Tænk, hvis efterskolerne kunne bryde den sociale arv i stedet for at forstærke den

Tre ud af ti afgangselever i grundskolen går nu på efterskole, og det betyder, at statsstøtte strømmer ind til de i forvejen bedst stillede unge. Det stiller regeringen i et dilemma: Skal man slagte de populære efterskolers 10. klasser ved at skære i statsstøtten – eller tværtimod skrue op for statsstøtten for at udbrede den til flere?

Placeholder image
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) drømmer om, at også 'Bilal fra Brøndby' får det lys i øjnene som etnisk danske familier med en stærk social og kulturel kapital komme hjem med, når de har været på efterskole. Billedet viser fire unge fra Brøndby Strand Skole.   Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det 10. skoleår er blevet en af de tydeligste kulturelle klassemarkører i den danske undervisningssektor: Efterskolerne er domineret af børn fra hjem med stor social og kulturel kapital, mens de kommunale 10. klasser samler resten op.

På den måde er efterskolerne med til at forstærke de dynamikker, der forhindrer social mobilitet i vores samfund. Den overraskende virkelighed er, at Danmark – trods gratis uddannelse og SU – ikke er meget bedre end USA til at bryde den sociale arv, når det kommer til uddannelse: Hvis man er barn af akademikere, bliver man det selv. Har man forældre uden videregående uddannelse, får man med stor sandsynlighed heller ikke en selv, viser forskning fra Rockwoolfonden.

Årsagerne er mange, og efterskolerne er et af mange symptomer på problemstillingen, men de virker også som en cementering af disse usynlige klasseskel. På trods af at statsstøtten aftrappes med forældrenes indkomst, er gennemsnitslønnen i de familier, der sender deres børn på efterskole i dag, betydeligt højere end i familier med børn i den kommunale 10. klasse, og kun 2 ud af 100 elever har indvandrerbaggrund.

Jeg drømmer om, at Bilal fra Brøndby også får alle de oplevelser, at han også får mulighed for at komme på efterskole.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Efterskolerne.dk

PÅ EFTERSKOLEN skabes et dybt netværk, der ofte holder hele livet. For mange af de unge, der er så privilegerede at mødes der, bliver det et formativt år, hvor der er plads til at eksperimentere og finde sin retning i livet, så man kan møde mere moden og parat op til en ungdomsuddannelse og den videregående uddannelse, som tre ud af fire forældre på skolen har – og de fleste af børnene derfor også får.

Også de, der går i de kommunale 10. klasser, spejler sig i hinanden. Her har næsten hver fjerde elev en forældre eller bedsteforældre, der er indvandret til Danmark. Forældrene har typisk gået på en erhvervsskole eller har aldrig fået nogen uddannelse, og der er færre familier med en god økonomi.

Hvis man synes, det er et problem – og det synes børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) – så kan man groft sagt gå to veje: Man kan sørge for at åbne efterskolerne for flere af dem, der trænger til at tanke op på social og kulturel kapital. Eller man kan sørge for, at de kommunale 10. klasser får et bredere elevgrundlag, for eksempel ved at tage statsstøtten fra de unge, der i dag går i 10. på en efterskole.

Ministeren lægger ikke skjul på, at det politiske pres er størst for at vælge den sidste løsning:

"Masser af kloge mennesker foreslår at nedlægge 10. klasse på efterskole og kanalisere pengene over i den kommunale 10. klasse. Jeg kan godt se, hvordan det er begrundet politisk, men jeg synes bare, vi skal passe på, at vi ikke ødelægger en succes," er Mattias Tesfaye citeret for at sige i et interview på Efterskoleforeningens hjemmeside.

”Jeg drømmer om, at Bilal fra Brøndby også får alle de oplevelser, at han også får mulighed for at komme på efterskole. Hvis det ikke skal ende i en frugtesløs diskussion, hvor efterskolerne i sidste ende trækker det korteste strå, er min opfordring til efterskolerne at komme ud af starthullerne og selv være opsøgende for at få flere som Bilal på efterskole.”

Det handler ikke kun om økonomiske muligheder, men lige så meget om integrationen i det kulturelle fællesskab, understreger Tesfaye. Den erkendelse er vigtig. 

For set en reformskrædders skrivebord kan den korteste vej til et godt og produktivt liv for ’Bilal’ godt ligne en hurtig indslusning på en erhvervsskole. Men set i et større perspektiv er det måske endnu vigtigere, at vi ikke indsnævrer Bilals muligheder mere end Emils og Emmas. På en efterskole kunne hans verden åbne sig – og det samme kunne Emils og Emmas, hvis de fik en roomie, der lignede dem selv lidt mindre. 

Tænk, hvis vi kunne bruge efterskolerne til at bryde med den sociale arv i stedet for at forstærke den.

EFTERSKOLERNE ER KLAR, siger de. De har for længst vedtaget en strategi, der hedder ’Hele Danmarks Efterskole’. De har oprettet en fond, så 100 familier hvert år kan få 20.000 kroner i støtte til at sende deres barn på efterskole. Et smukt initiativ, der dog rækker som en vis herre i Helvede. Det svarer til, at under hver anden efterskole har én fondsstøttet elev. Og skolerne ved godt, at der skal mere til.

”Lad mig slå fast med syvtommersøm: Vi har en opgave og et ansvar her. Vi har sammen besluttet at være hele Danmarks efterskole, og derfor skal efterskolerne også være et spejl af samfundet, og det må vi arbejde endnu hårdere for,” lød opsangen fra Torben Vind Rasmussen i Efterskoleforeningens formandsbrev i starten af marts.

Så nu vil foreningen række ud til lokalområder, skolevejledere og andre, der kan hjælpe med at udbrede efterskolernes glæder gennem ambassadører og rollemodeller i udsatte boligområder.

Spørgsmålet er, om de er en postgang for sent ude, og det politiske løb i virkeligheden er kørt. For selvom Tesfaye lader til at have et blødt punkt for efterskolerne, så har han og regeringen et andet og større projekt, der kan vise sig at trumfe Grundtvigs; nemlig styrkelsen af erhvervsskolerne.

Optagelsen i magtelitens sociale og kulturelle fællesskab er stadig helt afgørende for at få en uddannelse og et godt job i Danmark i 2023. Det problem løser en ensporet vej fra 10. klasse til erhvervsskolerne ikke.

Tanja Nyrup Madsen, Chefredaktør for Mandag Morgen

REGERINGENS MÅL er, at langt flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Derfor ser nogle en oplagt løsning på problemet med flugten fra de kommunale 10. klasser: Nedlæg det 10. skoleår, og opret i stedet en slags indslusningsklasser på erhvervsskolerne, hvor unge, der er i tvivl om, hvad de vil, kan bruge et år på at snuse til et håndværk eller nogle af de øvrige erhvervsuddannelser, så de kan blive afklaret med, hvad de vil, og hurtigt komme i gang med at gøre nytte for samfundet.

Det er en løsning, der lyder lige så indlysende som en Djøf’er med et regneark. Medmindre man tænker på, at det er mennesker og ikke regneark, vi har med at gøre.

Den sociale og kulturelle overklasses unge bruger tre år i gymnasiet – plus et efterskoleår – til at finde deres retning i livet. Hvorfor kræver vi af unge, der kommer fra hjem uden uddannelsestradition, at de skal træffe deres valg langt tidligere, modnes tre-fire år hurtigere og allerede som 15-16-årige være klar til at gå i gang med den uddannelse, der vil definere resten af deres arbejdsliv?

Efterskolerne blev til i slipstrømmen af højskolerne, fordi landboungdommen havde brug for ”dannelse og oplysning, der er enhvers egen sag og er sin egen belønning”, som Grundtvig poetisk udtrykte det. Det var med til at løfte hele bondestanden i Danmark. Hvis det kan lykkes at udbrede dette privilegie, har efterskolerne potentialet til at give både Bilal fra Brøndby og Celina fra Amager den mulighed for social mobilitet, som deres forældre aldrig fik.

UANSET OM VI ØNSKER DET eller ej, viser de tørre tal, at optagelsen i magtelitens sociale og kulturelle fællesskab stadig er helt afgørende for at få en uddannelse og et godt job i Danmark i 2023. Det problem løser en ensporet vej fra 10. klasse til erhvervsskolerne ikke.

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser