Eksperter: Ingen over eller ved siden af Facebook – endnu

En indisk milliardær har annonceret, at han vil skabe et nationalt alternativ til Facebook, der er ramt af manglende tillid fra aktionærer og brugere. To danske eksperter vurderer, at der for danske brugere ikke findes noget reelt alternativ til den amerikanske SoMe-gigant.

Facebooks grundlægger, medejer og topchef, milliardæren Mark Zuckerberg, havde store problemer, da han under høringen i Washington tidligere på ugen blev bedt om at pege på Facebooks reelle konkurrent på det globale marked for sociale medier.

Og det er ikke så underligt. For en sådan findes ikke. I hvert fald ikke i den frie del af verden, hvor Facebook er voldsomt dominerende med over to milliarder faste brugere.

I både Kina og Rusland har de autoritære regimer forbudt Facebook, og det har ført til, at lokale sociale medier som WeChat og Weibo har kunnet vokse sig store i Kina, og at VKontakte har kunnet gøre det samme i Rusland. Den sidste store hvide plet på verdenskortet er Indien, hvor Facebook ganske vist har over 200 millioner brugere, men hvor vækstpotentialet er på flere hundrede millioner nye brugere i de kommende år.

Facebook har i flere år forsøgt at kickstarte væksten i Indien, men nu har selskabets store krise fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra til at lancere ideen om at skabe et indisk Facebook.

Selv om Mahindra har både midlerne og den indiske regerings opbakning, er det langtfra sikkert, at Facebook får en seriøs konkurrent i verdens folkerigeste land. Dette skyldes ikke mindst, at det vil koste enorme summer at tiltrække de mange millioner brugere, som skal til for at kunne blive en reel konkurrent til Facebook. 

Når der nu tales om alternativer til Facebook rundt omkring i verden og ikke mindst i Danmark, skyldes det naturligvis den aktuelle skandale, hvor det har vist sig, at 87 millioner Facebook-brugeres personlige data er blevet misbrugt af selskabet Cambridge Analytica i de vellykkede bestræbelser på at få Donald Trump valgt i USA.

Det er denne skandale, der har ført til, at Mark Zuckerberg nu må stå skoleret over for politikerne i Washington. 

Intet SoMe-alternativ

Men ét er, at Facebook i dag befinder sig midt i en dyb krise, hvor både aktiemarkeder og brugere spørger sig selv, om man skal holde fast i det sociale medie, der blev lanceret i 2004 og i 2007 havde 30 millioner brugere – et tal, der i dag er langt over to milliarder på verdensplan. Noget andet er, om der på nuværende tidspunkt findes et reelt alternativ til Facebook.

“Nej,” lyder det enstemmige svar fra to danske eksperter i sociale medier.

“Der findes kun alternativer til Facebooks enkelte funktioner. Der findes ikke noget andet socialt medie i verden, der dækker en så bred vifte og har lige så store muskler,” siger Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og direktør for konsulentbureauet Bigum&Co. 

Efter at det er kommet frem, at Facebook har været mere end almindeligt lemfældig med brugernes data, er en større bølge på verdensplan svømmet ind over den sociale platform. Overalt på internettet opfordrer brugere hinanden til at slette deres profiler.

Selv om der ikke foreligger tal for, hvor mange mennesker der har slettet deres Facebook-profil, skal der meget til, før det har en effekt. En million slettede profiler svarer f.eks. til blot 0,05 pct. af det samlede brugerantal på 2,1 mia. mennesker.

“Jeg har også haft lyst til at slette min Facebook-profil, men når jeg så tænker det igennem, vil konsekvensen være, at jeg går glip af alt for mange ting. Sådan tror jeg, at rigtig mange mennesker tænker, og det understreger, hvor stor en del af vores hverdag Facebook over årene har formået at blive,” siger Astrid Haug.

Astrid Haug er forfatter og journalist og lever af at rådgive virksomheder og organisationer i digitale strategier på sociale medier. Hun er ikke i tvivl om, at Facebook trods den øjeblikkelige modvind også fremover vil blive ved med at være det førende og mest foretrukne sociale medie i verden. 

“Der findes ikke andre alternativer, der på nogen måde kan måle sig med Facebook, og derfor skal de nok klare sig igennem krisen,” siger Astrid Haug.

De unge vil ikke Facebook

Så længe Facebook formår at holde på sin store andel af aktive brugere, vil det sociale medie bevare sin rolle som verdensførende. Den næste store opgave bliver at tiltrække den nye generation af unge, som har nogle helt andre adfærdsmønstre på de sociale medier end deres forældre.

I Danmark er der 3,3 mio. brugerprofiler på Facebook, men de unge mellem 12 og 18 år tøver med at hoppe med på vognen. Det fortæller Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, der har forsket i danske unges vaner på de sociale medier. 

“De unge er interesserede i ’de hurtige’ sociale medier såsom Instagram og Snapchat, hvor billeddeling og interaktion med hinanden er mere i fokus. Når de unge åbner en Facebook-profil, er det mere af nød end af lyst,” siger Malene Charlotte Larsen.

Facebook spiller i dag en stor rolle i manges familie-, studie- og arbejdsliv. Flere virksomheder og institutioner laver små lokale netværk på Facebook, som det er nødvendigt at følge med i, som en del af arbejds- eller undervisningsplanen.

“Facebook har nogle helt unikke muligheder i forhold til at planlægge begivenheder og deltage i forskellige sociale aktiviteter, som ingen andre alternativer har formået at genopfinde. Derfor bliver mange af de unge nærmest tvunget til at åbne en Facebook-profil, hvis de vil være med der, hvor tingene foregår,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hun mener derfor, at Facebook også i fremtiden vil spille en vigtig rolle hos den fremtidige generation, men at forbruget og vanerne vil ændre sig.

“Facebook bliver ved med at være til stede, men jeg tror, at de unge kommer til at bruge det en del mindre, end de ældre generationer gør i dag. I stedet for kun at have Facebook vil de unge begå sig på flere forskellige sociale medier og dermed sænke deres samlede forbrug af Facebook,” siger Malene Charlotte Larsen. 

Ifølge lektoren er det funktionerne, og ikke datadelingen, som holder de unge fra at bruge Facebook i lige så høj grad som deres forældre.

”Den unge generation er ikke lige så bekymret for at få delt deres data. Nogle siger faktisk, at det er helt i orden, at Facebook bruger deres data, mod at de får en gratis platform stillet til rådighed. Når de unge i mindre grad vil bruge Facebook, skyldes det, at mange af deres behov kan indfries bedre andre steder,” siger hun. 

Historisk krise

Siden Facebook blev lanceret for 14 år siden, har det sociale medie ikke kigget sig tilbage. Antallet af nye brugere er steget uden undtagelse, og det samme er værdien af selskabet, der blev introduceret på den amerikanske børs første gang i 2012 – indtil nu.

For efter at skandalen med Cambridge Analytica kom frem i begyndelsen februar, er aktien faldet med mere end 18 pct. Se figur 1.

Det er den første væsentlige indikation på, at de nuværende historier om datadeling har en negativ effekt på opbakningen til det sociale medie. Og selv om Mark Zuckerberg lover bod og bedring over for Senatets medlemmer, tror Astrid Haug ikke på, at Facebook vil ændre adfærd, før hun ser det.

”Facebook vil ikke lave flere ændringer, end hvad der er allerhøjst nødvendigt. Hele deres forretningsgrundlag bygger på brugernes data, og derfor skal der politiske reguleringer til for at få Facebook og andre sociale medier til at værne mere om brugerne og deres privatliv,” siger Astrid Haug.

Hun sætter derfor sin lid til den persondataforordning, der træder i kraft i EU den 25. maj. Forordningen skal sikre borgernes rettigheder til et privatliv på sociale medier, og hvis loven om persondata også vinder opbakning blandt de amerikanske politikere, kan Facebooks omgang med data stå over for en stor transformation.

”Mark Zuckerberg har udtalt sig positivt om den europæiske persondataforordning flere gange. Det er dog kommet de amerikanske medier for øre, at europæerne nu har udsigt til en bedre privatlivssikkerhed end amerikanerne, og det har lagt ekstra pres på Facebook for også at implementere samme privacy-standarder i USA,” siger Astrid Haug. 

Flere lande i Europa, bl.a. Tyskland, Belgien og Spanien, har allerede indført lovgivning, der begrænser Facebook i at udnytte brugernes data.

”Regulering kan være med til at lægge pres på de store techvirksomheder, og de enkelte landes ændringer i lovgivningen viser, at det politiske diplomati ikke nødvendigvis har spillet fallit i den her diskussion,” siger hun. 

Inder vil udkonkurrere Facebook

Flere steder i verden bruger man slet ikke Facebook. Det skyldes flere forskellige ting, bl.a. at der findes regionale alternativer, eller at adgangen til Facebook er helt lukket. Det betyder dog ikke, at befolkningen ikke har et behov for sociale medier. 

I Kina, hvor adgangen til Facebook er blokeret af myndighederne, har sociale medier som WeChat og Sina Weibo sammenlagt mere end en milliard brugere, og i Rusland er VKontakte det foretrukne sociale medie. Se figur 2.

Med mere end 250 mio. brugere er Indien det land i verden, hvor flest mennesker har en Facebook-profil. Her har negative historier om Facebook præget mediebilledet gennem længere tid, og det har fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra, der har tjent sine penge på investoreventyr i alt fra forsvarsteknologi til ejendomme, til tasterne.

På Twitter opfordrede han den 26. marts lokale teknologivirksomheder til at opfinde et regionalt alternativ til Facebook, og lovede, at han nok skal betale gildet. I et nyt tweet et par dage senere oplyste han, at det var væltet ind med flere hundrede henvendelser fra iværksættere, som ønsker at opfinde Indiens alternativ til Facebook, og at arbejdet nu vil gå i gang.

”Der er ingen tvivl om, at et alternativ til Facebook efterspørges mange steder i verden. Hvis Facebook skal vristes af pinden, skal der være tre ting, der går op i en højere enhed: Der skal mange penge på bordet, brugerne skal blive enige om at rykke sig, og, vigtigst af alt, så skal et nyt socialt medie tilbyde et teknologisk kvantespring, som hverken du eller jeg endnu kender til,” siger Thomas Bigum. 

Mark Zuckerberg har tidligere forsøgt at etablere gratis internet i Indien, men den mission mislykkedes for ca. et år siden.

”Når Facebook vil udrulle gratis internet til Indien, er det ikke for indernes blå øjnes skyld, men for at få dem med på holdet. Når nogen kommer med en ny banebrydende teknologi, som har potentialet til at konkurrere med Facebook, så opkøber Mark Zuckerberg det bare. Et alternativ til Facebook skal kunne overleve uden midler fra Facebook, og det skal ramme ned på et tidspunkt, hvor Facebook er i knæ. Det kunne godt være et tidspunkt som nu,” siger Thomas Bigum.

Facebook er alternativet

Den fælles holdning fra eksperterne er, at Facebook også vil spille en markant rolle i fremtiden. Hvordan og hvor meget, det er op til Facebook selv at afgøre.

”Fordi så mange mennesker har et tilknytningsforhold til Facebook, og fordi Facebook allerede ved så meget om os, vil det sociale medie spille en markant rolle i lang tid fremover,” siger Astrid Haug.

Ifølge hende er det kun, hvis Facebook ikke gentænker sig selv, at det risikerer at spille fallit i forhold til konkurrenterne.

”Det eneste alternativ er, at Facebook ændrer sig selv. Hvis ikke de ændrer i måden, hvorpå de anvender brugernes data og oplysninger, vil det samlede forbrug af Facebook dale, og visse behov vil blive lagt over på andre sociale medier. Dog vil Facebook aldrig forsvinde helt ud af billedet,” siger Astrid Haug. 

Den forudsigelse deler Thomas Bigum. Ifølge ham handler fremtiden om, hvordan Facebook definerer sig selv. Han sammenligner det sociale medie med Microsofts rolle i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

”Microsoft var den mest markante aktør på teknologimarkedet med deres Windows-løsninger. I dag er Microsoft faktisk større, end de var dengang, men de har indtaget en mere tilbagetrukket og ’moden’ rolle. Jeg kan sagtens forestille mig, at Facebook med tiden trækker sig tilbage fra mediebilledet, men at deres rolle på markedet vil forblive intakt,” siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet

,

Forrige artikel Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Næste artikel Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.