”Den største trussel er, at EU falder fra hinanden, og at Danmark igen bliver en ’ægte’ småstat udsat for international økonomis og international politiks orkaner.”

Sådan lyder det mest ekstreme trusselsbillede på den tiltagende nationalisme i Europa, hvis man spørger professor i international politik ved Aalborg Universitet, Søren Dosenrode.

Han har sammen med 14 andre af landets førende økonomiske og politiske eksperter samt repræsentanter fra danske erhvervsorganisationer og fagforeninger bidraget til Mandag Morgens SWOT-analyse af Danmarks styrker, svagheder, muligheder og trusler i Europa frem mod 2030. Se figur 1.

Det positive er, at Danmark befinder sig i en god international konkurrenceposition efter årtiers reformer af velfærdssamfundet, gode makroøkonomiske balancer og med klare erhvervsstyrker inden for bl.a. cleantech, landbrug og mediko. Og så har Danmark store fordele af et fleksibelt arbejdsmarked, et pragmatisk demokrati og en offentlig sektor med lav korruption.

Alligevel får Danmark svært ved at udnytte disse styrkepositioner. I hvert fald hvis den tiltagende nationale selvtilstrækkelighed både her til lands og i andre EU-lande får frit løb til at undergrave EU-samarbejdet. Den risikerer at marginalisere Danmark til skade for vores økonomi og internationale indflydelse, lyder det altoverskyggende budskab fra eksperter og analytikere.

Som en lille, åben økonomi med stor eksport og lille gennemslagskraft i international politik er Danmark særlig sårbar over for begrænsninger af den internationale handel og af det indre marked eller ved svækkelser af internationalt samarbejde. Og netop de trusler tårner sig op som mørke skyer i horisonten, efterhånden som de EU-skeptiske vinde blæser igennem Europa og giver næring til en voksende national selvtilstrækkelighed, der kan føre til et vingeskudt europæisk samarbejde.

Han er enig i, at Danmark har mange fortrin og muligheder, som det også fremgår af den positive side af SWOT-analysen. Vi er blandt verdens førende nationer inden for cleantech, velfærdsteknologi og landbrugseksport. Og Danmark har i sammenligning med de fleste andre lande godt styr på nationaløkonomien. Men det kræver et aktivt internationalt engagement at udnytte de muligheder, når man er et lille land som Danmark, påpeger den tidligere ambassadør, departementschef og nuværende adjungeret professor på Singapore Management University.

”Vi bygger selv truslerne op, og vi udnytter ikke mulighederne, når vi kravler ind i vores eget lille sneglehus og sidder der og glor. Dansk europapolitik går i store træk ud på, at vi insisterer på at marginalisere os, hvilket er lykkedes fuldt ud,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Han peger på, at den største trussel mod Danmark dermed er selvforskyldt, fordi vi selv er med til at undergrave den traktatfæstede og institutionelle ramme for internationalt samarbejde i EU, der netop er ”det lille lands garanti mod det magtmisbrug, som store lande vil udøve uden sådanne retlige rammer”.

Den frygt deles af professor i international politik ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode. En opsplitning af EU i forskellige hastigheder, hvor Danmark havner på sidelinjen af det europæiske samarbejde langt fra international indflydelse, er ikke længere en usandsynlig trussel, påpeger han.

”EU risikerer at blive opdelt i et A- og et B-hold, hvor Danmark følger dem på B-holdet, der bare gør det, de andre beslutter, uden selv at være inddraget – som Norge og Schweiz er det i dag,” skriver Søren Dosenrode i sit bidrag til SWOT-analysen.

Netop det scenarie kan udløses, når eurolandene rykker tættere sammen og udvikler det økonomiske samarbejde og efterlader EU-lande med egen møntfod udenfor. Det fremhæver både Hans Martens fra tænketanken European Policy Centre, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach og Jacob Kierkegaard fra Peterson Institute for International Economics, men også den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen.

”Hvis integrationen i eurozonen fortsætter, vil Danmark pga. forbeholdene blive efterladt på et sidespor og dermed ryge uden for indflydelse,” skriver Morten Helveg Petersen.

Han fremhæver en britisk EU-exit som en faktor, der kan få ”katastrofale” konsekvenser for Danmark.

”Britisk udtræden af Unionen kan fremtvinge en alt-eller-intet-afstemning i Danmark med potentielt katastrofale følger,” skriver Morten Helveg Petersen, som i øvrigt er den eneste af de politiske spidskandidater, der har svaret på Mandag Morgens henvendelse.

Erhvervslivet vil have aktivt EU-engagement

Erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Energi og Landbrug & Fødevarer er enige med eksperterne om at advare imod dansk isolationisme. De opfordrer til et mere aktivt EU-engagement, der kan give Danmark en stærkere stemme i Europa og dermed i verden.

[graph title="Kina tager den økonomiske førertrøje" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/5ca4b-aba_fig03_kina-tager-den-okonomiske-forertroje.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/15cb3-aba_fig03_kina-tager-den-okonomiske-forertroje.png" text="I 2030 vil Kina være den største økonomiske pol i verden med over 25 pct. af verdens samlede BNP. Både USA og EU vil skrumpe voldsomt i sammenligning, hvor EU mister sin førerposition. De vigtigste handelsstrømme vil rykke fra i dag at være mellem Europa og USA til at blive mellem EU og Kina samt USA og Kina."]Kilde: Center for European Policy Studies på baggrund af MaGE forudsigelser af verdensøkonomien. [/graph]

”Den voksende EU-skepsis og troen på, at alt nok skal gå, hvis Danmark står alene, er en bekymrende udvikling. Dansk eksport er afhængig af et globalt udsyn – både i forhold til vores handel med omverdenen og i løsningen af de mange grænseoverskridende problematikker som miljø, klima, energiforsyning samt generel vækst og beskæftigelse i Europa, som vi er en integreret del af. Vi skal derfor sikre, at Danmark har en stærk position i Europa og i resten af verden,” siger underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

Vicedirektør i energibranchens interesseorganisation Dansk Energi, Anders Stouge, siger, at ”national enegang og nationale barrierer skader Danmark”.

Han peger på, at der i den hjemlige politik er for lidt fokus på at indgå i EU’s beslutningsprocesser, som ellers har vigtig betydning for Danmark. Der er store muligheder for Danmark i et fælles europæisk energimarked, men desværre står Danmark over for at miste indflydelse både i embedsværket og i parlamentet, skriver han.

Landbrug & Fødevarers repræsentant i Bruxelles, Annette Toft, siger, at ”Danmarks forbehold over for fuldt medlemskab, f.eks. af Eurogruppen, vil isolere Danmark fra dem, der sætter farten”.

Europapolitisk chef i Dansk Erhverv, Kasper Ernest, frygter, at den manglende danske vilje til europæisk samarbejde også kan sætte Danmark yderligere uden for indflydelse, hvis vi f.eks. stemmer nej til den fælles patentdomstol eller sætter os uden for EU’s bankunion.

Og den danske fagbevægelse frygter et nølende dansk EU-engagement, som kan resultere i, at ”Danmark kobles af det europæiske projekt og kommer uden for indflydelse,” skriver Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

”Danmarks størrelse i indbyggertal og BNP gør os til en lille brik i det store spil,” påpeger hun.

Kilder:

The Global Economy in 2030: Trends and Strategies for Europe, Centre for European Policy Studies, Bruxelles.

http://www.ceps.eu/book/global-economy-2030-trends-and-strategies-europe-0