Med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har Venstre som det første parti i en valgkamp opstillet i alt syv krav til regionerne, som de skal leve op til.

Normalt giver det god mening med tydelige krav. Så er der ikke så meget at rafle om. Netop derfor undrer tre fremtrædende sundhedsøkonomer sig over lige præcis de krav, Venstre har udvalgt. Partiet fokuserer f.eks. på regionale forskelle i behandlingen af fire forskellige lidelser: brok, galdesten, kunstige hofter og åreknuder.

LÆS OGSÅ: Regionerne redder flere patienter – og måske også sig selv

I valgoplægget er der også fokus på, om sygehusene overholder de anbefalede standardtider for behandling af kræftpatienter. Her er der tale om en indsats, der kan betyde liv eller død for en patient. Men det vil kun undtagelsesvist være tilfældet på de fire andre områder, Venstre har udpeget.

”Netop valget af de fire lidelser virker noget tilfældigt. Behandlingen vil kun sjældent være akut og kan derfor planlægges sammen med patienterne. Behandling og ventetid for de fire lidelser repræsenterer et af sundhedsvæsenets mindste problemer,” siger professor i sundhedsøkonomi ved KORA Jakob Kjellberg.

Han mener, at problemerne står i kø på nogle helt andre områder og nævner som eksempel det haltende samarbejde mellem sundhedsvæsenets tre store aktører: regionernes sygehuse, kommunerne og lægerne i den almene praksis. Her falder ansvaret ifølge Kjellberg alt for ofte ned mellem to stole.

”Jeg afskriver ikke problemet med ventetider for de fire udvalgte områder, men i forhold til andre problemer er det tæt på det meningsløse,” siger han.

Også professor i sundhedspolitik og sundhedsøkonomi ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Karsten Vrangbæk, undrer sig over Venstres valg.

”Man kan selvfølgelig sige, at de fire områder er relevante, fordi de omfatter mange patienter hvert eneste år, men hvis vi skal måle regionerne, burde vi først og fremmest koncentrere os om, hvordan de behandler patienter med livstruende sygdomme,” siger han.

Spørgsmålet er så, om behandlingen af netop de fire lidelser kan fungere som pejlemærke for hele sundhedsvæsenets tilstand.

”Det kan være smertefulde lidelser, men de er ikke særlige indikatorer. Jeg kan ikke komme på, hvorfor regionerne skal måles på netop de fire lidelser,” siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

Der kan altså stilles store spørgsmålstegn ved, om det giver særlig meget mening at fokusere på netop de fire lidelser.

Derudover påpeger Jakob Kjellberg, at de afgørende geografiske forskelle ikke skal findes mellem regionerne, men inden for den enkelte regions grænser.

Et eksempel er behandlingen af lyskebrok, hvor ventetiden på Regionshospitalet i Viborg er på 22 uger og på Regionshospitalet i Herning på 5 uger. Der er 45 km mellem de to sygehuse og ifølge Google Maps en transporttid på omkring 47 minutter. Det svarer ret nøje til transporttiden for den patient i Jægerspris, som får en tid til behandling på Rigshospitalet i København.

Trods muligheden for at blive behandlet meget hurtigere i Herning vælger patienter i Viborg den længere ventetid.

I kortlægningen af, hvordan det er gået med Venstres syv krav til regionerne, har Mandag Morgen bogstaveligt talt taget Venstre på ordet.

”Der er ikke noget, der står og falder med netop behandlingen af åreknuder. For mig at se er de fire lidelser kun eksempler på et problem, nemlig forskellene mellem regionerne. Det kunne også have været andre eksempler,” siger Stephanie Lose, der er formand for Regionsrådet i Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner.

Hun opfatter de syv krav som en slags forløber for de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der blev vedtaget under den smalle Venstre-regering i foråret 2016. De otte nationale mål understøttes af i alt 26 indikatorer.

I modsætning til Venstres valgoplæg er der i de nationale mål en helt anderledes prioritering. Det handler f.eks. om dødelighed for hjertepatienter, fem års overlevelse efter en kræftoperation og infektioner på sygehuse. Der er også – som i Venstres udspil – fokus på overbelægning. Men de fire lidelser fra valgoplægget har ikke fundet vej til de nationale mål.

Regionerne har netop offentliggjort deres afrapportering af, hvordan det går med de 26 indikatorer. Der er fremgang på de 17.

”Vi har indgået en aftale med regeringen og KL om de otte mål og de 26 indikatorer, vi skal måles på. Det vil vi gerne måles på, og det er der, vi skal levere. Vi er på rette vej, når der er fremgang på 17 indikatorer,” siger Stephanie Lose.