En stor del af de mange millioner, som kommunerne i øjeblikket sparer på ikke at udbetale løn til de lockoutede skolelærere, bør bruges til at efteruddanne lærerne til at blive bedre til at håndtere de svage elever i klasserne.

Sådan lyder rådet fra en række eksperter inden for uddannelse og pædagogik, der finder det uhensigtsmæssigt og meningsløst at bruge alle de sparede midler til at erstatte de timer, som landets elever har mistet under lockouten.

Danmarks 98 kommuner har i de første to uger af konflikten sparet omkring 670 millioner kr. – og for hver dag den forlænges, spares der yderligere 48 millioner kr. Det er penge, som mange kommuner – efter hårdt pres fra konfliktmøre forældre – har lovet at levere tilbage til eleverne i form af fuld kompensation af den undervisning, de har mistet.

Ifølge de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, vil det være en langt bedre ide for folkeskolens fremtid, hvis den kompenserende undervisning begrænses til et minimum, så der i stedet frigøres nogle penge til at inkludere de svageste elever bedre i folkeskolen.

[quote align="right" author="Christian Quvang, UC Syddanmark"]Når kommunerne nu – helt ekstraordinært – har fået nogle ekstra midler til rådighed inden for skoleområdet, bør vi benytte lejligheden til at efteruddanne flere lærere i inklusionspædagogik.[/quote]

Ifølge eksperterne er det en af de største udfordringer, som Danmark i disse år står over for på folkeskoleområdet. Noget, der i sidste ende betyder, at Danmark mister vigtige menneskelige ressourcer. Og dermed noget, der – som produktivitetskommissionen konkluderede i sidste uge – vil gå ud over Danmarks fremtidige produktivitet og konkurrenceevne.

Christian Quvang, konsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion på UC Syddanmark, er en af de eksperter, som finder, at kommunernes sparede lønomkostninger bør bruges til at få de svage elever bedre med, frem for blot at holde ”millimeterregnskab” med de mistede undervisningstimer:

”Når kommunerne nu – helt ekstraordinært – har fået nogle ekstra midler til rådighed inden for skoleområdet, bør vi benytte lejligheden til at efteruddanne flere lærere i inklusionspædagogik, så de bliver bedre til at håndtere de svage elever,” siger Christian Quvang, der tilføjer, at ”det vil være som at sætte penge i banken”.

Efteruddannelse bedre end dårlig forberedelse

Ideen støttes af en lang række andre eksperter og praktikere inden for uddannelse og folkeskoleudvikling.

”Frem for at alle elever nu kompenseres én til én for den mistede undervisning, bør pengene bruges der, hvor de gør mest gavn for alle. Og det er ved at gøre lærerne og skoleledere bedre i stand til at inkludere de svageste elever,” siger Marianne Horsdal, professor, dr.phil. i almenpædagogik på Syddansk Universitet.

[quote align="left" author="Niels Egelund, Aarhus Universitet"]Hvis jeg kunne vælge, hvad pengene skulle bruges til, ville jeg give alle lærere et kompetenceløft i inkluderende pædagogik.[/quote]

Fra forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen lyder pointen, at det i øvrigt ville være halsløs gerning at forsøge at kompensere alle de tabte undervisningstimer, fordi det næppe vil være muligt at få den nødvendige kvalitet ind i alle de ekstra timer, som skolerne i givet fald skulle udbyde. Han mener bl.a. ikke, at lærerne ville kunne nå at forberede timerne ordentligt:

”Derfor giver det mere mening at efteruddanne lærerne, i stedet for blot at kompensere rent kvantitativt for de tabte undervisningstimer,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Niels Egelund, grundskoleforsker og professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, er enig:

”Vi har slet ikke lærere nok til at indhente alle de forsømte undervisningstimer. Og jeg er helt enig i, at det er mere værd at satse på efteruddannelse. Hvis jeg kunne vælge, hvad pengene skulle bruges til, ville jeg give alle lærere et kompetenceløft i inkluderende pædagogik,” siger Niels Egelund.

Brug for en helhedsbetragtning

Ingen af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, mener, at den aflyste undervisning blot skal erklæres for tabt. Men de efterspørger, at der anlægges et helhedssyn på, hvordan man hjælper flest mulige elever for de penge, der frigøres som følge af lockouten.

”Man bør se på de frigjorte midler, som en mulighed for at give folkeskolen et nødvendigt løft. Hvordan man får hjulpet flest mulige elever bedst muligt, så de kan klare sig bedre,” siger Marianne Horsdal fra Syddansk Universitet.

Hun mener ”klart”, at nogle af pengene selvfølgelig skal gå til kompenserende undervisning – ikke mindst til de svageste elever:

”Men der er mange måder at gøre det på. For nogle elever vil udvidet lektiehjælp eller hjælp til selvstudier være tilstrækkeligt. Og det vil kunne frigøre ressourcer til efteruddannelse eller andre tiltag, som mangler penge,” siger hun.

Den model tiltaler Ane Stallknecht, der er børn- og familiechef i Kalundborg Kommune:

”Det er helt at foretrække, at pengene bruges på at forbedre skolevæsenet og investere i fremtiden, frem for en stringent én til én-kompensation,” pointerer Ane Stallknecht.

Hun er enig i, at inklusion af svage elever er ”afgørende” for folkeskolens udvikling.

Ingen har et overblik

Præcis hvor mange penge kommunerne vil have at gøre godt med til henholdsvis kompenserende undervisning og øvrige initiativer på skoleområdet, er der imidlertid ingen, der har et samlet overblik over.

”Det har vi ikke regnet på,” lyder det fra Undervisningsministeriet, som ellers har tilsynspligten med, at kommunerne lever op til de fastsatte minimumtimetal inden for de forskellige fag.

Et lignende svar giver KL, hvis chefforhandler, borgmester Michael Ziegler, dog erkender, at der sandsynligvis vil være penge tilovers af de sparede ”lockoutkroner” til andre ting end kompenserende undervisning:

”Jeg er enig i, at der vil være en del af de sparede midler, som vi ikke umiddelbart vil være forpligtet til at bruge til kompenserede undervisning,” siger Michael Ziegler, der dog ikke har noget bud på, hvad pengene i givet fald skal bruges til:

”Det er helt op til de enkelte kommuner,” fastslår han.

Fra Mandag Morgens øvrige kilder lyder et slag på tasken, at den kompenserende undervisning i realiteten allerhøjst vil kunne lægge beslag på cirka halvdelen af de sparede lærerlønninger. Løber konflikten en måned, vil der således være mellem en halv og en hel milliard kr. at gøre godt med til andre formål.

Brug 6.000 kr. pr. lærer

Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College mener, at beløbet i givet fald er stort nok til for alvor at få noget ”systematik” ind i at løse den danske folkeskoles inklusionsproblem:

”Pengene bør bruges på at sikre, at alle skoleledelser og nogle centrale ressourcepersoner på alle skoler bliver klædt på til den opgave,” foreslår han.

Fra Christian Quvang fra UC Syddanmark lyder vurderingen, at et beløb i den størrelsesorden kan bidrage til at give lærerne et væsentligt kompetenceløft inden for inklusionspædagogik:

”Et diplomforløb med 50 undervisningstimer koster 6.000 kr. pr. lærer. Og det ville kunne give et væsentligt løft i folkeskolens muligheder for at inkludere svage elever,” siger han.

Også Michael Søgaard Larsen, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, mener, at en halv til en hel milliard kr. vil være nok til for alvor at gøre en forskel i forhold til Danmarks inklusionsudfordring. Han ønsker ikke at tage stilling til, hvorvidt de sparede lockout-millioner bør bruges til det formål. Men han konstaterer, at ”det vil være en markant forøgelse af de penge, der i forvejen er sat af inden for området”.

Michael Søgaard Larsen er blandt hovedforfatterne til et nyt forskningsreview med titlen ”Viden om inklusion”, som Dansk Clearinghouse under DPU har gennemført for Undervisningsministeriet. Her peges på, at inklusion bredt set kan styrke elevernes faglige resultater og sociale udvikling. Men det understreges, at det kræver, at lærerne bliver bedre til at samarbejde om løsning og udvikling af undervisningsopgaver i forhold til både de enkelte klasser og de enkelte elever.

”Det kræver i den grad efteruddannelse, hvis det samarbejde skal fungere,” siger Michael Søgaard Larsen.

Børn og forældre uenige om prioritering

Spørger man elverne om, hvad de helst vil have for ”lockout-millionerne” – kompenserende undervisning for samtlige aflyste timer, eller en mere afmålt version, hvor der også er penge til et generelt løft af undervisningen – er de ikke i tvivl:

”Jeg synes faktisk, det er bedre, at vi sætter gang i noget skoleudvikling, der kommer alle elever til gode, frem for at der er elever, der må gå i skole i weekenden for at indhente alle de timer, de har fået aflyst under lockouten,” siger formanden for Danske Skoleelever (DSE), Vera Rosenbeck, der tvivler på, at det har mening at kompensere for alle de mistede timer:

”Hvis alle timer, som alle elever i hele landet går glip af i den her lockout, skal kompenseres, er det godt nok mange timer, som de elever skal have på en gang. Og det tror jeg ikke kommer til at gøre en forskel for den enkelte elev eller niveauet i folkeskolen,” siger hun.

Dermed er hun i direkte konflikt med den landsdækkende forældreorganisation, Skole og Forældre, der netop lægger pres på skolerne for at få dem til at kompensere for alle de aflyste undervisningstimer:

”Vi har skrevet ud til alle skolebestyrelserne og bedt skolelederne om at gøre rede for, hvordan de timer bliver genlæst, så børnene får det, de har krav på,” siger landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Hun betegner det som et ”krav” fra forældrene, at de aflyste timer skal tilbagebetales én til én, når konflikten er slut.

Men vil kommunerne og skolerne ikke imødekomme forældreforeningens krav, ligger hun dog helt på linje med de skoleeksperter, Mandag Morgen har talt med:

De to store opgaver, vi står over for i folkeskolen, er på den ene side inklusionsopgaven og på den anden side at få implementeret den kommende skolereform. Så kompetenceudvikling af lærerne – og skolen generelt – til at håndtere inklusionsopgaven ville være et godt sted at bruge nogle penge,” siger Mette With Hagensen.