Ekspert: Vi kan spare 100 milliarder på velfærdssamfundet

Det danske velfærdssamfund er inde i en dødsspiral. Alt for mange bliver unødvendigt efterladt på samfundets sidelinje. Store sociale dræbere som autisme, ADHD og ordblindhed bliver ikke taget alvorligt nok. Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion fra formanden for Socialpolitisk Forening, Knud Aarup. Hans kur til at fremtidssikre velfærden er kontroversiel og politisk ømtålelig.

Knud Aarup er en mand med solid indsigt i og stor erfaring med de fleste hjørner af velfærdsamfundets maskinrum. Han kender dets styrker og svagheder. Han ved, hvor skoen for alvor trykker.

Når han skal stille en diagnose af velfærdssamfundet anno januar 2017, fælder han en usædvanlig hård og dramatisk konklusion.

”Velfærdssamfundet er inde i en dødsspiral. Det fungerer ikke længere godt nok. Situationen er mere alvorlig end de fleste har indset og det indtryk, som politikerne tegner. Der hersker en slags velfærdsillusion. Vi siger, at velfærdssamfundet fungerer, og vi er rigtig glade for det. Men vi ser ikke de træk, som går i den helt anden retning,” siger Knud Aarup.

Han har i over 30 år beskæftiget sig med den offentlige sektor. Han har været direktør i Socialstyrelsen og embedsmand i Indenrigsministeriet. Han har rådgivet Schlüter-regeringen. Han har været direktør i forskellige jyske kommuner som Horsens, Hadsten og Randers. I dag er han selvstændig og formand for Socialpolitisk Forening.

De tre sociale dræbere

Knud Aarup mener, at det danske velfærdssamfund koster 100 milliarder kr. mere i offentlige udgifter om året, end det er nødvendigt – svarende til godt 7 pct. af BNP – og at op imod 200.000 personer i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomst kunne klare sig selv, hvis de havde fået den rette socialfaglige indsats i tide.

”Det skal ikke forstås som en kritik af de ansatte ude i de enkelte velfærdsinstitutioner. Men vi tænker fortsat sociale indsatser som en omkostning og ikke som en investering. Vi sender regningen direkte videre til næste generation, som skal betale for de mennesker, som i dag ikke får den nødvendige støtte til at mestre deres eget liv,” siger Knud Aarup.

Han er også bekymret for det, han betegner som de tre sociale dræbere: autisme, ADHD og ordblindhed. Mange unge med en af disse diagnoser gennemfører ikke grundskolen. Og færre end hver 5. af de unge med autisme eller ADHD påbegynder ifølge Knud Aarup en ungdomsuddannelse.

”Det er på ingen måde acceptabelt, at der i et velfærdssamfund som det danske ikke er større politisk og faglig opmærksomhed om dette problem med de tre sociale dræbere. Vi taler om en stor gruppe på op imod 130.000 børn og unge under 20 år, som falder igennem systemet eller bliver bremset i deres udvikling. De får ikke de muligheder, som deres ressourcer og begavelse berettiger,” siger Knud Aarup.

Han giver dog også i dette interview en opskrift på en kur, som både er en form for nødhjælp til at standse dødsspiralen, og som også skal fremtidssikre velfærdssamfundet. Kuren består af en stribe løsninger, hvoraf flere er særdeles ømtålelige og med garanti vil skabe vrede blandt store dele af det politiske kor på Christiansborg, i centraladministrationen og fagbevægelsen.

Astronomisk tab

Sidste år blev der født næsten 60.000 børn i Danmark. Erfaringerne har vist, at en stor del af dem vil ende på samfundets sidelinje som f.eks. narkomaner, alkoholikere, kriminelle, psykisk syge eller langtidsledige. Sådan har det været gennem alle år.

Ud over de menneskelige tab er det også dyrt for samfundsøkonomien. Præcis hvor dyrt, er svært at gøre op. Børne- og Socialministeriet giver i sin seneste Socialpolitisk Redegørelse et bud på omkostningerne. Men det dækker kun en del af regningen. Se figur 1.

Dyr reparation

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt udsatte voksne koster i snit 530.000 kr. om a°ret.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Knud Aarup giver nu med inspiration fra en svensk model sit bud på regningen. For i Sverige har pensionskoncernen Skandia sammen med de to nationaløkonomer og fremtidsforskere Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver grebet tidligt ind.

De svenske eksperter tager udgangspunkt i, at ca. 12 pct. af en svensk ungdomsårgang på et tidspunkt ender ude på samfundets sidelinje, inden de når pensionsalderen. Den samfundsøkonomiske regning løber op i over 200 milliarder svenske kr. for hver eneste ungdomsårgang.

Knud Aarup har forsøgt at tilpasse den svenske model til danske forhold. Han er dykket ned i statistikkerne om anbragte unge, ADHD’ere og andre store grupper. Han har nærlæst de offentlige regnskaber.

Han når frem til, at denne gruppe koster de offentlige kasser omkring 100 milliarder kr. årligt. Dertil kommer så det produktionstab og de tabte skatteindtægter, som det danske samfund går glip af set i forhold til, hvis de havde levet et “normalt liv”.

Bliver de lagt oveni, løber det samfundsøkonomiske tab op i astronomiske 150 milliarder kr. årligt. Det vidner om et kæmpemæssigt økonomiske – og menneskeligt potentiale – ved at styrke forebyggelse, så færre ender på sidelinjen.

”Det er ufatteligt store summer, vi taler om. Velfærdsamfundet er mindst 100 milliarder kr. dyrere, end det burde være. Det er katastrofalt, at der ikke er større opmærksomhed på disse samfundsøkonomiske tab. Specielt når man ser, hvordan man mange gange har lavet beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved f.eks. rygning eller manglende motion. Det kan hænge sammen med, at der i flere år har hersket en almindelig misforståelse mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening om, at jo mindre man vidste om socialområdet, jo bedre. For jo mere man vidste, jo dyrere blev det. Derfor begår vi de samme fejl som for 20 år siden. Skal vi ændre det for fremtiden, bliver vi nødt til at gøre det nu.”

Reformer bliver katastrofale på sigt

Han fremhæver det nye kontanthjælpsloft og den lave integrationsydelse som eksempler på nye love, der kan få katastrofale konsekvenser på sigt, da de ikke tager højde for de samlede samfundsøkonomiske regnestykker.

De to reformer forventes at sende 1.200 flere i arbejde og styrker dermed de offentlige finanser nu og her. Men de kommer samtidig til at berøre tusindvis af børn, hvis forældre kan miste flere tusinde kroner hver måned.

Beskæftigelsesministeriet anslår, at kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft 1. oktober sidste år, har ramt 43.500 børn. Den lave integrationsydelse kommer til at ramme 21.800 børn årligt. De risikerer nu at måtte spare på mad, tøj, medicin, sociale aktiviteter og offentlig transport. Det kan få store sociale konsekvenser.

”Det er dokumenteret mange gange efterhånden, at børn, som vokser op i fattigdom eller med store økonomiske bekymringer, ikke vil være så indlæringsparate og vil have mindre arbejdshukommelse end andre børn. Vi skaber derfor dummere børn, som vi ved, vi om 20 år vil få vanskeligt ved at beskæftige. Det er der ikke taget højde for i regeringens regnestykke. De ser kun på effekten af det øgede arbejdsudbud,” siger Knud Aarup.

Folk mister tillid til velfærd

Når han fælder så alarmerende en dom over velfærdssamfundets udvikling, hænger det også sammen med to andre forhold.

For det første er han stærkt bekymret over, at en stor gruppe af de dårligst stillede vender samfundet ryggen. Det er nogle af de typer, som forfatteren Karina Pedersen skildrer i sin bog “Helt ude i hampen” om livet i underklassen, eller som Morten Pape beskriver i sin anmelderroste bog “Planen” om sin barske opvækst i Urbanplanen på Amager.

”Vi er på vej til at afskalle en gruppe af befolkningen, som ikke køber ind på kerneværdierne i det danske velfærdssamfund. De er ligeglade med fællesskabet. De pumper systemet. Når de ikke kan blive rige på at arbejde, kan de blive rige på at pushe. Deres største mål er måske at blive førtidspensionister. De snobber nedad. Og vi overser, at det breder sig.”

For det andet mener Knud Aarup, at en stigende del af middelklassen efterhånden er ved at være trætte af den offentlige sektor. De har mistet tilliden til, at velfærdssamfundet kan levere den kvalitet, som de forventer.

Han fremhæver det stigende antal forældre, som sender deres børn i privatskole. Mange har en alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet og er usikre på, om de får den rette behandling. Og mange føler et misforhold mellem den skat, de betaler, og den service, de får.

”Jeg er meget bekymret for disse tendenser. Det danske velfærdssamfund er ikke, hvad det har været. Det er inde i en slags dødsspiral. Det er blevet et 80 pct. velfærdssamfund, hvor op imod 20 pct. bliver efterladt på samfundets bund. Breder håbløsheden sig blandt de dårligt stillede og oplevelsen af dårlig service, vil velfærdssamfundet bryde samen,” siger Knud Aarup.

Andre faresignaler i det aarupske velfærdsunivers er den stigende ulighed. Det er heller ikke lykkedes for alvor at knække kurven for folk på overførselsindkomst. Andelen af folk i den erhvervsaktive alder på dagpenge, kontanthjælp, efterløn, førtidspension og andre overførsler har gennem de sidste 30 år ligget over 20 pct. Og selv om velfærdssamfundet koster de danske skatteydere over 800 milliarder kr. om året, er det ikke lykkedes at knække den sociale arv.

”Det danske samfund kan på mange måder karakteriseres som et kastesamfund, hvor børn af førtidspensionister bliver førtidspensionister, og hvor selv de dummeste børn af akademikere fra middelklassen får en lang videregående uddannelse,” siger han.

Kur skal stoppe dødsspiralen

Han har også en kur for at få velfærdsamfundet ud af den negative spiral. En kur, som kræver indsatser på en lang række forskellige felter.

Først og fremmest ser han et stort behov for at få taget kvælertag på den udbredte silotænkning, som har bredt sig gennem de sidste 30 år med New Public Management, og få skabt langt mere sammenhæng og fokus på helheden. Det gælder lige fra de enkelte ministerier og styrelser til forvaltninger og institutioner.

”Det vigtige er hele tiden at havde den enkelte borger i centrum for vores indsats. Det har vi ikke i dag. Man ser på dem fra forskellige ministerier, forskellige faggrupper og fra forskellige institutioner. Der er den store fejl sket,” mener han.

Når f.eks. Sundhedsstyrelsen taler om at have et stærkt fokus på helhed og sammenhæng, sker det ifølge Knud Aarup ikke i samarbejde med andre store socialområder som beskæftigelse, uddannelse og integration, men kun ud fra sundhedsområdets egne præmisser.

På samme måde bør f.eks. en sårbar familie med tre børn heller ikke længere være tilknyttet 10 vidt forskellige sagsbehandlere fra hver sin del af kommunen med hver sin ekspertise. I stedet skal kun én af de professionelle tage teten, have ansvaret for at koordinere indsatsen og få skabt den nødvendige tillid til familien.

Borgmestre skal lave nye familieinstitutioner

Knud Aarup opfordrer ligefrem regeringen til at indføre en lovgivning, der giver folk krav på at have helhed og sammenhæng i deres hjælp fra kommunen.

”Vi bliver nødt til at vende tingene på hovedet. Da jeg var social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, talte vi på et tidspunkt 18 fagprofessionelle grupper, som skulle ind over senhjerneskadede. Jeg vil opfordre meget til, at vi får en bestemmelse i lovgivningen om, at borgerne har krav på helhed og sammenhæng i indsatsen, og som betyder, at én person får ansvaret,” siger han.

Han opfodrer også kommunerne til at etablere en helt ny type af institutioner – familieinstitutioner – med vidt forskellige faggrupper som sundhedsplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger og børnehavepædagoger tæt på borgerne ude i belastede boligkvarterer.

De ansatte skal have mulighed for at komme ud i folks hjem, skabe tillid til borgerne og give råd og vejledning. På denne måde kan de give udsatte børn og deres familie et bedre rygstød tidligt i livet og forebygge, at problemerne vokser sig større, så de bliver endnu dyrere at reparere senere i livet.

”Der er brug for at udtænke helt nye typer af institutioner. Vi ved, at de første seks år i børns liv er så afgørende at få støttet dem og deres familier, som har det vanskeligt. Alt, hvad der sker herefter, er enten meget dyrt at lave eller har meget lille effekt,” siger Aarup.

Store forbund skal slå sig sammen

Han sender også en bombe direkte ind i fagbevægelsen. Han opfordrer de tre store sociale velfærdsforbund – Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogisk Landsforbund og BUPL – til at slå sig sammen i ét nyt og stort forbund. Han mener, at det vil sikre en bedre indsats for den enkelte borger.

”Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan lave en socialfaglig schweizerkniv, hvor én faggruppe kan gøre det hele. Men jeg er bange for, at vi i vores skelnen mellem forskellige typer af arbejde organiseret i hvert sit forbund har fået skabt en overspecialisering, som gør, at vi har mistet fokus på den enkelte borger, og hvad der skal til, for at det enkelte menneske kan udvikle sig. Jeg ved, at mit synspunkt ikke er populært i fagbevægelsen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi kan skabe større sammenhæng og effekt, hvis de tre store sociale forbund slog sig sammen,” siger han.

Knud Aarup opfordrer også politikerne til at tænke ud af boksen for at få langt flere af de ca. 750.000 folk i den erhvervsaktive alder, der er parkeret på kontanthjælp, sygedagpenge og andre overførselsindkomster, tilbage på arbejdsmarkedet.

Det var et af statsminister Lars Løkke Rasmussens store løfter fra valgkampen at få flere tilbage i job. Men hans politiske reformer siden valget har kun bidraget minimalt til at sluse flere tilbage. Mange af de 750.000 folk er også parkeret på efterløn og førtidspension og har derfor ikke udsigt til at komme tilbage i job. Andre er på barsel eller er blot kortvarigt parkeret på sidelinjen og vil snart kunne vende tilbage.

Knud Aarup anslår derfor, ar der er behov for et alternativt arbejdsmarked for mindst 150.000 voksne danskere. De vil ikke kunne begå sig på det ordinære arbejdsmarked. Men de vil kunne bidrage på andre måder og dermed både få et rigere liv og samtidig blive en økonomisk gevinst for velfærdssamfundet.

En af byggestenene til et alternativt arbejdsmarked er socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Huset Venture og Glad Fonden. Ca. hver fjerde kommune har vedtaget strategier for at få sat skub i flere af den slags virksomheder.

”Vi bliver nødt til at finde nogle typer af job, som giver nogle nyttefunktioner uden at udkonkurrere de ordinære arbejdspladser. Her kan socialøkonomiske virksomheder blive en væsentlig bygeklods. Derfor vil det også være en god ide at forpligte kommunerne til at afsætte et konkret beløb som f.eks. 10 kr. per indbygger til at støtte socialøkonomiske virksomheder,” siger Knud Aarup.

Større frihed til borgmestrene

Han tilhører også det kritiske kor af eksperter, som efterlyser et fundamentalt opgør med det udbredte New Public Management-regime, som har gennemsyret hver en krog af det danske velfærdssamfund gennem de sidste årtier.

Selv om der er blevet skrevet flere nekrologer over NPM-regimet, så lever det i bedste velgående og ligger nærmest i selve rygraden på enhver DJØF’er i centraladministrationen med selv den laveste anciennitet.

Knud Aarup opfordrer til en bred palet af tiltag for at ændre styringen af den offentlige indsats. Han opfordrer bl.a. regeringen til at give større frihedsgrader til kommunerne. Christiansborg skal også blande sig langt mindre i, hvad en kommune må og skal.

Han appellerer også til, at ministre får mulighed for at ansætte en viceminister for bedre at kunne matche embedsmændene. Politikerne i Folketinget skal også have større adgang til uafhængig viden og forskning på deres områder.

”Min store bekymring er, at den rådgivning, vi giver politikerne på Christiansborg i dag, er styret af det syn, som topembedsmændene i centraladministrationen er præget af og opdraget i. De ligner hinanden alle sammen. De har ikke en viden om, hvordan tingene rent faktisk foregår i frontlinjen ude i velfærdsinstitutionerne. Derfor får vores politikere ikke den viden, som skal til for at kunne gennemskue konsekvenserne af de beslutninger, de træffer. Det er et stort demokratisk problem.”

Knud Aarup forventer senere på året at udgive en bog med sin diagnose af det danske velfærdssamfund og med bud på, hvordan det kan fremtidssikres.

Forrige artikel Trump og May sætter Danmark under pres Trump og May sætter Danmark under pres Næste artikel Bagmandspolitiet: Revisorer svigter i kampen mod hvidvask Bagmandspolitiet: Revisorer svigter i kampen mod hvidvask
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.