Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før efterløn var et særdeles populært tilbud. Den var fredet i klasse A. Den kunne afgøre folketingsvalg. Stort set ingen politiske partier turde pille ved efterlønnen af frygt for at miste vælgere.

Det er ændret på rekordtid.

Nu er efterlønnen ved at afgå ved døden. Aldrig har så få medlemmer af en a-kasse indbetalt til efterlønsordningen som i dag. Kun 23 pct. af de 30-59-årige betaler efterlønsbidrag i dag. Det viser en helt ny opgørelses fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tilbage i år 2000 var det hele 85 pct., som indbetalte til ordningen. Se figur 1.

Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, er bekymret over udviklingen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at efterlønnen er en død ordning på sigt. Skiftende regeringer har jo nærmest haft som målsætning at afmontere den lige så stille. Når vi kigger 15-20 år frem, vil det faktisk være lykkedes. Og det er ærgerligt. For de samme politikere har ikke formået at skabe andre ordninger for dem, som har det lidt sværere og måske bliver ramt af sygdom, så de bedre kan blive på arbejdsmarkedet,” siger Torben Poulsen.

Skiftende regeringer har bid for bid gjort ordningen mindre attraktiv. Specielt de unge vender i stigende grad ryggen til efterlønnen. For at få efterløn skal folk være tilmeldt ordningen, senest når de er 30 år. Men kun 7 pct. af de 30-34-årige betaler i dag til efterlønsordningen og dermed skranter fødekæden, viser den nye årsopgørelse fra styrelsen. Antallet er styrtdykket på få år. Tilbage i 2011 var det næsten 60 pct. af de unge, som betalte til ordningen.

Senest har regeringens og Dansk Folkepartis nye pensionsaftale, der skal få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, banket endnu et søm i efterlønnens ligkiste. Finansminister Kristian Jensen (V) forventer, at op imod 50.000 personer vil benytte sig af tilbuddet om at få en skattefri udbetaling af deres efterlønsbidrag og dermed definitivt droppe ud af ordningen uden mulighed for at kunne vende tilbage på et senere tidspunkt.

Værdighedsydelse

År efter år er A-kassernes medlemmer droppet ud af aftalen på stribe.

Selv medlemmerne i de A-kasser, som ellers tilhører den absolutte kernemålgruppe, har forladt ordningen. Et eksempel er Danmarks største forbund 3F, der organiserer mange ufaglærte. Tilbage i 2005 betalte 228.000 medlemmer af 3F’s a-kasse ind til efterløn. I dag er det kun 57.000 medlemmer.

Den samme udvikling kan ses i en stribe andre a-kasser. Slagteriarbejdere og andre medlemmer af Fødevareforbundet NNF har også vendt ryggen til efterlønsordningen. Kun godt hver 5. medlem betaler i dag ind til efterlønnen. Specielt de yngre trækker ned. Blot seks pct. af NNFs unge medlemmer under 35 år indbetaler til efterløn. Se figur 2.

Formanden for NNF, Ole Wehlast, er også bekymret over udviklingen. Mange af hans medlemmer har benyttet sig af muligheden for tidligere at få en skattefri tilbagebetaling af de indbetalte efterlønsbidrag og kan nu ikke komme ind i ordningen igen.

”De er nu fanget i suppedasen. De har måske fået forlænget deres arbejdsliv med 10 år og skal nu arbejde til de måske er 70 år. Men de kan simpelthen ikke holde til at arbejde til de er 70 eller 72 år. Det er for fysisk hårdt form. De kommer til at arbejde, indtil de dør,” siger Ole Wehlast.

Han foreslår derfor, at der oprettes en helt ny ordning - en værdighedsydelse –  som en slags erstatning for efterlønnen. Den skal være på samme niveau som dagpenge. Det skal ikke kræve et lægeligt skøn at få den. Og folk skal være medlemmer af en A-kasse i f.eks. tre til fem år, før de kan komme i betragtning til ydelsen.

Der skal gælde en række kriterier til for at slippe gennem nåleøjet. Det kan f.eks. være, at folk skal have været på arbejdsmarkedet i en årrække eller have arbejdet i brancher med hårdt fysisk arbejde eller særlige udsatte brancher.

”Alle folk skal kunne trække sig tilbage med værdighed. Men mange af vores medlemmer og andre med hårdt fysisk arbejde kan ikke trække sig tilbage med værdighed, hvis de skal arbejde til de bliver 70 år. Hvis vores folk skal have lige så mange år på pension som akademikerne, skal de trække sig tilbage 10 år før, da vores folk lever kortere tid. Derfor håber jeg på, at der er opbakning til sådan en værdighedsydelse i andre forbund,” siger Ole Wehlast.

Forslaget er stadig i det politiske værksted og derfor har han heller ikke taget stilling til, hvordan forslaget skal finansieres.

Kun hver 10. under 45 år indbetaler

70.000 personer er i dag på efterløn. Det er under halvt så mange som for 10 år siden. Se figur 3.

En række reformer de sidste 20 år har ændret på vilkårene for at få efterløn som Nyrup-regeringen efterlønsreform (1998), Fogh-regeringens velfærdsaftale (2006) og Løkke-regeringens tilbagetrækningsreform (2011).

De har betydet, at efterlønsalderen gradvis er blevet hævet. Efterlønsperioden er kortet ned til højest tre år. Og reglerne for modregning i efterlønnen er blevet markant skærpet. Samtidig med at sundhedstilstanden er blevet markant bedre, og arbejdsmiljøet også har fået det bedre på de enkelte virksomheder, har flere og flere danskere vendt ryggen til efterlønnen.

Specielt muligheden for at få udbetalt sin opsparing skattefrit i 2012 fik mange til at droppe efterlønnen. Hvor næsten 1,1 million danskere tilbage i 2011 indbetalte til efterlønsordningen, var antallet styrtdykket til 560.000 ved udgangen af 2012. Og i dag er antallet faldet yderligere til blot 438.000. Af dem er to ud af tre over 50 år, mens de yngre generationer har vendt ryggen til ordningen. Kun godt hver 10. mellem 30 og 44 år betaler efterlønsbidrag i dag.

Der er dog forskel på de enkelte a-kasser. Den nye opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at BUPL ligger i toppen. Her indbetaler 37 pct. af de dagpengeforsikrede fortsat til efterlønsordningen. En stribe andre a-kasser holder også skansen med over 30 pct. som f.eks. Lærernes, Metalarbejdere, Danske Sundhedsorganisationer, FOA og El-faget.

I den modsatte ende ligger Det Faglige Hus og CA a-kasse, hvor henholdsvis kun 11 og 12 pct. af medlemmerne betaler efterlønsbidrag. Folk med længere uddannelser som Akademikerne og Magistrene ligger også i bunden.

Nu lokker regeringen endnu engang folk med et tilbud om at få sin opsparing udbetalt skattefrit mod til evig tid at give afkald på at kunne komme på efterløn. Regeringen forventer, at op imod 50.00 takker ja til tilbuddet. Men en stribe økonomer og fagforbund opfordrer folk til at tænke sig grundigt om, da det kan være økonomisk langt mere favorabelt at lade pengene stå og fortsætte med at indbetale.

Udover at frasige sig retten til efterløn for evigt, mister folk også retten til at kunne få et seniorjob, hvis de melder sig ud. Seniorjob er målrettet ledige, som har under fem år til efterlønsalderen, og som har opbrugt deres dagpengeret.

Fra 2013 til 2016 er 83.000 folk faldet ud af dagpengesystemet og en del af dem har ikke haft mulighed for at få et seniorjob, da de allerede har meldt sig ud af efterlønsordningen. Og det kan få fatale konsekvenser, mener ledelseskonsulent Lars Preisler fra 3F’s a-kasse.

”Disse seniorjob er groft undervurderet. De fungerer som en slags forlængelse af dagpengeperioden på to år og er en fin mulighed for at få nogle ekstra år på arbejdsmarkedet for grupper af folk, som har det hårdt på arbejdsmarkedet. Den rettighed mister folk, hvis de siger ja til tilbuddet om den skattefrie udbetaling," siger Lars Preisler.

De økonomiske vismænd forudsagde tilbage i deres forårsrapport 2013, at der kun vil være omkring 5.000 folk på efterløn i 2050. Den spådom ser mere og mere ud til at blive en realitet.