Eksperter: Ingen over eller ved siden af Facebook – endnu

En indisk milliardær har annonceret, at han vil skabe et nationalt alternativ til Facebook, der er ramt af manglende tillid fra aktionærer og brugere. To danske eksperter vurderer, at der for danske brugere ikke findes noget reelt alternativ til den amerikanske SoMe-gigant.

Facebooks grundlægger, medejer og topchef, milliardæren Mark Zuckerberg, havde store problemer, da han under høringen i Washington tidligere på ugen blev bedt om at pege på Facebooks reelle konkurrent på det globale marked for sociale medier.

Og det er ikke så underligt. For en sådan findes ikke. I hvert fald ikke i den frie del af verden, hvor Facebook er voldsomt dominerende med over to milliarder faste brugere.

I både Kina og Rusland har de autoritære regimer forbudt Facebook, og det har ført til, at lokale sociale medier som WeChat og Weibo har kunnet vokse sig store i Kina, og at VKontakte har kunnet gøre det samme i Rusland. Den sidste store hvide plet på verdenskortet er Indien, hvor Facebook ganske vist har over 200 millioner brugere, men hvor vækstpotentialet er på flere hundrede millioner nye brugere i de kommende år.

Facebook har i flere år forsøgt at kickstarte væksten i Indien, men nu har selskabets store krise fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra til at lancere ideen om at skabe et indisk Facebook.

Selv om Mahindra har både midlerne og den indiske regerings opbakning, er det langtfra sikkert, at Facebook får en seriøs konkurrent i verdens folkerigeste land. Dette skyldes ikke mindst, at det vil koste enorme summer at tiltrække de mange millioner brugere, som skal til for at kunne blive en reel konkurrent til Facebook. 

Når der nu tales om alternativer til Facebook rundt omkring i verden og ikke mindst i Danmark, skyldes det naturligvis den aktuelle skandale, hvor det har vist sig, at 87 millioner Facebook-brugeres personlige data er blevet misbrugt af selskabet Cambridge Analytica i de vellykkede bestræbelser på at få Donald Trump valgt i USA.

Det er denne skandale, der har ført til, at Mark Zuckerberg nu må stå skoleret over for politikerne i Washington. 

Intet SoMe-alternativ

Men ét er, at Facebook i dag befinder sig midt i en dyb krise, hvor både aktiemarkeder og brugere spørger sig selv, om man skal holde fast i det sociale medie, der blev lanceret i 2004 og i 2007 havde 30 millioner brugere – et tal, der i dag er langt over to milliarder på verdensplan. Noget andet er, om der på nuværende tidspunkt findes et reelt alternativ til Facebook.

“Nej,” lyder det enstemmige svar fra to danske eksperter i sociale medier.

“Der findes kun alternativer til Facebooks enkelte funktioner. Der findes ikke noget andet socialt medie i verden, der dækker en så bred vifte og har lige så store muskler,” siger Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og direktør for konsulentbureauet Bigum&Co. 

Efter at det er kommet frem, at Facebook har været mere end almindeligt lemfældig med brugernes data, er en større bølge på verdensplan svømmet ind over den sociale platform. Overalt på internettet opfordrer brugere hinanden til at slette deres profiler.

Selv om der ikke foreligger tal for, hvor mange mennesker der har slettet deres Facebook-profil, skal der meget til, før det har en effekt. En million slettede profiler svarer f.eks. til blot 0,05 pct. af det samlede brugerantal på 2,1 mia. mennesker.

“Jeg har også haft lyst til at slette min Facebook-profil, men når jeg så tænker det igennem, vil konsekvensen være, at jeg går glip af alt for mange ting. Sådan tror jeg, at rigtig mange mennesker tænker, og det understreger, hvor stor en del af vores hverdag Facebook over årene har formået at blive,” siger Astrid Haug.

Astrid Haug er forfatter og journalist og lever af at rådgive virksomheder og organisationer i digitale strategier på sociale medier. Hun er ikke i tvivl om, at Facebook trods den øjeblikkelige modvind også fremover vil blive ved med at være det førende og mest foretrukne sociale medie i verden. 

“Der findes ikke andre alternativer, der på nogen måde kan måle sig med Facebook, og derfor skal de nok klare sig igennem krisen,” siger Astrid Haug.

De unge vil ikke Facebook

Så længe Facebook formår at holde på sin store andel af aktive brugere, vil det sociale medie bevare sin rolle som verdensførende. Den næste store opgave bliver at tiltrække den nye generation af unge, som har nogle helt andre adfærdsmønstre på de sociale medier end deres forældre.

I Danmark er der 3,3 mio. brugerprofiler på Facebook, men de unge mellem 12 og 18 år tøver med at hoppe med på vognen. Det fortæller Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, der har forsket i danske unges vaner på de sociale medier. 

“De unge er interesserede i ’de hurtige’ sociale medier såsom Instagram og Snapchat, hvor billeddeling og interaktion med hinanden er mere i fokus. Når de unge åbner en Facebook-profil, er det mere af nød end af lyst,” siger Malene Charlotte Larsen.

Facebook spiller i dag en stor rolle i manges familie-, studie- og arbejdsliv. Flere virksomheder og institutioner laver små lokale netværk på Facebook, som det er nødvendigt at følge med i, som en del af arbejds- eller undervisningsplanen.

“Facebook har nogle helt unikke muligheder i forhold til at planlægge begivenheder og deltage i forskellige sociale aktiviteter, som ingen andre alternativer har formået at genopfinde. Derfor bliver mange af de unge nærmest tvunget til at åbne en Facebook-profil, hvis de vil være med der, hvor tingene foregår,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hun mener derfor, at Facebook også i fremtiden vil spille en vigtig rolle hos den fremtidige generation, men at forbruget og vanerne vil ændre sig.

“Facebook bliver ved med at være til stede, men jeg tror, at de unge kommer til at bruge det en del mindre, end de ældre generationer gør i dag. I stedet for kun at have Facebook vil de unge begå sig på flere forskellige sociale medier og dermed sænke deres samlede forbrug af Facebook,” siger Malene Charlotte Larsen. 

Ifølge lektoren er det funktionerne, og ikke datadelingen, som holder de unge fra at bruge Facebook i lige så høj grad som deres forældre.

”Den unge generation er ikke lige så bekymret for at få delt deres data. Nogle siger faktisk, at det er helt i orden, at Facebook bruger deres data, mod at de får en gratis platform stillet til rådighed. Når de unge i mindre grad vil bruge Facebook, skyldes det, at mange af deres behov kan indfries bedre andre steder,” siger hun. 

Historisk krise

Siden Facebook blev lanceret for 14 år siden, har det sociale medie ikke kigget sig tilbage. Antallet af nye brugere er steget uden undtagelse, og det samme er værdien af selskabet, der blev introduceret på den amerikanske børs første gang i 2012 – indtil nu.

For efter at skandalen med Cambridge Analytica kom frem i begyndelsen februar, er aktien faldet med mere end 18 pct. Se figur 1.

Det er den første væsentlige indikation på, at de nuværende historier om datadeling har en negativ effekt på opbakningen til det sociale medie. Og selv om Mark Zuckerberg lover bod og bedring over for Senatets medlemmer, tror Astrid Haug ikke på, at Facebook vil ændre adfærd, før hun ser det.

”Facebook vil ikke lave flere ændringer, end hvad der er allerhøjst nødvendigt. Hele deres forretningsgrundlag bygger på brugernes data, og derfor skal der politiske reguleringer til for at få Facebook og andre sociale medier til at værne mere om brugerne og deres privatliv,” siger Astrid Haug.

Hun sætter derfor sin lid til den persondataforordning, der træder i kraft i EU den 25. maj. Forordningen skal sikre borgernes rettigheder til et privatliv på sociale medier, og hvis loven om persondata også vinder opbakning blandt de amerikanske politikere, kan Facebooks omgang med data stå over for en stor transformation.

”Mark Zuckerberg har udtalt sig positivt om den europæiske persondataforordning flere gange. Det er dog kommet de amerikanske medier for øre, at europæerne nu har udsigt til en bedre privatlivssikkerhed end amerikanerne, og det har lagt ekstra pres på Facebook for også at implementere samme privacy-standarder i USA,” siger Astrid Haug. 

Flere lande i Europa, bl.a. Tyskland, Belgien og Spanien, har allerede indført lovgivning, der begrænser Facebook i at udnytte brugernes data.

”Regulering kan være med til at lægge pres på de store techvirksomheder, og de enkelte landes ændringer i lovgivningen viser, at det politiske diplomati ikke nødvendigvis har spillet fallit i den her diskussion,” siger hun. 

Inder vil udkonkurrere Facebook

Flere steder i verden bruger man slet ikke Facebook. Det skyldes flere forskellige ting, bl.a. at der findes regionale alternativer, eller at adgangen til Facebook er helt lukket. Det betyder dog ikke, at befolkningen ikke har et behov for sociale medier. 

I Kina, hvor adgangen til Facebook er blokeret af myndighederne, har sociale medier som WeChat og Sina Weibo sammenlagt mere end en milliard brugere, og i Rusland er VKontakte det foretrukne sociale medie. Se figur 2.

Med mere end 250 mio. brugere er Indien det land i verden, hvor flest mennesker har en Facebook-profil. Her har negative historier om Facebook præget mediebilledet gennem længere tid, og det har fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra, der har tjent sine penge på investoreventyr i alt fra forsvarsteknologi til ejendomme, til tasterne.

På Twitter opfordrede han den 26. marts lokale teknologivirksomheder til at opfinde et regionalt alternativ til Facebook, og lovede, at han nok skal betale gildet. I et nyt tweet et par dage senere oplyste han, at det var væltet ind med flere hundrede henvendelser fra iværksættere, som ønsker at opfinde Indiens alternativ til Facebook, og at arbejdet nu vil gå i gang.

”Der er ingen tvivl om, at et alternativ til Facebook efterspørges mange steder i verden. Hvis Facebook skal vristes af pinden, skal der være tre ting, der går op i en højere enhed: Der skal mange penge på bordet, brugerne skal blive enige om at rykke sig, og, vigtigst af alt, så skal et nyt socialt medie tilbyde et teknologisk kvantespring, som hverken du eller jeg endnu kender til,” siger Thomas Bigum. 

Mark Zuckerberg har tidligere forsøgt at etablere gratis internet i Indien, men den mission mislykkedes for ca. et år siden.

”Når Facebook vil udrulle gratis internet til Indien, er det ikke for indernes blå øjnes skyld, men for at få dem med på holdet. Når nogen kommer med en ny banebrydende teknologi, som har potentialet til at konkurrere med Facebook, så opkøber Mark Zuckerberg det bare. Et alternativ til Facebook skal kunne overleve uden midler fra Facebook, og det skal ramme ned på et tidspunkt, hvor Facebook er i knæ. Det kunne godt være et tidspunkt som nu,” siger Thomas Bigum.

Facebook er alternativet

Den fælles holdning fra eksperterne er, at Facebook også vil spille en markant rolle i fremtiden. Hvordan og hvor meget, det er op til Facebook selv at afgøre.

”Fordi så mange mennesker har et tilknytningsforhold til Facebook, og fordi Facebook allerede ved så meget om os, vil det sociale medie spille en markant rolle i lang tid fremover,” siger Astrid Haug.

Ifølge hende er det kun, hvis Facebook ikke gentænker sig selv, at det risikerer at spille fallit i forhold til konkurrenterne.

”Det eneste alternativ er, at Facebook ændrer sig selv. Hvis ikke de ændrer i måden, hvorpå de anvender brugernes data og oplysninger, vil det samlede forbrug af Facebook dale, og visse behov vil blive lagt over på andre sociale medier. Dog vil Facebook aldrig forsvinde helt ud af billedet,” siger Astrid Haug. 

Den forudsigelse deler Thomas Bigum. Ifølge ham handler fremtiden om, hvordan Facebook definerer sig selv. Han sammenligner det sociale medie med Microsofts rolle i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

”Microsoft var den mest markante aktør på teknologimarkedet med deres Windows-løsninger. I dag er Microsoft faktisk større, end de var dengang, men de har indtaget en mere tilbagetrukket og ’moden’ rolle. Jeg kan sagtens forestille mig, at Facebook med tiden trækker sig tilbage fra mediebilledet, men at deres rolle på markedet vil forblive intakt,” siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet

,

Forrige artikel Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Næste artikel Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.