Eksperter: Ingen over eller ved siden af Facebook – endnu

En indisk milliardær har annonceret, at han vil skabe et nationalt alternativ til Facebook, der er ramt af manglende tillid fra aktionærer og brugere. To danske eksperter vurderer, at der for danske brugere ikke findes noget reelt alternativ til den amerikanske SoMe-gigant.

Facebooks grundlægger, medejer og topchef, milliardæren Mark Zuckerberg, havde store problemer, da han under høringen i Washington tidligere på ugen blev bedt om at pege på Facebooks reelle konkurrent på det globale marked for sociale medier.

Og det er ikke så underligt. For en sådan findes ikke. I hvert fald ikke i den frie del af verden, hvor Facebook er voldsomt dominerende med over to milliarder faste brugere.

I både Kina og Rusland har de autoritære regimer forbudt Facebook, og det har ført til, at lokale sociale medier som WeChat og Weibo har kunnet vokse sig store i Kina, og at VKontakte har kunnet gøre det samme i Rusland. Den sidste store hvide plet på verdenskortet er Indien, hvor Facebook ganske vist har over 200 millioner brugere, men hvor vækstpotentialet er på flere hundrede millioner nye brugere i de kommende år.

Facebook har i flere år forsøgt at kickstarte væksten i Indien, men nu har selskabets store krise fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra til at lancere ideen om at skabe et indisk Facebook.

Selv om Mahindra har både midlerne og den indiske regerings opbakning, er det langtfra sikkert, at Facebook får en seriøs konkurrent i verdens folkerigeste land. Dette skyldes ikke mindst, at det vil koste enorme summer at tiltrække de mange millioner brugere, som skal til for at kunne blive en reel konkurrent til Facebook. 

Når der nu tales om alternativer til Facebook rundt omkring i verden og ikke mindst i Danmark, skyldes det naturligvis den aktuelle skandale, hvor det har vist sig, at 87 millioner Facebook-brugeres personlige data er blevet misbrugt af selskabet Cambridge Analytica i de vellykkede bestræbelser på at få Donald Trump valgt i USA.

Det er denne skandale, der har ført til, at Mark Zuckerberg nu må stå skoleret over for politikerne i Washington. 

Intet SoMe-alternativ

Men ét er, at Facebook i dag befinder sig midt i en dyb krise, hvor både aktiemarkeder og brugere spørger sig selv, om man skal holde fast i det sociale medie, der blev lanceret i 2004 og i 2007 havde 30 millioner brugere – et tal, der i dag er langt over to milliarder på verdensplan. Noget andet er, om der på nuværende tidspunkt findes et reelt alternativ til Facebook.

“Nej,” lyder det enstemmige svar fra to danske eksperter i sociale medier.

“Der findes kun alternativer til Facebooks enkelte funktioner. Der findes ikke noget andet socialt medie i verden, der dækker en så bred vifte og har lige så store muskler,” siger Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og direktør for konsulentbureauet Bigum&Co. 

Efter at det er kommet frem, at Facebook har været mere end almindeligt lemfældig med brugernes data, er en større bølge på verdensplan svømmet ind over den sociale platform. Overalt på internettet opfordrer brugere hinanden til at slette deres profiler.

Selv om der ikke foreligger tal for, hvor mange mennesker der har slettet deres Facebook-profil, skal der meget til, før det har en effekt. En million slettede profiler svarer f.eks. til blot 0,05 pct. af det samlede brugerantal på 2,1 mia. mennesker.

“Jeg har også haft lyst til at slette min Facebook-profil, men når jeg så tænker det igennem, vil konsekvensen være, at jeg går glip af alt for mange ting. Sådan tror jeg, at rigtig mange mennesker tænker, og det understreger, hvor stor en del af vores hverdag Facebook over årene har formået at blive,” siger Astrid Haug.

Astrid Haug er forfatter og journalist og lever af at rådgive virksomheder og organisationer i digitale strategier på sociale medier. Hun er ikke i tvivl om, at Facebook trods den øjeblikkelige modvind også fremover vil blive ved med at være det førende og mest foretrukne sociale medie i verden. 

“Der findes ikke andre alternativer, der på nogen måde kan måle sig med Facebook, og derfor skal de nok klare sig igennem krisen,” siger Astrid Haug.

De unge vil ikke Facebook

Så længe Facebook formår at holde på sin store andel af aktive brugere, vil det sociale medie bevare sin rolle som verdensførende. Den næste store opgave bliver at tiltrække den nye generation af unge, som har nogle helt andre adfærdsmønstre på de sociale medier end deres forældre.

I Danmark er der 3,3 mio. brugerprofiler på Facebook, men de unge mellem 12 og 18 år tøver med at hoppe med på vognen. Det fortæller Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, der har forsket i danske unges vaner på de sociale medier. 

“De unge er interesserede i ’de hurtige’ sociale medier såsom Instagram og Snapchat, hvor billeddeling og interaktion med hinanden er mere i fokus. Når de unge åbner en Facebook-profil, er det mere af nød end af lyst,” siger Malene Charlotte Larsen.

Facebook spiller i dag en stor rolle i manges familie-, studie- og arbejdsliv. Flere virksomheder og institutioner laver små lokale netværk på Facebook, som det er nødvendigt at følge med i, som en del af arbejds- eller undervisningsplanen.

“Facebook har nogle helt unikke muligheder i forhold til at planlægge begivenheder og deltage i forskellige sociale aktiviteter, som ingen andre alternativer har formået at genopfinde. Derfor bliver mange af de unge nærmest tvunget til at åbne en Facebook-profil, hvis de vil være med der, hvor tingene foregår,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hun mener derfor, at Facebook også i fremtiden vil spille en vigtig rolle hos den fremtidige generation, men at forbruget og vanerne vil ændre sig.

“Facebook bliver ved med at være til stede, men jeg tror, at de unge kommer til at bruge det en del mindre, end de ældre generationer gør i dag. I stedet for kun at have Facebook vil de unge begå sig på flere forskellige sociale medier og dermed sænke deres samlede forbrug af Facebook,” siger Malene Charlotte Larsen. 

Ifølge lektoren er det funktionerne, og ikke datadelingen, som holder de unge fra at bruge Facebook i lige så høj grad som deres forældre.

”Den unge generation er ikke lige så bekymret for at få delt deres data. Nogle siger faktisk, at det er helt i orden, at Facebook bruger deres data, mod at de får en gratis platform stillet til rådighed. Når de unge i mindre grad vil bruge Facebook, skyldes det, at mange af deres behov kan indfries bedre andre steder,” siger hun. 

Historisk krise

Siden Facebook blev lanceret for 14 år siden, har det sociale medie ikke kigget sig tilbage. Antallet af nye brugere er steget uden undtagelse, og det samme er værdien af selskabet, der blev introduceret på den amerikanske børs første gang i 2012 – indtil nu.

For efter at skandalen med Cambridge Analytica kom frem i begyndelsen februar, er aktien faldet med mere end 18 pct. Se figur 1.

Det er den første væsentlige indikation på, at de nuværende historier om datadeling har en negativ effekt på opbakningen til det sociale medie. Og selv om Mark Zuckerberg lover bod og bedring over for Senatets medlemmer, tror Astrid Haug ikke på, at Facebook vil ændre adfærd, før hun ser det.

”Facebook vil ikke lave flere ændringer, end hvad der er allerhøjst nødvendigt. Hele deres forretningsgrundlag bygger på brugernes data, og derfor skal der politiske reguleringer til for at få Facebook og andre sociale medier til at værne mere om brugerne og deres privatliv,” siger Astrid Haug.

Hun sætter derfor sin lid til den persondataforordning, der træder i kraft i EU den 25. maj. Forordningen skal sikre borgernes rettigheder til et privatliv på sociale medier, og hvis loven om persondata også vinder opbakning blandt de amerikanske politikere, kan Facebooks omgang med data stå over for en stor transformation.

”Mark Zuckerberg har udtalt sig positivt om den europæiske persondataforordning flere gange. Det er dog kommet de amerikanske medier for øre, at europæerne nu har udsigt til en bedre privatlivssikkerhed end amerikanerne, og det har lagt ekstra pres på Facebook for også at implementere samme privacy-standarder i USA,” siger Astrid Haug. 

Flere lande i Europa, bl.a. Tyskland, Belgien og Spanien, har allerede indført lovgivning, der begrænser Facebook i at udnytte brugernes data.

”Regulering kan være med til at lægge pres på de store techvirksomheder, og de enkelte landes ændringer i lovgivningen viser, at det politiske diplomati ikke nødvendigvis har spillet fallit i den her diskussion,” siger hun. 

Inder vil udkonkurrere Facebook

Flere steder i verden bruger man slet ikke Facebook. Det skyldes flere forskellige ting, bl.a. at der findes regionale alternativer, eller at adgangen til Facebook er helt lukket. Det betyder dog ikke, at befolkningen ikke har et behov for sociale medier. 

I Kina, hvor adgangen til Facebook er blokeret af myndighederne, har sociale medier som WeChat og Sina Weibo sammenlagt mere end en milliard brugere, og i Rusland er VKontakte det foretrukne sociale medie. Se figur 2.

Med mere end 250 mio. brugere er Indien det land i verden, hvor flest mennesker har en Facebook-profil. Her har negative historier om Facebook præget mediebilledet gennem længere tid, og det har fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra, der har tjent sine penge på investoreventyr i alt fra forsvarsteknologi til ejendomme, til tasterne.

På Twitter opfordrede han den 26. marts lokale teknologivirksomheder til at opfinde et regionalt alternativ til Facebook, og lovede, at han nok skal betale gildet. I et nyt tweet et par dage senere oplyste han, at det var væltet ind med flere hundrede henvendelser fra iværksættere, som ønsker at opfinde Indiens alternativ til Facebook, og at arbejdet nu vil gå i gang.

”Der er ingen tvivl om, at et alternativ til Facebook efterspørges mange steder i verden. Hvis Facebook skal vristes af pinden, skal der være tre ting, der går op i en højere enhed: Der skal mange penge på bordet, brugerne skal blive enige om at rykke sig, og, vigtigst af alt, så skal et nyt socialt medie tilbyde et teknologisk kvantespring, som hverken du eller jeg endnu kender til,” siger Thomas Bigum. 

Mark Zuckerberg har tidligere forsøgt at etablere gratis internet i Indien, men den mission mislykkedes for ca. et år siden.

”Når Facebook vil udrulle gratis internet til Indien, er det ikke for indernes blå øjnes skyld, men for at få dem med på holdet. Når nogen kommer med en ny banebrydende teknologi, som har potentialet til at konkurrere med Facebook, så opkøber Mark Zuckerberg det bare. Et alternativ til Facebook skal kunne overleve uden midler fra Facebook, og det skal ramme ned på et tidspunkt, hvor Facebook er i knæ. Det kunne godt være et tidspunkt som nu,” siger Thomas Bigum.

Facebook er alternativet

Den fælles holdning fra eksperterne er, at Facebook også vil spille en markant rolle i fremtiden. Hvordan og hvor meget, det er op til Facebook selv at afgøre.

”Fordi så mange mennesker har et tilknytningsforhold til Facebook, og fordi Facebook allerede ved så meget om os, vil det sociale medie spille en markant rolle i lang tid fremover,” siger Astrid Haug.

Ifølge hende er det kun, hvis Facebook ikke gentænker sig selv, at det risikerer at spille fallit i forhold til konkurrenterne.

”Det eneste alternativ er, at Facebook ændrer sig selv. Hvis ikke de ændrer i måden, hvorpå de anvender brugernes data og oplysninger, vil det samlede forbrug af Facebook dale, og visse behov vil blive lagt over på andre sociale medier. Dog vil Facebook aldrig forsvinde helt ud af billedet,” siger Astrid Haug. 

Den forudsigelse deler Thomas Bigum. Ifølge ham handler fremtiden om, hvordan Facebook definerer sig selv. Han sammenligner det sociale medie med Microsofts rolle i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

”Microsoft var den mest markante aktør på teknologimarkedet med deres Windows-løsninger. I dag er Microsoft faktisk større, end de var dengang, men de har indtaget en mere tilbagetrukket og ’moden’ rolle. Jeg kan sagtens forestille mig, at Facebook med tiden trækker sig tilbage fra mediebilledet, men at deres rolle på markedet vil forblive intakt,” siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet

,

Forrige artikel Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Ny Djøf-formand: Vi er trætte af at blive hængt ud som skurke Næste artikel Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod Moderniseringsstyrelsen langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.