi har simpelthen ændret holdning til dem, der er på spanden. De er nærmest blevet til skurkene i den store fortælling.”

Jens Reiermann

Efter genopretningen af dansk økonomi må vi redde politikken fra økonomernes regneark. Sådan lyder opfordringen fra et af Velfærdskommissionens medlemmer, professor i socialpolitik ved Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen.

Han har gennem 40 års professionelt liv bidraget til diskussionen af velfærdssamfundet. Og han står stadig fuldt og helt ved Velfærdskommissionens opfordring fra 2005 om at trimme dansk økonomi, så der er råd til at betale for velfærden i de kommende år, hvor stadig flere danskere trækker sig fra arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken skrumper.

Men nu hvor genopretningen af dansk økonomi i store træk er fuldendt, må vi løfte blikket fra regnearkene og stille spørgsmålet, om det stadig er hensynet til den finanspolitiske holdbarhed, der alene skal afgøre de store prioriteringer.

”Som medlem af Velfærdskommissionen har jeg sejret ad helvede til, fordi økonomernes tankeverden nu helt dominerer den politiske diskussion. Vi kan ikke blive ved med at føre regnearkspolitik og hele tiden vurdere, hvordan alting påvirker et eneste overordnet mål, nemlig den finanspolitiske holdbarhed,” siger han til Mandag Morgen.

I hans øjne har den lange periode med reformer ikke bare rettet op på økonomien, men også ført til en kulturel holdningsændring af de store.

”I dag er vi stort set kun solidariske med den arbejdende del af befolkningen og ikke med de borgere, der har brug for hjælp. Vi har simpelthen ændret holdning til dem, der er på spanden. De er nærmest blevet til skurkene i den store fortælling,” siger han.

Medmenneskelighed er en by i Rusland

Som eksempel på den udvikling nævner Jørn Henrik Petersen en kontanthjælpsreform, ”der har bragt mange i vanskeligheder”, og peger på indfasningen af den kortere dagpengeperiode med Dagpengereformen, som han kalder ”meget uhensigtsmæssig”.

“Men først og fremmest tænker jeg på, at den institutionelle dømmekraft, der skal udmøntes i forvaltningerne, i den grad er blevet ændret i kraft af en politisk retorik, der lader ”de afhængige” fremtræde som skurke, hvor de tidligere påkaldte sig medfølelse. Det har ført til en ganske anden ”sagsbehandling” end den, der prægede den klassiske velfærdsstat,” siger Jørn Henrik Petersen.

“Tankesættet er lagt om – og ikke til det bedre. Anerkendelse af medmennesket som en ligeværdig størrelse fremstår som en by i Rusland,” mener professoren.

Tilstandene på landets plejehjem er noget af det, der gør Jørn Henrik Petersen bekymret for udviklingen.

”Der er skåret meget hårdt. Der er langtfra den fornødne tid til at tage sig af de ældre. Det er kun et eksempel, og jeg ser med nogen bekymring på udviklingen af det danske velfærdssamfund,” siger han og nævner også hjemmehjælpen som et af de områder, hvor politikerne lader regnearkene trumfe etikken:

“Det udbudte timetal og antallet af hjemmehjælpere er reduceret – begrundet i, at rehabilitering og velfærdsteknologi kan kompensere – hvad ingen ved noget som helst om.”

De mange eksempler på fraværet af etiske hensyn i vores prioriteringer af velfærden får Jørn Henrik Petersen til at opfordre til, at vi spørger os selv, om vi på langt sigt stadig kan tale om det danske samfund som et velfærdssamfund.

”Vi har haft stor villighed til at gøre noget for dem, der havde det vanskeligt, men nu tænker vi alt for meget i økonomi. Der skal være plads til etiske diskussioner om, hvordan vi vil behandle hinanden,” siger han.

Ender den diskussion med, at danskerne ønsker at forbedre forholdene for eksempelvis de ældre på plejehjemmene, må man være villig til at betale regningen – også selv om det indebærer, at skatten må sættes op. Der er nu engang de situationer, hvor almindelig anstændighed vejer tungere end incitamentstænkningen, siger Jørn Henrik Petersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu