Socialpolitikken er rutsjet ned ad den politiske prioriteringsliste, mener en række eksperter og sociale organisationer. De reagerer blandt andet på social- og indenrigsminister Karen Ellemanns understregning af, at beskæftigelsespolitik for hende i sin kerne er socialpolitik. Læs interviewet her.

”Arbejdsmarkedspolitikken fylder meget mere end socialpolitikken. Nogen hævder sågar, at socialpolitikken er død,” siger professor i sociologi ved Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen, som i en årrække har forsket i social eksklusion og fattigdom.

Dermed føjer han sig til listen af forskere, der mener, at socialpolitikkens traditionelle rolle er blevet overtaget af beskæftigelsespolitikken. I forrige uges udgave af Mandag Morgen lød samme pointe fra professorerne Ove Kaj Pedersen fra CBS, Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Også Peter Abrahamson, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitet, er enig. Han forudser, at Danmark i fremtiden vil få en undergruppe af borgere, som permanent er hægtet af samfundsudviklingen.

”Vi får en opdeling af befolkningen i en stor gruppe, som klarer sig fint, og en mindre men voksende gruppe, som klarer sig dårligere og dårligere, og som vi gør mindre og mindre for at hjælpe. Vi udvikler en tvedelt velfærdsstat,” siger Peter Abrahamson.

Perverteret menneskesyn

Mandag Morgen har været i kontakt med en række sociale organisationer, som alle oplever, at det er blevet sværere at tale om socialpolitik.

”Vi har haft en periode, hvor man næsten ikke har turdet bruge ordet socialpolitik,” fortæller Knud Kristensen, der er formand for Landsforeningen Sind, der er interesseorganisation for landets psykisk sårbare.

”Alt har handlet om at kunne forsørge sig selv, og mantraet har været, at alle kan komme sig. Men man kan altså ikke motivere en énarmet til at tage skeen i den anden hånd,” siger han.

”Man fokuserer så meget på beskæftigelse, at man taber de svageste af de psykisk syge, for de kan jo ikke forsørge sig selv. Når jeg tænker tilbage, så var ret og pligt tidligere ligestillede. Nu skal man først gøre sin pligt, og så bagefter kan man kræve sin ret. Man er vendt tilbage til en slags optjeningsprincip, hvor en social indsats er noget, man skal gøre sig fortjent til. Man sparer mærker op i bogen,” siger Knud Kristensen.

Kun 28 procent af de 18-65-årige danskere med psykiske lidelser er i dag i arbejde.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, er den socialpolitiske tænkning blevet erstattet af en konkurrencestatstænkning, altså ideen om, at Danmark er i en konstant international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst.

”Konkurrencestatens logik er, at vi betragter mennesker som produktionsenheder i maskinen. Vi taler ikke ind i et menneskesyn mere,” siger Rasmus Kjeldahl.

”Det er lidt, ligesom man tidligere talte om produktionsdyrene: ’Det er dårligt, at børn ikke har det godt, for så bliver de ikke ordentlig arbejdskraft.’ Det er en meget snæver og næsten perverteret opfattelse af mennesket, som ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ret til et værdigt liv,” siger han.

Hvor skal grænsen gå?

Landsformanden i Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, oplever også, at det er blevet sværere at diskutere socialpolitik.

”Så snart man diskuterer noget med politikerne på vores område, så siger de: ’Vi kan jo ikke bare parkere folk på førtidspension’, og så forstummer al debat. Men der er ingen, som snakker om parkering,” siger hun.

Officielt er andelen af danskere med autisme 1 procent, men Landsforeningen Autisme vurderer, at tallet reelt er 2-3 procent. Mange af dem kommer ifølge Heidi Thamestrup i klemme i beskæftigelsessystemet, fordi der ikke tages hensyn til deres sygdom.

”Autister er konstant stressede, og det er derfor, de bliver så syge og angste. Vi har så mange, der er røget helt ud af systemet, fordi de ikke kan finde ud af alt det med jobcenter og jobprøvning. Ingen i de her tilbud ved noget om autisme, så autisterne virker bare som nogle meget, meget mærkelige unge mennesker. Mange bliver smidt ud, og de får det ene nederlag efter det andet,” siger Heidi Thamestrup.

Professor Jørgen Elm Larsen vurderer, at regeringens seneste reformer, der sænker ydelsesniveauet for flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, vil skabe større sociale problemer. Han kalder det ”en fattiggørelse af de fattigste i samfundet”.

Men skal vi så hellere bare give folk en pose penge og så lade dem være?

”For mange er incitamenter en god ting, men spørgsmålet er, hvor vi trækker grænsen. Politikken virker over for de ressourcestærke, men dem, der ikke kan leve op til kravene, bliver efterladt,” siger Jørgen Elm Larsen.