Efterskælvet fra Amager

Med nedgraderingen af fem bankers kreditværdighed sidste uge fik Amagerbankens krak direkte konsekvenser for den øvrige danske finanssektor. Signalet fra det internationale kreditvurderingsinstitut Moody’s var meget klart: De danske banker udgør en langt større risiko end ventet.

Ifølge analytikerne kan man kun regne med, at den danske stat vil holde hånden under de fire største banker: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank. Resten – ikke mindst den vaklende FIH Erhvervsbank – er staten klar til at lade falde, hvis de ikke længere selv kan holde sig på benene.

“Den danske stat er nu langt mindre villig til at understøtte banker med skatteydernes penge end for bare et par måneder siden,” lyder det i notatet bag nedgraderingen.

Resultatet har allerede indfundet sig: Danske banker skal nu betale en højere pris for at låne penge i udlandet.

Amagerbankens krak er kommet som noget af en overraskelse for analytikerne. Det er ganske forståeligt taget i betragtning af de 13,5 milliarder kr., som det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet for bare et halvt år siden stillede som garanti for banken. Alligevel minder den pludselige nedgradering også om den centrale rolle, kreditvurderingsbureauer som Moody’s har spillet i finanskrisen.

Bureauerne lever af at vurdere staters, regioners, kommuners, bankers og virksomheders kreditværdighed – dvs. sandsynligheden for, at långivere kan få deres penge tilbage, når de f.eks. køber obligationer. Men ingen af bureauerne satte op til krisen fingeren på de dårlige obligationsserier, der indeholdt millioner af dårlige subprime-lån. De var givet til amerikanere, der aldrig ville have en reel chance for at betale deres forpligtelser. Det var den dråbe, der fik det finansielle bæger til at flyde over i 2008.