Strukturreform bliver gigantisk ledelseseksperiment
Eksperter:
Erhvervslivet bør følge processen nøje
Den forestående strukturreform bliver et ledelseseksperiment af hidtil usete dimensioner. Mere end 1. 000 offentlige fusioner vil flytte rundt på over en halv million medarbejdere. Og skal den proces lykkes, kræver det en gennemgribende revision af hele den offentlige sektors ledelseskultur. Det er budskabet fra ledelseseksperter og flere af nøgleaktørerne i reformprocessen. Til gengæld kan de erkendelser, der skabes i processen, få uvurderlig betydning for dansk ledelsesudvikling “Det er en potentiel guldgrube af erfaringer og en enestående lejlighed til at udfordre vores ledelsespraksis, ” siger Lars Goldschmidt, formand for Innovationsrådets arbejdsmarkedsgruppe. Eksperterne opfordrer det private erhvervsliv til at opgive fordommene og følge omstillingsprocessen tæt. “Desværre er det, som om der er en usynlig glasvæg, der forhindrer videndeling og inspiration mellem de to sektorer, ” siger Henrik Holt Larsen, professor i HRM.